Efter et par dage med fladt vand og fralandsvind , vendte det til pålandsvind og jeg tog af sted til kysten, fortæller den ivrige kystfisker Anders Bo Jensen.
– Spottet var et sted syd for Køge, som jeg før har taget havørred på, og vejrforholdende med var lovende med sol og drivende skyer. Udrustet med en fladbuk-gennemløber var på plads lidt over halv otte og forventninger til aftenens fiskeri var store. Som timerne gik fik jeg tre hornfisk som jeg bestemt ikke var kommet efter, så de blev nænsomt sat tilbage i Køge bugt. Da Solen gik ned vidste jeg som de fleste, at det var chancernes time. Pludselig mærkede jeg nogle puf til blinket og kroppen blev fyldt med adrenalin. Det var ikke hornfisk, tænkte jeg, og fortsætter med at lægge kast i den samme retning. Flere puf. Og frustration over, at jeg ikke fik rigtig kontakt med det derude. Hvad gjorde jeg galt?
Jeg lavede flere spinstop på hvert kast, ændrer tempo fra ultra langsomt til hurtigt, lod blinket synke helt til bunden for derefter at accelerere. Der skedte ingenting. Tusmørket var ved at lægge sig og jeg skiftede til et bombarda-setup med en lille Magnusflue bundet på rør og monteret med et L-rig. Fluen synes ikke af meget og størrelse16 trekrogen virkede alt for lille. Efter 6 kast var der endelig kontakt og det gav det helt rigtige sug i stangen hvor jeg kunne mærke tyngden.
Yes! Den fightede godt og var med garanti en havørred. Efter en god fight fik jeg nettet en fin havørred på 3,246 kg og 64 cm – en fin tykbasse.
Det var en fin han med begyndende krog, hvori trekrogen sad solidt fast. Da jeg rensede fisken opdagede jeg at dens mavesæk indeholdte syv tobiser mere eller mindre fordærvede, hvoraf de største var op til 25 cm. Ikke underligt, at den ikke havde plads til et blink mere, men kun en lille flue. Fisken fik en gang groft salt og en god gang citronpeber og røget 25 min på weberen, slutter Anders.
