EN FLOT HAVØRRED FRA SJÆLLANDS NORDKYST

– Klokken 8.30 blev bilen pakket, fortæller Martin Millinge. – Wadersne var, på trods af at de havde hængt i skuret, stadig frosne, og det var også med bange anelser, at de blev monteret på mit korpus, da vi ramte første stop kl. 9.00. Det var S jællands nordkyst, der stod for skud i dag, og vi startede på Holløse Lund – samt bevægede os stille og roligt øst over.

– Vandstanden var forholdsvis lav, og de første pladser gav absolut ingenting. Der var ikke så meget som et lille nap, og moralen var ikke høj, da vi valgte at prøve en sidste plads øst for Gilleleje. Pladsen er domineret af store sten med blæretang, og er i sig selv et super fedt, men overset sted. Da vandstanden var lav, så man spøgelsesfisk over det hele, hver gang en stor sten under overfladen, lavede fine brydninger og ringe i vandet. 

– På det fjerde kast passerede min nye Westin Salty Inline 18g i farven kobber/sort en sten, der lavede nogle fine bølger på vandet… – troede jeg. For pludselig fulgte stenen efter min agn. Et hurtigt spinstop, og så var der ellers kontant afregning. Stangen flexede rigtig godt, og det første der fangede mit øje, var et kæmpe haleror, der lige akkurat vinkede til mig oven vande. Men det forsvinder hurtigt ned igen, og så starter tovtrækning. Jeg får råbt til min makker Tobias, at den her er en af de pænere. Han skynder sig over og snupper mit net, og lander fisken, som fordelte sig på 61 smukke og kornfede centimeter. Det er en ualmindelig tilfredsstillende fornemmelse, at stå der med den efter utallige “pseudo-nulture”, der kun har budt på målsfisk eller lige under. Hele dagen der kun havde budt på dødvande, var nu for længst glemt. Fisken røg med hjem denne gang. Den er blevet fileteret og lagt i fryseren. Planen er, at den kommer op en af de nærmeste dage, og får en tur i rygeovnen. 

 

Daiwa Open 2025

 

Martin Millinges fine havørred huggede på en Salty-Inline fisket med en Claw Connector.

Martin Millinges fine havørred huggede på en Salty-Inline fisket med en Claw Connector.

 

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: SØLVTORPEDO FRA LANGELAND

– Så var tiden der endelig kommet til lidt fiskeri, fortæller Rene Voltelen. – Vi ankom til fritidshuset/sommerhuset fredag, og om lørdagen kunne jeg komme afsted på en lille smuttur, hvor jeg havde landet en håndfuld grønlændere på en plads med alt for klart vand til min smag. Men vejret ændrede sig, og der var kommet mere vind til søndagens smuttur.

– Alt var perfekt! Der var fine bølger samt godt med svæv i vandet, og der gik også kun 10 minutter, før den første havørred hoppede på bedraget. En fin havørred på 45cm havde snuppet min rejeimitation. Kort tid efter var der igen bud efter fluen! Men denne gang eksploderede vandet, og en stor flot sølvblank overspringer fløj ud af vandet. Havørreden sprang igen og igen, for så til sidst efter en kort, men intens fight, at smutte ind over netkanten. En hurtig opsummering af dagen ville nok være masser af sol, vind, kolde fingre og 60 cm sølvtorpedo. Så alt i alt en god dag ved kysten.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN KOLD OMGANG PÅ ÅPREMIEREN

– I dag lød startskuddet på sæsonen i åerne, så der skulle selvfølgelig fiskes, fortæller Jesper Larsen. – Frost og is i stangøjer samt på linen gjorde ikke dagens bedrift nem, og så var der oven i købet en ret lav vandføring. Men som så ofte bliver flid og vedholdenhed jo belønnet, og da hugget efter fire timers slid kom, var alle trængsler glemt i samme sekund.

– Den fine ørred, du ser på billedet, var faktisk efter wobleren – en Rapala J-5 – hele to gange, inden fisken den tredje gang besluttede sig for at hugge. Efter en kort fight kunne jeg nette denne dejlige ørred på 63/64 centimeter og 2.5 kilo. De næste tre timer blev dog uden yderligere kontakt til ørreder. Men – dagen var jo reddet, og det var også pragtfuldt at være ude igen. Knæk og bræk.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

FIN PREMIEREØRRED FRA TUDE Å

Så kom dagen, hvor fiskeriet i mange af landets åer blev givet frit. En af dem, der har trodset Kong Vinter på den kolde premiere var Kim Rygaard Thomsen:

– Så blev det endelig tid til åpremieren, og jeg mødtes med fiskemakkerne fra Amagerlystfiskeren ved Tude Å klokken 9 i morgens, fortæller han. – Allerede efter en times tid faldt hugget på en dybt fisket rød juletræsflue præsenteret på #7 grej og en sinktip line. Den 1.9 kilo tunge blankfisk gav en god fight i det kolde åvand. Alt i alt har det været en skøn dag med sol og fine fugle i luften. Vi så blandt andet både isfugl og kærhøg.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

