Store bølger og blankfisk

– Jeg er lige hjemvendt fra en uges fiskeri i Sverige med de andre gutter, lyder det fra Rasmus Brendes Gudbergen. – Det startede meget godt ud med, at der var godt med fisk, altså til nogle af os. Max og Karl fik begge to rigtig gode blankfisk samt store farvede fisk på første dagen. Dog mærkede Mikkel og jeg ikke det mindste på første dagen.

– Næste dag tog vi på en ny plads med rigtig fede forhold, store bølger, drivende skyer – rigtigt overspringer vejr. Og så var det ellers bare med at tyre nogle sandeels afsted, og der skulle ikke gå lang tid, inden jeg fik et tungt kontant hug. Jeg skyndte mig at råbe til de andre, at der var en god fisk, og i det jeg kiggede tilbage mod de andre, så jeg Mikkel som gik 500 meter længere væk også kroge en rigtig fin fisk. Begge fiskene kom heldigvis i nettet, og så var der er ellers jubel på kysten, hvorefter vi samledes inde ved strandkanten for at få skudt et par billeder. De to fisk var 58 og 54 cm. Den dag havde vi rigtig godt fiskeri med flere fisk store farvede, dog lidt mindre blanke.

– På sidste dagen prøvede vi en helt ny plads, hvor vi vandrede igennem tæt skov i 2 km, hvor jeg fik den her overspringer på 63cm, som du ser nedenfor i de døende timer, inden turen gik tilbage mod DK. Vi afsluttede turen med et fællesfoto og endnu en fanatisk tur rigere.

 

Daiwa Open 2025

 

Rasmus og gutterne med hans 63 centimeters overspringer.

Rasmus og gutterne med hans 63 centimeters overspringer.

drømmerejse iFish Travel

FLUEBINDING: EN LÆKKER SILD

Større er ikke altid bedre… hvis man altså ikke lige snakker om havørred. Vi vil alle sammen gerne have større fisk. Og hvis tesen »store fisk spiser store byttedyr« ellers holder, så får du her en rigtig storfangerflue.

AF REDAKTIONEN

 

STORE FISK er et vidt begreb. For nogle kystfluefiskere er en tokilos havørred et nærmest uopnåeligt trofæ, hvor det for andre er en relativ hyppig fangst. Lad os lade definitionen af »stor fisk« ligge som et individuelt parameter og i stedet koncentrere os om, hvordan man fanger større fisk.

Skal sandheden frem holder tesen »store fisk spiser store byttedyr« ikke altid vand. Man kan sagtens fange store fisk på små fluer, men der er ingen tvivl om, at store fluer kan være en genvej til drømmefisken, hvis de vel og mærke bliver fisket på rette tid og sted. Her får et bindemønster til en af mine favorit XXL-havørredflue.

 

Geddefeber

Grove fisk vil ofte ha´ store fluer

Store havørreder gaber under de rigtige forhold over alt, hvad man formår at kastemed almindelig kystflueudrustning. De store og ofte pelagisk levende ørreders diæt består hovedsagelig at sild, tobis og andre stimefisk. Jeg har selv lukket en del fisk op for at opdage maveindhold, der var stort nok til en gang »Sol over Gudhjem« – selv i maven på fisk, der »bare« vejede to-tre kilo. I Blekinge og i særdeleshed på Øland er storørreder ikke ualmindelige bifangster under geddefluefiskeriet, og det er som bekendt ret store fluer, der bruges hertil.

Mit fiskerimed store fluer foregår primært med synkeline fra pontonbåd, flydering eller båd over dybere vand – og vandet skal helst være lidt farvet, før jeg anvender XXL-fluer. Med andre ord; de helt store fluer bliver ikke sendt ud over det lille rev i fjorden med glasklar overflade, men snarere i det lettere oprørte vand i dagene efter en hård pålandsvind i fx Østersøen. En mellemstor og ikke for fyldig tobisflue på 10-12 centimeter fungerer i de fleste situationer, men nogen gange skal det bare være større og mere voluminøst – og så er førstevalget En Lækker Sild.

