jan 11, 2021 | Nyheder
– Lørdag havde min kammerat Johan og jeg planlagt en tur til en sø, som vi havde rigtigt godt fiskeri i sidste vinter og forår, fortæller Nikolaj Jensen. – Søen holder en god bestand af store gedder, som var målet for dagens tur.
– Vi starter dagen ud i den dybe ende af søen, og vi fisker med skaller under flåd, som bliver fisket aktivt. Der gik ikke mere end 20 minutter, før den første gedde havde meldt sin ankomst. Det var dog ikke mig, men Johan der fik den. Den fulgte efter skallen helt ind foran til, hvor vi ku se det hele, før den i første hug indhalerede skallen. Så var der fast fisk, og det var en super fin fisk på omkring 90 cm. Vi fiskede fortsat cirka en time i den ende af søen, før vi besluttede os for at gå en runde om søen, for vi har før haft god succes med at gå og spotfiske.
– Der gik blot fem minutter, før vi spottede den første gedde helt tæt på land. Jeg kastede min skalle ud til den, og allerede fra den ramte vandet, viste gedden interesse. Der gik dog godt og vel et minuts tid, før den gad at tage den, men uden at indhalere den. Så der kunne vi stå og trippe lidt af spænding, før den til sidst inhalerede skallen og krogen kunne sættes. Vi fik hugget på video, hvilket var ret sejt, og at det så var en ret god fisk gjorde bare det hele lidt federe. Gedden var cirka 95 centimeter. Vi fiskede efterfølgende videre i et par timer dog uden held, men mon ikke turen går dertil igen i næste weekend.
jan 9, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri, Trolling efter gedder
Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.
For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.
AF MORTEN BAK
GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.
Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.
Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.
Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.
Flere stænger øger chancerne for en stor gedde
Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.
Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.
Dørg med naturlig agn efter gedder
Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.
Når paravanerne sættes til gedderne
Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.
Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.
Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.
Afsøg bunden for gedder
Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.
Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.
De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.
Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!
Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor
En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.
Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.
Forfang til gedder
Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.
Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.
Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.
Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.
Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.
Dørgetips til gedderne
En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.
Temperaturens betydning for gedderne
Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.
Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.
Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.
Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.
Find de store gedder
Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.
Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…
jan 3, 2021 | Nyheder
Der bliver taget fint med gedder rundt omkring lige nu, og en af den, der har haft en rigtig god dage på søerne, er Emil Sørensen på 11år:
– Jeg er begyndt at fiske en del de sidste par år, og jeg fisker meget med Kolding Sportsfiskerforenings juniorafdeling, fortæller han. Men – jeg har også været med min far Søren Sørensen ude nogle weekender i båden efter gedder. Jeg har bl.a. i december og tidligere fået nogle flotte fisk på op til cirka 6 kilo.
– Lørdag morgen tog vi så afsted igen med min far og hans kammerat Peter. Det var en meget kold og stille morgen, men vi kom afsted og fik rigget til med vores agnfisk. Vi sejlede ud og nåede blot at fiske i fem minutter, da Peter siger til mig: ”Den tar´ du”.
– Fighten var tung, og da fisken kom tættere på båden, kunne vi tydeligt se, at den var stor – og efter lidt tid lykkes det os at lande fisken. Det var en gammel kriger på 10 kilo rent, og dermed var gedden en ny PR. Vi fik også en del andre fisk i løbet af dagen, men dagens første blev også dagens største, slutter Emil.
Har du selv været ude at fiske, så send os din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Emil med sin flotte ti-kilos gedde taget på agnfisk.
jan 2, 2021 | Nyheder
– Tilbage i marts vandt jeg en guidet geddetur med Christian Durup Fishing på Facebookgruppen Fisketid, fortæller Claus Kongstad. – Da jeg havde mulighed for at invitere en med, valgte jeg min storebror Peter, da han aldrig har fanget en gedde før. Efter et par ændringer pga corona og dårligt vejr kom dagen endelig.
