mar 12, 2021 | Nyheder
På trods af en til tider bidende kulde, er der en duft af forår derude på kysten. Den fornemmelse får man i hvert fald, når man ser på de mange fine fisk, der bliver fanget rundt omkring. En af dem, der har været ude, er Lars Bjørnholt Henriksen:
– Med min gode ven Rune Westphal tog vi en tur til havørred eldoradoet – Langeland, fortæller han. – Vi skulle guides af vores gode ven Jim Schultz, og han leverede big time, for vi fangede godt med fisk, og der var masser af action. Vi fiskede på dejligt varierede pladser, og så skete det, som vi alle sukker efter. Vi fik det eftertragtede hug fra et solidt stykke sølvtøj i den større kaliber. For at være helt præcis var der tale om en 68 cm skønhed – en oplevelse, der vil sidde som et varmt minde meget længe. Og så var der selvfølgelig mandebonding i stor stil med krammere og endda et par salte tårer. Smukkere bliver det ikke.
Skal du selv på kysten i weekenden, så husk at sende fiskogfri.dk en mail med dine oplevelser og et godt foto af din havørred. Send til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 10, 2021 | Nyheder
– Lidt træt og stadig med tømmermænd, tog jeg afsted til Stevns for at få lidt luft, fortæller Filippo Bernardis. – På kysten mødte jeg nogle fiskere, som var på vej tilbage til bilen. Desværre havde de ikke fanget noget og heller ikke set meget liv i vandet.
– Efter en times tid på den første plads, besluttede jeg at tage af sted til en ny plads, selvom den så rigtig fin ud med bølger og grumset vand, men jeg vidste at strømmen ville ramme kysten hårdere et andet sted. Det må vi lige prøve, tænkte jeg!
– Da jeg ankom på plads nummer 2, så jeg igen nogle trætte fiskere, som var på vej til bilen fra en fælles nultur. Nå – situationen så ikke så god ud! Der var gang i vandet, men det så meget klart ud, og temperaturen målte omkring 3 grader. Det var ikke så meget, men vandet ville stige meget i de næste to timer. Og hvis jeg var heldig, så ville det varme vand tage nogle fisk med ind. Kast 1, 2, 3 …. stadig ingenting. Hvad hvis jeg prøver at bruge en ophængerflue? På første kast med ophænger tog en fisk på 50 cm blinket hårdt, og det gav en fed fight med mange spring i luften.
– Og så lige efter skete det! BIM BUM BAM! En anden fisk tog blinket endnu hårdere, og den føltes meget tung! Min adrenalin og nysgerrighed røg i vejret og efter et par minutters kamp, sprang en kæmpe havørred op af vandet. Det var den største havørred jeg nogensinde havde haft på krogen! Fisken var helt nervøs og den sprang i luften mange gange i træk, men efter 10 minutter blev den træt og kom ordentligt i nettet. Det var en helt blank nedfalder, der havde været i havet et stykke tid. Jeg var så stolt og glad. Den var så smuk og selvfølgelig besluttede jeg, at den skulle slippes fri igen. Fisken målte mere end 70 cm, men jeg ved ikke hvor meget mere, og heller ikke hvad den vejede. Men sådan er det bare, og jeg er bare taknemmelig for, at jeg kunne kæmpe med sådan en fisk. Begge fisk blev fanget på F22 blink i 26 gram fra MS Lures.
mar 8, 2021 | Nyheder
Svenske Kenny Chronhamn fra Team Westin har gjort det temmelig godt på det seneste med en imponerende stribe blanke havørreder fra den svenske kyst som resultatet. Tjen fx denne megafisk, som vi publicerede i sidste uge på fiskogfri.dk
Nu har han gjort det igen – blot med en endnu større fisk:
– Der var perfekt sydvestlig vind og en deljlig varm sol, der varmede helt forårsagtigt, da den perfekte storørred huggede over 2,5 meter vand. Fisken tog en Salty Inline i farven Dull Sunrise stenhårdt, og efter en vild fight, hvor den hoppede en hel del gange 40-50 meter fra land, lykkedes det endelig at lande den flotte fisk, som viste sig at være 81 centimeter og over seks kilo. Storørreden blev fightet på en Westin W8 stang, og pragtfisken blev forsigtigt genudsat efter et par hurtige fotos.