Sådan binder du En Lækker Sild:

a - en lækker sild

b - en lækker sild

c - en lækker sild

c – en lækker sild

Ophægtninger med fluen

Har du problemer med ophægtninger kan du enten anvende en stivere nylonline til at montere din krog i eller give hele hovedet på fluen lim. Luftige fluer af SF-fibre har nogle gange en tendens til at kile sig fast i bagenden af trekroge og filtre voldsomt. Den gode gamle rørfluekrog med lim i røven kan til en hvis grad afhjælpe problemet, men det bliver ikke kludderfrit.

Materialer til En Lækker Sild

Bindetråd: Valgfri hvid eller klar.

Krog: Valgfri langskaftet og stor streamerkrog.

Stingerkrog: kortskaftet enkeltkrog str. 8-4, somikke er for kraftig i godset.

Vinge/Krop: SF-Fibre

Hoved: XXL Mylarrør og blød UV-Lim eller Softtex.

Stingertafs: Min 0,30 mm flet eller wire.

En Lækker Sild – også til andre arter

Mønstret egner sig selvfølgelig også fremragende til andre arter og især gedden. Den lette luftige flue er fremragende til selektive gedder, der gerne vil have en naturtro agn, som går let og luftigt. Bind gerne fluen i brunlige og grønlige nuancer og husk desuden at dække hele mylarhovedet med fx Softtex – ellers holder den ikke til mange fisk. Løkken til stingerkrogen skal selvsagt ikke være lavet af fletline, hvis man fisker gedder. Anvend en blød og slidstærk wire til at montere stingerkrogen i eller endnu bedre – bind fluen på rør, så har du mulighed for at skifte wiren, når den bliver kinket.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2015

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

SÖLV: NYE LÆKRE KYSTSTÆNGER FRA ABU GARCIA

De nye Sölv AG2- og AG3-spinnestænger er en del af et helt nyt koncept fra Abu Garcia, som omfatter en række nye og gennemtænkte produkter, der er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten. Produkterne lanceres samlet under navnet Sölv.

I AG2 serien er der fem forskellige stang-modeller, så her finder du let en model, der passer perfekt til de mest udbredte former for skandinavisk kystfiskeri. Sölv AG2-spinnestængerne er udviklet gennem et tæt samarbejde med de bedste havørredfiskere rundt om i Europa, hvilket resulterer i en række unikke kyststænger, der både er ekstremt lette, men som samtidig har fremragende kasteegenskaber. Desuden har stængerne masser af fleksibilitet, der sikrer et bedre krog-hold og dermed reducerer risikoen for at miste fisken i det afgørende øjeblik.

Foruden de smukke detaljer, er stængerne desuden monteret med de bedste Fuji-komponenter, der både gør stængerne superlette og følsomme, men samtidig også i stand til at modstå de krævende forhold på kysten. Endelig sørger den praktiske 3-delte klingekonstruktion for, at du let kan transportere stangen i din bil eller i rygsækken.

  • Ultralet og slank 3-delt klingekonstruktion
  • Klinge i premium-kulfiber (30/40T) for hurtig respons og høj sensitivitet
  • Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med enestående fleksibilitet
  • Superlette saltvandsbestandige Fuji Alconite stangøjer i rustfrit stål
  • Fuji VSS hjulholder for ekstra komfort og holdbarhed

Vejledende priser fra 2.499,-

Den nye Abu Garcia stang Sölv AG" er en fryd for øjet og er som skabt til - ja gæt selv.

Den nye Abu Garcia stang Sölv AG” er en fryd for øjet og er som skabt til – ja gæt selv. Følg med på fiskogfri.dk, hvor vi senere i dag laver en lille konkurrence, hvor man kan vinde netop denne stang.

 

AG3-serien af spinnestænger er en tak billigere end AG2. Her er der seks forskellige stang-modeller fra 8,6 til 11 fod med forskellige kastevægte, og hermed dækker serien både det lette fiskeri med små blink til fiskeri med tungere kastevægte op til 40 gram.

Stængerne er alle forsynet med Seaguide®-komponenter i høj kvalitet, der kombinerer overlegen styrke med en høj følsomhed, mens opbygningen i superlet 30T-kulfiber giver en yderst responsiv klinge med fantastiske kasteegenskaber og en fleksibilitet, der reducerer risikoen for at miste drømmefisken.

