jan 11, 2021 | Nyheder
– 2020 har på mange måder været et anderledes år og for mit vedkommende også fiskemæssigt set, fortæller Thomas Olsen. – Gennem de senere år har jeg været heldig at kroge en større blank vinterfisk hvert år men bare ikke i 2020. Den gode stime blev brudt, men pyt det er gamet. Jeg glæder mig over hver havørred, jeg fanger – uanset størrelsen, men de store er nu ekstra fede at have kontakt med.
– Med udsigt til en solskinsdag her i starten af 2021 blev kalenderen ryddet og en tiltrængt kysttur til Stevns planlagt. Ved kysten var der allerede flere parkerede biler til trods for, at solen endnu ikke var stået op. Der var helt sikkert andre med samme ide som mig. Jeg startede fiskeriet inden solopgang, og forventningerne var høje, for pladsen havde før kastet pæne fisk af sig under de samme forhold. Pandelamper afslørede, at de andre fiskere stod langt nede af kysten, så jeg havde mit favoritstræk for mig selv til at begynde med.
– Efterhånden som morgen blev til formiddag, var der mange ude at vaske deres endegrej. De første tre timer gik uden en eneste kontakt, så jeg kom godt rundt i grejboksen i håbet om, at der var noget som kunne udløse et hug. Det lod heller ikke til, at de nærmeste fiskere havde held med fiskeriet, så jeg var begyndt at indstille mig på at køre et andet sted hen. Med kolde tæer og tømt termokande besluttede jeg at tage et par sidste kast med favoritwobleren – en lille hjemmelavet wobler i naturlige farver som en lille tobis. Det er en wobler jeg i øvrigt har arbejdet lidt med gennem nogle år, så jeg kan fiske med min egen modificerede version af det klassiske release-takel fra Jens Bursell på en for mig lidt enklere måde.
– Det første kast var som de 1000 andre den morgen. Næste kast blev lagt tættere på kanten af nogle tangbuske, som tidligere havde givet bundhug, men denne gang var det ikke en tangbusk, der rykkede i stangen. Jeg fik et solidt hug på kort line, og jeg var ikke i tvivl om, at det var en fisk i god størrelse, for den vendte i en kæmpe hvirvel med synligt haleror og trak hurtigt 20-30 m line af. De kolde tæer blev hurtigt glemt.
– Fighten bød på flere lange udløb, og to gange var den helt fri af vandet. Efter lidt tovtrækkeri over 10 minutter viste den træthedstegn, og jeg besluttede mig for, at nu var den klar til at blive nettet. Da den så nettet, fandt den fornyet energi lige på kanten af netrammen, og den tog endnu et udløb på 5-10 meter. Krogen, en str. 10 trekrog, sad yderligt, og jeg nåede lige at tænke, at for meget ballade nu kunne resultere i mistet fisk. Synet af nettet i anden omgang gjorde den vild igen. Den ville bare ikke i nettet, men med knæet lykkes det, at skubbe den ind over netkanten og kampen var afgjort. Endnu engang var Stevns gavmild – denne gang med en 4,0 kg blankfisk – tak for det.
jan 10, 2021 | Nyheder
Traditionen tro bliver der fanget fint med ørred på trolling i Køge Bugt her midt på vinteren. En af dem, der har haft succes med fiskeriet, er Tomas Jasaitis:
– Jeg har været ude på to ture her de sidste dage, og jeg har fået fint med havørreder begge gange. Første gang fik jeg tre fine havørreder og anden gang fik jeg fire. Jeg har fundet fiskene på 7-9 meters dybde ude i bugten, og har haft succes med sortplettede blink i kobber/amblancerød. Fiskene har faktisk hugget i de fleste dybder, jeg har sat blinkene, slutter han.
