Vi er nu så langt fremme på sæsonen, at hvis man skal morgenfiske, så skal man op før fanden får sko på – og så lidt før. En af dem der har trodset vækkeurets ubarmhjertige larm er Morten Jensen, der var ude at svige fluekæppen:
– Morgenfiskeri i smukke omgivelser gav mig en 63 cm stålblank havørred, der heller e end gerne ville klaske Agnerejen, og så blev den nye klinge ellers indviet med maner. Og så fik jeg lige en ordentlig rimte også.
– Jeg startede på kystflue for ca. 15 år siden, da jeg første gang deltog i Steen Ulnits Kystfluekursus ”Bind en Flue og fang en Fisk” på Samsø Højskole. Sådan lyder det fra Lars Melgaard Jensen – den glade fanger af gårsdagens flotte kystlaks fra Samsø, som d måske har hørt om. – Steen stod for Havørred teori/biologi, samt kasteteknik, og Preben Petersen underviste i fluebinding på kurserne. Jeg dumpede med et brag, så jeg var tvunget til at deltage i kurserne de følgende 5-6 år, indtil Samsø Højskole til sidst gik konkurs.
– Jeg er kommet på øen siden min barndom, idet min far og mor er født/opvokset herovre. Da jeg stoppede med at arbejde for 4 år siden, flyttede jeg permanent til øen, og har boet i Nordby siden. Det meste af min tid herovre går nu med fluebinding og kystflue fiskeri. Tirsdag aften bandt jeg en håndfuld simple fluer. Ikke noget specielt mønster, bare noget jeg ved virker på enhver havørred – sølv, sort og rød. Fluerne jeg lavede, er bare dubbed SSS Sealice Glitz, med hackle af rød hane over sort guldfasan. De skulle så prøves onsdag eftermiddag/aften.
– Kystlaksen, som du måske allerede har hørt om nu, huggede på cirka 15 meters afstand. Det gør stort set alle fisk på Ballebjerg/Møgelskår kysten. Oftest kortere. Hugget var egentlig ikke voldsomt, men der gik ikke længe, inden jeg vidste, at jeg havde fat på noget stort. Specielt, da baglinen begyndte at køre derudaf… De første 15 minutter vidste jeg ikke, hvad jeg havde fat i. Det var et konstant hårdt træk, og fisken svømmede på langs af kysten, så jeg fulgte egentlig bare med. Jeg troede faktisk, jeg måske havde kroget et marsvin. Det var først da jeg efter et stykke tid så ryg og hale i overfladen, det gik op for mig, at det måtte være en meget stor havørred eller en laks.
Det var på denne flue, at Lars Melgaard Jensen fangede sin flotte kystlaks på Samsø.
– Herfra har jeg ikke styr på tiden. Jeg fokuserede udelukkende på at holde et konstant moderat pres for at køre den træt. ”Vi” gik sådan frem/tilbage over 100-150m et pænt stykke tid. De sidste ca. 15 minutter havde jeg den 5-6 meter ude i klart vand og gik egentlig bare frem/tilbage med den. Den foretog ikke større vilde udløb. Til sidst pressede jeg den ind, samtidigt med en lille bølge, lagde stangen, kastede mig over den samt fik et godt tag i gællerne.
– Puuuha, jeg var lettet, da den lå 10 meter oppe! Jeg tror det hele har taget ca. en time, og jeg skulle lige bruge en halv på at komme mig! Jeg havde en lille vægt i min taske, men den gik i stykker, da jeg løftede den, så jeg kunne kun måle den til 95 cm. Jeg er nabo til en restaurant, så der fik jeg den både målt igen samt vejet til 9,5 kg da jeg kom hjem. Jeg tror, at dette bliver mit livs fisk på kystflue på Samsø. Sandsynligheden for, at det sker igen, er nok meget lille. Jeg er også glad for, at jeg har en ”Murphy” tilgang til mit grej – ingen ”vindknuder” på forfang, knuder på flue og mine forfang er solide. Jeg checker fluen, hvis jeg hører det mindste ”klik” mod en sten i bagkastet osv. Alt hvad der kan gå galt, vil simpelthen gå galt, når du har sådan en fætter på en 5’er stang.
