apr 12, 2024 | Nyheder
– Jeg ankom for nylig til søen, hvor jeg havde planer om at gå efter nogen store forårs karper, fortæller Tjalfe Yndal. – Og det gik udemærket, for allerede den første nat resulterede det i en spejler på 15kg rent, som ikke kunne modstå 2 Sweet Tigers toppet med en gul Nutty Crunch i 14mm fra Vitalbaits.
– Efter jeg havde landet den første fisk på turen blæste det lidt op, og så regnede det i et helt døgn. Morgenen efter den tredje nat havde vinden lagt sig, og solen kom frem. Pludselig skreg bidemelderen og jeg fløj ud af sengen, hvilket resulterede i en stærk skæller på 11kg, som igen huggede på 2 Sweet Tigers, men denne gang toppet med en Nutty Fake Corn. En dejlig tur med action. Så bliver det ikke bedre på denne årstid.
apr 7, 2024 | Nyheder
Når forårsvarmen for alvor slår igennem, vågner karper og karpefiskere op. Finder man de områder i søerne, hvor karperne samler sig for at sole sig, kan man opleve et rigtigt fint fiskeri om dagen. Henrik Carl prøvede lørdag lykken på en større sø på Sjælland. – Ved elmotorens hjælp listede jeg mig frem i båden langs sivene, og efter omtrent 30 minutter fik jeg øje på en spejlkarpe, der stod og solede sig på cirka 50 cm dybde et stykke inde i sivene, fortæller han.
– Forsigtigt fik jeg stoppet båden og placerede et par regnorme 15 cm foran munden på karpen. Efter 30 sekunder skød fisken frem og inhalerede agnen, og allerede i første udløb satte den heldigvis kursen mod åbent vand, så fighten forløb uden den vilde dramatik. Få minutter senere så jeg den næste spejlkarpe kun ca. 100 meter fra den første, og seancen gentog sig – blot var karpen et par kilo større, og med sine 9,5 kg var det en af søens større fisk. Karperne stod tilsyneladende samlet i denne del af søen, for i løbet af den næste time så jeg yderligere omtrent 10 fisk, hvoraf det lykkedes mig at fanget de to – en spejlkarpe på 7,1 kg og en skælkarpe på 6,0 kg. Alt i alt en fin formiddagstur i dejligt vejr.
mar 14, 2024 | Artikler, Kystfiskeri
Marts er ifølge kalenderen den første forårsmåned, men det er vandtemperaturerne, der afgør, hvordan fiskeriet efter havørreder skal gribes an over de næste tre måneder. Fire af Fyns skrappeste havørredfiskere giver her deres inputs til, hvordan fiskeriet kan gribes an i denne hektiske periode, hvor havørredfiskeriet rigtigt blomstrer op.
AF DAVID NIELSEN, FOTO: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN OG PRIVATE
VANDTEMPERATUREN er alt afgørende for, hvordan fiskeriet gribes an i marts og de kommende måneder, siger de dygtige fynske havørredfiskere Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz. For mange havørredfiskere ligger der en fast køreplan for, hvordan ørrederne skal fiskes i denne tid, men i denne artikel bliver nogle af disse tilgange udfordret. Læs med og lad dig inspirere til det intense fiskeri efter sølvtøjet i foråret.
Hvis vi snakker kalender forår, så er det for mig stadig vinter i marts, starter Chris Halling. – Fiskene bliver inde på de pladser, jeg nævnte under vinterfiskeriet i artiklen fra sidste nummer af Fisk & Fri. Starten af mit forårsfiskeri er altså lig med mit vinterfiskeri. Men pludselig sker der noget med temperaturen, og så følger jeg fiskene fra de her huller ud i enten den åbne fjord eller vigene. Det er tæt på vinterpladserne, men vi kommer ud på nogle andre typer kyster med badekar eller tangformationer og blæretang – og her lusker havørrederne ofte rundt i foråret.
Et par gode havørreder på Kent Andersens gennemløber – Hotshot.
Chris Halling med en af hans utallige fine havørred taget på flue.
Forår i badekarrerne
Nogle af pladserne ligger direkte uden for de huller, jeg går og fisker i, fortsætter han, – og der vil være en trafik ind og ud, ligesom man ser det i åen. Der er fisk, som stadig vil gå derind, fordi der er lækkert og varmt – og fordi, der er masser af mad. Tilsvarende vil der være fisk, som går ud, fordi de er på vej ud på de åbne kyster. Gode steder, der kan nævnes, er Tybrind Vig og Båring Vig. Ved sidstnævnte plads har vi det klassiske badekarsfiskeri med fisk, der trækker frem og tilbage i de lange badekar.
Badekarrene er typisk et fluekast brede, men fiskene går mange gange på enten inder- eller ydersiden af badekarret, understreger han. – Derfor vader jeg sjældent langt ud, og fisker så de dybere badekar, der er lige foran én. Det er vigtigt, at man holder sig fire-fem meter fra badekarskanten. Jeg ser mange, der vader direkte på kanten af badekarret, for det får chancen til at fiske til. Jeg fisker stadigvæk med fluen Polar Magnus, ind til vi kommer hen i maj, hvorefter jeg skifter over til nogle mindre rejefluer – fx mindre pattegrise i brune og grønne nuancer.
Mit forårsfiskeri i badekarrerne
Det fiskeri jeg selv dyrker i badekarrene foregår kun i en kort periode, for lige så snart vi kommer ind i maj, begynder jeg allerede at tænke på natfiskeri, pointerer Chris. – Lige pludselig bliver de her pladser invaderet af hornfisk, og det er på det tidspunkt, at jeg forlader dem. Det er ikke fordi det ikke er sjovt at fange hornfisk, det er bare ikke sjovt på syvende dagen, griner Chris.
I foråret kan fiskeriet eksplodere, og det er en god idé at fiske koncentreret, for hugget kan komme i hvert eneste kast!
På dette tidspunkt starter jeg mit natfiskeri. Her står jeg oftest mutters alene og fisker efter de havørreder, der allerede er trukket op i Lillebælt og aggressivt jagter tobis, selvom vandtemperaturen ikke er så høj endnu. Det jeg kalder Lillebælt er på Fynssiden fra Strib Nordstrand og ned til Fænøsund. I den periode i maj, hvor temperaturen stadig er forholdsvis lav, vælger jeg nogle af de pladser i Lillebælt, der har mindre strøm end de deciderede sommerpladser. Hård strøm og koldt vand er ikke at foretrække, men der skal være noget strøm. Mit forårsfiskeri er altså et kort overgangsfiskeri mellem mit vinterfiskeri og mit deciderede sommerfiskeri. Den første måned render jeg stadig rundt inde på vinterpladserne. Så trækker jeg ud i vigen en måneds tid, ind til hornfisken dukker op, og så starter jeg mit natfiskeri den sidste forårsmåned, så det er en hektisk og travl periode, understreger Chris.
