WESTIN CUP 2026: PR-HAVØRRED NAKKER D360 V2

Der bliver mere og mindre is og med vestenvinden også flere og flere fiskbare kystpladser. En af dem, der har været ude i weekenden med succes er Mathias Bonde Nielsen:

– Efter en del nulture over vinteren landede jeg endelig min første overspringer på lidt over 60 cm, fortæller han. – Jeg startede med at fiske sidste sommer og har siden fanget to havørreder – den første i december, men i dag kom forløsningen. Alle de kolde vintertimer, kilometer i vandet og frosne fingre var pludselig det hele værd.

– Inden for 10-12 kast mistede jeg både en stor og en mindre fisk, så nerverne sad uden på tøjet, da den store huggede. Heldigvis lykkedes det, og følelsen bagefter var ren eufori. Efter fangsten mistede jeg endnu en fisk, men kunne gå stolt og glad hjem – en 60’er og tre mistede.

– Da det var min første overspringer, valgte jeg at genudsætte den som tak for kampen. Det har uden tvivl været min vildeste dag som lystfisker. Nu glæder jeg mig til forårets fiskeri. Til jer, der stadig jagter den første havørred eller overspringer: Bliv ved – den skal nok komme. Fisken blev fanget sammen med mine 2 makkere fra HØK – Havørredklubben, og den huggede – på trods af virkelig meget ålegræs i vandet mit Westin D360 blink på 12 gram i farven headlight, og den leverede et brag af en fight.

Havørreden, som er Mathias nye PR, deltager på i Westin Cup 2026 og i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur for to til en værdi af over 33.000 sponsoreret af iFish Travel.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Westin D360

Westin D360

Geddefeber

WESTIN CUP 2026: EN FLOT PR-KYSTHAVØRRED EFTER ISEN BRØD

I takt med forårets hastige kommen bliver vandet mere og mere flydende, og næsten hver time åbner nye pladser langs vores kyster. En af dem, der har været hurtigt på pletten, er Julie Skiveren Andersen.

– Det var forleden endelig blevet isfrit ved kysten, så nu var det tid til at komme afsted på årets første havørred tur, fortæller hun. – Jeg pakkede grejet og hoppede på cyklen til mit lokale spot. Forventningerne var ikke de største, for formålet var egentlig bare at komme afsted, men der midt i stilheden kom der pludselig et hug, som satte gang i adrenalinen. Efter en kort fight landede fisken i nettet og det blev til en ny PR for mig på 59cm. Så blev min sæson skudt godt i gang! Fisken huggede på en orange Seeker på 18g, og den blev fanget ved Frederikshavn, slutter hun.

Den fine kystberetning deltager både i Westin Cup 2026, hvor vi nu er i gang med marts heatet – samt vores helårlige fiskedrømmerejse, hvor vi til januar trækker lod om den vildeste GT-Getaway tur til Egypten for to sponsoretet af iFish Travel.

 

Friluftsland

Geddefeber

WESTIN CUP 2026: FORÅR – MILDE VINDE OG BEDRE FORHOLD TIL KYSTØRRED

Så er det endelig forår! Oven på en meget lang periode med iskold og hård østenvind, der har lukket en meget stor del af de bedste danske østvendte kystpladser, har den mildere vind fra vest- og sydlige retninger givet smagen af forår – og en del fine kystørreder. En af dem, der har nydt de bedre betingelser derude er Søren Blom:

– Forleden var jeg på Stevns, hvor jeg fik en fin overspringer på 64 centimeter, der vejede 2,77 kg, fortæller han. Den smukke fisk huggede på en 20 grams Ölandswobler i orange/sølv i sydvesten vind med lav vandstand. Havørreden leverede en god fight, tog udløb flere gange, men måtte til sidst give op.

– Den fine fangst blev behørigt fejret med en god ørredmad på ristet surdejsbrød med urter og lime på guaccomole, slutter han.

Fisken deltager både i Westin Cup 2026 sponsoreret af Westin – samt vores store drømmerejse konkurrence, hvor alle indsendt fangstrapporter deltager i lodtrækning om en GT-Getaway tur til Egypten for to. Læs mere om Fisk & Fris drømmerejsekonkurrence sponsoreret af iFish travel her.

 

Geddefeber

 

 

Søren Blom har fået flere andre fine havørreder på det sidste - blandt andet denne.

Søren Blom har fået flere andre fine havørreder på det sidste – blandt andet denne.