– Jeg er bare lykkelig og taknemmelig for at det hele spillede i dag. Hvis du har lyst til at fiske på Samsø, har jeg lavet en Facbook-side der hedder ”Seatrout Samsø”. Der ligger et kort over fiskepladser, som du kan printe. Kortet er baseret på et Steen Ulnits lavede til Kystfluekurserne. Jeg har også en side, der hedder ”Samsø Flies”. Den lavede jeg med henblik på at starte noget fluebinding op på Samsø, men det satte Corona en stopper for. Den indeholder nogle af de fluer, jeg binder. Knæk & Bræk.
Lars Meldgaard Jensen fik sig noget af en overraskelse, da denne flotte kystlaks huggede hans flue på Samsø.
– Jeg har fisket rigtig meget i Skjern å med tohåndsfluestang og binder alle fluer selv, men har holdt pause i fem år, fortæller Henrik ”Gnisten” Pedersen. – Her i år besluttede jeg mig dog for at tage laksefiskeriet op igen, og var jeg så heldig, at laksen her huggede allerede efter 1 times fiskeri lidt nedstrøms for broen i Albæk.
– Den smukke laks huggede meget forsigtigt, men jeg fandt jo hurtigt ud af, at det var en fin fisk. Den tog ikke de voldsomme udløb – kun lige tværs over åen et par gange og så et par plask i overfladen. Fighten tog cirka 20 minutter. Til sidst måtte jeg dog sande, at mit fangstnet ikke nyttede noget til lige den fisk, men heldigvis kom der nogle meget behjælpelige folk og hjalp til. Man lærer vel af sine erfaringer, så efterfølgende har jeg nu købt et rigtigt stort fangstnet, som passer bedre til laksefiskeri, slutter han. Laksen var 105 cm, vejede 10,4 kg og var 53 cm rundt om bugen.
Har du selv været et smut ved åen med laksegrejet, så lad os høre hvordan det gik. Send os din fortælling og et godt foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Henrik Perdersen med sin flotte tikilos laks taget på flue i Skjern Å.
Storåen har siden premieren for et par dage siden leveret adskillige solide laks. En af de helt grove huggede oppe på Vemb stykket:
– Jeg havde vel gået og fisket cirka en halv time med min Rubber Plug Frences flue, da jeg pludselig fik et virkelig hårdt hug helt inde ved egen bred, fortæller Flemming Rose. – Storlaksen leverede en fantastisk fight på omkring et kvarters tid, hvor den nåede at løbe 150 meter opstrøms og ind under nogle piletræer. For at undgå katastrofen pressede jeg så hårdt på spolen, der alligevel roterede, så jeg var helt blå på hånden bagefter… Fisken endte dog i pilebusken, og til sidst var der ikke andet at gøre end bare at gå baglæns, holde på hat & briller – samt håbe på det bedste. Men det gik heldigvis godt: Fisken kom fri, og jeg fik den med tilbage nedstrøms, hvor jeg i et stykke tid kunne gå og fighte den på kort line, indtil Kim Sørensen kom for at hjælpe med landingen med nettet, der på klassisk vis selvfølgelig var alt for lille. I andet forsøg blev den dog skovlet ind forfra, og så var der ellers jubel ved Storåens bredder. Laksen var 15,0 kilo og 115 centimeter.
Her kan du se den flue, som Flemming fik sin flotte laks fra Storåen på.
– Vækkeuret ringede tidligt, så jeg kunne stå klar på den udvalgte fiskeplads ved solopgang, fortæller Rasmus Bager i en mail til Fisk & Fri her til morgen. – Pladsen var, som altid, valgt efter forholdene, og ved ankomsten til pladsen var der pålandsvind samt lidt grumset vand.
– Jeg havde bevæbnet mig med min fluestang med det formål, at jeg skulle fange min første fluefangede havørred. Fluevalget faldt på en baitfish-imitation. Solen stod op, og jeg fik pludselig et solidt hug. Ud af vandet sprang et flot og blank havørred. Efter flere længere udløb og en nervepirrende fight, lykkedes det at håndlande min første fluefangede havørred, som målte 64 centimeter. Der var både glæde, løse skæl og adrenalin, som pumpede. Eller sagt på en anden måde: Det var bare en af de dage, hvor det hele går op i en højere enhed!
