okt 22, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Vertikalfiskeri efter gedder er et super spændende og visuelt fiskeri. Følg med Mathias Larsson og Martin Falklind ud for at lære fiskeriet af en fuldblods professionel – Henrik Olsson.
AF MATHIAS LARSSON
FOTO: MARTIN FALKLIND OG MATHIAS LARSSON
GEDDEN er ikke søens største. Det er derimod dagens første farvestrålende fisk, som vi netop har landet i det lune morgenlys. Den er tæt på stålgrøn med et stænk af guld, og seriøst bred over ryggen. Med andre ord, en super flot gedde.
Jeg vasker hænderne i vandet under rælingen. Det er egentligt formålsløst, for jeg ved jo, at duften sidder dybt forseglet i håndfladerne. Duften af gedde, forstås. Min ven Martin og jeg, har hyret fiskeguiden Henrik Olssons båd, for at lære en ny fiskemetode: Vertikalfiskeri efter gedder. Henrik har lagt hundredevis af timer i jagten på vores elskede gedde med denne, for mange, sandart-baserede fisketeknik. Og det med enestående resultater, så nu skal vi på intensivkursus.
Vejrudsigten viser to til tre meter per sekund, og strålende solskin, så jeg rynker lidt på næsen, og viser dagens møg-prog-nose til Martin som er helt enig i, at gedder skal fiskes i dårligt vejr. Henrik der lytter med på sidelinjen udbryder: – Hvad snakker i om? Svag sydvestlig vind, stabilt lufttryk og sol er vejen til en vellykket fiskedag. Jeg har haft mine bedste ture i kongevejr. Solskin trigger desuden den pelagiske geddes jagtinstinkt, og den svage men vigtige brise får vandoverfladen til at brydes, så bådens skygge ikke forstyrrer fisken.
Spar ikke på titaniumwiren. Når fisken kommer i fuld fart fra dybet, er det til tider ikke engang nok med en meter.
Vertikalt efter gedder
Henrik styrer båden mellem nogle øer og videre ud over åbent vand. I samme øjeblik som motorens omdrejningstal sænkes, glider vores kaptajn ind i en tilstand af dyb koncentration. Med venstrehånd på motoren, begynder hans øjne at vandre henover skærmene. Hver eneste pixel studeres og analyseres, om og om igen. Henrik fortæller, at vertikalfiskeri efter gedde fungerer fint det meste af året, hvis man ser bort fra gydeperioden. Gedder der lever livet pelagisk, bruger nemlig ikke mere tid end højst nødvendigt på lavt vand.
– Jeg har bedst held med metoden i sommermånederne. Dermed ikke sagt at man skal glemme årets sidste måneder, fortæller Henrik, der dog også afslører, at han har haft fantastiske fiskepas i efterårsmånederne og helt ind i december, når byttefisken står tæt.
På jagt efter de pelagiske gedder
Solen klatrer højere op på himlen og søen er næsten flad som et spejl, alt imens Henrik krydser frem og tilbage i håbet om, at støde på et fiskebart ekko på Humminbird-skærmene der tegner gule kugler af agnfisk i frivandet. Henrik forklarer: – Nu kommer vi ind i et hot område. De tydelige kugler med agnfisk et godt stykke oppe i vandsøjlen plejer at lokke rovfisk til, og denne sø er den perfekte arena for metoden. Skal der vertikalfiskes efter gedder, ser jeg helst en klar og relativ dyb sø, med rigelige mængder byttefisk som eksempelvis smelt og løje lyder det fra kaptajnen, der fortsætter:
– Størstedelen af gedderne i disse typer søer har nemlig tillagt sig en pelagisk livsstrategi, til forskel fra de gedder der lever i mere grumsede søer. Helt uventet afbrydes Henriks talestrøm af, at han stopper båden. På ekkoloddet, lige over en klump byttefisk, tårner et fint ekko sig op. Henrik slipper hurtigt jiggen ned, og forklarer teknikken: – Eftersom den pelagiske gedde altid er i bevægelse så gælder det om, at få agnen ned så hurtigt som muligt når fisken befinder sig lige under båden. Stands så agnen højt over fisken – gerne fire til fem meter. En gedde kigger nemlig altid op, og gennem at holde en god afstand mellem fisk og agn øger du chancen for, at fiskens interesse skal vende sig mod agnens mørke silhuet mod den lyse vandoverflade.