EN BLANK HAVØRRED PÅ FLUEN

Gorm Andersen har netop været på en kort eftermiddagstur til Stevns efter arbejde i det dejlige og solrige vejr:

– Jeg havde glemt min waders og sko, men heldigvis havde jeg et par neopren med hul i liggende i bilen. Efter en lille times fiskeri på strækket tog havørreden tog min hjemmebundne rejeflue, som jeg også fangede en fin fisk på her den anden dag – og den sad helt perfekt lige i saksen. Den smukke havørred gav en fin fight og seancen blev efterfulgt af en sikker landing, hvorefter havørreden blev genudsat. Alt i alt en dejlig frisk og kort tur inden jeg godt tilfreds efter fiskeriet kunne tage hjem til lidt aftenfluebinding.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

NORDFYNSK HAVØRREDSUCCES

– Jeg havde besluttet mig for at tage til Rud på Nordfyn for at prøve lykken efter havørred, fortæller Brian Mundt. – Jeg har været der en del gange efterhånden, men vejret gjorde, at jeg ikke kunne fiske mit normale stræk på nordsiden, så jeg måtte prøve et nyt område på sydsiden. Der var godt gang i sidevinden, og vandet var meget uklart, så jeg besluttede mig for at prøve lykken med den velkendte hvide Stripper. Efter cirka ½ times fiskeri i bidende kulde kom hugget.

– Fisken huggede meget tæt på land, tog et kæmpe udløb og gav en fed fight med tre store udløb. Den var også ude af vandet et par gange, og fjols som jeg er, havde jeg jo netop ikke fået mit fangstnet med denne dag, så den måtte trækkes helt ind på land. Heldigvis endte det hele lykkeligt (altså for mig). For fangsten endte det knapt så lykkeligt. Den endte nemlig som skindstegt havørred med citron hollandaise, smørdampede ris og diverse grønt.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

72 CM SØLVBLANK HAVØRRED

Milivoj Saric er en rutineret havørredfisker, der igennem mange år nu har fanget utallige store ørred langs de sjællandske kyster. Vi har netop fået følgende melding fra ham, da han stakåndet var på vej op mod bilen:

– Jeg har haft en super dag med otte fisk i hånden. Den sidste var helt klart den bedste: Pludselig så jeg en stor fisk i overfladen og kastede efter den med mit F-22 blink i 26 gram. Jeg ramte helt perfekt, og allerede i andet spinstop fik jeg et voldsomt hug. Den store havørred fightede helt vildt, men til sidst kunne jeg lande den sikkert i mit net. Fisken tog min favoritfarve – nemlig det rå metal.

Har du også været på kysten for at fiske efter havørred, så hører vi meget gerne fra dig med en historie og et foto her på siden. Send materialet til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

drømmerejse iFish Travel

PINK LOPPE LOKKER HAVØRRED PÅ MØN

Poul Steen Larsen er en ihærdig kystfluefisker, som lægger en masse fisketid på Møn:

– En ekstra fridag i går blev hurtigt konverteret til en tur på kysten, og selv om vejret var trist og surt, så er en dag på kysten altid en god dag, fastslår han. – Og når man så står der, og der er en fisk, som tager ens flue, så er det triste vejr glemt. Især hvis det samtidig er en god fisk, så ved man, hvorfor man gør det igen og igen. Det var lige præcis det, der skete for mig i går. Resultatet var en 65 centimeters blank overspringer. Knæk og bræk derude, slutter han.

Har du selv været ude på kysten for at fiske efter havørred, så hører vi meget gerne fra dig. Send din fiskeberetning og et godt foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

Aftrykket af en smuk, blank havørred

drømmerejse iFish Travel

MØN – KONTANT HAVØRREDHUG PÅ RÅT METAL

– Jeg har netop været et smut på Møn, men jeg kom lidt sent ud af fjerne, så jeg stod først i vandet klokken 11.30, fortæller Thomas Goldbech. – Jeg startede med det klassiske spørgsmål, når man står i vandkanten: Skal jeg gå til højre eller venstre…? Valget faldt på venstre, og så var det ellers bare med at komme derudaf.

– Efter en lille halv times vandring kommer jeg til pladsen, og går i gang med at kaste, men der var ikke meget liv derude, så jeg skiftede mellem flere farver og modeller. Det var dog først, da den hvide kom på, at der skete noget. Jeg havde flere følgere, men de ville stadig ikke tage den. Hvad gør man så? Jo – som regel ender det med en af mine farvoritter, nemlig Danserblinket i råt metal og en lille enkelkrog. Med dette set-up skulle der ikke mange kast til, før der kom en fin bølge bag blinket. Jeg lavede et hurtigt spinstop og BANG.

– Med det samme kom en fin blankfisk på 60 centimeter til overfladen, men den overgav sig rimelig hurtigt, hvorefter den stille og roligt gled i nettet. Ja – man kan altså godt sove lidt længere, bare man når i vandet til det rigtige tidspunkt.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel