jan 27, 2021 | Nyheder
– Søndag blev der dømt geddefiskeri i den lokale sø, fortæller Lars Laursen. – Søen har hele efteråret været relativt klar med en sigt på over to meter, men efter en del nedbør var sigten i søen i søndags faldet til 50 centimeter. Helt ærligt, så troede jeg, at det ville blive en nul-tur, da vi kun havde spinnestænger med.
– De første par timer sker der ikke rigtigt noget andet end, at vejret er flot med ingen vind. På midten af søen er der ikke noget liv, så vi prøver inde mod kanten. Jeg fisker med min “Fitness-stang” og en 93 grams Line Thru Trout i orange/hvid. Det er lidt tungt at kaste med, men den agn går bare så frækt. Den har i øvrigt givet mig tre gedder over 9 kilo siden 1. maj 2019.
– Jeg kaster ud igen. Plask siger det, da agnen lander på den stille overflade. Så får den tid til at synke, hvorefter jeg lige så stille spinner ind afbrudt af et par spinstop. Pludselig kommer hugget:
– Stangen, der er ret stiv, bøjer, og der er en tung fisk for enden af linen. Efter lidt pumperi kommer fisken i overfladen. Det er en fin gedde på 7-8 kilo, anslår vi. Den har slugt krogen, så den skal en tur op i båden. Efter et par udløb i det kolde vand kommer gedden op i båden. Da den ligger på dørken, kan jeg se hvor dyb den er. Det er helt sikkert en gedde over 8 kilo. Vægten siger 10.8 kilo, og den er 105 cm. lang. Dagen gav ellers fire mindre gedder op til 4 kilo til min makker Stef, som brugte mindre gummiagn, slutter Lars.
jan 26, 2021 | Nyheder
– Vi stod tidligt op og mødtes ved en privat sø, hvor vi har fået lov til at fiske i, fortæller Jesper Ambo & Thomas Jensen. – Det tager ca 10 minutter at gå til søen med båden på traileren, desværre var der is på hele søen… Fuck tænkte vi og tog en hurtig beslutning om at pakke det hele sammen og prøve en anden sø i stedet. Men her tog vi tog fejl igen…
– Denne dag var bare dømt til at gå galt, men vi prøve alligevel og fandt hurtig ud af, at vores Limbo jolle kunne bryde isen. Så sejlede vi ud midt på søen, hvor der var 4-500m2 hul i isen, og her blev vi med tre stænger til død agn og to stænger med spin. Der gik tre timer uden et hug, men så fik jeg et hug. En lille trekilos gedde kom op, og blev hurtigt afkroget samt genudsat. Min makker Thomas fik et godt hug på den ene agnstang, men lykkedes ikke med at kroge den. Jeg besluttede så at kaste mit Abu garcia Toby 60g blink i vandet, og farven holder jeg hemmelig…nej det var kobber farvet. Jeg gav nogle små ryk med stangen hen over bunden , og så var der gevinst. Dette hug var helt klart ikke som første fisk, men alligevel virkede den sløv. Den tog nogle rigtig tunge udløb, og jeg sagde til makkeren, at den kunne godt være stor den her. Og ganske rigtigt. Da hun kom til overfladen, skreg vi begge skreg som to små skole drenge, der havde set et par bryster for første gang. Jeg var straks klar over, at det var min nye PR. Vægten var 10,3 kg og den målte 109 cm samt var i rigtig god stand.
– Vi tog et par billeder, og så blev hun blev genudsat. En dårlig start på dagen blev altså hurtigt overskygget af den ene kæmpe, som fik de to ældre drenge til at smile resten af dagen. I alt fik vi tre gedder.
jan 18, 2021 | Nyheder
– Det hele startede med, at jeg fik booket båd til lørdagens planlagte fiskeri, fortæller Allan Larsen. – Jeg havde sørget for, at der var friske agnfisk i karret, men så kom meldingen fra metrologerne med sne og hård frost. De lovede helt ned til -10 grader og ingen vind, så jeg var klar over, at måske ville der være is på søen, når jeg skulle ud.
– Nå men det blev lørdag morgen, og gudskelov det blev ikke så koldt, som de havde lovet. Klokken var 08.00 om morgenen. Jeg kørte langs med søen og kiggede. Der var heldigvis ingen is på, og der var spejlblankt vand. Jeg fik rigget båden til og sejlede ud på søen cirka 08.45, hvor jeg blev jeg mødt af en kæmpe flok skarv i å-udmundingen, hvor de tog godt for sig af mindre fisk. Jeg havde planlagt mit fiskeri, der skulle forgå i et specielt område af søen. Jeg ville fiske med fire stænger: To bundstænger og to med paravaner højt i vandet. På bundstængerne fiskede jeg med mindre skaller, og paravanerne blev fisket med rimter i 400-600 grams størrelsen.