Har du selv været ude for at trolle efter havørred, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Skriv gerne 10-15 linjer og medsend foto – helst inden du lægger det på facebook eller Instagram.
jan 10, 2021 | Nyheder
Hej Fisk og Fri. Hermed en lille beretning fra årets første dag. Sådan lyder det fra Kjeld Hansen fra Skovens Fiskeklub på Als. Jeg var inviteret til nytår på dejlige Sydfyn af gode venner, og så kunne fiskegrejet jo selvfølgelig også komme med. Dagen derpå trænger man som regel til frisk luft, så turen gik til kysten lige over middag. Der skulle kun gå cirka 15 minutter, da denne smukke blankfisk på 53cm huggede på min Sandeel wobler. Hvilken gó start på det nye år. Knæk & Bræk til jer alle i 2021…
Kjeld Hansen med sin fine havørred
jan 9, 2021 | Nyheder
– Vinteren har været lidt træg, og som Ærø nu er, så er der langt imellem snapsene, for de små grønlænderflokke er endnu ikke rigtig kommet ind, fortæller Rasmus Hachmann. – Fiskeriet har været meget spredt, og flere flotte fisk har lagt vejen forbi over julen, men de store har ladet vente på sig. Men med udsigt til en grå dag med lidt frisk vind, kunne jeg alligevel ikke lade stå til! De grå og blæsende dage, med stigende vande har tendens til at skubbe fiskene helt tæt under land, og som det grumser til i de lave områder, plejer chancerne at være der for at finde en pæn fisk. Så ak, selvom sydkysten med de høje klinter, læ og spritklart vand i badekarrene lokker som bare pokker, så ved jeg, at de holder utroligt få fisk for tiden. Efter få overvejelser pakkede jeg de gode sko, og satte kursen mod en længere vandretur rundt i de lave vige!
– Ankommet ved startpladsen kunne jeg se, at der var godt med tang i suppen, så det betød træls fiskeri, hvor hvert andet kast var ren tang, og man måtte lave både korte og lange kast for at kunne dække området, uden at have tang på hele vejen ind. Der blev tanket godt op på kaffe, og så gik turen derudaf. Det er en tur på en 2-3 km, og et eller andet sted undervejs skal der være en fisk. Og med det i baghoved begyndte jeg maskinfiskeriet.
– Det er en herlig årstid at fiske på! Der er stille og et behageligt lys. Fugletrækkene kommer glidende ind over en, og man møder sjældent andre på kysten. Med de gode lag tøj på og en varm hue, kan man snildt gå der en hel dag sådan i sin egen lille bobbel. Jeg fiskede derudad, og tæt på en lille krog med sten i kanten, vidste jeg, at de kunne stå helt inde imellem stenene. Tørskoet og listende sendte jeg den lille hvide Tornado fra Grizzly Lures blot 5 meter ud fra stenene, og jeg havde næppe nået at tage to omgange på hjulet, før overfladen skvulpede omkring der, hvor linen forsvandt ned i suppen: Fast fisk!
– Jeg kunne straks mærke, at det var en god fisk, og begyndte at ryste i benene af skræk for at miste den. Af bitter erfaring ved jeg, at mange gode fisk mistes på kort line, og uden mulighed for at bakke måtte jeg bare håbe den kunne te sig pænt. Der lå nu en stor flot fisk og rullede dovent rundt tre meter fra mig. Pulsen gik i vejret, da jeg vidste, at det var en chance, man sjældent får. Og oddsene for en sejer på kort line med en rullende fisk er lille.
– Jeg måtte tage en hurtig beslutning, hev nettet frem, og vadede direkte ud til fisken. Den opdagede mig nærmest ikke, og efter at have trukket den lidt til siden, skovlede jeg den hurtigt i nettet. For pokker, nu rystede benene, og med god grund for den lille enkeltkrog sad helt yderligt i siden af munden, og havde let sluppet, hvis jeg bare havde lagt ti grams mere pres på… Det var en smuk farvet hanfisk, og til alt held havde jeg vægten i lommen, så en hurtig vejning viste en imponerende kampvægt på 4 kg lige ud fordelt på cirka 73 cm. Det er ikke altid nemt at være ene på kysten, og jeg gerne ville have et godt billede, men heldigvis var det en fisk i kampdragt, så den er hårdfør nok til at tåle en enkelt fotosession, inden den røg retur i baljen.
– Jeg bliver aldrig træt af at se sådan en skøn fisk glide stille ud igen, og hvor det dog varmer med sådan en smuk omgang farver på en gråvejrsdag. Nu er der sat hak ved årets første fisk over tre kilo, så fra nu af vil jeg se frem til endnu mere kulde, og de blanke der kommer i takt med, at temperaturen falder. Forhåbentligt inviterer den genudsatte fisk sin blanke bror med næste gang.
