Noget tyder på, at der er en god periode lige nu flere steder langs kysten – blandt andet på østsjælland:

– Jeg har netop haft fire dages fiskeri, hvor jeg har fået cirka 40 havørred med de største på 66, 57, 54 og 50 centimeter, siger Ahment Cakaloglu. – En af dagene var lidt af en nedtur, da jeg mistede en god fisk, der tog godt med line. Jeg vil tro, at den nappede imellem 40-50 meter, og så røg den af. Det var en virkelig stærk fisk. På et tidspunkt kiggede jeg på min rulle for at se, hvor meget line der var tilbage, fordi fisken huggede langt ude i kastet – og jeg har over 200 meter line på min Stella. Et kort øjeblik overvejede jeg at stramme linen lidt for at spare på linen, men tænkte så at det var for tidligt, så den fik lige lov til at tage lidt mere line. Men lige pludselig så røg den af langt derude af. Hvad er lige chancen for at man rammer sådan en fisk igen…

– Men så tænkte jeg, at jeg måtte se det fra den positive side, for jeg fik da alligevel mærket en god fisk og hørt Stella’en skrige. Nå – men jeg gik alligevel og tænkte på den fisk, men 10 minutter senere fik jeg hug igen. Det var en god fisk, som tog et par fine udløb, og 2-3 minutter senere kunne jeg nette den stålblanke overspringer på 66 centimeter, som du ser på fotoet. Det var da en form for plaster på mit sår. Så blev det alligevel en god dag på kysten. Alle fisk blev taget på F-22 blink fra MS-Lures.

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This