Børsteorm og badekar – mange sidder fast i tankegangen om at finde disse i foråret, mener Chris. Han går sine egne veje og fisker gerne udenfor de pladser, der normalt er markeret som gode fiskesteder. Tager man bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser, så er der nogle blå streger på kortene i bogen, der markerer, hvor man bør fiske fra og til. Det er også rigtig fint, men hvis man går 500 meter uden for disse streger, så er der nogle fine stræk, som ikke ret mange mennesker går hen på. Det er spændende at eksperimentere, og jeg har fundet mange pladser ved at gå uden for de blå streger, slutter han.
Hvor tit skal man flytte plads?
Skift plads – skift plads – skift plads! Dette er mantraet for mange havørredfiskere i foråret, indleder Jack Schultz. Førhen skiftede jeg meget plads i foråret, men nu handler det mere om, hvorvidt jeg har troen på pladsen. Man kan komme til en plads og sige til sig selv, at hvis der skal være fisk her, så er det inden for de 500 meter her. Oplever man hug og ser følgere eller fisk ude af vandet, så er de i området, og så skal man blive her. For mig er det bedre at gå hen over det flere gange og give det nogle pauser, for man ved, at her er fisk – end at køre videre. Du ved jo ikke, om de er på den næste plads du kører til. Sidder du i bilen, fanger du ihvertfald ikke nogen fisk…
Så det handler om at finde den rette balance mellem at fiske pladserne godt igennem eller flytte plads. De skal have tid til at få deres hugperiode, for de svømmer jo ikke rundt og æder hele tiden.
Wedellsborg Hoved er en af Chris´ favorit pladser om sommeren, men stedet byder også på godt fiskeri i foråret.
Vandtemperaturerne skal være over 6 grader på forårspladserne
Forårspladser fisker først godt, når vandtemperaturen er over seks grader, fortsætter Jack. – På den åbne kyst, skal det være mellem seks og otte grader, før det rigtigt kører. Ofte er vi henne sidst i marts og først i april, før havørrederne når ud til kysten, men så er de også hugvillige hele dagen. Det er stadigvæk godt med lidt sol, der kan varme vandet lidt op, og hvor fluer er den bedste agn om vinteren, så begynder blinket at få overtaget, når temperaturen stiger.
Når vi når op ca. ti grader er havørrederne mere til noget, der er lidt vildt og voldsomt i vandet, for de slår sig mere på tobiser som føde nu. På dette tidspunkt har jeg ikke fluestangen så tit i brug mere. Jeg fisker meget på Hindsholm og Langeland. Hindsholm har mange gode pladser i foråret, hvor fiskene trækker ud fra Odense Fjord. Der er meget revlefiskeri, og det er her, at fiskeriet starter først i foråret, inden fiskene kommer på klintekysterne. Det er pladser som Dalby Bugt, Midskov og Bogensø, hvor fiskene først finder føde. Det er også på de sandede stræk her, at børsteormene sværmer.
Længere inde i april og hen mod maj åbner det hele op, og så er klintekysterne, hvor du har dybt vand ind under land, også gode steder at fiske. Her er også god strøm, og det kræver fiskene, når vi begynder at nærme os sommeren.
Jack Schultz fra Team Daiwa med en flot havørred.
Favoritfluer i det kolde forårsvand til havørred
I det kolde vand er favorit agnen fluer som Pattegrisen og kutlingefluer, forklarer Jack. – Når vi runder de seks til otte grader, er det S-svajs blink som Møre-silda i 10 gram eller små woblere – gerne sammen med en ophængerflue – der fisker godt, da disse kan fiskes relativt langsomt.
I takt med, at vandet når op på de 10 grader, og fiskene bliver mere aktive, så begynder Stripperblinket at overtage. Det er et vildt blink, der skaber en masse røre og opmærksomhed i vandet. Man kan opleve at have tre følgere på blinket, men de vil ikke tage det. Så skal man sætte en diametral modsætning på – fx noget der går snorlige i vandet. Hvis du ikke lige har en flue, så kan du bruge en lille Kinetic wobler – fx Troutrunner, som næsten ikke rører sig og som kan spinnes sindssygt langsomt ind. Det kan ofte udløse et hug i sådan en situation.
Hvide og vilde agn som Stripperen tiltrækker fisk på lang afstand, fordi de kan se det. De er nysgerrige, selvom de måske ikke hugger på det. Det er langt sværere at finde fiskene end at fange dem, så at finde dem, er det det hele handler om. Hvis de vil æde, så fanger du dem, vil de ikke, så fanger du dem ikke. Det er så nemt med det. Find fiskene – det er det, der kan være det svære, afslutter Jack.
Ulrik Jeppesen med en smuk kystørred.
Mudderpladser ofte gode i kulde
Sumphullerne på Sydfyn holder fisk, når vandet er koldt, så derfor fisker jeg der, når forholdene er til det, griner Ulrik. – Fiskene har ofte helt bestemte trækruter fra sumphullerne og ud på den åbne kyst. Hvis man lærer, hvornår fiskene er på bestemte lokaliteter i disse ruter, så kan man fiske på flokkene i lang tid. Det er ikke sådan, at de bare stryger ud fra sumphullerne om vinteren. De flytter sig stille og roligt op langs kysten, og lærer man dette mønster at kende, så kan man nogenlunde time sit fiskeri.
Nogle steder har de ikke andre muligheder end at gå på den åbne kyst med det samme, men andre steder er der nor og vige, hvor de faktisk kan opholde sig i længere tid, end man lige regner med. Den første lørdag i marts åbner Odense Inderfjord for fiskeri. I den efterfølgende periode bruger jeg hovedsageligt agn med brune farver. En af favoritterne er Jægerblinket, og det er efter min mening den bedste børsteormsimitation inden for blink. Blinket er aflangt og snurrer om sin egen akse. Det kan fiskes ultra langsomt, og går som en streg i vandet samtidig med, at det roterer. Det er ligesom at se en børsteorm, der svømmer og vrider sig.
Jack og jeg kan godt lide at eksperimentere lidt, og vi har prøvet at gå over ren sandbund, hvor vi ved, at fiskene blandt andet æder sandorme. Vi fiskede over dybere vand, som der ikke er kutyme for i forårsperioden, og spinner så det brune Jægerblink langsomt ind lige over bunden. Denne strategi kaster mange fisk af sig, og kan måske inspirere til at prøve at gå andre veje end de gængse. Sorte woblere kan være gode over sandbund, hvor havørreden lever af sandorm, og det gør de faktisk i mange fjorde, fortæller Ulrik. Jeg fisker også meget med hvid Snapper no. 3, samt woblerne Troutrunner og Salty, som jeg har malet brune.
I april er mange fisk trukket ud i vigene, og her opleves tit de første solrige forårsdage.
Imitationerne behøver ikke at være perfekte
Man behøver ikke at imitere en børsteorm 100 % for at fange havørrederne, mener Ulrik. – Det er de nævnte agns vuggende/roterende gang, som fiskene tænder på i kombination med spin stop, men farven skal være med. Der kommer en periode, hvor havørrederne er meget, selektive fordi der nærmest kun er børsteorm, og her fisker brune nuancer rigtig godt. Mine gamle woblere maler jeg i brun og sort. Det er altid den samme ophængerflue, der monteres. Fluen kalder jeg lokumsbørsten, fordi den er så pisse grim. Jeg kan ikke finde ud af at binde fluer, men jeg har skamskovlet så mange fisk på den lille bussemand… De brune farver kører jeg med helt hen til maj. Når vandtemperaturen kommer over otte grader, begynder jeg at bruge Stripperen, og den virker bedre, jo varmere det bliver. I overgangsperioden benytter jeg også Hotshot gennemløberen. I takt med at vandet varmes op, indfinder tobiserne sig, og så begynder jeg også at bruge tobiswoblere.