Husk, at alle blanke havørreder taget på Westin kystagn kan deltage i vores store Westin Kyst Cup 2021, som du kan lære mere om lige her. Blandt de lækre præmier er lære kyststænger som fx en W6 i førstepræmie samt en solid håndfuld fede Westin agn. Bare rolig – denne fisk deltager ikke da den er taget af en prostaffer, så du kan roligt skyde dig at tilmelde din fisk!
Kenny Chronhamns seneste storfisk var ikke just i dårlige kondition, men den kunne bare ikke modstå den lille Salty Inline gennemløber.
mar 8, 2021 | Nyheder
– Jeg skulle egentlig ikke afsted ud for at fiske søndag, men midt på eftermiddagen så trak det alligevel: På med udstyret og afsted. Ud fra gamle fangstrapporter vidste jeg, at havørrederne højst sandsynligt gik efter hundestejler nu, så det var Seeker blinket i hvid, der kom på.
– Der gik kun 10 minutter, så var den første følger med inde og vende – og inden længe var der tre mere, hvoraf ingen dog var særlig store. Jeg fortsatte ned ad kysten efter noget større, der kunne gabe over krogen. 15 minutter efter start falder hugget cirka 20 meter ude, og efter en kort god fight, hvor havørreden ikke helt ved, hvad den vil, bliver den fine fisk, du ser ovenfor, trukket indover netrammen før tid. Maven var helt tom, så om det var hundestejler, den gik efter vides ikke med sikkerhed, men teorien og erfaringerne holdt.
mar 5, 2021 | Nyheder
Mange forventningsfulde kystfiskere har været på kysten i de sidste par dages fine forårsvejr – og en af dem er Jan Beier Rasmussen:
– Stigende vand og tværløbende strøm var i den grad det, der skulle til, for at få fuld fleks på min nye Sportex Revolt stang, som jeg var ude at svinge her den anden dag, fortæller han. – Jeg fiskede en del forskellige steder, indtil jeg fik sendt et Tornado blik på 18 gr i farven Tobis Reflex ud over et lille rev. Jeg kunne ret hurtigt mærke et par små “duk duk” i min klinge, hvorefter et hurtigt spin-stop var alt, hvad der skulle til, for at få min Owner S-61 krog til at sidde lige i saksen på en super flot havørred: KLASK. Efter en virkelig god og lang fight, var denne smukke 65 centimeters havørred, som du kan se ovenfor på vej til røgeriet. Knæk og bræk derude, slutter Jan.
Har du selv haft nogle gode timer på kysten – gerne i selskab med grandvoksne og hårdt fightende havørreder, så hører vi gerne fra dig. Send din historie til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 5, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Når det drejer sig om havørred, skal man som Chris Gregers Halling ikke glemme at lytte til sin sjette sans.
Kender du det, når du bare ved, at det er lige nu, du skal smide alt, hvad du har i hænderne for at komme ud at fiske? Og det kan kun gå for langsomt. Her får du historien om en af de dage, som man altid håber på, men yderst sjældent oplever.
AF CHRIS GREGERS HALLING
Jeg ikke om der findes en sjette sans, men jeg ved, at jeg arbejdede på fuld skrue til klokken 02:30 sidste nat. Formålet var at være godt med, så jeg kunne tage på fisketur torsdag eftermiddag. Jeg gik i seng lidt før 03:00, hvorefter jeg havde møde med “vores” tredje største kunde klokken 08:00. Og møde med vores næststørste kunde klokken 09:30 – samt møde med produktionen i Indien 11:00. Og så var der også lige de e-mails, der tikkede ind som sekundviseren på et ur. Men – jeg ville fiske denne eftermiddag. Jeg VILLE! Jeg ved ikke hvorfor, men det var det, som stemmen i hovedet sagde til mig. Og pludselig lå der kun fem mails i indbakken. De var ikke vigtige og kunne udsættes til i morgen. Som var jeg ude af kontrol, blev grejet smidt i bilen lidt før 14:00. Og som ude af kontrol fandt Fyns hurtigste Renault Kadjar frem til en parkeringsplads ved noget vand. Ude af kontrol syntes det hele at være, for jeg styrede ikke dette øjeblik. Min hjerne fortalte mig instinktivt, at det var nu – LIGE NU….. at jeg skulle fiske.
