dec 21, 2020 | Nyheder
– Et længe ventet fiskeønske er gået i opfyldelse. Sådan lyder det fra Michael ”Myg” Røge, der efterhånden har fisket efter gedder i mange år. – Vi kender det nok alle sammen, fortsætter han. – Drømmen om den private sø. Søen som er forbeholdt jægere, søen med adgang forbudt, søen man har hørt historier og rygter om – samt søen, som fiskedrømme er bygget på… Men – som man sandsynligvis heller ALDRIG for lov at fiske i.
– En sådan sagnomspunden sø fik jeg endelig mulighed for at fiske i, efter mange års venten. Jeg var naturligvis ovenud spændt på, hvad denne sø havde at byde på. Samtidig var jeg dog opmærksom på ikke at sætte forventningerne alt for højt, for tænk hvis jeg blev skuffet. Så i stedet havde jeg sat mig for at nyde turen, og få det bedste ud af dagen – uanset udfaldet.
– Som regel har jeg ALT for meget grej med. Men da vi skulle være to mand i en mindre robåd, og vi havde et stykke vej at gå, så havde jeg omhyggeligt fået pakket én enkelt grejkasse, som burde dække dagens behov. Min makker og jeg begav os afsted mod vandet, endnu inden det blev lyst, og efter cirka en times kørsel ankom vi til den fantastiske sø.
– Det var ikke en stor sø, men omgivelserne var helt i top. Bilen bliver pakket ud, og så var det ellers i det varme kluns. Så er det nu! Kender I det, man står og kigger sig omkring, og har fornemmelsen af, at man mangler noget. FUUUUCK……HVOR ER MIN GREJKASSE Jo – den står i bilen der hjemme – 100 km i modsat retning… Nu har jeg de sidste fem år KUN fisket med mit eget gummi, og så står man her ved drømmevandet, og må indse at eneste mulighed for at komme til at fiske, er at være mig selv “utro” og låne noget grej af sin makker. Men så siger makkeren heldigvis: “Jeg har da fået et af dine gummidyr engang”. Feeedt. “AFLEVER STRAKS”
– Jeg gav han et gummidyr i motoroil i sin tid, med ordene “Den her fanger fisk, hvor som helst, når som helst”. Dagen er reddet, det må sgu da være karma. Afsted mod båden det gik, og snart var vi ude på søen. Det første parti af søen vi affiskede var der ikke meget mere end én meter vand, men lige fra starten var der masser af action…
– Mange mindre gedder måtte op og vende ved bådsiden, men der var ikke rigtig noget med størrelse på, så vi affiskede herefter et af de lidt dybere partier af søen i håbet om en større fisk, men her var der ikke rigtig nogen fisk hjemme.
– En vinter dag på søen går utrolig hurtigt, så vi var snart ved at nærme os det sidste spot. “Det er her vi fanger de største” – men inden vi når så langt skulle mit eneste gummidyr lige have lidt kærlig behandling med gasbrænderen, efter de utallige angreb fra de små hidsige gedder.
– Vi lister nu ind i en lille bugt med væltede træer, udhængende grene og dybere vand inde under land i sivkanten. Det var bare det perfekte levested for en stor sur gedde. Og nu skal jeg love for, at der kom gang i den. Småfiskene havde også samlet sig her, og sprang for livet, når gedderne jagede den i sivkanten samt under de udhængende grene. Lige så snart, der var én gedde, som gik til angreb, startede det en kædereaktion af gedder der gik berserk. Jeg har oplevet en hel del hektisk geddefiskeri, men det her var helt uvirkeligt. Gummiet blev angrebet, så snart det landede… Både når det sank mod bunden på stram line, og når det blev fisket langsomt over bunden med aggressive ryk, kombineret med spinstop. Og blev det ikke taget her, så kom de skydende op fra bunden og indhalerede gummiet under stangtoppen.
– Det var helt utroligt så mange gedder, der var pakket sammen i denne lille lomme af søen. Og de var for alvor på jagt, og viste ingen tegn på at være sky – tvært imod. Vi fik mange fine fisk i dette magiske hjørne af søen, og en uforglemmelig afslutning på en helt igennem fantastisk tur. Den flotteste fisk var en velnæret fisk på 99 cm. Og den største fisk var en gammel kriger på 111 cm.
– En drøm er gået i opfyldelse!
Denne flotte 99 cm gedde huggede et af Michael egne softbaits fra “Mygs Gummi”.
dec 21, 2020 | Nyheder
– Min makker, Peter, og jeg havde bestemt os for at prøve vinterfiskeriet af, fortæller Mathias Heller. – Vi tog derfor til den lokale sø efter agnfisk, og fik samlet små 50 stykker sammen. Søndag morgen tog vi så ud til spottet og jokede med, at det nok blev endnu en 0-tur, da vi ikke ligefrem havde haft heldet med os.