Yderkystpladser til havørred i kulden
I de koldeste perioder fisker jeg ofte på yderkystpladser, der har dybt vand længere ude og derfor forsynes med relativt lunt bundvand, forklarer Ulrik. – Men når vandtemperaturen i fjordeneoverhaler yderkystens på grund af megen solskin/stigende dagtemperaturer, så rykker jeg derind. Odense Fjord var førhen et eminent vinter- og forårsspot, men dette har ændret sig radikalt. Når fiskene forlader inderfjorden i det tidlige forår, stryger de ret hurtigt ud af fjorden og i Kattegat. Vi ser dem først for alvor igen, når gydetrækket starter. Men det starter så til gengæld allerede i maj, hvor der er superflotte fisk på op til tre-fire kilo i flere områder. Sommeren og især efteråret over, kommer der flere og flere fisk i fjorden, og her er de flinke til at blive i de samme områder i længere perioder. De stryger med andre ord ikke direkte i vandløbene, som er meget vandstandsafhængige, men bliver i stedet på ”opsamlingspladserne” i lang tid.
Peer Petersen fisker sine Pattegrise på rørflue med en lille trekrog, hvilket giver ham en langt højere landingsrate, når han fisker bombarda.
Peer Petersen har oplevet mange frustrationer i forårsmånederne, hvor havørrederne blev ved med at nappe og trække forsigtigt i hans Pattegrisflue. – Det var belastende og jeg mistede konstant fisk på det, så noget måtte der ske for jeg var ved at blive idiot af det, griner Peer. – Løsningen kom da jeg fik ideen til at binde pattegrisen som rørflue. Fluen trækkes på forfanget, og så monterer jeg et par gummi stop mellem fluen og en Owner trekrog str. 12. Flådstoppene gør, at jeg kan regulere afstanden til krogen, så den sidder i den lange hale. Montagen kan kun fiskes efter et bombardaflåd og dette set up kroger fantastisk. På ni ud af ti fisk sidder krogen klokkerent lige i saksen. I første halvdel af 2017 stod denne flue for over 50 fisk med to stk. over 70 cm. Det er selvfølgelig klart, at man fanger på det man bruger, men den fisker bare godt, siger Peer. Hvorfor de små trekroge kroger så fantastisk, kan du læse om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”.
Vind og bølger er godt til kystørredfiskeri
Vind og bølger er at foretrække, fortsætter Peer. – Vandet kan stadigvæk være klart, selvom det blæser med syv til ti meter i sekundet – og fordelen ved at vinden står ind på mig, er at de større fisk også kommer tættere på. De to førnævnte store fisk blev netop fanget i rigtig god vind. Jeg foretrækker badekarsfiskeri i foråret, og i det tidlige forår fisker jeg Nord – Nordvest Fyn og Østkysten. Sidstnævnte passer godt med at nå en tur inden arbejde ved badekarrene nord for Stokkebækken. Fiskeriet er rigtigt fint på Bogensekanten. Området mellem Bogense og Skåstrup er en bred plads med plads til mange mennesker.
Vi kan have mange teorier om, hvordan vi fanger fiskene her, men jeg har oplevet at fange dem ind over sandbunden med en ordentlig streamerflue, der imiterer en tobis. Den fiskes i høj hastighed på et hurtigt synkende bombardaflåd. Det knalder de hårdt på. Jeg fanger mange havørreder mellem hornfiskene, og de lader sig ikke skræmme af hinanden. Det er selvfølgelig lidt træls, når man har spottet en havørred, og det så er en hornfisk der hugger – men sådan er det nu engang.
Når vi når hen sidst på foråret, henlægger jeg mit fiskeri til om aftenen, hvor hornfiskene ikke er så aktive. Så er det primært aften og tidlige morgenture, det gælder. Det kan dog sagtens lade sig gøre at fange fisk midt på dagen, selvom det er 25 grader. Jeg vader sjældent dybt, højest op til lårene og mange fisk hugger på blot 50 cm vand. De fleste fisk hugger inden for de nærmeste femten meter, så man behøver ikke at være verdensmester i at kaste med fluestang for at fange fisk, slutter han med et grin. 1′
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
Du kan se flere film om havørredfiskeri med de medvirkende i artiklen på Specineers YouTube Kanal her.
Et lille udvalg af de agn, som Ulrik Jeppesen benytter i forårsmånederne. De mørke farver fungerer super godt i perioden, hvor havørrederne spiser børsteorm.
I starten af foråret benytter Chris Halling fluen Polar Magnus, men denne erstattes længere henne på foråret af fluen Pattegrisen i brune og grønne nuancer.
apr 19, 2023 | Nyheder
– Så kom dagen endelig, hvor konkurrencen startede, og jeg en hel weekend skulle på jagt efter nogle store og flotte havørreder, fortæller Steffen Hansen. – Jeg havde dagen forinden været i Go-Fishing for at købe nyt hjul til konkurrencen – ”Vinder hjulet”, som det blev døbt i butikken, imens ekspedienten smilede. Planen var en tur i fjorden, men ved ankomsten var det tydeligt, at her blev det ikke til fisk pga meget grumset vand.
– En ny plan blev lagt, for min onkel havde et hemmeligt spot, der skulle prøves. Ved ankomsten steg humøret. Vandet var klart og vejret perfekt til havørrederne. Min onkel startede med at gå stille og roligt ned over strækket, og da jeg havde fået skiftet agn til min favorit – en kobberfarvet Zerling gennemløber, gik jeg i krig.
– Efter små 30 minutters fiskeri fik jeg et godt hug. Fisken blev kroget og stak af, hvilket den gjorde et par gange, inden den gled over netkanten. Vi stod nu tre mand i waders ude i suppen og kiggede ned i nettet. Det var en god fisk og helt sikkert en ny PR, hvilket lige blev fejret med en sejrsdans, så dem der gik på land må have troet, at vi var tossede.
– Fisken skulle nu indvejes, så afsted det gik mod Go-Fishing. Humøret var højt, og det blev endnu højere, da vægten viste 3310g og en længde på 66cm. Fisken hoppede lige ind på 1 pladsen, da stævnet var 2 timer gammelt. Jo tættere vi kom på søndag, desto mere nervepirrende var det – og fisken lå stadig nummer 1. Da klokken blev 14.00, og indvejningen sluttede, steg pulsen markant, for jeg havde lige vundet Seatrout Open som den første junior nogensinde. Der var næsten tårer i øjnene – også hos familien, da jeg fik overrakt den ene 1. præmie, som var et gavekort på 4.000kr til Go-Fishing. Derefter fik jeg overrakt den anden 1. præmie – den store hovedpræmie – som var et gavekort på 25.000 kr til jagten på en stor tropisk fisk, men jeg ved ikke hvilken en endnu.
apr 8, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Spinnefiskeri
Den sølvblanke laks er et studie i skønhed.