  • Superlet og slank 2-delt klingekonstruktion
  • Klinge i High Modulus-kulfiber (30/40T) for hurtig respons og høj sensitivitet
  • Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med enestående fleksibilitet
  • Superlette Seaguide®-stangøjer i rustfrit stål
  • Ergonomisk ”touch-blank” Seaguide®-hjulholder for ekstra følsomhed

Vejledende priser fra 1.799,-

Du kan allerede nu opleve de nye Sölv AG2 og -3 stænger hos førende forhandlere landet over eller checke www.abugarcia-fishing.eu for mere info om sortimentet. Læs mere om AG2 og AG3 stængerne her.

For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Sölv AG3 er lige en tak billigere end AG2, men stadig en super lækker kyststang.

Sölv AG3 er lige en tak billigere end AG2, men stadig en super lækker kyststang.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

GROV HAVØRRED NAKKER HOTSHOT

– Dagen startede med, at vi kørte til Sydfyn, men da vi kom til pladsen, stod der 12 m/s vind lige ind i hovedet på os, så vi valgte at skifte plads til et andet sted på Sydfyn, siger Marc Hovmand. – Vi kom ned på pladsen, hvor jeg gik op på en pynt, og i første kast fik jeg denne flotte fisk på. Da den huggede tog den et udløb på omtrent 130 meter, og jeg blev nød til at stramme bremsen, så meget jeg kunne, for jeg var lige ved og nå ind til nylonlinen underst på spolen. Efter jeg fik rullet den 20 meter ind, blev den ved med at tage nogle små udløb, men efter cirka 12 minutter lå den i nettet. Det var en sindssyg oplevelse, og havørreden er min hidtil største fisk til dato. Den er taget på en Hotshot.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: ACTION I BADEKARRET

– En ændring i vinden gav mulighed for at fiske en plads med badekar helt ind under land, fortæller Flemming Langerskov Miller. – Forholdene var gode med fralandsvind og stadig gamle bølger uden skidt i vandet. Det første kast blev sendt afsted med et kort svirp ud på den anden side af badekarret, og den sort/røde 15 grams Sandeel med hotspot krog nåede kun et par meter ind i badekarret, inden dagens første gode havørred sad der. Fisken gav en god fight med fine udløb, inden den kunne nettes, fotograferes og sættes ud igen. 

– 10 minutter senere sker det samme igen med en næsten identisk fisk; ligeledes en havørred på vej mod åen, som får samme tur som den første. Og 10 minutter senere sker det så igen. Denne gang er det en lidt mindre fisk, men stadig en god fisk. Denne her har dog lidt mere krudt i sig og leverer en række flotte spring inden fotografering og genudsætning.

– Fiskene var der, og dagen var reddet. Så blev jeg nysgerrig på et stykke længere væk, som før har leveret under de forhold, men det var dog ikke tilfældet i dag. Men – så gik jeg dog i det mindste ikke nysgerrig i seng med tanken om, hvad der kunne være sket på den anden plads. To fisk over 60 og en lige under på 30 minutter er helt klart godkendt. 

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: PÅ DRENGETUR TIL SVERIGE

– De sædvanlige drenge og jeg havde i længere tid planlagt en tur til Sverige, fortæller Max Bartholin Johnson. – Planen var, at det det skulle være 1 uges intenst fiskeri i store bølger. Efter en hel dags kørsel, var vi endelig fremme, så grejet kunne pakkes ud og stængerne rigges op.

– Vi stod tidligt op på førstedagen og med tårnhøje forventninger – på grund af for meget storfiskesnak i bilen – kørte vi afsted til den første plads. Vi delte os op i par for at fiske så effektivt som muligt. Efter allerede fem kast, kroger Karl den første fisk, som var en grønlænder, der hurtigt for friheden igen. Kort efter kommer to blanke halvmeters havørreder i nettet. Sikke en start! Men netop som vi går og glæder os over den fine start, strammer linen op 10 meter ude foran – og jeg har fast fisk. Efter en kort fight, kommer havørreden i nettet, og det er en blankfisk på 64 cm. Så kunne starten på turen bare ikke blive meget bedre – eller, det kunne den, for senere på dagen kroger jeg endnu en god fisk. En gudesmuk havørred i efterårsdragt på 74 cm, slutter han.