Geddefeber

GREJNYT: R360° – NYT UNIKT ROTATIONSBLINK FRA WESTIN

Westin har netop lanceret en ny og virkelig lækker gennemløber til kystfiskeri efter havørred – R360°. Den roterer ikke blot i spinstoppet, men også hele vejen med ind, hvilket på nogle dage kan være lige det, der skal til for at ægge de sky eller i forvejen overmætte havørreder.

R360° kaster super godt og går virkelig levende i vandet. Og netop det spillevende udtryk bliver ikke mindre lokkende af, at de stærkt profilerede flanker med bølgede sider under rotationen kommer til at ligne glinsende småskæl på en prik.

Blinket er lavet i zink, hvilket gør, at det også kan fiskes langsomt og lokkende over lavt vand. R360° leveres med black nickel enkelt og trekrog samt perler i forskellige farver – så kan man selv vælge, hvordan de skal rigges op. De vejledende priser ligger fra 65 kroner.

Her kan du se de forskellige spændende farvekombinationer R360° kommer i:

 

Westin R360° gennemløber

 

 

 

Westin R360° gennemløber

 

 

Westin R360° gennemløber

 

 

Westin R360° gennemløber

 

 

Westin R360° gennemløber

 

 

Westin R360° gennemløber

 

Friluftsland
Geddefeber

SØLV PÅ SØLV – EN PERFEKT HAVØRREDWEEKEND

– Vi startede weekenden allerede fredag efter arbejde og var på pladsen omkring kl. 13, fortæller Kim Christoffersen. – Fiskeriet tegnede lovende fra begyndelsen, og der gik ikke længe, før den første fisk kom i tale. Det var en flot, blank fisk på 50 cm, som naturligvis blev genudsat.

– Aktiviteten fortsatte stabilt, og jeg fik blandt andet fornøjelsen af at lande en rigtig fin fisk på 65 cm. Lørdag tog vi endnu en tur. Vi startede på samme spot, men uden held i første omgang. Efter et par pladsskift fandt vi dog igen fiskene. Vi landede et par stykker, og kort efter så vi en markant trykbølge længere ude. Kastet blev lagt præcist, og det resulterede i endnu en solid fisk på 62 cm. Alt i alt en super weekend med flot fiskeri og god aktivitet, slutter Kim, som du kan følge på Instagram på @extreme_sea_trout_fishing. Samtlige fisk blev fanget på blink.

Kim beretning deltager i vores store fiskedrømmerejselodtrækning, sponsoreret af iFish Travel

 

Se hvordan Kim Christoffersen fisker om foråret i fjorden i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

Hvidovre Sport

 

 

Kim Christoffersen med sin flotte havørred på 65 cm der huggede en Snurrebasse i sølv.

Kim Christoffersen med sin flotte havørred på 65 cm der huggede en Snurrebasse i sølv.

Geddefeber

HAVØRRED: FLOTTE BLANKFISK FRA NORDKYSTEN

– I min vinterferie fiskede jeg fire ture på Sjællands nordkyst, fortæller Jonas Kærlin fra Team Sölv. – Der skulle virkelig fiskes mange kilometer vand af, inden jeg for alvor fandt fiskene. Men så blev det også rigtig godt.

– Jeg fik mange fisk, og der var også flere store imellem. Det længe siden, at jeg har haft så godt fiskeri i februar måned. Det var den lille 12 g Skärr med lange spinstop igennem det helt lave vand under kysten, der virkede klart bedst for mig, slutter han.

Se hvordan Jonas griber sit havørredfiskeri an i denne video på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere – det er gratis.

Jonas deltager naturligvis, som alle andre der indsender fangstrapporter i vores lodtrækning om en fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel.

Sidste års drømmerejsevinder blev kåret i starten af året, og her går turen til Amazonas til efteråret. Den næste drømmerejse løfter vi sløret for meget snart, men vi kan allerede nu afsløre, at man som deltager kan få ret ømme arme… Så fanger du en smuk, flot eller stor fisk i den her i weekenden så husk at sende en fangstrapport vi via menupunktet ”Indsend fangstrapport”. Din fangstrapport kan også deltage i Westin Cup 2026, hvor du hver måned har chancen for at vinde en super lækker W6 stang.

 

Grejxperten

 

Der var også enkelte af Jonas´s mange blankfisk, der kom en tur med hjem til aftensmaden.

Der var også enkelte af Jonas´s mange blankfisk, der kom en tur med hjem til aftensmaden.