Den vestjyske laksepremiere den 16 april er og bliver en af de hotteste datoer i den danske lystfiskers kalender. Flere og flere ser med længsel frem til midten af april i håbet om at bukke klinge med en af de helt store. Her giver Jan Delaporte dig en serie guldkorn i form af gode råd og tips til det tidlige danske laksefiskeri.
AF JAN DELAPORTE
SOM LAKSEFISKER er det altid med stor forventning og længsel, at premieren på fiskeriet skydes i gang. Det sene efterår og den lange vinter kan føles som en uendelighed, og drømmene driver mod skotske elve, der åbner laksesæsonen tidligt. Men vi er nu heller ikke så ringe stillet i lille Danmark med et premierefiskeri allerede midt i april, som giver associationer til massive blanklaks. Faktisk er det et udpræget Nordsøfænomen med så tidlig en opgang af blanke fisk i vandløbene, og eksempelvis må vores norske og til dels svenske venner kigge endnu længere frem i kalenderen, før startskuddet til endnu en laksesæson lyder.
Grundig forberedelse er altid en god idé, inden en laksepremiere. Der er som regel relativt få nystegne fisk i åen. De største kommer som bekendt først, og dem er der alt andet lige færrest af. Vandtemperaturen er lav, og vandstanden kan være høj med rimeligt til meget farvet vand. Summa summarum – dine odds er ikke gode, og du skal indstille dig på hårdt arbejde for at få dit sølvblanke trofæ på land. Dermed er der al mulig grund til at optimere dine chancer med en grundig forberedelse og en gennemtænkt tilgang til fiskeriet.
Spinnefiskeren bevæger sig ofte opstrøms i åfiskeriet, så der er vigepligt i begge retninger!
Fisk dybt efter forårslaksen
Du skal ned til forårslaksen! Som sagt er vandet relativt koldt, farvet og fiskene er store. Under de forhold vil laksen stille sig dybt og ikke være villig til at flytte sig særligt langt efter din flue. Du skal nærmest liste fluen lige hen foran næsen på fisken for at få den til at reagere, hvis den da gør det. Den »magiske skillelinje« i laksefiskeri går hyppigt omkring 10-12 grader, hvor temperaturer under dette er lig med forskellige former for synkeliner, sink-tips og polyleaders, hvis du fisker med flue. Temperaturer over dette giver mulighed for fluefiskeri med flydeline/lettere linere, men der er selvfølgelig undtagelser som fx hurtigsynkende liner i høj sol om sommeren. I de danske åer bliver synke 5/6-liner eller tungere hyppigt brugt til det tidlige forårsfiskeri. Kastevinkel og – type kan også have en del at sige i forhold til, hvor langt linen når ned i vandsøjlen, men dette kommer vi tilbage til senere. Personligt synes jeg ikke, det giver mening at bruge polyleaders i forskellige synkedensiteter, når man fisker med relativt tunge og synkende flueliner – fx klasse 6/7. Linen skal nok trække forfang og flue ned, for det er jo ligesom det, den er udformet til. Derimod er der al mulig grund til at bruge et kort forfang eller leader.
I forvejen er laksen ikke speciel forfangssky, og i højt farvet vand er den det endnu mindre. En meter nylonforfang er rigeligt, og vil man rigtigt dybt ned, kan det være fint med blot en ½ meter forfang. Bortset fra fluorocarbonens stivhed, er der ikke nogen særlig grund til at bruge det forholdsvis dyre materiale til aprilfiskeriet i de danske åer. Drennan og Stroft er populære forfangsmaterialer i »klassisk« nylon pga. deres stivhed. Som sagt, så kan laksens reaktionsmønster i det tidlige forår omkring premieren bedst betegnes som sløvt. Den skal nærmest »overbevises«.
Fluer i krasse farver og »str. L« er ofte effektive til forårslaksen.
Grej og fluevalg til forårslaks
Fluerne må gerne være store og have krasse farver. Orange, gul, rød er effektive farver i det ofte kaffegrumsede vand i Skjern, Varde og Storå. Af en eller anden grund har lyserød aldrig rigtigt vundet indpasi lakseverdenen, men jeg tror nu, det kan være en effektiv farve, også i de danske åer. Størrelsesmæssigt er der ikke noget i vejen for at gå op i de store størrelser. Jeg er ikke fan af tungt belastede fluer med div. øjne, cone-heads m.v. Jeg mener, det skal være linen, der får fluen ned, og en let flue vil alt andet lige gå mere levende i vandet.
De danske lakseåer er hverken gigantiske eller meget små. På de nederste stræk af fx Skjern Å er der dog tale om et vandløb af en anseelig størrelse. Med dette i mente og de tunge synkeliner er en tohåndsstang på 14-15 fod i klasse 9/10/11 et udmærket og manges foretrukne valg. Man skal også huske på, at de danske lakseåer ofte appellerer til overhåndskast, og her kan der være rart med en lang »stage«, som løfter linen op over høje bredder, buske, sortbrogede køer og andet hyggeligt i bagkastet. For ikke at snakke om kraft i forhold til en nystegen 20 kilos laks… Fisker man lidt højere oppe i åen i håb om at nogle større laks er trukket hurtigt derop, kan man fint gå ned i en klasse 8/9 på 12-13 fod. De fleste spinfiskere går med 10 fodsstænger med en kastevægt på 10-40. De lange stænger gør det lettere at styre fisken uden om eventuelle hindringer ved egen bred og har rygrad nok til at køre årstidens ofte store fisk flade. Linen bør være noget grovere end fx kystliner. 0.18 mm er hvad det betegnes som gennemsnitligt. Den stærke line, skærer sig let gennem vandet og gør det lettere at holde bund. Beklædning er ikke den store raketvidenskab, men husk dog på, at man de fleste steder langs de danske lakseåer går på bredden og kaster. Her kan der være meget vådt, sumpet og mudret om foråret, og åndbare waders med vadestøvler kan blive noget af et rengøringsmareridt, når du kommer hjem og skal skylle al mudret ud af kringelkroge på støvlerne, snørebånd osv. Derfor bruger mange waders med fast støvle, skridtstøvler eller blot gummistøvler.
På lit de parade med udstyret og fluerne, der forseglede dens skæbne.