AF JENS BURSELL
OLIVER BERNÁT har fisket flue hele sit liv og har altid gået meget op i at perfektionere sit fiskeri på alle fronter. – Første gang jeg stiftede bekendtskab med fiskeriet var på en havn i Portugal som fireårig, hvor jeg så nogle lokale stå og hive en masse fisk op på håndline. Og efter lidt plagen af min mor fik jeg en håndline, så jeg selv kunne prøve, hvilket ikke endte i de store fangster. Til gengæld blev jeg bidt af fiskeriet, og kort tid efter fik jeg min første fiskestang. Derfra blev det i løbet af få år til en fuldtidshobby, som bestemt ikke er aftaget i interesse, griner han.
– Fluefiskeriet prøvede jeg første gang i mine tidlige teenageår, men det fik ikke rigtig fat i mig første gang, da jeg ret hurtigt fik knækket min stang, fortsætter han. – Det andet forsøg på at komme i gang med fluefiskeriet var omkring år 2000, og der fik det hurtigt status som mit foretrukne fiskeri. Jeg elsker udfordringen samt de mange aspekter i fluefiskeriet. Specielt kastet og fluebindingen er noget, som jeg bruger meget tid på. Der er helt klart lettere måder at fange fisk på end med en fluestang, men det der direkte træk i linen, som hviler mellem fingrene, når en god fisk napper lidt i fluen – det er simpelthen uden sammenligning.
Hvad er de vigtigste egenskaber for en fluestang?
En lækker fluestang er en stor del af nydelsen ved at fiske med flue. Men – hvad er egentlig de vigtigste egenskaber en fluestang skal have? Her er Oliver ikke i tvivl: – Stangen skal have feeling! En god fluestang skal i bund og grund være en forlængelse af din arm samt give information tilbage til dig, så du har en god fornemmelse af, hvad din line og flue egentlig laver ude i den anden ende. Der er masser af stænger, som kan kaste langt, men hvis ikke du samtidig har føling med stangen, så hjælper det ikke til meget.
Oliver Bernát fisker en hel del på kysten. Denne flotte sydsvenske havørred huggede på en Cutthroat Kutling.
– Fluestangen skal selvfølgelig være letkastet og ikke mindst kunne håndtere en del forskellige liner, vindforhold samt diverse størrelser og vægte af fluer, understreger han. – Disse egenskaber på en fluestang kan typisk opnås af en dygtig designer, der forstår både kast og fiskeri. Jeg vil generelt helst have en stang med en relativ dyb aktion, men den skal være lavet i en hurtig kulfiber/tapering, så det ikke bliver en ”slaskepind”. Det er denne kombination, som giver den bedste balance mellem performance og fiskeglæde.
– Tohåndsstænger er et meget langt kapitel, da de enkelte vande, man fisker, ofte har meget stor indflydelse på hvilken type aktion, der er at foretrække, forklarer han. – De danske lakseåer byder typisk på mange udfordringer i form af både over- og underhåndskast, retningsskift, dårlig plads til D-loops, korte synke liner, tunge fluer og meget andet, som stiller ret store krav til stangen.
– En af de første ting, jeg lagde mærke til, da jeg testede de nye G. Loomis NRX+ og Asquith i Skjern, var hvor let, jeg pludselig havde ved at skifte retning selv med et dårligt anker – og så stadig få fluen til at lande præcis, hvor jeg ønskede det! Den stabilitet, der er i klingerne, gjorde en kæmpe forskel i, hvor effektivt jeg faktisk kastede og fiskede min flue under ret vanskelige forhold. Det er netop der, at stangvalget virkelig kan gøre en stor forskel.
– Til sidst er der det visuelle design, hvor det selvfølgelig er meget individuelt, hvad man bedst kan lide. Et tyndt håndtag er dog en ting, som jeg syntes er rigtig vigtigt, da det giver en bedre føling og kontrol med stangen.
– Der er jo stor forskel på, om stangen skal bruges til tørflue eller noget brutalt tropefiskeri, griner Oliver. – En ting, der dog er fælles for næsten alle stænger er, at de helst skal være hurtige. Dertil skal det nok lige forklares, at hvor hurtig en stang er, og hvor stiv den er – ikke er det samme. Hastighed kan opnås både ved hjælp af en bedre kulfiber samt den tapering klingen har. Man kan altså sagtens få en stang med en dyb, men stadig hurtig aktion. Stivheden styres typisk mere af materialemængden og selve taperingen.