 

Jonas med en af sine fine havørreder fra den sjællandske nordkyst i den forgangne uge.

Jonas med en af sine fine havørreder fra den sjællandske nordkyst i den forgangne uge.

Geddefeber

PÅ KYSTEN ÅRET RUNDT – UANSET FORHOLDENE

Havørredfiskeri er stærkt vanedannende og for uindviede kan det måske være svært at fatte, hvad det egentlig er, der får folk til at trodse elementerne på den åbne kyst – uanset forholdene. Hvad er det der driver os ud i regn og slud – sne og frost?

 

AF MIKKEL JUNGERSEN

 

SNEKAOS. Bornholm er i katastrofeberedskab. Avisoverskrifter og nyhedsoversigter i TV står i kø for at beskrive sceneriet. – Bornholm er begravet i snemasserne, og en redningshelikopter flyver nu ud med nødrationer og medicin til de indesneede, forklarer speakeren på DR-Update. Jeg overvejer, om jeg skal få nedkastet medicin mod min fiskefeber, der nu har stået på, siden vi sneede inde i vores sommerhus langt ude i skoven for fem dage siden. Mine stænger ligger endnu ubenyttede i stangrørene. Men til alt held graver en gummiged landevejen fri i nattens løb, og den lokale bondemand rydder vores skovvej med sin gravko næste morgen. Sikke en lettelse. Vi er nu forbundet med omverdenen igen. Nu blusser min feber op, så det kribler i fingrene og værker i kastearmen. Men jeg ved, at tilstanden ikke kan slås ned med medikamenter på tabletform. Medicinen er at komme på kysten.

Et par timer senere står jeg i vand til livet, kaster boblen mod horisonten og spinner forventningsfuldt ind. Stenene er indkapslet i et tykt lag is og fra grenene inde langs kysten hænger istapper på rad og række, som for at understrege, at vandet og luften er kold. Iskold.

 

Daiwa Open 2025

 

 

Der kan til tider være megetlangt mellem fiskene – urimelig langt. Men vejen er målet og den største del af det at være hav - ørredfisker. Så nyd tiden mellem fiskene og fryd dig når endelig en fin fisk hænger og dingler i galgen.

Der kan til tider være meget langt mellem fiskene – urimelig langt. Men vejen er målet og den største del af det at være havørredfisker. Så nyd tiden mellem fiskene og fryd dig når endelig en fin fisk hænger og dingler i galgen.

 

Vi har brugt hele dagen påkysten uden gevinst, da Klaus endelig får fisk. En flidspræmie der straks får smilet frem og som varmer længe efter fiskedagen er omme.

Vi har brugt hele dagen på kysten uden gevinst, da Klaus endelig får fisk. En flidspræmie der straks får smilet frem og som varmer længe efter fiskedagen
er omme.

 

En iskold dag efter havørred på kysten

Kulden kryber gennem neoprenfødder, uldsokker og inderstrømper. Men jeg ænser kun stangtoppen og linen. En helikopter kommer flyvende helt tæt på kysten. Som en kæmpe guldsmed står den stille i luften på svirrende vinger lige ude over revet. TV2 News står der med store bogstaver på siden af den. Indeni sidder en TV2 reporter og filmer mig, Fisk & Fri’s udsendte skribent. Havørredtossen der har trodset snemasserne og kulden. Vi jager begge den gode historie. De har travlt og suser videre gennem luften, mens jeg bliver stående i vandet med havørredfiskerens tålmod.

Øjerne på stangen fyldes af is, så jeg må brække dem fri med korte mellemrum. Alligevel fryser de til, så linen til sidst sprænges i et kast, så boblen flyver ad Pommern til. Mine stive fingre har problemer med at få snøret et nyt rig på, men det lykkes. Jeg kaster og kaster, affisker bugten, stensætningen, revet og det dybe vand over mod lufthavnsstrækket. Men vandet virker dødt. Intet bevæger sig rundt i det kolde vand på nær mig, der bliver mere og mere nedkølet som timerne går. Hen under aften samler grødisen sig så hverken boble eller blink kan trænge ned i vandet.

Jeg pakker sammen og vader med frostbidte kinder, stive fingre og på følelsesløse fødder tilbage til bilen. – Fangede du noget? Lyder det fra børnene, da jeg træder ind ad døren. – Næ… der var ikke noget. – Var det ikke koldt? Skal min kone vide. – Jo, for pokker, jeg er stadig helt stivfrossen. Men det var bare så fedt. – Nå, lyder det tvivlende respons, og jeg kan da godt selv høre, at den er svær at sælge. Hvem gider bruge sin dag på at stå og fryse fingrene af i isvand til livet, kaste og kaste og kaste uden det mindste nøk i linen – og så tage hjem? Det gør vi havørredfiskere.