Fluekasteteknik i lakseåen
Kasteteknikken er væsentlig, når du skal sørge for at få fluen ned til laksen ved det tidlige premierefiskeri. En måde at gøre det på, er at kaste rimeligt vinkelret, dvs. 90 grader, ud over åen for så derefter at tage 3-4 skridt nedstrøms. På en måde får fluelinen lov til at ligge stille og flyde med strømmen. Der er ikke noget træk på den endnu, og derved synker den ned. Når du så stopper op, vil strømmens pres få fluelinen til at stramme op, og den begynder at fiske i en dybde, hvor der kan være »action«. Simpelt, men effektivt. En anden måde er at mende opstrøms i selve kastet, men det kræver lidt øvelse. Synkelinerne er så tunge og falder så tilpas tungt på vandet, at det kan være svært at mende, når linen først ligger på vandet. Så »Gå tur med linen« er bestemt den nemmeste måde at klare dette på. Du må dog endelig ikke glemme at tage de par skridt, når du kaster vinkelret på strømmen, ellers får du den modsatte effekt: strømpresset agerer hurtigt på din flueline og presser den opad i vandsøjlen, så fluen går højt! Spey-kast, underhåndskast, Skagit-stil m.m. er alt sammen flotte og effektive kast i forskellige situationer. Og så er de sjove at udføre og/eller øve sig på, i en sådan grad, at folk sommetider glemmer, der findes noget, der hedder et overhåndskast. Det bør man nu ikke, hvis man fisker i de danske lakseåer. Her er der ofte god plads til bagkastet i det flade landbrugslandskab, og stående på bredden kan det være vanskeligt at få et ordentligt »anker« til underhåndskastet m.m. Det er altid en god idé at holde armene tæt indtil kroppen, når man kaster med tohåndsstang, og det gælder især ved overhåndskastet. Kommer armene og hænderne for langt ud at flagre i overhåndskastet, får man nogle meget store og åbne linebuer, som den ofte kraftige vinde kan boltre sig med at hive fat i. Prøv at holde hænder og arme så tæt ind til kroppen, at du støder underhånden ind i brystkassen, når du trækker stangen frem og ned i dit fremkast. Det må gerne sige klask! Og vær opmærksom på bagkastet, altså at du holder hænder og arme tæt ind til kroppen også dér. Så får du flotte og smalle linebuer, der suser ud over åens lokkende vand og skærer sig godt gennem vinden.
Foråret fryder, livet vågner og storlaksen hugger… måske.
Med spinnegrejet efter forårslaks
Er spinnestangen dit foretrukne våben langs de danske laksevandløb, gælder de samme regler. Du skal ned i vandet for at fange dem og det gøreslettest ved at anvende spinnere med smallere blade eller tungere krop. Det er selvfølgelig også et must at lade agnen synke et parsekunder inden du begynder at fiske den hjem. Klassiske Kondomspinnere i skrappe farver er gode. Ligeledes er Mepps 4 og 5 spinnere i traditionelle farver som kobber, guld og sølv gode. Sidst men ikke mindst kan en ambulancefarvet og leddelt wobler med lidt bly oppe ad linen være dræbende effektiv. Men husk at der kun må fiskes med en krog, som kan være enkelt, dobbelt eller trebenet, og den skal være modhageløs. Samme regel gælder selvsagt også for fluefiskerne.
Tips til det praktiske fiskeri
Dansk laksefiskeri er specielt, og en af de faktorer, der gør det specielt, er den meget åbne adgang til fiskevandet. Og det skal vi naturligvis være glade for – for det er ikke nødvendigvis nogen naturlov, der bliver ved i fremtiden. Heldigvis har vi stort set ingen lukkede områder af åerne, der er forbeholdt velhavere og dem med de rigtige forbindelser. Men – træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det betyder også, at fiskepresset er stort mange steder. Det bør man have med i sine overvejelser, når man bevæger sig mod åen. Laks kan vel og mærke tåle et relativt stort fiskepres, dvs. uro omkring vandet, men kurven er dog stadig nedadgående i forhold, hvor bidelysten laksen er. At stå op før en vis herre får sko på, virker i de fleste former for fiskeri, og det gælder også hér. Husk også på, at hvis vi skal have det meget lettilgængelige og åbne fiskeri efter laks ved de danske åer til at fungere i fremtiden, så kræver de »gefüll« mht. adfærd, når fiskepresset er højt. Især også når der ingen steder i Danmark er »fly-only« stræk, og fluefiskere og spinnefiskere skal få tingene til at spille sammen. Det kan være en udfordring med fluefiskere der (stort set) altid fisker bevægende sig nedstrøms, mens mange spinnefiskere også fisker bevægende sig opstrøms. Der er et par gyldne regler, der skal følges: Man starter aldrig med at fiske lige nedenfor (nedstrøms) en anden, der er i gang med at fiske. Kan man se en person ovenfor (opstrøms) en selv, tager man 3-4 skridt efter hvert kast nedefter. Det betegnes mange steder som »bevægeligt fiskeri«. Ved et møde mellem nedstrømsfiskende fluefiskere og opstrømsfiskende spinnefisker (du er en af dem), må man pænt vige i forhold til hinanden, helst hilse, og gå i en bue udenom. Hvis man fisker tæt på en eller andre medfiskere, og en af dem er så heldig at kroge en laks, så ruller man straks sin line ind, og lader vedkommende fighte sin laksfærdig. Er man den heldige, der får landet fisken, er det god latin at lade andre i nærheden få chancen, dvs. ikke skynde sig med at kaste ud igen med det samme. Nyd i stedet fangsten. Laksefiskeriet i Danmark er som mange andre steder belagt med regelsæt, som også varierer lokalt. Sæt dig ind i dem, og følg dem – naturligvis. Laksen har det ikke nemt, den presses hårdt fra mange kanter, og vi kan nå langt som lystfiskere, hvis andre interessenter og offentligheden kan se, vi reelt ønsker at bevare laksen. En død storlaks (fra din hånd) frembringer ikke flere smålaks, dens gener er væk for altid, selvom det er de gener, som frembringer det, vi allerhelst vil fange…
Trofæet er landet, lige over 10 kg, og hænger nu til almindelig beundring ved fiskeskuret.
Det tidlige laksefiskeri
Sidst, men ikke mindst, vil jeg komme med et par gode råd, når det gælder tilgang og »psykologi« i det danske laksefiskeri. Noget jeg i øvrigt selv prøver at perfektionere, da mit sædvanlige laksefiskeri har en noget anden karakter end det danske. Der er dog mange ting, som kan genbruges: Tidligt laksefiskeri efter få, men store laks, er og bliver jagten på en flidspræmie. Selvfølgelig spiller held en rolle, qua »den, der opsøger heldet, er som regel heldig… Men det er hårdt slid, vedholdenhed og stædighed, som spiller den afgørende rolle. Man skal blive ved, og blive ved med at tro på det. En af de ting, jeg som laksefisker finder udfordrende ved at fluefiske i de danske åer, er selve beskaffenheden, dvs. den fysiske karakter af vandløbene og omgivelserne. Jeg føler det som en stor forskel at vade i elv med sten og god til kraftig strøm og lægge sine kast ud over tydelige strømkanter, strømskel, sten og meget andet »guf« i forhold til standpladser. Også det at kaste er anderledes, da der hele tiden er mere eller mindre fine forhold til at »trylle« med forskellige ankre til underhåndskastet/Skagit foran eller ved siden af en selv. Det er noget ganske andet at stå oppe på en sumpet dansk åbred i gummistøvler med gumlende køer i bagkastet og et vandløb med mørkt, tungt og dybt vand, der ikke altid afslører de større konturerer eller variationer i strømmen eller bundforholdene.
Det er selvfølgelig et tilvænningsspørgsmål – og her må man låse sit fokus på, at storlaks har svømmet op i de flade danske åer i tusindvis af år, og at de stadig kan finde på at smække deres sølvglinsende kæber om vores fluer.