– Vi mødtes med Christian oppe ved bådene ved 8 tiden og gjorde så klar til afgang. Christian havde sørget for stort set det hele: Båd, grej madding. Vi skulle bare medbringe mad og drikke. Det småregnede lidt, men holdt hurtig op. Agnene blev lagt i vandet, samtidig med at vi fik diverse informationer. Der gik ikke lang tid før den første fisk bed på, og det var min brors første gedde, som vejede 4,7 kg.
– Vi snakkede, hyggede og spurgte MEGET til geddefiskeri. Christian har en enorm viden inden for fiskeri, så vi benyttede lejligheden til at suge til os. Der kom flere lidt mindre gedder i båden, og pludselig var den gal på bundstangen. Efter en super fight med en masse flex på stangen landede jeg et monster af en gedde på 11,6 kg og 114 cm. Gedden er mit livs største fangst til dato. Der kom efterfølgende lidt flere gedder til, og vi endte med 9 fisk i alt.
jan 1, 2021 | Nyheder
Senad Alkovic har netop været til havørredpremiere på den svenske øresundskyst, og han fik sig noget af en overraskelse:
– Man kan vist roligt sige, at havørredpremieren begyndte rimelig mærkeligt, fortæller han. – Min kammerat og jeg havde besluttet os for at fiske på en kendt plads til store havørreder i det vestlige Skåne.
– Efter tre timers fiskeri uden et eneste hug, kom der pludselig et virkeligt hårdt træk i fluelinen, og jeg vidste med det samme, at det var en rigtig stor fisk. Min klasse 7 fluestang fleksede fuldstændig igennem, hjulets bremse kom på overarbejde, og inden længe var der kun cirka fem meter tilbage af backingen på fluehjulet…
– Kampen som nu startede, kom til at vare 45 minutter, og jeg rystede godt i benene, for i lang tid var jeg faktisk overbevist om, at det var en gigantisk havørred. Men – jo nærmere den kom, desto mere fattede jeg mistanke om, at det måtte være en gedde. Fighten var nervepirrende, men til sidst fik jeg kæmpegedden i land. Fisken, der blev genudsat, vejede 16,5 kilo.
Senad Alkovic med sin gigantgedde fra Øresund.
jan 1, 2021 | Nyheder
– Årets sidste tur efter gedderne fandt for mit vedkommende sted den 30. December 2020, fortæller Mads Davidsen. Jens Normark hentede mig klokken 05.30, hvorefter vi kørte ud for at hente en masse gode store skaller, så vi kunne få vores SG MPP Baitfish-stænger presset til bristepunktet.
– Da vi havde fyldt bilen med skaller, kørte vi mod vandet og ankom til søen lidt før det blev lyst. Det skulle dog ikke stoppe Jens Normark i at fange dagens første gedde, mens det var godt mørkt. Det var dog ingen kæmpe pralefisk, men skidt med det, for vi var også kun taget afsted for at hygge os i det milde vinter vejr.
– Vi fik yderlige et par mindre gedder inden det første spot døde helt ud, hvorefter vi flyttede plads. Det viste sig og være en god idé, for der gik ikke længe, før jeg fangede en superflot gedde på 103 cm. Nu var turen reddet for mit vedkommende. Men – der gik ikke mere end fem minutter, før den var gal igen, og denne gang var endnu en metergedde på 102 cm, så det var en perfekt sidste tur i 2020.
– Til sidst sejlede vi tilbage til den første plads, og der fik vi da også kun lige agnene i vandet, før den igen var gal. Denne gang var det den tredje gedde over meteren til mig på 101 cm. Alt i alt var det en rigtig dejlig tur med flere fine fisk til os begge to. Godt nytår!
dec 31, 2020 | Nyheder
– Tirsdag den 29. december var Morten Frank og jeg på Bagsværd Sø, fortæller Jacob Bøggild. – Det blev en tur, vi næppe vil glemme. Og så overvejede vi endda seriøst, om vi overhovedet skulle tage ud, eftersom DMI varslede om masser af vand fra oven. Men vandet fra oven udeblev stort set, og søens rovfisk var i den grad i bidehumør.