Og vi gør det med glæde. I regn og slud – om dagen og om natten. Hvad mon der driver denne besættelse efter at komme på kysten?

 

Bornholm er ramt af snekaos ijulen 2010. Da vi efter fem døgn bliver gravet fri ser jeg mit snit til at lufte fiskegrejerne i Fredensborgbugten hvor istapperne hænger tungt og tæt. Resultatet er kolde fødder, stive fingre, frosne kinder, en mistet bombarda og nul fisk. En dejlig dag på kysten!

Fredensborgbugten hvor istapperne hænger tungt og tæt. Resultatet er kolde fødder, stive fingre, frosne kinder, en mistet bombarda og nul fisk. En dejlig dag på kysten!

Forår og glæden ved en sølvblank ørred på kysten

April sidste år besøger jeg min bror og hans kone på Møn. Solen varmer mig i ansigtet, mens jeg affisker en herlig stribe rev ude under fyret. Der er en del andre fiskere på kysten – selvfølgelig. – Har det givet noget? spørger jeg en af dem. – Vi har fået en enkelt derude på spidsen, svarer han og peger med stangspidsen ud på sin kammerat, der står et godt stykke ude i vandet. Vi får en lang sludder om pladser, fisk og grej.

Da jeg bagefter fisker videre, fryder jeg mig over det fællesskab, der eksisterer mellem kystfiskerne. Alle er ligemænd, og man har altid noget at snakke om – noget at fortælle. Skønt. Jeg bevæger mig vest på, mens jeg affisker kysten omhyggeligt. Mit urgamle jagtinstinkt er vækket, og sanserne skærpet. Kast efter kast. Tankerne flyver frit foran. Til tider dybt koncentreret omkring fiskeriet, andre gange vandrer de hvorhen de vil, alt imens jeg per automatik lægger det ene kast ud efter det andet. Det bliver helt meditativt. Lige indtil det banker hårdt i stangspidsen, og modhugget falder som en resolut refleks.

Sekunder efter min meditative tilstand pumper adrenalinen nu rundt i blodet på mig, idet fisken springer fri af vandet. Actionbraget afsluttes, da nettet glider ind under fisken. Min reptilhjerne fyldes af fryd over sejren. En smukkere to kilos fisk er sjældent set. Som den ligger der i sandet og glimter i sollyset, er det ikke svært at gennemskue, hvad der driver denne besættelse efter at komme på kysten. Et par måger svæver forbi og betragter ligegyldigt sceneriet.

Som kystfisker sanser man naturens evindelige forandring og årstidernes skiften på tætteste hold. Man mærker vinden, vandet, temperaturen, tidevandet, og hvordan det veksler i løbet af dagen. Står i vandet i al slags vejr og mærker bølgerne mod waderne. Ser marsvin, sæler og havørreder, der bryder overfladen. Det er oplevelser, som langtfra er alle forundt. Kysten er blid, varm og rolig den ene dag. Kold, brusende og altopslugende den næste. Foranderlig, forunderlig og fantastisk.

 

Forfatteren med en fuldfed ørredi fuldmånens skær. Nattens mulm og mørke er med til at gøre natfiskeriet under klinterne til en speciel og eventyrlig oplevelse.

Forfatteren med en fuldfed ørred i fuldmånens skær. Nattens mulm og mørke er med til at gøre natfiskeriet under klinterne til en speciel og eventyrlig oplevelse.

Magiske sommernætter på kysten

Stilhed, ensomhed og lavt lys mod nord. Sommernætterne har deres helt egen fascination. Jeg er kravlet bort fra dagens sidste lys, ned bag skrænten, til de stejle og nærværende klinter på Stevns. En hejre trækker mod nattens rasteplads med brede vingeslag, mens mørket sænker sig ude over vandet. Jeg starter på en af favorit pladserne. Det var her min ven Kim fra et par år tilbage landede uhyggeligt mange store fisk. Fem fisk over fem kilo med den største et godt stykke over otte kilo. Imponerende.

Herefter går det videre til pynten, hvor Anders mistede sin drømmeørred, der trak ham afsted for til slut at stå af. Lysene på Svenskekysten tændes, og de første stjerner viser sig på himlen. Der er stille og fredfyldt under klinten, men jeg er sikker på, at de store blanke jægere fouragerer grådigt i tobisstimerne under overfladen.