Langhalede havlus er en klar indikator på havfriske laks, da de falder af efter få timer i ferskvand. www.flyfish-jandelaporte.com
VESTVENDTE LAKSEÅER (PREMIERE 16. APRIL)
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
mar 28, 2023 | Nyheder
– I går aftes tog jeg traditionen tro på en martstur efter forårsbebuderen, bedre kendt som stenbideren, fortæller Mark Hemmingsen. – Efter at have søgt mit normale stenbider hot-spot igennem, måtte jeg sande, at der ikke var nogle store flotte knaldrøde stenbider hanner i sigte. Men på min rundtur, så jeg, ligesom året før, en del små stenbidere.
– Sidste år havde jeg forgæves forsøgt mig efter de små banditter, som dog viste sig at være mega lyssky. Af denne grund, lå det heller ikke lige for, at jeg skulle forsøge mig efter dem på denne tur, men da der ikke var nogle store individer, og jeg ikke ønskede at ende min fisketur som en nultur, løb jeg retur til bilen og hentede min isfiskestang. Desværre var jeg løbet tør for små tanagokroge, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, som den dedikerede artsfisker jeg er, men…
– Da jeg havde rodet lidt rundt i mit grej, fandt jeg en lille boks, med Varivas tørfluekroge i str. 30. Spørgsmålet var nu blot, om disse var små nok til de små stenbider munde, og dernæst om jeg ville kunne komme tæt nok på dem uden at de ville blive skræmt af mit lys. Efter lidt søgen, hvor jeg med min lyskegle fik skræmt et par af de små stenbidere, fandt jeg et eksemplar, der holdte til ved et nedsunkent reb begroet med muslinger, og den lille tørfluekrog blev agnet med lidt mysis. For ikke at skræmme stenbideren, blev pandelampens lys nedjusteret til minimum lysstyrke, og det lille stykke mysis langsomt listet ned i nærheden af den lille stenbider. Fisken flyttede sig lidt, men var det mon agnen den var interesseret i? – Tja, det var agnen, for nu flyttede stenbideren sig hurtigt væk fra rebet, og min line fulgte med. Efter et lille tilslag med isfiskestangen, kunne en lille nuttet stenbider løftes sikkert op i min hånd. Yes, mission stenbider, var nu en succes for tredje år i streg!
– Herfra fik jeg taget et par fotos, og op i min fotoboks med rigeligt vand, kom stenbideren. Jeg fortsatte nu fiskeriet lidt endnu og efter yderligere en times fiskeri, kunne jeg gøre status med 6 søde små stenbidere i forskellige farvenuancer. Efter lidt flere fotos, fik de alle friheden igen, så de forhåbentligt kan være med til at fremtidssikre vores bestand af stenbidere.
Seks små stenbidere på denne størrelse blev det til for Mark Henningsen, da han tog ud på sin traditionsrige forårstur.
mar 22, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Betalt samarbejde, Video
Flådfiskeri efter rimter er en super sjov og spændende form for fiskeri. Vi er taget til åen med Nicolai Ulrik Hansen, der har dyrket medefiskeriet efter rimter i over tredive år. I videoen får du masser af inpsitration samt praktiske tips til driftfiskeri – også kaldet “trotting” – med flåd og orm. Undervejs giver Nicolai en masse praktiske råd & tips til fiskeriet. Glæd dig til en fantastisk forårsdag ved åen i godt selskab med lærker, viber og ikke mindst smukke rimter.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanel, hvor du kan abonnere gratis.
mar 6, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri
Emma med revanchen – sin superflotte tolvkilos gedde.
Dagen er gået meget langsomt… Stort set hele grejboxens indhold, har været en tur i vandet, men lige meget har det hjulpet. Ikke et eneste hug. Vi ved dog de store gedder er et sted dernede. Det er bare et spørgsmål om, at finde den rette metode og timing til, at få dem i tale.
AF EMMA BÄCKER HÅKONSON
PLUDSELIG hører jeg grin og råb fra min mand Atle, som fisker et lille stykke fra mig. Hans stang er bøjet helt ned til hjulet, og der er ingen tvivl om, at det er en stor fisk, som har hugget.
Da gedden viser sit hoved i det mørke vand, slutter jeg mig til hans jubel. Det er en monsterfisk! Den rogntunge madamme presser vægten op på 15,6 kilo, og jeg må indrømme, at jeg føler et skarpt bid af misundelse. Jeg fisker videre, og forsøger igen med alle agn, metoder og teknikker jeg råder over. Jeg sender et langt kast ud, og spinner roligt ind umiddelbart over bunden. Pludselig mærker jeg et lille nøk, efterfulgt af en total opbremsning af agnen. Et brutalt udløb og en god fight begynder, og det er afgjort en god fisk med størrelse.
En massiv gedde på wobler nærmer sig langsomt en tur i båden.
En flot storgedde i nettet
Da fisken endelig glider over kanten på Atles net, råber han ophidset, at den er over 10 kilo, men jeg tør ikke tage noget for givet, før fisken er på vægten. Det kommer den, og vægten afslører at fisken vejer 12,6 kilo. Jublen tager til igen – hvilken superfisk!
At fiske gedder før deres gydning, kan være lidt af en udfordring, som kræver tålmodighed og kolde tæer. Men belønningen er også derefter. Madammerne er nu velnærede og fyldt med rogn, hvilket vil sige, at de vægtmæssigt er på deres højeste.
I Skandinavien er marts den »gyldne« måned. De fleste vande er ved at være isfri, og gedderne har stadig deres rogn i behold. Typisk finder man gedderne i de lave områder af søerne eller tæt ved disse, hvor de forbereder sig til at gyde. Det gør det muligt at fiske dem effektivt, uden at skulle bruge en båd. Ofte kan man i marts komme i kontakt med seriøse gedder ved helt almindeligt vadefiskeri tæt på land.
Et udvalg af Emmas koldtvandsfavoritter til de skarptandede.
Den rette agn til forårsgedderne
Valget af endegrej er altid det helt store spørgsmål. Ofte slæber vi kassevis af grej med, men i virkeligheden kunne man sagtens lade det meste blive hjemme. På denne tid af året, kan gedderne
trigges af to ting – enten af sult eller af irritation. Hugger de af sult, vil de altid forsøge at bruge mindst muligt energi på deres udfald, for de får rigeligt brug for deres energi senere under legen. Derfor er store langsomt fiskede agn ofte, men ikke altid, det rette valg. Fisk dem helt roligt, spin bare nogle centimeter ind ad gangen, og hold så en pause. I sandede’ vige, kan man lade agnen bide i bunden med jævne mellemrum, for at rode op i. Glem de hurtige endegrejer med voldsomme bevægelser og hidsige farver – og koncentrer dig om de større agn i naturlige farver.
Langsomt synkende jerkbaits eller softbaits/jigs er perfekte til formålet. Bider gedderne ikke, kan det skyldes, at de ganske enkelt ikke er sultne, og blot lader agnen passere forbi for at spare på energien. Her skal man satse på at få dem til hugge ved irritation, hvilket på mange måder er den direkte modsatte taktik. Vælg igen store langsomt synkende agn, men denne gang i stærke farver. Rød er eksempelvis altid oplagt, når en gedde skal irriteres! Dansende jerk- og softbaits, gerne med flaksende haler, fiskes, stadig langsomt, men med en del flere stop og ryk undervejs.