– Vi havde begge forsøgt i 14 år at få den helt store på krogen. Peter har fået en på 8,6 kg for 3 år siden, men ellers har de været små. Vi riggede til og fandt, hvad vi skønnede var de bedste agnfisk – og ploppede så ellers linerne i vandet: To stænger på bunden og to cirka 0,5 meter over bunden helt inde ved sivkanten. Herefter skålede vi i en skarp, og så startede ventetiden.
– Snakken gik, og vi blev enige om at prøve med lidt kastefiskeri for at få tiden til at gå. Idet vi skulle til at spadsere lidt væk, sagde Peter, at mit flåd var væk, og så startede panikken ellers, for kloge som vi var, havde vi hverken fundet net, vægt eller tang frem. Jeg spurtede over til stangen og gav tilslag. Jeg kunne mærke, at der var god modstand, og den tog udløb med spolen nærmest helt spændt, så det blev hurtigt spændende.
– I vandet så den ikke ud af meget, men da vi fik den mod nettet, og den ikke kunne komme ordentlig ind i det, så vidste vi, at det var en stor fisk. Vi fik landet storgedden og skreg som små børn, så alle i miles omkreds nok tænkte, at vi måtte være tossede. Fisken var til 118,5 cm og 11,6 kg. Vi var målløse og måtte efter genudsætning lige sunde os samt og sidde og grine lidt af, hvordan vi har snakket og drømt om det her i mange år!
– Blot 30 minutter efter går min makkers flåd under, og vi fik en oplevelse lidt i samme dur, da vi ikke forventede noget lignende igen. Denne gang var det en smuk dame på 103 cm og 9,2 kg. Alt i alt en fantastisk fiskedag, hvor det blev til 2 x PR, så vi var i et rigtigt højt humør.
Peter med sin flotte gedde taget på agnfisk i den lokale å. Øverst ser du Mathias med 11 kilos gedden.
dec 11, 2020 | Artikler, Biologi, GEDDE, Miljø og debat
Jens Bursell genudsætter en flot 15 kilo+ skærgårdsgedde. De store gedder har bedre kvalitet æg end de mindre – samt producerer mange flere æg. Det er derfor vigtigt, at de bliver behandlet og genudsat så skånsomt som overhovedet muligt. Ønsker man at spise en gedde er det oplagt at tage en mindre fisk i 50-70 cm klassen.
Catch and release fiskeriet bliver mere og mere populært, hvilket i mange tilfælde kan være godt for fiskebestanden. Men – bliver fiskepresset for hårdt, kan det også have negative konsekvenser – både for fiskene individuelt, for selve fiskeriet – og for bestanden som helhed. Vi har kigget på den nyeste forskning på området.
AF JENS BURSELL
CATCH & KILL fiskeri dyrkes af masser af mennesker – og det er nok de færreste, som er uenige i, at det giver rigtig god mening at spise en hjemmefanget fisk, der har levet et godt fritsvømmende liv. Men – fiskes der meget på en bestand af en begrænset størrelse, hvor alle fisk bliver dræbt – så går der selvfølgelig ikke længe inden, at der stort set ikke er noget at fange – og så er det fiskeri slut. For at undgå dette scenarie, fiskes der på mange vande catch and release i varierende omfang. Det kan enten være fisk, der bliver genudsat, fordi den størrelsesgruppe fisken er i, er beskyttet – eller der kan være tale om et målrettet catch and release fiskeri, hvor alt bliver genudsat – frivilligt eller påbudt.
Catch & release etik
Etikken omkring catch and release, har ofte været diskuteret – og det er helt sikkert noget, der kan få bølgerne til at gå højt. Men hvad med de rent biologiske aspekter? Hvordan påvirker catch & release individets basale livsfunktioner af – og kan catch & release have negative konsekvenser for ikke blot individet, men også populationen og økosystemet som helhed? Vi har kigget på videnskabelige artikler, der belyser netop dette emne.
C & R fiskeri efter gedder
Gedden er – set i en catch and release sammenhæng – en relativt robust art sammenlignet med eksempelvis laksefiskene, hvor metaundersøgelser viser, at den gennemsnitlige dødelighed ligger på 13,9 %. Den gennemsnitlige dødelighed for gedder er til sammenligning 7,1 % (1). Hovedparten af de undersøgelser, der danner grundlaget for disse gennemsnit medtager dog ikke dødeligheden målt i et længere tidsperspektiv: Et er nemlig, at du måske i mange tilfælde ser din fisk svømme ud i vandet – noget andet er, at fisken kan være påvirket af fangsten på en måde, som på den kortere eller længere bane kan nedsætte dens chance for at overleve.