Oftest er det nok med en enkelt trekrog for, at gedden bliver siddende. Det er desuden noget nemmere at afkroge fisken.
Fisk aktivt med jiggen efter gedderne
I modsætning til vertikalfiskeriet efter sandart – hvor man oftest præsenterer jiggen med diskrete bevægelser – fisker Henrik gedde-jiggen med ivrige bevægelser, kombineret med op og nedsænkninger gennem vandmasserne: – De bevægelser jeg laver er ikke til for, at lokke gedden til at hugge, men snarere for at gøre den opmærksom på agnen, fortæller han og fortsætter: – Hvilke bevægelser du laver er ikke så vigtigt, og der er ingen grund til at være forsigtig, som ved sandartfiskeriet. Agnen skal mærkes! Gedden skal trigges til at hugge, beretter Henrik og tager en halv omgang på hjulet.
På skærmen vises jiggen som et zig-zag mønster over gedde-ekkoet, der nu er tegnes som en kraftig streg tværs over skærmen, og gedden glider nu langsomt op mod jiggen. Henrik fortæller, at fisken nu virker til at have sin opmærksomhed rettet mod agnen. Pludseligt sætter ekkoet i en afsindig fart op mod agnen, og det tykke røde ekko forvandles på et splitsekund til en tynd sytråd, der skyder op mod jiggen.
Henrik tager et par hurtige omgange på hjulet. Så et par stykker mere, og så eksploderer det. Stangen står i en kraftig bue mod vandoverfladen, og Henrik smiler over hele femøren mens han sætter pres på fisken og fastslår: – Når jeg ser at gedden har fået interesse for agnen og svømmer op mod den så plejer jeg, at tage nogle hurtige drej på hjulet for at trigge angrebet. Oftest så kommer hugget præcist som nu, i en helt afsindig fart hvor du knapt når at reagere. Laver du ikke den vigtige indspinning, så sker det desværre alt for ofte, at fisken skyder op som et missil mod agnen, for blot at stoppe en centimeter fra den. Den har altså opdaget dit bluf, og du kan ikke gøre andet end at hive op og begynde, at søge efter en ny fisk…
Hugget fra en pelagisk gedde er brutalt! Fokus, og en hård stillet bremse, er alfa og omega.
En smuk gedde på vertikalgrejet
Henrik Løfter en 90 centimers fisk ind i båden, og bemærker de smukke grøngule tegninger der strækker sig rundt om hele fisken. Fisken har grådigt taget jiggen, der sidder perfekt i kæbekrogen. Efter en hurtig fotosession frigør Henrik krogen, sætter den tilbage i sit rette element og forklarer: – Skulle fisken være af den dovne type, der ikke med det samme angriber agnen så trækker jeg altid agnen væk fra den, og så snart den glider et par meter ind under agnen, så tager jeg hurtigt et par omgange på hjulet. Nogle gange må jeg gentage dette 5-6 gange inden fisken hugger. Kommer gedden for tæt på, så den kan studere agnen i det glasklare vand er løbet kørt, fortæller Henrik og tørrer hænderne i et viskestykke.
Jeg har selv vertikalfisket en del sandart gennem årene, og har da fået nogle gedder under fiskeriet. Alligevel føler jeg mig temmelig hooked af den nye metode, og er ved at udvikle en kraftig smag for mere.
Den pelagiske gedde er i konstant bevægelse, hvilket vanskeliggør fiskeriet, men samtidigt øger udfordringen. Henrik fortæller, at det ikke er usædvanligt, at man må køre ned flere gange på den samme fisk, da fisken måske slet ikke har opdaget agnen: – Sædvanligvis slipper man agnen lige bagved fisken, udenfor dens synsfelt. Båden ligger måske lige ovenpå fisken når man begyndte at køre ned, men når jiggen når den rette dybde, så har fisken flyttet sig et par meter fremad og misser på den måde agnen, fortæller han og fortsætter: – Får du ingen reaktion når du fører agnen ned over gedde-ekkoet, så skal du ikke give op med det samme, men følge efter fisken. Det er altså meget vigtigt, at være opmærksom på hvilken retning fisken svømmer, for at kunne positionere båden og præsentere agnen korrekt, uddyber han.
Her kan du se gedden tage agnen. Gedden kommer nedefra – jiggen ovenfra.