Hvert kast er nervepirrende. Måske er det nu den store fisk hugger? Jeg går videre til pladsen, hvor Søren landede en flot fisk på 6,2 kilo lige for næsen af mig. Jeg husker stadig, hvordan vi høj – spændt gisnede om dens vægt, da den sprang fri af vandet i nattemørket. Jeg lægger et kast ud over området og mærker intenst efter for hver omdrejning på hjulet. Videre går det, plads for plads. Da jeg igen kravler op i nattens mulm og mørke, har jeg haft en magisk aften under klinten. Fuld af oplevelser og indtryk går jeg over mod bilen med en fin kyst – torsk på fire kilo og en havørred på små tre kilo på tasken. Spændingen sitrer stadig i kroppen. Jeg må snart derned igen.

Den sidste tørn bliver lagt. Jeg afslutter fluen med en dråbe sekundlim og retter den til. Jeg holder den op mod lyset og forestiller mig, hvordan den vil pulsere i vandet – frækt. Tankerne glider videre til Sjællands Odde, og snart har jeg fast fisk i mine dagdrømmerier. Men bedst, som jeg skal til at nette den, bliver jeg revet ud af drømmerierne.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.

Få inspiration og det fulde overblik kystfiskeriet efter havørred i bogen – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).

 

Friluftsland

 

1) en hverdag fuld af travlhed oggøremål er havørredfiskeriet et uvurderligt afbræk med frihed og tid til fordybelse. En herlig blanding af meditativ ensomhed og hektisk aktivitet i de skønneste omgivelser Danmark kan byde på. 2) Kim Regaard, Jacob Dreyer og Kay Schark vender vind og vejr og diskuterer hvilken plads der nu skal prøves. Venskabet er en stor del af det ellers solitære havørredfiskeri.

1) en hverdag fuld af travlhed og gøremål er havørredfiskeriet et uvurderligt afbræk med frihed og tid til fordybelse. En herlig blanding af meditativ ensomhed og hektisk aktivitet i de skønneste omgivelser Danmark kan byde på. 2) Kim Regaard, Jacob Dreyer og Kay Schark vender vind og vejr og diskuterer hvilken plads der nu skal prøves. Venskabet er en stor del af det ellers solitære havørredfiskeri.

På kysten efter havørred med vennerne

– Hvem henter dig i morgen, spørger min kone. – Klaus kommer. Forberedelserne og forventningens glæde er en stor del af det. Næste aften er vi samlet i fiskehytten, og snakken går over en ankomstøl. Først skal formaliteterne på plads; hvordan har familien det, og går det godt med jobbet? Der er ingen store nyheder, så vi kan hurtigt gå videre til de betydningsfulde debatemner: forfangsmateriale, krogtyper og pladser… Vi diskuterer med en passion, man skal lede længe efter – og en detaljerigdom, hvor kun inkarnerede fiskere kan være med. Det er skønt at have tid til fordybelse med en flok gode venner omkring en fælles lidenskab og en pilsner. Forventningerne er som altid helt overskruede; i år bliver turen den bedste nogensinde. Sikke vi skal lande en masse ørreder. Nogen morgenmennesker bliver vi aldrig på turene i sommerhus, men vi er da på kysten inden middag.

Jeg starter på Skilderhuset. Skuer ud over vandet, mens jeg strækker linen. En fisk bryder overfladen blot et par meter fra land. Jeg lægger forsigtigt fluen ud, og fisken tager den uden tøven! Efter en flot fight ligger der nu 2,1 kilo sølvtøj i blæretangen, og jeg sidder ved siden af og nyder synet. Det går jo helt som forventningerne foreskriver – helt uventet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og resten af dagen mærker jeg intet. Men jeg nyder at gå på kysten i gode venners lag. Jesper gør mig kunsten efter dagen efter med en fisk magen til og dertil kommer en del mindre fisk. Vi er godt tilfredse, da vi kører hjemad, men feberen brænder stadig, og vi snakker allerede med iver og forventning om næste tur.

Havørredfiskeriets mange glæder

Det er skønt at være havørredfisker. Punktum. Om det er naturen, fællesskabet, friheden, fordybelsen, forventningen, spændingen eller afslapningen, der gør det, ved jeg ikke. Mon ikke det er mange bække små, der gør en stor passion? En passion der mere end nogensinde udgør et livsbekræftende modspil til det moderne liv.