– Metrologerne havde lovet solskin senere på dagen, hvilket er perfekt til, at de store gedder måske ville rejse sig fra bunden og stille sig i mellemvandet. Hvis det nu skete, ville det kunne blive en af de dage, hvor de ville jage højt i vandet. Nå men jeg ankom til mit planlagte spot, og yes – der kom store bananer på skærmen.
– Jeg fik sat mine stænger, hældt en kop kaffe op og fundet madpakken frem. Solen var kommet godt frem nu, og vandet var krystal klart. Imens jeg drak min kaffe og spiste min mad, holdt jeg godt øje med mine stænger. Paravanerne ”blev urolige”, hver gang jeg sejlede ind over et af mine waypoints. Til at starte med kunne jeg ikke se nogen store fisk i vandet, men jeg ved, at rimterne reagerer ikke sådan, med mindre der er rovfisk i nærheden. Jeg tog et træk mere over spottet.
– Pludselig så jeg en stor fisk, der havde rejst sig fra bunden og kom hurtigt mod overfladen, hvorefter den ene paravane røg under for fuld skrald. Jeg fik hurtigt givet modhug, og jeg kunne med det samme mørke, at det her var en rigtig god fisk. Fighten gik stille og roligt i gang med langsomme, men dybe dyk mod bunden – op til flere gange. Nu kom fisken stille og roligt op til overfladen, og der var ingen tvivl, at dette var en flot gedde over de magiske 10 kg. Jeg fik nettet hende og hurtigt afkroget den, da hun kun var kroget meget yderligt. Hun blev vejet hurtigt på to forskellige vægte: Gedden var 10,60 kg, og målte 114 cm. Herefter blev hun sat i vejeslyngen ved bådsiden, så hun kunne komme til hægterne, imens jeg ventede på, at der kom en anden fisker, som jeg havde ringet til for at tage et par hurtige fotos. Anders var der hurtigt og fik taget billeder. Så fik den store geddedamme sin frihed igen samt svømmede stille og roligt mod bunden igen.
– Det var bare en af de dage, hvor alle de ting lykkes, som man havde planlagt hjemmefra. Eller sagt på en anden måde – en dag, der ikke vil gå i glemmebogen. Det blev desuden også til fisk på 5,1-6,2-7,1 og 7,5 kilo.
jan 11, 2021 | Nyheder
– Min første geddetur i år startede med uret, der ringede i går, fortæller Jakob Kromann. – Hurtigt kom jeg op, fik lavet en kande kaffe og pakket alt grejet i en fart, hvorefter turen gik hjem til Mads Davidsen, som i dag skulle være min guide til noget rigtig lækkert fiskevand. Han stod klar, da jeg landede ved ham klokken 05:30, hvorefter vi drog mod søen.
– Da vi ankom, var vi hurtige til at få snøren i vandet, og 15-20 minutter efter gik mit ene flåd under. Geddefeberen flippede allerede der, og jeg var helt oppe og køre. Da jeg fik hevet den ind, viste det sig at være fin lille gedde på 86cm, som nænsomt blev afkroget i vandet og fotograferet.
– Da den blev sat ud igen forsvandt mit andet flåd under vandoverfladen meget kontant! Da jeg fik givet modhug kunne jeg nemt mærke, at det ikke bare var en lille fisk, der var for enden af linen. Og ganske rigtigt! Da gedden kom til syne, var jeg 100% sikker på, at der var scoret en ny PR. Det store gab havde indhaleret en skalle på 4-500 gram, og da gedden under fighten havde kurs lige mod en stor sivbræmme, var jeg glad for, at jeg havde investeret i nogle kraftige MPP2 Baitfish stænger fra Savage Gear, så jeg kunne styre den store dame ind på plads. Den blev som den anden fisk hurtig afkroget nede i vandet – samt vejet og målt til 107cm og 9,59kg. Den fine dame blev foreviget med et par gode billeder, mens jeg rystede som et espeløv af bare glæde. Straks derefter blev storgedden hurtigt og nænsomt udsat igen. På turen blev det til fem fisk; de to superstartere og så tre andre fine damer lige under meteren.
jan 9, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri, Trolling efter gedder
Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.
For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.
AF MORTEN BAK
GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.
Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.
Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.
Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.
Flere stænger øger chancerne for en stor gedde
Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.
Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.
Dørg med naturlig agn efter gedder
Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.
Når paravanerne sættes til gedderne
Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.
Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.
Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.
Afsøg bunden for gedder
Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.
Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.
De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.
Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!
Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor
En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.
Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.
Forfang til gedder
Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.
Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.
Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.
Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.
Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.