Intet varmer som mindet om sådanne fisk en kold vinterdag.
jan 8, 2021 | Nyheder
– Efter et fejlslagent forsøg på at få årets første overspringer for et par dage siden, vendte jeg idag tilbage til Nordkysten for at give den et skud mere, fortæller Anders Blomkvist Korshøj Nielsen. – Onsdag gjorde bølgerne og høj vandstand vadningen lige spændende nok, så med lav vandstand og lidt færre sekundmeter idag var forholde perfekte på pladsen. Jeg havde efter kort tid et par slag til blinket, og fiskede fortrøstningsfuldt videre, og efter 20 minutter fik jeg et solidt hug langt ude i kastet. Jeg kunne mærke, at det var en god fisk, men den tog kun langsomme, korte udløb og jeg så først, at den var rigtig fin, da jeg fik den ind på kort line. Her forsøgte jeg at presse fisken, hvilket resulterede i at den begyndt at springe, så det endte med, at jeg gik tur med den i fem-ti minutter, indtil den til sidst røg i nettet. Det var en skøn blank overspringer på 64 cm og 2,5 kg! Fisken huggede på en rød/sort Skruen i gennemløbsversionen. En fantastisk start på det nye år! God weekend og knæk og bræk der ude!
jan 8, 2021 | Nyheder
Fluefiskeskribent og fotograf, Rasmus Ovesen, har fisket de sjællandske kyster i mere end 20 år, og han har netop udgivet en ny E-guide om Sjællands kystpladser. Guiden er til dig, der gerne, for alvor, vil have hul på det sjællandske havørredfiskeri, og som er på udkig efter håndfaste informationer om, hvor havørreden skal opsøges og fanges – alt sammen i en oversigtlig form med detaljerede pladsbeskrivelser, kørselsvejledninger og luftfoto-links, der fører dig lige til fiskevandet.
Sjælland byder på et utroligt spændende havørredfiskeri med massevis af naturskønne pladser inden for overskuelig rækkevidde, og her fanges hvert år solide mængder knitrende blanke trofæfisk. Alt hvad fiskeriet kræver er et gyldigt lystfiskertegn, basalt fiskeudstyr og lidt eventyrlyst, viljestyrke og held. Men med denne e-guide, der rundhåndet serverer 100 af Sjællands allerbedste havørredpladser – i tillæg til brugbare informationer om affiskning, sæson, vejrforhold og agnbrug, er du særdeles godt rustet til at få havørreden i tale. De sølvblanke oplevelser venter derude…
E-guiden koster 99kr, og den kan downloades direkte ned på din telefon eller tablet på forlaget Eazyways hjemmeside – klik her!
jan 7, 2021 | Nyheder
– Den svenske fredning af havørreden er nu overstået, og det betyder, at man kan opleve et super fiskeri efter havørred eksempelvis på den svenske side af Øresund.
– Min kammerat Albin og jeg tog tidligt fra Göteborg mod Hälsingborg for et par dage siden, fortæller Tim Andersson. – Havet lå spejlblankt, da vi kom frem og temperaturen viste -1 grad. Vi fiskede i de kolde morgentimer straks nord for Hälsingborg uden nogen større tiltro til, at det skulle lykkes os at fange noget, og vi nød engenlig bare at være ude i det fantastiske vejr og lufte grejet. Vi prøvede flere pladser og bevægede os gradvist længere nordpå.
– Omkring frokost stod vi ude på et lille rev, da vi pludselig så en fisk i overfladen lige akkurat uden for kastehold. I kastet efter fik jeg en nedfaldsfisk, der røg af krogen lige inden landingen. Straks derefter lagde jeg et kast ud i området i håbet om, at den ikke havde været alene – og jeg blev straks belønnet med et seriøst hug. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en god fisk, men i det kolde vand var fighten ret udramatisk, og efter et par hurtige fotos kunne den flotte havørred du kan se ovenfor svømme retur til sit rette element.
jan 6, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter
Jack Schultz huserer primært i de lavvandede fynske bugter og vige.