Eksempelvis vil en mindre fisk, der er lidt konfus efter en fangst og genudsætning, sandsynligvis have langsommere reaktioner og dermed være i risikozonen for at blive spist af større artsfæller – og bløder den, så det kan lugtes af andre rovfisk, hvilket potentielt også kan medføre øget risiko for at ende mellem kæberne på en større fisk eller et andet rovdyr.
Traditionelle geddebaits er fra producentens side monteret med kæmpestore kroge – med grove modhager, der tilføjer fisken unødig skade. Ved at skifte til montager med betydeligt mindre kroge – kan man let nedsætte blødninger og krogsårenes størrelse med flere hundrede procent.
Skift i adfærd hos gedder efter catch & release
Ændret adfærd som følge af catch and release fiskeri, er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser. En konsekvens af et højt fiskepres med catch and release, der er eftervist gang på gang – er det fænomen, at fiskene bliver sværere og sværere at fange i takt med, at de bliver fanget mere og mere (2). Så – selvom fiskene bliver genudsat, kan man ikke bare øge fiskepresset uden at risikere, at det kan komme til at betyde et dårligere fiskeri for alle.
Minimer den tid gedden er over vand
For lang tid over vand er er problem for mange arter – især laksefisk, men her viser forskningen, at gedden er relativt robust. Så længe den samlede tid over vand ikke er mere end et par minutter, er dødeligheden relativt lav (3). Når det er sagt gælder det selvfølgelig stadig om at minimere håndtering over vand til et absolut minimum, og det er der flere årsager til: Selvom selve lufteksponeringen ikke er så skadelig i sig selv, betyder hvert sekund over vand en øget risiko for håndteringsskader – eksempelvis at fisken basker rundt, så man taber den, hvilket dels kan give indre blødninger samt tab af skæl og slim. Sidstnævnte er ikke noget fisken dør af her og nu – og kan derfor ikke ses i mortalitets tallene, men det er noget, som kan have negativ effekt på både individ-, populations- og økosystem niveau.
Fysiske skader på gedderne
Skade på fiskens ydre giver nemlig forhøjet risiko for infektioner (4) med svampesygdomme som fx Saprolegenia parasitica. Studier viser, at dette på sigt kan føre til død af individet (5) med en tidshorisont, der normalt ikke afslører sig ved normale dødelighedsstudier. Svampesporerne kan endvidere sprede sig til fiskens æg, hvilket reducerer frugtbarheden – og sporerne kan sprede sig gennem vandet til andre individer og yngel, der herved også risikerer at blive inficeret. Nedsat frugtbarhed på æggene kan således betyde, at håndteringsskader, der ikke umiddelbart synes at skade fisken, på sigt sagtens kan få negativ indflydelse på rekrutteringen af nye fisk – og dermed påvirke hele bestanden negativt. Og – sker først det, kan følgeskader af C & R risikere at få indflydelse på hele økosystemet, da gedderne i høj grad er medvirkende til at påvirke artssammensætningen (6).
Der er dog også andre måder, hvorpå moderne C & R fiskeri kan påvirke fiskene – både på individ og populationsniveau. Således er det eftervist at C & R fiskeri kan betyde nedsat vækst, hvilket dokumenterbart også nedsætter reproduktionen og dermed rekrutteringen af nye fisk (7,8,9,10, 11,12) Forsøg i en tysk sø viser endvidere, at gedder, der har været udsat for catch and release – opfører sig anderledes end fisk, der ikke har. For at komme sig og ”genvinde pusten” rent fysisk uden forhøjet risiko for at blive ædt af en større rovfisk eller rovdyr under restitutionen, viser studierne, at gedderne rent instinktivt søger at opholde sig i tæt undervandsvegetation efter genudsætningen for at gemme sig (10).
Tæt undervandsvegetation er præcis det samme sted, hvor hovedparten af geddeynglen og de mindre fisk opholder sig, hvilket betyder, at en mulig konsekvens af, at en øget mængde af fangbare ”mellemfisk” pludselig i højere grad opholder sig i den tætteste vegetation, kan være et øget niveau af kannibalistisk predation på de yngre fisk. Eller sagt på en anden måde: Et for højt fiskepres fra selv dygtige catch and release fiskere, der håndterer fiskene korrekt, kan derfor også tænkes at påvirke rekrutteringen af yngel og ungfisk negativt – som en afledt effekt af adfærdsændringerne på de genudsatte fisk.