En fæl og urimelig kold nordenvind føg over det valgte stræk. Det var væsentligt koldere og mere blæsende, end jeg havde forestillet mig i indkørslen derhjemme. Men hjernen sagde FISK til kroppen, så det gik den i gang med. Snart kom jeg til et sted, hvor sporadiske tangpletter blev til massiv mørk tætbevokset bund. Vandet var ikke dybt her. Måske blot til midt på lårene, men bunden skiftede tydeligt karakter.
En skærpet tro på den helt store havørred
Der var noget særligt og uforklarligt ved denne plads. Noget der skærpede fokus og tro. Fluen landede små 10 meter ude i det kompakte mørke bælte, og indtagningen begyndte. På intet tidspunkt havde jeg forventet, hvad der nu skulle ske inden for de næste 10 træk i linen. Måske den uforklarlige sjette sans vidste det allerede i går, siden det var den, som havde drevet mig herud i isnende nordenvind. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der nu skete det, som man som lystfisker ALTID drømmer om, men ALDRIG er forberedt på.
En Polar Magnus landede på vandets overflade i et mørkt og kompakt tangbælte. En voksen havørred havde den sidste times tid jaget hundestejler i netop dette bælte. Den så øjeblikkeligt det potentielle fødeemne, og svømmede langsomt samt interesseret imod det. Fluen lignede ikke de hundestejler, som den havde jagtet den sidste times tid, men der var noget underligt dragende over dette nye væsen i vandet. Lysende pink foran og en nuance af blålig krop. Fisken speedede op, da det underlige væsen flyttede sig i små hurtige ryk. Kunne den spises?
Vinteren har været kold, så et nemt og hurtigt fødeemne måtte ikke undslippe. Havørreden fornemmede, at den var opdaget, da det pink og lysende blålige væsen skød afsted væk fra den i to hurtige ryk. Den måtte slå til nu, hvis den skulle komme i godt huld inden foråret. Den slog tre hurtige slag med den store hale og inhalerede det lille fremmede væsen. Man ville ikke blive 73 centimeter lang, hvis man lod potentielle fødeemner slippe med skrækken.
Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.
Storørreden hugger
Endelig kom monsterhugget, og da jeg spændte stangen op til fisken, rejste en anseelig hale sig over vandspejlet. Fluestangen var spændt på en måde, som indikerer alt andet end de normale 45 centimeters havørreder, der normalt er herude. Jeg mærkede øjeblikkeligt, at dette ikke var en normal fisk, for der var noget helt andet for enden af linen her. – Kan du se hvad jeg sagde? – spurgte min sjette sans mig, som stod den nærmest personificeret ved siden af mig. Dette var øjeblikket. Det øjeblik man utallige gange har forestillet sig, men som sker så ufattelig sjældent. Og alt går som regel helt anderledes, end i drømmen i hovedet på de mange kystture, hvor dagdrømmen finder sted.
Jeg vidste nu, at denne fisk var god. Jeg vidste nøjagtig, hvad jeg skulle gøre nu. Det har jeg nemlig læst om mange gange. Problemet var, at ingen havde fortalt denne store havørred, hvordan den skulle opføre sig under sådan en fight. Den plaskede voldsomt i overfladen. Det er ikke noget, som jeg bryder mig om, så jeg slækker på presset. De næste 7 – 8 minutter stod jeg blot med stram line til fisken, mens dens fra tid til anden lavede korte udfald og dunkede kraftigt i grejet.
Det er ikke ofte, at en havørred får mine ben til at ryste længere, men her stod jeg nu som et andet epilepsi offer. Seriøst! Man drømmer om den her fight hver eneste dag. Når det så sker, så reagerer kroppen helt anderledes, end i alle de drømme man havde. Overblikket man havde i drømmene erstattes af panik. Coolness bliver til nervøsitet. Overlegenhed erstattes af en følelse, hvor alt er ude af kontrol. Man har ikke lyst til at miste sådan en fisk, så jeg lod stang og fisk gøre arbejdet. Ville fisken væk, så fik den lov. Når den slappede af, så lagde jeg en lille bitte pres på den.