Den fynske accent klinger stærkt og begejstret ud i stuerne fra web-tv og sociale medier. Den glade fynbo, med hang til havørredfiskeri og hvide strippere, er blevet allemandseje. Fisk & Fri mødte ham på kysten til en snak om fiskeri, strippere og ydmyghed over for vores fælles hobby: Fiskeriet.
Af TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
EN EFTERÅRSDAG i 1991 går en knægt langs Odense Å med sin fiskestang. Jack Schultz er 13 år gammel, og han går ved åen næsten hver dag. Han higer – som enhver ørredfisker – efter hugget og fighten. Men ligegyldigt, hvor mange gange han kaster, kan han ikke få de satans ørreder til at tage spinneren. Det irriterer ham, for han ved, at der er fisk. Han møder nemlig tit en voksen mand ved åen, og han kan fange fisk. Jack har set ham hive adskillige smukke ørreder op. De har hilst flygtigt på hinanden.
En dag tager Jack sig sammen. Han går hen til den voksne mand og spørger, hvad han gør forkert. Samtalen kommer langsomt i gang. Kent Andersen, som manden hedder, er ikke meget talende, men han kan godt lide drengen, der ydmygt og interesseret spørger ham til råds.
– Det står gerne en fisk lige neden for det drænrør, peger manden. – Prøv at lægge spinneren en meters penge bag ved og lad den synke et par sekunder, før du spinner ind.
Et par minutter senere skriger drengen af begejstring og triumf. En fin ørred ligger på åbredden med hans spinner i munden. Jack er i decideret ekstase. Manden smiler, og fortæller lidt om strømhuller og ørredadfærd. Men han roser ikke drengen. Kent Andersen smider ikke om sig med ros. Til gengæld deler han gladelig ud af sin enorme viden om ørredfiskeri.
Den dag ved Odense Å bliver et venskab født. Og nu 27 år senere er det så stærkt som nogensinde. Jack Schultz er nu en af Fyns mest efterspurgte fiskeguides og ørredeksperter, og optræder i Gone Fishing Fyns webbaserede tv-kanal om lystfiskeri.
Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø’rter på samvittigheden
På Jack Schultz´s havørredhjemmebane
En dag i oktober møder Fisk & Fri ham på hjemmebanen – et sted på Langelands vestkyst. Jack peger på forskellige hotspots på kyststrækningen og fortæller, hvor fiskene i reglen står. Forenden af hans line sidder en hvid Dorado-Stripper i 12 gram. Designet og fabrikeret af hans gamle lærermester.
– Den hvii’e Stripper er bare en sindssygt stærk agn, hævder Jack og kaster det bukkede pladeblink ud langs et lille rev. En havørred lige omkring målet, synes at være enig.
– Der er fisk, råber han og lander den lille sølvblanke i hæsblæsende tempo. Fisken når dårligt at opfatte, at den er fanget, før den er tilbage i vandet.
– Fedt maaan, så vee’ vi, her er fisk, halvråber Jack på syngende fynsk.FISK & FRIS UDSENDTE lander også en lille fisk på den hvide Dorado-Stripper. Det blink går altså decideret psykopatisk i vandet. Halen roterer som et spinnerblad, og formen får hovedet til at gå fra side til side. Man kan tydeligt mærke det i stangspidsen. Det er god lystfiskerlatin, at en agn enten skal imitere eller provokere. Den her gør udpræget det sidste. Og det virker! At Stripperen så flyver marginalt bedre end en død høne, må man lære at leve med.
Mange havørreder fanges tæt på land
– Men hva’ gør det, når 90 % af alle fisk fisk fanges inden for 10- 12 meter fra stangspidsen, spørger Jack retorisk og forklarer videre: – Der er i mine øjne ingen grund til at camouflere sin agn for fisken. En tobis ser jo ud som den gør, for at den skal kunne gemme sig for havørreden. Det har jeg altså svært ved at se fordelen i …
Måske er det derfor, at indholdet af Jacks grejæske er til at overskue. Hvid Stripper i 12g., Hvid Dorado-Stripper i 12g., Hvid Dorado i 7 og 12 g. Og et lille udvalg af hvide Hotshot-gennemløbere i 15 g. Alt er designet og fabrikeret af hans gamle læremester Kent Andersen.