Forvaltning af catch & release fiskeri
Selvom catch and release altså dokumenterbart kan have en negativ effekt på individ-, populations- og økosystemniveau, så er der ingen tvivl om, at det i rigtig mange tilfælde, hvor det forvaltes på en måde, så fiskepresset ikke bliver for stort, som regel vil være bedre end et umådeholdent catch & kill fiskeri med et sammenligneligt fiskepres. Med alt dette i baghovedet, er det oplagt, at vi lystfiskere griber i egen barm – og overvejer hvorvidt vores C & R fiskeri kan bedrives mere skånsomt og bæredygtigt?
Et godt eksempel er Stege Nor, der er blevet markedsført benhårdt overfor turister i mange år. Der var masse af gedder så catch & release fisketrykket steg stødt, hvorefter bestanden faldt markant efter et par år – og idag er fiskeriet meget begrænset. Samtidig oplevede man, da bestanden faldt drastisk, at der stort set ikke blev fanget yngre fisk, hvilket ikke er et godt fremtidsperspektiv for populationen. Nogen mistænker, at den invasive sortmundede kutling spiser geddeynglen, men med afsæt i den forskning, som er præsenteret her i denne artikel – er det set i min optik yderst realistisk, at et alt for hårdt C & R fiskepres meget vel kan være en væsentlig del af forklaringen på den hurtige deroute for brakvandsfiskeriet efter gedder, som i dagt kun er skyggen af sig selv. Læs mere om dette her i artiklen “Døde gedder i tusindvis”
Måske bør man overveje, hvorvidt man skal regulere og ændre anbefalingerne for bæredygtigt fiskeri i nogle af de hårdest C & R befiskede geddevande i Danmark. Skal der eksempelvis bruges mere skånsomme metoder, begrænsninger på antal kroge eller stænger – eller hvad skal man gøre for at sikre fiskene mod de potentielt negative konsekvenser af et for hårdt fiskepres med catch & release?
REFERENCER – Catch & releasefiskeri efter gedder:
1) Hühn, D. and Arlinghaus, R. 2011. Determinants of hooking mortality in freshwater recreational fisheries: a quantitative meta-analysis. Am. Fish. Soc. Symp. 75, 141-170.
2) Arlinghaus et Al 2017. Passive gear-induced timidity syndrome in wild fish populations and its potential ecological and managerial implication. Fish and Fisheries.
3) Arlinghaus, R., Klefoth, T., Cooke, S. J., Gingerich, A., Suski, C., 2009. Physiological and behavioral consequences of catch-and-release angling on northern pike (Esox lucius L.). Fish. Res. 97, 223-233.
4) Howe, G. E. and Stehly, G. R., 1998. Experimental infection of rainbow trout with Saprolegnia parasitica.
5) Van West, P., 2006. Saprolegnia parasitica, an oomycete pathogen with a fishy appetite: new challenges for an old problem. Mycologist, 20, 99-104
6) Berg, S. E. and Søndergaard, M., 1997. Pike (Esox lucius L.) stocking as a biomanipulation tool. Effects on the fish population in Lake Lyng (Denmark). Hydrobiologia 342/343, 311-318.
7) Arlinghaus, R., Cooke, S.J., Lyman, J., Policansky, D., Schwab, A., Suski, C.D., Sutton, S. G., Thorstad, E. B., 2007a. Understanding the complexity of catch-and-release in recreational fishing: an integrative synthesis of global knowledge from historical, ethical, social and biological perspectives. Rev. Fish. Sci. 15, 75-167.
8) Arlinghaus, R., Cooke, S. J., Schwab, A., Cowx, A., 2007b. Fish welfare: a challenge to the feelings-based approach, with implications for the recreational fishing. Fish Fish. 8, 57-71.
9) Cooke, S. J. and Sneddon, L.U., 2007. Animal welfare perspectives in recreational angling. App. An. Beh. Sci. 104, 176-198.
10) Klefoth, T., Kobler, A., Arlinghaus, R., 2011, Behavioral and fitness consequences of direct and indirect non-lethal disturbances in a catch-and-release northern pike (Esox lucius) fishery. Know. Manag. Aq. Ecos. 403, 11.
11) Meka, J. M., 2004. The influence of hook type, angler experience, and fish size on injury rates and the duration of capture in Alaskan catch-and-release rainbow trout fishery. N. Am. J. Fish. Manag. 24, 1309-1321.
12) Richard, A., Dionne, M., Wang, J.L., Bernatchez, L., 2013. Does catch and release affect the mating system and individual reproductive success of wild atlantic salmon (Salmon salar L.)? Mol. Ecol. 22, 187-200.