Endelig kommer havørreden i nettet
Den isnende nordenvind var som sunket i jorden, da fisken for første gang kom ind til linekurvens kant. Det samme var almindelig vejrtrækning og normal puls. Men det var ikke tiden endnu, skønt denne fight havde taget længere tid end vanligt. Jeg følte fisken i håndfladen, men det kunne den tydeligvis ikke lide, og i skumsprøjt samt plaskeri som tilførte mit ansigt det endnu vinterkolde vand, skød fisken atter udad. Jeg er ret sikker på, at jeg på dette tidspunkt bad en sagte bøn, til magter jeg end ikke tror på.
Andet forsøg så bedre ud. Fisken var nu træt og lod sig stille bugsere ind over håndfladen. Stangen blev placeret under armhulen, og den nu anden frie hånd tog et fast greb om haleroden på fisken. Hold kæft hvor var det rart, at trække vejret igen efter 4 minutters pause. Det kan virke underligt, at komme med fagter og glædesudbrud, når man nu står helt alene et øde sted…… Men det skete. Fisketuren var slut. For hvilken mening giver det, at fange det antal grønlændere vi ikke længere nævner bagefter sådan en fisk? Dem gemmer jeg til en dag, hvor det er dem, der skaber glæde på dagen.
73 centimeter havørred kunne nu placeres i bilen. – Kan du se, hvad jeg sagde, gentog min sjette sans. Men nej. Jeg kunne ikke se det. For jeg ved ikke om sådanne sanser overhovedet findes. Men – det jeg helt sikkert ved er, at jeg virkelig gerne ville fiske denne eftermiddag. Og den beslutning traf jeg allerede i går. Eller gjorde jeg? Måske der er noget om det med 6te sanser alligevel? I fish, therefore I am.
Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.
mar 3, 2021 | Nyheder
– Her den anden dag var det en svær dag på kysten med spritklart vand, havblik, tåge og til tider strålende solskin, fortæller Alex Jacobsen. – Jeg startede dagen på en lavvandet plads, hvor jeg fik en enkelt på målet, som tog en pink ophængerrejeflue. Derefter rykkede jeg videre til et nyt spot på den åbne kyst, som jeg fiskede af uden resultat.
– Så var det bare om at komme op på hesten igen og videre til dagens sidste spot, som var et langt badekar, der skulle affiskes. Da jeg nåede til enden af strækket, og begyndte at overveje at slutte for dagen, hugger denne flotte og bomstærke 61´er til min 14 grams silling. Havørreden springer med det samme ud af vandet, og giver en fed fight på det lette grej med masser af luftakrobatik i det rolige vand. Knæk & bræk til alle jer derude, slutter han.
Har du selv haft en fed kysttur, så send os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
En flot sølvfarvet havørred var belønningen for Axels Jacobsens ihærdige fiskeri lang med kysten.
mar 3, 2021 | Nyheder
– Stemningen var positiv og Covid-testene negative, da vi igen i år satte kursen mod vinterfiskeri på Bornholm i februar, fortæller Mikkel Jungersen. – Det er en tradition, der startede tilbage i start-halvfemserne. Denne gang var dog anderledes, idet vi kun var fem stykker af sted, grundet corona. Samtidig rundede temperaturen tocifrede varmegrader, hvilket ikke just er traditionelt februarfiskevejr.
– Anders Juhl og jeg tog af sted dagen efter de andre tre. Det kan sjældent betale sig. Det første foto tikkede nemlig ind allerede da Jacob Fardan havde startet ballet med en flot fisk på 69 cm og 2,9 kilo fanget på fluestang efter ganske få kast på Skydebanen. Sikken en start! Lidt efter kommer endnu et billede sendt af Kim Rægaard – en sølvblank jæger fra Klympen overlistet på bombarda og flue få meter fra stangspidsen. Anders og jeg lagde ud på Skydebanen næste dag, i håbet om at gøre Jacob kunsten efter. Det lykkedes til fulde, da jeg efter ganske få kast med fluestangen kanede en fisk på 67 cm og 2,9 kilo op på stranden.