Sådan styres båden hen over gedden
At styre båden og tyde ekkoloddet er, ifølge Henrik, det mest vanskelige ved denne type fiskeri, og kræver en del timer på vandet før man har knækket koden: – Det er her fårene skilles fra bukken, fortæller han: – Koden er præcis som med sandartfiskeriet: Bruger du meget tid på elektronik og bådkontrol, så lykkedes du bedre med fiskeriet. Der findes ingen genveje til at lære sig, at tyde ekkolodsbilledet, forklarer Henrik og specificerer ekkolodsteknikken:
– For at finde fisken skal du både kunne beherske det traditionelle 2D billede og sidescan-funktion. Når jeg søger efter fisken er det vigtigt at have en fair chance for finde den i et relativt stort område, og det er her, sidescan kommer ind i billedet. Eftersom gedden ofte står dybt – mellem ti og tyve meter – sætter jeg følsomheden så højt som muligt, for at kunne tolke selv de svage ekkoer. Se her, udbryder han, og peger på en lille prik på skærmen: – Det kan være en fisk.
– At gedden ofte står i direkte tilslutning til byttestimerne, gør jo blot det hele endnu mere vanskeligt. Jeg stiller oftest Sidescan funktionen på 25 meter til hver side, altså ikke særligt bredt, og oftest ser jeg gedden på sidescan samtidigt med, at en svag skygge fremtræder på 2D ekkoloddet. At søge bredere anser jeg som totalt værdiløst, da det er for svært at se, når fisken står dybt og langt ude.
Vores kaptajn tager et sving rundt om en lang holme og videre ind i en større vig. Han justerer lidt på ekkoloddet, tager solbrillerne op i panden, og peger på den højre skærm der er delt op i to vertikale felter: – 2D ekkoloddet har jeg delt op i to vinduer med hver sin frekvens. En lav frekvens der giver en bred kegle og en høj med en smallere. Den lave frekvens virker godt sammen med sidescan når jeg søger efter fisk på dybere vand mens den smalle viser, om jeg ligger præcist ovenpå fisken. Slutteligt har jeg så et lille vindue med Down Scan, der har en bedre målseparation end det almindelige 2D lod – Det hjælper meget hvis der er fyldt med byttefisk under båden, fortæller han.
På trods af Henriks overbevisning om, at farven ikke betyder noget kan han ikke lade være med, at sætte et personligt præg på jiggen.
De helt rette farver på softbaitet til gedder
En kasse med agn kommer nu frem, og Henrik tager en rød sprit tusch op. Han samler en af jiggsne på dækket op, farvelægger halen, og giver agnen og stangen til Martin. Henrik fortæller at han tror, at agnens farve og bevægelsesmønster er mindre vigtigt, da gedden har svært ved at adskille farver i stærkt modlys. Trods det skifter han jævnligt farve for at matche lysforholdene:
– På solrige dage, er jeg af den opfattelse at gedden ser alt, men er det skyet så har jeg mest succes med mørke agn.
Det vigtigste er jiggens profil, det er her du skal lægge din fokus siger han, mens han finder en 30 centimeters jig frem, og fuldfører sætningen: – Nu og da bruger jeg store agn. En større agn er lettere at opdage, og i nogle søer trigger de ganske enkelt flere hug. Problemet med en stor agn er, at den kroger dårligere. Den sultne gedde har en fantastisk evne til totalt at misse en stor agn, når den angriber lige nedefra, fortæller Henrik, der kun bruger lange smalle jigs uden den store aktion, så den hurtigt finder tilbage til sin plads under båden når positionen korrigeres.
Nu og da kan det være en god ide, at forsøge sig med en stor agn. Her er har Henrik byttet shadden ud med en bred v-hale, hvilket giver mindre vandmodstand, og en bredere kontur.
Den perfekte jig til gedder
En sølv/gul-grøn jig med stor, flad, V-formet hale kommer frem, og Henrik begynder at tale med begejstring om dens egenskaber: – For mig er dette noget nær den ultimative agn til denne type fiskeri. Den har en bred profil og er i størrelse som en stor helt, som gedden kan sluge uden besvær. Jeg bruger altid kun en enkelt trekrog på denne agn, da det letter afkrogningen, men den skal så til gengæld også være stor og med et bredt kroggab. Krogen skal stikke lidt ud til siderne af agnens fulde bredde for at kroge så godt som muligt, fortæller han og beder Martin køre ned, da en fisk ud af det blå er dukket op lige under båden.
