Senad Alkovic har netop været til havørredpremiere på den svenske øresundskyst, og han fik sig noget af en overraskelse:

– Man kan vist roligt sige, at havørredpremieren begyndte rimelig mærkeligt, fortæller han. – Min kammerat og jeg havde besluttet os for at fiske på en kendt plads til store havørreder i det vestlige Skåne.

– Efter tre timers fiskeri uden et eneste hug, kom der pludselig et virkeligt hårdt træk i fluelinen, og jeg vidste med det samme, at det var en rigtig stor fisk. Min klasse 7 fluestang fleksede fuldstændig igennem, hjulets bremse kom på overarbejde, og inden længe var der kun cirka fem meter tilbage af backingen på fluehjulet…

– Kampen som nu startede, kom til at vare 45 minutter, og jeg rystede godt i benene, for i lang tid var jeg faktisk overbevist om, at det var en gigantisk havørred. Men – jo nærmere den kom, desto mere fattede jeg mistanke om, at det måtte være en gedde. Fighten var nervepirrende, men til sidst fik jeg kæmpegedden i land. Fisken, der blev genudsat, vejede 16,5 kilo.

 

Owner

 

Senad Alkovic med sin gigantgedde fra Øresund.

Senad Alkovic med sin gigantgedde fra Øresund.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This