Det er ikke fordi Jack aldrig fisker med andet. I sommermånederne tyer han til kendte woblere og i den dybe, kolde vinter finder han gerne fluestangen eller, til nød, et bombarda-rig frem af gemmerne. Men 70 procent af tiden, er det den ene eller den anden variant af den hvide stripper, der hænger forenden af forfanget. – Jeg forstår ikke helt den hype, der er om alle mulige fancy gennemløbere.
Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.
Pladeblink til havørred – det er bare noget der duer
De gode gamle pladeblink fungerer altså virkelig godt, og man slipper for at stå at binde alt muligt og at rende rundt med forskellige æsker og besynderlige anordninger til sin agn, siger Jack og tilføjer: – Det ville jeg slet ikke kunne overskue. Jeg har totalt OCD, så det skal bare være enkelt og i orden, griner han og ryster lidt på hovedet. Både af sig selv og af det, han opfatter som en unødvendig dyr og besværlig grej-mode.
– De gammeldags agn er altså virkelig gode. Og jeg vil vove at påstå, at de kroger nøjagtig lige så godt som gennemløbere. Det kunne såmænd også være en en Toby eller en Mörasilda, jeg gik med til dagligt. Nu går jeg bare med Kents agn, fordi jeg har rigtigt go’e erfaringer med dem. Men de andre jeg nævner er jo blevet klassikere, fordi de har fanget vanvittigt mange fisk. Det kan de altså stadigvæk.
Jacks favoritgrej til havørred
Tager man et kig på Jack’s setup, er man ikke i tvivl om, at kastelængde næppe har førsteprioritet. Stangen er en gammel 9” Lesath SLE 5-20. Hjulet er det letteste størrelse 2500 på markedet. Det er et sæt, der helt igennem er specialiseret til kastepræcision – ikke længde.
Jack fisker ned langs kysten med mig i hælene. Han afkroger den ene fisk i grønlænderstørrelse efter den anden, mens jeg begynder at føle mig som den 13-årige knægt ved å’en, der ser mesteren arbejde. Vi kommer til et område, hvor et strømskel danner en tydelig rende over et mørkt område lidt længere ude. Jack skifter til en anden af Kent Andersens opfindelser; en Hotshot gennemløber i … Surprise! Hvid!
Denne agn – der er designet til at være en slags gennemløbs-stripper – har langt bedre kasteegenskaber. Hotshotten lander små 40 meter ude. En gedigen rygfinne viser sig i overfladen ca. 10 meter til højre for blinket, og beskriver i rasende tempo en halvcirkel i vandet, med kurs stik mod agnen. Jack laver et kort spinstop … HUG!
– JAAAAAAHHH … Så’ der kraft’eme fisk maaan! Den er nok tre kilo … Har du et net?
Det har jeg. Og mens Jack fortsat råber glædesbrøl blandet med instruktioner til mig, i et mix af begejstring og frygt for at miste fisken, får jeg smidt min stang på land, og kommer til hjælp. Jack fighter fisken benhårdt. Jeg når kun lige de tre meter ud i vandet med nettet, inden den glider sikkert over netkanten i første forsøg.
En dårlig dag på vandet er bedre end en god dag på arbejdet, mener Jack Schultz.
Havørredkrammer
For helvede – der var den! Vi krammer og råber i kor, mens vi har øjnene naglet fast på fisken i nettet. Det er en absolut skønhed! Helt tre kilo når den ikke, men den fightede som en kamphund. Desuden er den tromletyk, og i sit allersmukkeste efterårsskrud. – Hold kæft, hvor er jeg gla’ ve’ den fisk, siger Jack lidt overflødigt, eftersom vi lige har danset jubeldans i adskillige minutter.
Vi finder nu thermokande og kopper frem og tager en fiskesnak over kaffen. Det viser sig, at lige som venskabet med Kent Andersen, er respekten for den gamle læremester fuldstændig intakt: – Han er den dygtigste fisker på Fyn. Og så har han lavet de bedste blink til havørred i verden, siger Jack i et tonefald, der ikke lægger op til diskussion.