Dørgetips til gedderne
En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.
Temperaturens betydning for gedderne
Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.
Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.
Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.
Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.
Find de store gedder
Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.
Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…
jan 3, 2021 | Nyheder
Der bliver taget fint med gedder rundt omkring lige nu, og en af den, der har haft en rigtig god dage på søerne, er Emil Sørensen på 11år:
– Jeg er begyndt at fiske en del de sidste par år, og jeg fisker meget med Kolding Sportsfiskerforenings juniorafdeling, fortæller han. Men – jeg har også været med min far Søren Sørensen ude nogle weekender i båden efter gedder. Jeg har bl.a. i december og tidligere fået nogle flotte fisk på op til cirka 6 kilo.
– Lørdag morgen tog vi så afsted igen med min far og hans kammerat Peter. Det var en meget kold og stille morgen, men vi kom afsted og fik rigget til med vores agnfisk. Vi sejlede ud og nåede blot at fiske i fem minutter, da Peter siger til mig: ”Den tar´ du”.
– Fighten var tung, og da fisken kom tættere på båden, kunne vi tydeligt se, at den var stor – og efter lidt tid lykkes det os at lande fisken. Det var en gammel kriger på 10 kilo rent, og dermed var gedden en ny PR. Vi fik også en del andre fisk i løbet af dagen, men dagens første blev også dagens største, slutter Emil.
Har du selv været ude at fiske, så send os din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Emil med sin flotte ti-kilos gedde taget på agnfisk.
jan 2, 2021 | Nyheder
– Tilbage i marts vandt jeg en guidet geddetur med Christian Durup Fishing på Facebookgruppen Fisketid, fortæller Claus Kongstad. – Da jeg havde mulighed for at invitere en med, valgte jeg min storebror Peter, da han aldrig har fanget en gedde før. Efter et par ændringer pga corona og dårligt vejr kom dagen endelig.
– Vi mødtes med Christian oppe ved bådene ved 8 tiden og gjorde så klar til afgang. Christian havde sørget for stort set det hele: Båd, grej madding. Vi skulle bare medbringe mad og drikke. Det småregnede lidt, men holdt hurtig op. Agnene blev lagt i vandet, samtidig med at vi fik diverse informationer. Der gik ikke lang tid før den første fisk bed på, og det var min brors første gedde, som vejede 4,7 kg.
– Vi snakkede, hyggede og spurgte MEGET til geddefiskeri. Christian har en enorm viden inden for fiskeri, så vi benyttede lejligheden til at suge til os. Der kom flere lidt mindre gedder i båden, og pludselig var den gal på bundstangen. Efter en super fight med en masse flex på stangen landede jeg et monster af en gedde på 11,6 kg og 114 cm. Gedden er mit livs største fangst til dato. Der kom efterfølgende lidt flere gedder til, og vi endte med 9 fisk i alt.
jan 1, 2021 | Nyheder
– Årets sidste tur efter gedderne fandt for mit vedkommende sted den 30. December 2020, fortæller Mads Davidsen. Jens Normark hentede mig klokken 05.30, hvorefter vi kørte ud for at hente en masse gode store skaller, så vi kunne få vores SG MPP Baitfish-stænger presset til bristepunktet.
– Da vi havde fyldt bilen med skaller, kørte vi mod vandet og ankom til søen lidt før det blev lyst. Det skulle dog ikke stoppe Jens Normark i at fange dagens første gedde, mens det var godt mørkt. Det var dog ingen kæmpe pralefisk, men skidt med det, for vi var også kun taget afsted for at hygge os i det milde vinter vejr.
– Vi fik yderlige et par mindre gedder inden det første spot døde helt ud, hvorefter vi flyttede plads. Det viste sig og være en god idé, for der gik ikke længe, før jeg fangede en superflot gedde på 103 cm. Nu var turen reddet for mit vedkommende. Men – der gik ikke mere end fem minutter, før den var gal igen, og denne gang var endnu en metergedde på 102 cm, så det var en perfekt sidste tur i 2020.
– Til sidst sejlede vi tilbage til den første plads, og der fik vi da også kun lige agnene i vandet, før den igen var gal. Denne gang var det den tredje gedde over meteren til mig på 101 cm. Alt i alt var det en rigtig dejlig tur med flere fine fisk til os begge to. Godt nytår!
dec 22, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.
Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…
AF JENS BURSELL
DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.
Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.
Op i omdrejninger ved geddesøen
Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.
Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.
Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.
Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.
En trøstesløs suppe af gråt i brunt
Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.
Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.
Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.
Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…
Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.
Tågen letter
Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.
Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.
En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.
The waiting game…
Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde
Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.
Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…
Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.
Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.
Storgedden hugger
Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…
Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.
Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.
Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.
Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.
På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.
Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.
Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.
Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.
Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.