– Til tørflue vil jeg næsten altid gå efter en ret dyb aktion med en rimelig blød spids for at opnå en delikat præsentation og for at beskytte tynde forfang. Stangen skal dog stadig være hurtig. Til fiskeri efter Giant Trevally vil jeg derimod have en noget stivere stang end til det meste andet. Det skyldtes, at der ofte ikke er meget tid til at lave blindkast, fordi flue og line skal kunne løftes af vandet samt placeres foran fisken igen uden mere end et eller to blindkast. Det er klart, at stangen skal have en lidt stivere klinge for at kunne håndtere den slags ekstreme forhold med store fluer og vandmodstand fra en stor linemængde på vandet – samt hurtige retningsskift.
Hvis du er til kystfluefiskeri, så har G. Loomis en række super lækre stænger, der passer perfekt til formålet.
– Til vores hjemlige kystfiskeri er det nok mellemvejen, som jeg foretrækker, da vi bruger rigtig meget tid med linen i luften, pointerer han. – Der er jo ikke meget sjov ved at være mørbanket efter en halv dags fiskeri, fordi stangen stiller for store krav til kasteren, eller hvis der skal bruges for mange kræfter for at få en god distance på. Så da vi stort set kun bruger overhåndskast på kysten og næsten altid har god tid til af få ro på linen her, så er det helt klart komforten, jeg vægter højest her!
– I bund og grund skal man se på fluestørrelserne samt de vind- og vejrforhold man typisk render ind i ved det pågældende fiskeri. Her er det selvfølgelig ikke kun stangens aktion, men også klassen – eller skal vi sige linevægten – der spiller ind.
Når Oliver i dag er prostaffer for G.Loomis, så er et valg, han har truffet, fordi han mener at G.Loomis på flere punkter adskiller sig fra mange af de andre fluestænger på markedet:
– Loomis har siden 1982 altid været med til at flytte grænser – både med deres nye produkter og teknologi, fortæller Oliver. – Netop deres innovation har været med til at sætte nye standarder for performance-stænger, der stadig har masser af føling. Det er altså rigtige FISKE-stænger, der både kaster OG fisker fantastisk, hvilket er lige præcis det, som jeg forventer af high-end stænger!
– Deres mange års erfaring med stangdesign spiller selvfølgelig meget ind. Derudover er der jo selve teknologien, som kan gøre en stor forskel. Asquith er fx bygget med Shimano´s Spiral X teknologi, som giver en fantastisk stabilitet i klingen samtidig med, at den har en meget hurtig ”recovery”, hvor stangen retter sig hurtigere og falder til ro. Desuden har Spiral X en fantastisk tracking eller sidestabilitet, hvilket resulterer i et markant mindre energitab end i mange andre stænger. Det giver en større energioverførsel til linen og dermed længere kast uden større anstrengelser.
– NRX+ er dog uden Spiral X, men her har de mange års erfaring hos G. Loomis gjort det muligt at opnå mange af de samme fordele ved et noget mere avanceret ”Multi-Taper” design i kombination med deres Dynamic Recovery Technology. NRX+ taperingen er en hel historie i sig selv. Kort fortalt handler det om flere blødere og stivere sektioner, hvor de bløde skal gøre det lettere at spænde stangen op samt sikre en god præsentation, mens de stivere sektioner er til for at ”bære” de bløde sektioner samt opnå en god tracking. På den måde får man en behagelig high-performance stang, der har både føling og masser af power, slutter han.
Hvis du vil høre mere om G.Loomis stængerne er du velkommen til at kontakte Oliver Bernát på OliverGloomis@gmail.com eller via Instagram på @oliverb_fishing
Shimano Nordic, der forhandler G. Loomis stængerne i Danmark, vil i den kommende sæson føre disse stænger til de danske fluefiskere:
NRX+ LP(Light Presentation) i 4 modeller fra 8´3” #3 – 9´ #6
NRX+ i 10 modeller fra 9´ #4 til 10´ #8
NRX+ Salt i 7 modeller fra 9´ #7 til 9´ #12
Asquith i 9 modeller fra 9´ #4 til 9´ #12
IMX-PRO i 10 modeller fra 8´6” #4 til 10´ #8
Tohånds/Switch:
NRX+ i 3 switch og 4 tohånds modeller fra 11´ #6 til 13´3” #9
Asquith tohånds i 5 modeller fra 12´9” #6 til 15´ #10
IMX-Pro Short Spey i 5 modeller fra 11´11” #3 til 11´11” #7
Oliver Bernat med en flot midtnorsk laks taget på en Pattegris bundet på rør.