Respekten for Kent Andersen er i øvrigt ikke det eneste, 40-årige Jack har bevaret af den 13-årige knægt ved Odense Å. Den umiddelbare glæde ved at fange en fisk er der tydeligvis endnu. Det samme er den afgrundsdybe ydmyghed over for fiskeriet og viljen til hele tiden at lære mere. Begge dele gennemsyrer alt, hvad han siger og gør.
Havørred er ingen selvfølge
– Det er ingen selvfølge, at man fanger fisk, understreger han. – Hvis man begynder at tage det for givet, at man har godt fiskeri, så ryger respekten for fisken og naturen, og så ryger glæden ved fiskeriet samme vej. Så kommer man til at gå på kysten og ærgre sig, når det ikke lige spiller, og det skal man ikke! Man skal være taknemmelig for hver eneste fisk, og man skal bruge sine 0-ture og dårlige dage til at lære af, siger Jack og tænker sig lidt om, inden han fortsætter: – Når jeg har en 0-tur, bruger jeg altid en del tid på at tænke over, hvorfor fiskene ikke lige var der i dag, eller om jeg har truffet nogle forkerte valg i forhold til mit fiskeri. Og i reglen kommer jeg frem til et svar, jeg i hvert fald selv tror på… Spekulationerne må være frugtbare, for hvad enten Jack Schultz vil være ved det eller ej, har han efterhånden indtaget en sikker plads blandt landets mest succesfulde ørredfiskere. Noget Jack både har lidt svært ved at forstå og at vænne sig til.
Grej-og-tøj sponsorerne står parat med dyrt udstyr, folk ringer og vil betale for guidning, og så er der opmærksomheden fra andre fiskere … – Der er pludselig rigtig mange, der vil mig noget, og det synes jeg jo sådan set er dejligt og ikke mindst smigrende. Men jeg har også lidt svært ved at forholde mig til det, for jeg går jo bare og fisker, som jeg altid har gjort, siger Jack og ligner pludselig én, der er 13 år igen.
Artiklen blev første gang publiceret december 2018.
jan 5, 2021 | Nyheder
– Efter at have brugt hele lørdagen på at fiske fire spots på Als sammen med min makker Nicklas Steenholdt, uden at have fået en eneste fisk i nettet, besluttede jeg mig for at tage revanche, fortæller Philip Fløjstrup. – Jeg tog derfor en hurtig tur på en af mine lokale pladser i Aabenraa Fjord, som efterhånden har vist sig næsten altid at holde på mindst én god fisk, i det jeg før kaldte umulige forhold: Højvande og østlig vind.
– Da jeg kom ud på P-pladsen, tog jeg en hurtig beslutning i forhold til mit set-up, da jeg havde misset et par fisk om lørdagen. Jeg riggede hurtigt min 7 fods stang op med en Silling i sort/rød – denne gang med en ekstra perle og en lidt mindre trekrog.
– Efter en lille gåtur ned til vandet kunne jeg se, at forholdene var lige, som jeg havde håbet på; god blæst hen over vandet, fine krusninger og let mudret vand. Det tog heller ikke mange kast, før jeg havde den første fisk på. Det var en fin blank havørred lige under målet. Herefter tog jeg et kast hen langs land i retning af den bølgebryder, der plejer at holde en fisk. Og ganske rigtigt – efter få omgange på hjulet kom der en god hvirvel bag blinket. Den dukkede op igen og igen på vej ind, men uden at der skete mere. Jeg tog et kast mere i samme retning, men denne gang med langsommere indspinning: BUM – pludselig fik jeg et tungt hug i spinstoppet, og så løb linen ellers af hjulet. Efter en god solid kamp kunne en flot blank fisk på 55cm glide i nettet.
– Jeg tog et kast mere mod bølgebryderen, og endnu engang kom der en god hvirvel bag blinket. Tre meter senere tog endnu en flot blankfisk gennemløberen, og efter et foto kom den hurtigt retur i baljen. Så døde bølgebryderen lidt, og jeg fortsatte hen af strækket. Jeg tog et kast til en større sten, som på papiret burde holde en fisk, hvorefter endnu en fin fisk over målet tog den lille Silling.
Alt i alt fik jeg i den grad revanche for lørdagens knap så imponerende tur.