– Vi prøvede selvsagt om historien ville gentage sig en tredje gang, men efterfølgende kom de fleste fisk op på Klympen samt fortovet ved Stenodde. På sidstedagen finder vi fiskene i bølgerne omkring Sommer Odde. Andreas Aggerlund, Kim og Jacob skovler dem op inden Anders og jeg støder til, lidt for sent. Det er mindre fisk op til 50 cm, men bonanzafiskeri skal man ikke kimse ad. Vi gør regnskabet op på færgen. Over 30 fisk over målet og næsten ligeså mange under. Og vi er enige. Vi tager sgu turen igen til næste år!
Mikkel Jungersen gjorde Jacob kunsten efter dagen derpå, da jeg efter få kast kunne kane en skøn fisk op på stranden på 2,9 kg
3,2 kg sølvtøj fra Klympen. Den huggede fluen fisket efter bombarda få meter fra Kim Rægaards stangspids.
mar 2, 2021 | Nyheder
– En af de få gode ting ved denne Corona-tid er, at det kan være nemmere at tilrettelægge sit hjemme-arbejds-liv med hurtige smutture til kysten, lyder det fra Fishmadmans Per Fischer. – Bagsiden af det er så måske, at man sidder alt for ofte og kikker ud på vejret og tænker… ”det er sku nu jeg skal afsted”. Temperaturen herhjemme i årets første måneder har så lagt en dæmper på kystfiskeriet de fleste steder, men NU sker det! Jeg har længe fulgt med i issituationen i Roskilde og Isefjorden, og i sidste uge skete det… Jeg kunne desværre ikke få arbejdet helt til at forsvinde, så jeg kunne smutte torsdag eller fredag, men søndag var så muligheden inden børnefødselsdag og eftermiddagen ( – ingen kommentarer…) for en kort tur til fjorden, hvor fiskene har for vane at være klumpet sammen i den kolde tid. I perioden lige efter at isen slipper, er havørrederne at finde i de lavvandede vige med mørk bund – og det er der, at man skal bruge sin tid med fluestangen.
– Min kammerat og jeg var på plads i bunden af fjorden fra morgenstunden af, men den første time skete der ikke andet, end at ens fødder begyndte at føles som isklodser… Damn vandet er stadig koldt! Men så var der en fisk, der viste sig i overfladen, hvilket man ikke så ofte ser lige i starten af sæsonen, men når man er inden på ”det lave”, så vil man se en fisk i ny og næ. Fisken ville utroligt nok ikke noget, og der gik endnu en time uden noget. Vi flyttede plads til en anden vig, og der var så lidt mere gang i den.
Disse kroge egner sig perfekt til de små kobberbasser.
– Jeg fiskede med to fluer på forfanget, en børsteormsflue og en kobberbasse som ophæng. Godt ude i kastet tog en god fisk og stod helt stille i opstramningen – jeg kunne bare mærke, at det var en god fisk, men så blev den pludselig let og kom med ind? Havørreden fulgte helt ind og begyndte at sprælle… Det var en undermåler, der havde taget børsteormen. Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med at den stod stille i modhugget – men så kom forklaringen: Ophængertafsen (0,35 skal lige nævnes) til min kobberbasse var knækket – FuXX! Satans osse…
– Både en stor og en lille havørred havde altså taget mine fluer samtidigt! Det sker ikke så tit. Nå, men på med en ny kobberbasse (Copper/Mocha farve), og så gik der ikke lang tid, før en ny god fisk tog fluen, og igen var det den lille basse, fisken havde taget. Efter en god fight kunne jeg lande en let farvet fisk i fin kondition lidt over de 60 cm. Det var helt klart en vildfisk, der havde været i åen, så efter lidt hurtige fotos, så blev den sendt retur. Der var lidt flere træk i fluen, inden jeg skulle halse hjem til en børnefødselsdag, men nu er sæsonen godt i gang for mit vedkommende og corona glemmes let med fluestangen i hånden.
Meget smukkere bliver en fjordørred ikke.