PRESSEMEDDELSE: Steen Ulnits er klar med endnu en bog til lystfiskerne. I den nye bog “Tørflue og nymfe” behandler han med sædvanlig kyndig hånd den fiskemetode, som regnes for den fineste inden for fluefiskeri. Fluefiskeri med tørflue og nymfe er en kunstart, der kræver indgående kendskab til insekternes liv, adfærd og formering.
Bogen indeholder detaljeret viden om de for fisk – og fiskere – vigtigste insekter og deres levevis. Med indsigt i livet under vandet bliver fluefiskeren i stand til at vælge både rette tid, sted og flue, hvilket fører til flere fangede fisk! I Tørflue og nymfe er der ud over dybdegående kapitler om insekterne også kapitler om grejet, særlige teknikker, ørrederne og fluemønstre, så man kan binde sine egne tørfluer. De mange bokse med tips giver ekstra viden om særlige emner, og lystfiskerhistorierne fra så godt som hele verden gør Tørflue og nymfe til en sand læseoplevelse.
Steen Ulnits er uddannet fiskeribiolog og et etableret navn inden lystfiskeri – både herhjemme og i udlandet. Han har selv været passioneret lysfisker siden barndommen, og han har kastet snøren ud stort set alle steder, hvor det er tilladt. Derudover har han skrevet en del bøger om lystfiskeri, hvoraf flere er udkommet hos Turbine Forlaget. I samme serie som Tørflue og nymfe findes også Kystflue og Laks og Havørred. Og derudover har Turbine også udgivet en serie grundbøger til lystfiskerne: Fluefiskerens grundbog, Spinnefiskerens grundbog, Medefiskernes grundbog.
Fakta om bogen:
Tørflue og nymfe
Forfatter: Steen Ulnits
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740667349
Sidetal: 220
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 15. april 2021
– Når solen står højt, og der ikke er så meget gang i vandet, kan det være svært at få dem til at hugge, siger Filippo Bernardis. – Efter at have fisket 9 timer i træk og kun med en undermåler til at spare os fra en nultur, begyndte vi at tænke, at dagen måske ville slutte sådan. “Match the hatch” siger man, men indtil videre, havde jeg prøvet alt… små rejer, Kobberbassen, Polar Magnus, mysis … alt. De ville bare ikke hugge.
– Efter et stykke tid, sagde jeg til min makker: “Nå… hvis der ikke sker noget i den næste time, så skifter jeg til en Pattegrisen. Hvis de vil ha´ den… er det fint, ellers er det bare ærgerligt”. Det var ved at blive lavvande, så hvis det skulle ske, så skulle det være nu. Jeg var fokuseret, men heller ikke mere end det. Min makker og jeg snakkede sammen, men da han lige pludselig så min line stramme op, hørte han ikke mere fra mig. Jeg fik et tungt hug, linen strammede sig i min hånd, og der var et solidt flex på stangen. Så var vi i gang!
– Fisken kom nemt tæt på, men lige da den så mig med net i hånden, ville den ikke samarbejde mere. Det blev til en 10 minutters fight med mange udløb, hvor jeg bare måtte vente og prøve at holde den fri af de mange bunker af ålegræs, der lå på bunden. Da jeg så, at fisken var ved at blive træt, prøvede jeg at nette den, men to centimeter fra nettet drejede den voldsomt rundt om sig selv og svømmede væk fra mig sammen med 20 meter line. Det var starten på enden af dens kamp. Efter det, begyndte min modstander virkelig at blive træt, og til sidst kom den endelig i nettet.
– Kampen var slut. Fisken var præcis 70 cm og i super kondi. Efter et par billeder, sagde jeg tak for kampen, hvorefter fisken røg retur i vandet. Vi håber at møde torpedoen igen en anden dag. Tak for kampen!