Glem dog aldrig at fiskeri er fiskeri, og at der ingen regler er, uden undtagelser. På dage hvor intet virker, bør man altid slutte dagen af med, at fiske med fx en lille wobler eller spinner. Måske er de udslagsgivende netop denne dag?
Fuld koncentration inden jerkbaitet kastes ud over vandet. Bemærk fluorocarbon forfanget, der kan være en fordel i klart og stille vejr.
Godt grej til grove gedder
Når du fisker efter store gedder, er det vigtigt, at du kan stole 100% på dit udstyr. Stang og hjul skal kunne håndtere agn på 50 til 100 gram. Stangen skal helst ikke være over 8 fod, hvis du fisker med kunstagn fra land, for du skal kunne give kontant modhug øjeblikkeligt. Hjulet udsættes for meget belastning, ikke bare fra fighten med de store fisk, men i høj grad også i forbindelse med håndteringen af de tunge endegrejer. Kvalitet er et must. Om du vælger fastspole- eller multihjul er op til dig, men multihjulene er ofte en del mere solide. Fletline er det oplagte valg, for de er både tynde, stærke og giver fuld kontakt til den anden ende. En anden vigtig detalje er krogene. Fil dem ofte, og skift dem, hvis du er det mindste i tvivl om deres tilstand og styrke. En vintergedde hugger kun én gang, og med svage eller sløve kroge, er chancerne for at få den på land minimale.
At fiske kolde kæmpegedder er hårdt arbejde, men belønninger er derefter, når den endelig kommer. Det er bare om at komme afsted!
Artiklen blev første gang publiceret i Fisk & Fri 2/2014
REKLAME: Lær alt om geddefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her.
feb 10, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser
Amanda Klippinge med sæsonens første laks i nettet i poolen Collie, Spey.
En ny laksesæson er altid lige så uvis, som den er spændende. Vil du være blandt de første til at svinge fluen i strømmen, og se hvad året bringer, så giver Pelle Klippinge dig her en guide til det tidlige laksefiskeri i Europa.
AF PELLE KLIPPINGE
PREMIEREDAGEN er ren elendighed med voldsomt højt vand, der slider på både ben og vaders, men vi klarer dog at dyppe fluerne i nogle timer. Traditionen tro er vi ved Spey, selvom vandet er skyhøjt og de afvaskede brinker har efterladt vandet brunt og ufiskbart.
Så snart linen rammer vandet føles det næsten som om en mindre fisk har taget den – så hårdt er vandpresset. Floden buldrer og brager, og alt fra store træer og halmballer til druknede får kommer drivende med strømmen. Det er den usædvanlige høje temperatur, som har sat fart på snesmeltningen oppe i bjergene, der er skyld i flommen.
Den efterfølgende formiddag, begynder Spey at falde og temperaturen viser milde 15 grader i skyggen. Det er knapt til at tro, og det er nærmest befriende at vade ud i det otte grader »kolde« vand. Det er spændende nu, hvor vandet falder og klarer op. Strandskaderne sværmer langs bredden og fra skoven langs floden, høres alskens sangfugle. Det er Skotland, når det er bedst.
Naturen vågner til dåd, og pludselig nejer Amandas stang dybt i Collie Poolen. Laksen suser hurtigt nedstrøms og præsterer nogle flotte spring på vejen, inden hun får vendt fisken. Det er med et stort publikum hun fighter fisken ind til båden, hvor Rory Patterson på fornem vis netter hendes første laks på sæsonen – en smuk fisk på cirka fem kilo.
Amanda Klippinge satser på forårslaks i Örekilselven i maj.
Fantastiske forårsdage med laksene
Aprildagene går. Temperaturen har sneget sig op over 20 grader i luften og vandet tangerer nu 9 grader. Da min flue har svunget færdig og hænger lige nedstrøms i poolen Broom, lyner laksen, der har taget min flue. Jeg bliver enormt overrasket og når ikke at fundere over, hvad der er sket, før laksen har taget en del line.
Den er bomstærk, men jeg kører ufortrødent på. I det øjeblik Morrison skal nette fisken for mig, slipper krogen sit hold. Ærgerligt da vi ser, at fisken er i omegnen af 10 kilo – en storlaks i Skotland. Jeg tjekker mit forfang og bevæger mig op til Hollen Bush. Efter nogen tids slid ved indløbet af poolen, hugger en ny fisk. Jeg fighter fisken så hårdt, at jeg en stund er i tvivl om, at stangen holder, men det går, og da jeg kaner fisken, møder mit blik laksens iagttagende øje.
Krogen sidder stenhårdt og har penetreret laksens læbe med modhage og det hele, og da jeg afkroger dyret ser jeg laksens øje følge min hånds bevægelse.
11 kilos majlaks fra Mörrum bringer stor fiskelykke.
Oplev flere laksepremierer på ét år
Laksefiskeriet er skønt og en af de ting, der er med til at gøre det fedt, er at man kan opleve flere premierer på et og samme år. Mange prioriterer disse dage. Personligt besøger jeg hvert år i april Skotland. Jeg har svært ved at forstille mig en bedre start på lakseåret, selvom vejret kan skifte fra sommerlignende forhold til snestorm – og omvendt.
Fra synkeline og monster waddingtons til flydeline og microtubes. I modsætning til fx Norge, hvor de fleste elve åbner 1. juni, begynder fiskeriet i Skotland allerede i januar. Elvene som de hardcore og tidlige laksefiskere satser på, er de store; Tay, Dee, Spey og Tweed. Tay, der åbner tidligst af dem alle – allerede 15. januar – havde en forrygende 2013 sæson, med en del store laks blandt fangsterne. Men hvis du begiver dig over Nordsøen i starten af året, så husk godt med lange underbukser.
Laksetrappen ved Jockfall i Kalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.
Glem ikke de danske laks
De danske åer skal man bestemt ikke glemme. Den første, som åbner op for laksefiskeriet er østvendte Gudenåen, som med sin ikke gydende laksestamme, allerede har premiere den 16. januar på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand og 1. marts på Langå Sportsfiskerforenings fiskevandvand (1. april for dagkortsalg). Det er dog som regel først i april, der er stabilt fiskeri efter blanklaks, men der er førhen taget fine blankfisk så tidligt som starten af marts.
Resten af landets åer åbner den 16. april og byder de fleste år på fremragende fiskeri efter store nystegne laks fra premieredagen. De vestvendte åer har været i voldsomt fremgang det sidste årti, med mængder af store »springerlaks«. Fra Storå i nord til Vidåsystemet i syd bliver der hvert år landet fine aprillaks, med flere over 15 kilo og nogle år over 20 kilo, så de er definitivt et besøg værd for laksefiskeren, der går efter de store.
Gennemsnitsstørrelsen på de tidlige danske laks er stor, og laks over 10 kilo er ikke sjældne. Vanen tro stiller lokale som tilrejsende forventningsfuldt op ved de forskellige lakseførende vande, for at have chance for at bukke klinge med en nystegen aprillaks. Efter nogle dage er det værste »køfiskeri« loddet af og man kan mange steder gå nogenlunde uforstyrret. De år hvor kvoterne er slipper hurtigt op, kan der nærmest været mennesketomt langs mange af åernes stræk.
