– Efter et fejlslagent forsøg på at få årets første overspringer for et par dage siden, vendte jeg idag tilbage til Nordkysten for at give den et skud mere, fortæller Anders Blomkvist Korshøj Nielsen. – Onsdag gjorde bølgerne og høj vandstand vadningen lige spændende nok, så med lav vandstand og lidt færre sekundmeter idag var forholde perfekte på pladsen. Jeg havde efter kort tid et par slag til blinket, og fiskede fortrøstningsfuldt videre, og efter 20 minutter fik jeg et solidt hug langt ude i kastet. Jeg kunne mærke, at det var en god fisk, men den tog kun langsomme, korte udløb og jeg så først, at den var rigtig fin, da jeg fik den ind på kort line. Her forsøgte jeg at presse fisken, hvilket resulterede i at den begyndt at springe, så det endte med, at jeg gik tur med den i fem-ti minutter, indtil den til sidst røg i nettet. Det var en skøn blank overspringer på 64 cm og 2,5 kg! Fisken huggede på en rød/sort Skruen i gennemløbsversionen. En fantastisk  start på det nye år!  God weekend og knæk og bræk der ude!
Harald Nyborg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This