– Vi fiskede med woblere og fik fem gedder med den største på 10,1 kilo. De øvrige gedder var ikke noget at skrive hjem om. Det var det til gengæld, at vi fik fire sandarter mellem 5,25 og 3,65 kilo. Et flottere punktum for fiskeåret kan man vist ikke forestille sig, slutter han.
Har du selv oplevet noget spændende fiskeri i juleferien, så send os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Jacob Bøggild med en flot sandart fra Bagsværd Sø. Øverst Morten Frank med 10-kilos gedden.
dec 23, 2020 | Nyheder
– Jeg var sidste sommer en tur i svenske Mörrum for at fange storlaksen med to fiskekammerater, fortæller Mads Holme. – Vi fangede ingen laks, men havde til gengæld en fantastisk tur. Turen tændte samtidig en ild i mig for virkelig at fange en stor fisk. Laks er der ikke mange af i Odense Å, og udfordringen skulle jeg kunne arbejde med på ugentlig basis. Jeg har altid fisket meget gedder i perioder af livet, siden jeg som lille barn blev hevet med i diverse moser sammen med min morfar og gode ven plus hans far. Min rekord lå på 3 kg fra barndomstiden, så der var langt op til de 10 kg. Derfor ville jeg gerne tage geddefiskeriet til næste niveau, og gå målrettet efter gedden over de magiske 10 kg.
– Fire dage efter vi var kommet hjem fra Sverige, var jeg en tur i Odense Å for at jagte en ny PR. Motivationen fra Mörrum var intakt, og jeg tog en rigtig flot sommergedde på 5,5 kg og i december 2019 tog jeg en gedde på 6,5 kg i en lokal mose. Januar 2020 blev en 8 kg gedde landet. Derfor var jeg optimistisk forinden denne vintersæson, for jeg har nu samlet en masse erfaringer igennem intenst fiskeri efter gedder.
– Jeg mistede desværre en gedde for et par uger siden, som jeg skød til at være over 10 kg. Det var dybt skuffende, men det nytter ikke at græde over spildt mælk, så det var bare op på hesten igen. Nu var det tid til revancheturen, som skulle foregå i en ny mose, som så spændende ud. Jeg fik rigget til og lagt tre 12 fods karpestænger ud med skaller på.
– Det ene flåd går ned efter et stykke tids fiskeri. Jeg giver et solidt modhug og kan med det samme mærke, at det er en stor fisk. Jeg får den hurtigt at se i den spritklare mose og pulsen stiger voldsomt med en rullende film i hovedet af den mistede gedde på formodentlig 10 kg for et par uger siden. Gedden følger stille og roligt med ind mod land til at starte med, men så tager fanden ved den, og den tager fire hårde udløb. Den ene gang springer den op af vandet og spytter agnfisken ud og jeg tænker ‘hold da op’. Jeg prøver at fighte den rigtigt efter alle kunstens regler. Det lykkedes heldigvis, og til sidst kommer den på land, hvor det viser sig, at den måler 114 cm og vejer 10,2 kg. Målet er nået med en form for lettelse, så nu kan jeg begynde at tænke på hvad det næste mål skal være. Det skal jeg lige tygge på, men et af dem er helt sikkert og fange endnu en gedde over 10 kilo, for der er en helt unik oplevelse.
dec 22, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.
Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…
AF JENS BURSELL
DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.
Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.
Op i omdrejninger ved geddesøen
Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.
Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.
Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.
Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.
En trøstesløs suppe af gråt i brunt
Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.
Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.
Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.
Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…
Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.
Tågen letter
Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.
Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.
En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.
The waiting game…
Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde
Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.
Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…
Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.
Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.
Storgedden hugger
Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…
Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.
Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.
Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.
Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.
På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.
Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.
Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.
Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.
Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.