Fiskeeventyret kan ikke gøres op i vægt alene. Vejen er målet, og den kan til tiders være meget lang. Så meget desto større er det, når det endelig lykkes at fange en god havørred. En flidspræmie fuld af lykkefølelse. Derfor skal vi på kysten igen og igen, i jagten på oplevelser, frihed og sølvtøj. Sommer som vinter. Om det så øser ned på nordkysten eller er snekaos på Bornholm.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.

Få det fulde overblik over alle kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

 

drømmerejse iFish Travel

 

Havørredfiskeri i magsvejr ogbrækkende bølger. Solen varmer i ansigtet og ørreden kan hugge når som helst. April byder på noget af det herligste fiskeri på året.

Havørredfiskeri i magsvejr og brækkende bølger. Solen varmer i ansigtet og ørreden kan hugge når som helst. April byder på noget af det herligste fiskeri på året.

Geddefeber

VINTERTIPS TIL BLANKE HAVØRREDER

Når vi er inde i en kold periode som lige nu, kan der godt være rigtig langt imellem snapsene derude på kysten – blandt andet fordi fiskene i høj grad går i større flokke eller sitmer, hvormed de helt naturligt er klumpet fordelt. Det betyder at der – som sædvanlig – skal afsøges noget vand, indtil man finder fiskene. På denne tid af året er der ofte større koncentrationer af fisk hvor der er udløb af ferskvand eller så ferskt som muligt, da de herved bruger mindre energi på at regulere saltbalancen. Dybere og lidt varmere vand, kan også være et godt bud på et sted, hvor der er bedre chancer for et hug. 

Men – som sagt er der ingen regler uden undtagelser, og det gælder helt sikkert også om vinteren. Her får du en samlig links til vinterfiskeriet derude langs med kysten, og der skulle være mere end rigeligt til en lang og mørk vintersaftens god underholdning, der inspirerer til en tur i det hvide, kolde vinterlandskab langs kysterne.

Blanke overspringere – syv saftige vinterpladser til havørred

Havørred- vinter på kysten

Tre sikre vinterkystfluer til havørred

Havørred – en iskold fra fjorden, tak

Havørred – med kystflue i vinterhalvåret

Kystørred på flue om vinteren

Havørred – efter vintersølv i Østersøen

Tjek vandtemperaturer og saltindhold inden vinterkystturen efter havørred

Havørred på Öland – i overspringernes rige

Iskolde overspringere på kysten

En hot flue til kystørrederne i en kold tid

Dirrerne kolde fluer til kystens havørreder

Foto: Jens Bursell med en flot 4-kilos havørrd taget på bombarda en kold vinterdag på Møn.

 

Friluftsland
Geddefeber

WESTIN CUP 2026: EN PERFEKT BLANK HAVØRRED UNDER SVÆRE FORHOLD

– Med en vandtemperatur på 2,4 grader – store bølger og næsten ingen sigtbarhed i vandet var forleden nok en af de dage, hvor man nok nemt kunne have endt med, at køre hjem og sige, at man var blevet blæst igennem med intet set, eller mærket som resultatet. Sådan lyder det fra Jimmy Overby Storm.

– Men – på den her fynske plads, som jeg fiskede, har jeg flere gange oplevet, at et vandskifte kan ændre tingene. Efter tre timer toppede vandstanden men intet havde ændret sig. Nul fisk desværre! Et sidste forsøg måtte blive at finde noget i æsken som virkeligt kunne ses i det grumsede vand, og det blev en fluorescerende grøn gennemløber med en rød krog – en KØHO på 21 gram. 

– I mit første kast var der en fisk, som tog hårdt fast i blinket, og jeg kunne med det samme mærke, at det er en rigtig god fisk. Efter fem minutter fik jeg fisken i nettet og jeg målte den til 70 cm. De her oplevelser slår bare ALT, slutter han.

Fisken er tilmeldt Westin Cup 2026 og deltager naturligvis også i drømmerejselodtrækningen, som vi officielt offentliggør i starten af februar. Vi kan dog allerede nu afsløre, at du som vinder af denne tur nemt kunne gå hen og få periodisk ondt i armene.

 

Daiwa Open 2025

 

En perfekt, blank Fynsk havørred taget på gennemløber af Jimmy Overby Storm.

En perfekt, blank Fynsk havørred taget på gennemløber af Jimmy Overby Storm.

 

Geddefeber