Fisken reagerer øjeblikkeligt, og inden Martin når at spørge om han har placeret jiggen rigtigt, hamrer fisken på agnen. Den piler afsted i et kraftigt udløb, og Martin er nødt til at tage en halv piruette for at følge med den godt knotne fisks tempo. Til sidst overvindes gedden dog af den stive klinge og lander i nettet. Martin, der er en kende overrumplet, sætter sig ned på dækket og puster ud, mens Henrik griner og kommenterer: – Det er lige præcis dette som er fedt, i forhold til sløve sandarter – Alt sker med lysets hastighed!
Mens solen langsomt går ned bag båden, filosoferer jeg lidt over hvor uudnyttet en ressource den pelagiske gedde er, for os lystfiskere. Belønningen er nemlig bare så stor, når man behersker metoden, for middelvægten og huggene er ganske simpelt i en liga for sig selv…
PÅ FISKETUR MED HENRIK?
Vil du også på intensivkursus i vertikalfiskeri efter gedder? Så kontakt Henrik, og hans firma ”Fishing in Sweden” Henrik laver også guidede ture efter sandart og rødding: info@fishing-in-sweden.com, +46 76 815 20 29. Under fisketuren kan du spise og bo på Wiredaholm Golf & Konferens. info@wiredaholm.se, +46 390 31 140
Du kan lære mere om vertikalfiskeriet efter gedder i Henrik Olssons kapitel i bogen Geddefeber, som du kan købe her.
Artiklen er oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018
okt 21, 2020 | Nyheder
– For nylig var jeg til en fest, hvor jeg tilfældigvis kom til at høre, at der sad en ivrig lystfisker lidt ved siden af mig, fortæller Tom Søgaard. – Og da jeg selv er kommet i gang med at fiske for et par år siden, tænkte jeg, at ham skulle jeg da lige have snakket med i løbet af dagen. Det viste sig, at han var ivrig geddefisker, og fangede mange fine gedder, så jeg gav ham mit nummer, og sagde at han bare kunne ringe, hvis han kom til at mangle selskab på en tur.
– Allerede ugen efter om torsdagen, kom der en besked om, at hans normale makker ikke kunne den kommende weekend, så hvis jeg var frisk, var der plads. Selv om jeg havde en aftale lørdag aften, og skulle afsted allerede kl. 6 søndag morgen, sprang jeg til med det samme, for den chance ville jeg ikke lade gå fra mig.
– Jeg mødtes med min nye fiskeven ved solopgang, og der var pragtfuldt vejr, så forventningerne var høje. Efter at have rigget båden til, og fået den sat i vandet, begyndte vi jagten på gedderne. Heldigvis var der skønt vejr, varm kaffe og et par sprøde rundstykker…for fisk var der ingen af, de første timer. Snakken begyndte snart at gå på, at en nultur jo også kunne være en god tur. Umiddelbart efter dette, skiftede vi position, og så begyndte der at ske noget. Pludselig fik jeg hug på skallen, og fisken tog godt med line. Jeg ventede til den faldt lidt til ro, så slog jeg bøjlen over, og spandt langsomt ind til der var kontakt, hvorefter jeg gav et kraftigt modhug. Det var som at rykke i en sten. Herefter startede en spændende fight, hvor man tydeligt kunne mærke, hvem der bestemte tempoet. Men sikke en oplevelse, da min første gedde lå i nettet, og så var det oven i købet et pragteksemplar på godt en meter.
– Fisken blev hevet op på landingsmåtten, afkroget, fotograferet og vejet, og så sat nænsomt ud igen. Når man ser så stor en gedde på tæt hold, kan man kun blive imponeret. Den er en fuldblods jæger, der bedst kan beskrives som én stor muskel med store spidse tænder. Herefter var der bid med jævne mellemrum, og vi fik landet seks flotte gedder mellem 88-102cm. Derudover mistede vi ligeså mange, som var snu nok til at snuppe skallerne, som vi brugte som madding, hvorefter de smuttede igen. Jeg havde ikke tidligere tænkt på geddefiskeri som en aktivitet for mig, der normalt fisker ørreder i fjord eller å, men jeg er ikke i tvivl om, at det bestemt ikke er sidste gang jeg har jagtet dette smukke dyr.
okt 17, 2020 | Nyheder
– Jeg skyndte mig hjem fra job, fortæller Line Feddersen Jensen. – Manden havde allerede fyldt bilen med alt fra stænger til grej, måtte og vejeslynge. Jeg tænkte han var lidt optimistisk, da vi ikke havde fanget noget større, der ligefrem krævede landingsmåtte i laaaang tid, men skidt med det – nu var det jo pakket. Vi susede afsted til spottet og fik sat majs på krogen, da der lige skulle fanges agnfisk først.
– Planen var nemlig at smide død agn på en krog en halv til en meter over bunden og så vente. Skallerne bed hurtigt, så de blev dræbt, rigget og kastet ud. Bidmelderne var sat på tre skaller, og så var det bare at vente.
– Da det var ved at være aften cirka 30 minutter efter skallerne blev rigget, begyndte fiskene at hoppe i overfladen. Små splask, store splask. Vi når lige at sige “hold da op, der er gang i den” før vi hører verdens bedste lyd. Bip.. bip-bip.. biip-biip-biiiiiip. Vi kiggede på hinanden, og det var min stang. Jeg væltede næsten i mine gummistøvler i vandkanten på vej hen til stangen. Spændt og lidt nervøs greb jeg stangen, spandt lidt ind og slog baitrunner-mode fra. Jeg spandt lidt mere og så satte jeg modhugget. Jeg var lidt i tvivl, om der var noget til at starte med, indtil jeg mærkede et ordentligt ryk!
– Den fightede, tog line og hoppede endda op over vandet! Efter nogle minutters kamp om at holde den ude af sivene, fik vi endelig landet den! Vi målte og vejede den til 88 cm og 4,93 kg. Jeg tog nogle billeder og fik den skånsomt sat ud igen. Heldigvis var den hurtigt klar, selv efter en fantastisk fight. Det var en rigtig skøn måde at bruge en efterårs aften på.
okt 17, 2020 | Nyheder
– Nu var det tid, fortæller Anders Nørgaard. – Jeg har aldrig har jeg fisket med død agn med mere end én stang, og en afbrækket gren som stangholder, men jeg havde nu investeret i et geddesæt. Sættet bestod af tre stænger, rod pod, bidmeldere osv, så alt det rigtige grej var i orden nu. Aftenen inden blev der smurt madpakke, bundet deadbait rigs, testet bidmeldere, og meget mere. Nu var alt klar. Fredag morgen blev bilen startet klokken 7:30 og den første stang kom i vandet 8:30. Der var en følelse af spænding i luften. Alt var musestille, der var tåget og kun 1 grad varmt. Tågen var så tyk, at flådende forsvandt, trods den orange farve. Godt jeg havde bidmeldere.
– Efter blot 10 minutter gik den første bidmelder og jeg løb fra en spot, hvor jeg kastefiskede. Gedden svømmede med agnen i ca. 15 sekunder, og jeg gav modhug. Her fandt jeg hurtigt ud af, hvor tyk grøden var i søen, i det jeg mistede fisken cirka 15 meter ude. Nu var taktikken at få fisken så hurtigt op til overfladen, så de ikke blev tabt til grøden igen. Sådan fortsatte det indtil klokken 10.00, hvor i alt 7 fisk tog min deadbait. Desværre landede jeg dog kun to – øv øv. I mellemtiden blev der kastefisket fra forskellige spots, hvor yderligere to blev landet. Den største var 78 cm.
– Tågen var klaret op, solen skinnede, temperaturen steg brat og der kom en let brise. Her begyndte troen på flere gedder at forsvinde. Erfaringsmæssigt fanger jeg ikke så mange midt på dagen. Derfor besluttede jeg mig for at pakke sammen klokken 13:30, og så måske tage en morgen/aftentur senere på weekenden.
– Klokken 13:15 går den ene bidmelder, men kun en lille smule. Der var helt sikkert noget på, men gedden svømmede ikke med agnen i munden. Derfor tænkte jeg ”nå ja, det er bare en af de små igen som bare gnasker lidt i den”. Efter 20-30 sekunder giver jeg modhug, og jeg kan med det samme mærke, at det er en større fisk. Den var måske 90 og 5 kilo. Gedden bliver trukket ind som var det en 60’er, lige indtil den når 20 meter ind fra bredden. Det bliver til en mindre fight på lidt over 5 minutter, hvorefter hun kommer i nettet. Gedden var 108 cm lang og 50 i omkreds. Desværre blev hun ikke vejet, men er estimeret til 9 – 10 kilo. Hun blev lige så fint genudsat, og nu glæder jeg mig til at fange hende når hun får vinterform og vejer over de 10 kg. En helt fantastisk afslutning på en geddetur med mange mistet, og mange små.