Til Mörrum efter en smut til Skotland
Mörrum åbner kort tid efter premierefesten i Skotland, og er allerede interessant i starten af maj, hvor de store nystegne blanklaks er i poolerne. Det er sandt at mörrumslaksen har været for nedadgående den seneste tid, men de mange nye tiltag er begyndt at vise tegn på bedre fiskeri.
Blandt andet er flere faste laksefælder i mundingen borte, hvilket forhåbentligt giver flere laks chancen for at komme op i åen. Der fanges hvert år rigtigt store fisk i Mörrum, hvilket gør det er svært at blive væk – man må bare af sted. Men – med det sagt, er de nordsvenske elve stadig hotte. Et tip til den, som ikke har været der eller måske ikke har planlagt årets laksefiskeri er: Rejs nordpå. Fiskeriet er billigt, og der findes mange rigtigt stærke konkurrenter til de dyre norske elve.
Ulf Leandersson med en smuk majlaks fra Örekilselven.
Elvene Torne, Lainio,Muonio, Kaitum og Kalix byder på fornemt fiskeri med periodisk rekordfiskeri. Flere kæmpelaks over 140 centimeter passerer »fotofælder« i forskellige laksetrapper, og man hører ofte om flere om knækkede liner samt braste drømme. I Kalixsystemet er der landet en kæmpe på 25 kilo, og i den mægtige Torne blev der landet flere over 20 kilo, med den tungeste på hele 26 kilo. Der går endda rygter om en på 30 kilo! Længere sydpå finder man Byskeelven, Vindelelven, Lödge elven, Ljungan og Dalelven, som også har kastet pænt med laks af sig i 15-18 kilos klassen. Den smukke Byske leverede en laks på 20 kilo og Dalelven ved Gävle fisker ofte godt især i juni og juli alene. Og her snakker vi ikke smålaks! Den sikreste periode i disse elve er svær at fastlægge, men allerede fra starten af juni kan det være interessant for den, som går efter de helt store blankfisk.
Stensåns udløb ved Båstad holder laks allerede fra marts.
Laks i Vestsverige
Vestkysten af Sverige byder ligeledes på en del fine og tidlige muligheder, hvis det da ikke bliver som sidste år med dårlig opgang og lav vandføring. Stensån og Rønne Å med tilløbet Bäljane Å er som regel meget interessante. Jeg husker tydeligt et besøg i Stensån en tidlig martsdag, da jeg fiskede det nederste stræk, hvor åen render i havet. Hverken min kammeret eller jeg havde mærket noget, da en medfisker kom med to havfriske laks med lus. De to »springers« vejede fire kilo hver og var taget lidt længere opstrøms ved byen Våxtorp. Lagan i Halland er et af Sveriges mest produktive laksevandløb hvad angår fangster, men den uregelmæssige vandregulering gør der svært at planlægge sit fiskeri. Visken og frem for alt Ätran ved Falkenberg længere nordpå er også gode bud på tideligt sølv med fluestangen.
Meget af fiskevandet i Ätran reguleres af lokale fiskeklubber, men det »åbne« stræk inde i Falkenberg er populært allerede i april. Fiskeriet der har en smule speciel atmosfære, da man fisker i park- og bymiljø. Man skal have god tålmodighed og vente på at få sin tur, da det er populært og velbesøgt fiskevand. Lidt længere mod nord finder man Örekilselven ved Munkedal. Fiskeriet her er enormt spændende og en super naturoplevelse.
Tæt på Örekilselven, men på den anden side af grænsen, løber den norske Enningsdalselven, som i den grad kan overraske. Fiskeriet åbner den 23. maj og det er som bekendt altid spændende at rejse til Norge og bedrive premierefiskeri. Det smukke landskab er i en klasse for sig og fiskeriet i de klare men hurtige vand er en udfordring. Laksen kan være stor her og byde på spektakulære fights.
Det smukke Onkkastræk i Lainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.
Laksefiskeri i midtnorge
Trondheim Fjord og elvene der afvander heri er sandsynligvis det sted, som sammen med elvene i svenske Norrland, byder på flest 20+ laks, hvis man ikke regner Finmarkselvene, som ikke er beskrevet i denne artikel, med. Gaula og Orkla er stadig blandt Skandinaviens hotteste lakseelve, selvom forrige sæson var en skuffelse med nærmest halverede fangster. Men man må, med flere års godt fiskeri, finde sig i en dårlig sæson. Det hører trods alt med til laksens naturlige cyklus – hvilket vi laksefiskere tit glemmer. Elvene er attraktive i starten, specielt de nederste 30-40 kilometer og derfor er det nødvendigt at booke sit fiskeri tidligt. Hold desuden øje med Namsen og bielven Bjøra, der har premiere den 15 maj. Stordalselven ved Fosen er inde for rækkevidde af Namsen og er en sand joker i den sammenhæng, da også den åbner den 15. maj. Andre norske jokere er Stjørdalselven, Eidselven, Laerdalselven og Nausta samt Numedalsågen.
Især på grund er den store usikkerhed om hvad, dersker med den norske vildlaksestamme, er der fortsat stramninger af regler i de norske elve, hvilket i sagens natur kan betyde ændringer i regler forskydning af sæson og premieredatoer. Strikse fangstkvoter har været hverdag i nogle år. Hvis man vil vide mere om premieredatoer, regler og kvoter kan man læse på www.lakseelver.no, hvor man også kan føl0ge de enkelte elves fangstbørser.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
Sören Hoelgaard fighter premierelaks i norske Gaula.
LAKSEELVE I EUROPA – DET HURTIGE OVERBLIK
Skotland fra januar og fremefter
www.fishscotland.co.uk (her finder du Tay, Spey, Tweed og Dee)
Norge fra 15.maj og fremefter
Namsen og Bjøra www.namsenvassdraget.no
Stordalselva www.stordalselva.no
Stjørdalselva www.sjff.no
Gaula www.gaula.no
Orkla www.orklaguide.com
Eidselva www.eidselva.no
Laerdalselva www.laerdalselvi.no
Nausta www.naustedalen.no
Nomedalslågen www.lagenlaks.no
Enningdalselven www.ajffhalden.no
Danske laksevande fra 16. januar i Gudenå og 16. april i vestjyske åer
Gudenå www.gudenaalaksen.dk
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
Svenske Østersøelve fra juni og
fremefter
Mörrumsån www.morrum.com
Älvkarleby www.alvkarlebysportfiske.nu
Ljungan www.fiskeisundsvall.se
Ljusnan www.ljusnesportsfiskeklubb.com
Byske älv www.byskealven.se
Lödgeälven www.nordmaling.se
Vindelälven www.laxsele.com
Kaitumälven www.sportfiskesiden.se
Kalix Älv www.jockfall.com
Torne og Lainio www.vildmarksmekka.com
Svenske vestkystelve fra april og fremefter
Stensån www.stensanslaxfiske.se
Rönne Å www.ksff.se
Lagan www.laholmslaxfiske.nu
Viskan kullagard.homeip.net
Örekilsälven www.orekil.com
Ätran www.visitfalkenberg.se