Gutterne er stadig derovre, så det bliver spændende at se hvor mange andre flotte fisk, de kan nå at fange, inden ugen er omme.

 

Hvidovre Sport

 

Max Bartholin Johnson med sin flotte han havørred

Max Bartholin Johnson med sin flotte havørredhan i efterårsdragt.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: FULD FART PÅ FJORDFISKERIET

– Forleden dag var mig og min makker Kim Kristensen på rundfart i fjorden med gummi racerne, fortæller Lasse Nardo Søbjerg Pedersen til Fisk & Fri. – Vi var godt klar over, at det ville blive en fantastisk tur, som jeg havde forudsagt dage forinden. Og ganske rigtigt: 32 fisk blev det til med en fordeling, der hed 7 fisk til kim og 25 fisk til mig. Der var rigtig mange flotte fisk over halvmeteren og endnu flere mellem 40 og 50, samt nogle undermålere. Den største fisk lige omkring 60 centimeter, og den var den eneste, der blev løftet op til en kort fotosession. Alle fisk svømmer videre igen. Vi takker for kampen og på gensyn. De fleste fisk blev taget på Savage Gear LT Seeker på 13 gram i kobber versioner og den lille ny Sticklebait Pencil på 7 gram.

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: ET PAR GODE DAGE PÅ KYSTEN

Noget tyder på, at der er en god periode lige nu flere steder langs kysten – blandt andet på østsjælland:

– Jeg har netop haft fire dages fiskeri, hvor jeg har fået cirka 40 havørred med de største på 66, 57, 54 og 50 centimeter, siger Ahment Cakaloglu. – En af dagene var lidt af en nedtur, da jeg mistede en god fisk, der tog godt med line. Jeg vil tro, at den nappede imellem 40-50 meter, og så røg den af. Det var en virkelig stærk fisk. På et tidspunkt kiggede jeg på min rulle for at se, hvor meget line der var tilbage, fordi fisken huggede langt ude i kastet – og jeg har over 200 meter line på min Stella. Et kort øjeblik overvejede jeg at stramme linen lidt for at spare på linen, men tænkte så at det var for tidligt, så den fik lige lov til at tage lidt mere line. Men lige pludselig så røg den af langt derude af. Hvad er lige chancen for at man rammer sådan en fisk igen…

– Men så tænkte jeg, at jeg måtte se det fra den positive side, for jeg fik da alligevel mærket en god fisk og hørt Stella’en skrige. Nå – men jeg gik alligevel og tænkte på den fisk, men 10 minutter senere fik jeg hug igen. Det var en god fisk, som tog et par fine udløb, og 2-3 minutter senere kunne jeg nette den stålblanke overspringer på 66 centimeter, som du ser på fotoet. Det var da en form for plaster på mit sår. Så blev det alligevel en god dag på kysten. Alle fisk blev taget på F-22 blink fra MS-Lures.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

TESTTUR GAV FINE HAVØRREDER

– Lørdag morgen var jeg taget ud på den mønske sydkyst, da jeg skulle teste nogen nyudviklede blink for Grizzly Lures, beretter Martin Bosen. – Vinden var i vest, så det var lidt et sats ifht. drivende ålegræs, men pladsen var fiskbar. Den første time gav to mindre havørreder, og derefter udviklede turen sig til et sandt “bonanza”, hvor jeg på de næste to timer fik yderligere 10 fisk i hånden, og 2 som røg af på vej ind – blandt andet en rigtig fin havørred.

– Jeg fandt hurtig ud af, at fiskene gik helt tæt under land i de inderste badekar, hvor samtlige fisk blev fanget, så jeg gik på den første sandrevle og kastede indad helt ind under land. Flere gange skulle der bare 5-6 omgange på hjulet til, før de “knaldede” til blinket.

– Dagens største var denne smukke letfarvede fisk, som efter et hurtigt billede blev nænsomt genudsat. Om det var forholdene eller det nye blink, må stå hen i det uvisse, men jeg ser frem til flere testdage på de mønske kyster med dette blink, som jeg tror vil være en lille “revolution” til fiskeri efter havørreder.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel