Svenske Kristian Keskitalo – prostaffer for Daiwa Scandinavia, er blandt andet er kendt for sine mange store gedder. Her den anden dag kulminerede hans fiskeri med hele to megagedder over 120 centimeter den samme dag:

Dagen startede med, at en virkelig stor fisk hamrede min Lazy Jerk på 17,5 centimeter i farven burbot. Den her farver er super i solskin, da den får et violet skær under disse forhold. Jeg fik sat krogen perfekt og gedden, der viste sig at være 121 cm og 12,4 kilo, kom sikkert i land til et par hurtige fotos i det tidlige morgenlys. Lidt senere blev der overskyet og jeg fik flere gode fisk på omkring 110 centimeter. Lige inden jeg skulle hjem, besluttede jeg mig for at prøve et andet sted, og i sidste kast fik jeg et super hug.

Gedden gav en fantastisk fight, og efter et stykke tid kunne jeg lande endnu en storfisk på 124 centimeter og 13,0 kilo. Agnen var en stålgrå 17,5 centimeters Lazy Jerk.

Subbook

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This