Min makker og jeg er på instagram, hvis nogen har lyst til at følge med @filippobernardis @stefanocinusfishing, slutter han.
Andreas Filyo i ringen på en af sine yndlingspladser: En lille sumpet inderfjord på øen Als i Sønderjylland
AF ANDREAS FILYO
„SNYDERING“ er et udtryk jeg tit har hørt. Hvis man mener, at en havørred kun tæller, hvis den er fanget direkte fra land eller under vadefiskeri på kysten, så kan jeg godt forstå denne synsvinkel, men hvis man er interesseret i at optimere sine chancer for at fange fange havørred med flue i alt slags vejr, så er flyderingen en helt suveræn måde at udvide sine fiskemuligheder.
Jeg møder ikke mange „ringriddere“ på den danske kyst. Mange af de kystfiskere, som jeg møder og diskuterer det med, har en del fordomme om ringen, hvilket er min indfaldsvinkel til at slå et slag for ringen. Jeg hører tit: „Det er alt for farligt“, „Det er alt for bøvlet“ – eller „Hvad skulle fordelene være?“… Vi snupper lige en snak om alle tre fordomme i nævnte rækkefølge:
Det er kun farligt, hvis man er dumdristig, ligesom det også er farligt at kørte i bil, hvis man giver den fuld gas – velvidende, at bremserne ikke virker…. Selvfølgelig skal man ikke sætte sig i ringen ved 8 sekundmeter fralandsvind, eller hvis man har en fibersprængning i låret, så man i et nødstilfælde ikke kan skynde sig i land. Eller hvem kunne finde på at gå i ringen i tæt tåge eller kæmpe bølger.
5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.
Hvis man er i besiddelse af sund fornuft, så er „ringridning“ ikke farligt. Dertil kommer, at alle moderne ringe har op til 6 luftkamre, så skulle et kammer få et læk, så padler man bare roligt i land og lapper det. Der er jo ingen huller som bliver større end en krogs diameter, så det tager op til en time, før luften er helt ude.
Jeg har fisket i ring i over 20 år nu og har oplevet dette to gange, og hver gang var jeg bare irriteret over tabt fisketid. Du kan heller ikke vælte i en flydering. Det er simpelthen umuligt, for tyngdepunktet er for lavt. Jeg sad engang uvidende i ringen ved Hvide Odde på Bornholm, og så kom katamaranfærgen… De, som kender bølgerne fra en katamaranfærge, ved, hvad jeg taler om! Jeg blev bare løftet op og ned i de kæmpe kølvandsbølger, men mere skete der ikke. Nu har jeg lært at tjekke sejltiderne nu. Og ja, selvfølgelig bør man have en oppustelig redningsvest samt en opladet mobiltelefon med ud.
For bøvlet? – NEJ. Ringen er altid pustet op. Har du en stationcar eller en kassevogn, så er det bare at lægge den ind, hvorefter den er klar til at sætte i vandet, når du ankommer. Har du en mikrobil, tager du bare 50% af luften ud af pontonerne og klapper dem ind under sædet – og svuptivup – kommer den ind bag i bilen.
Det mest irriterende ved en ring er at puste sædet og ryglænet op. I mine ringe bliver de pustet op en eneste gang i deres levetid. Jeg tager aldrig luften ud af sædet og ryglænet. Det tager ca 60 sekunder at lukke 50% af luften ud af begge pontoner og omtrent det samme at puste den op igen. Bøvlet? Nej vel?
Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.
Fordelene ved en flydering
Og så er der fordelene, og dem er der masser af. Lad mig bare nævne nogle enkelte: I de kolde vintermåneder er fiskeri i flade mudrede inderfjorde et rigtigt godt bud. Hvem kender det ikke: Hvert skridt undr vadefiskeri er nærmest styrketræning for lårene, for du synker i og trækker op med alt kraft, mens en kæmpe sky af mudder svæver med op – gang på gang… Det er anstrengende og irriterende, men fiskene er der jo! Her er ringen guld værd!
Med ringen glider du stille og roligt rundt, hvirvler intet op og skræmmer ikke fiskene. Det er overraskende, hvor tæt på ringen fiskene har snuppet min flue. Et sted som Genner Bugt i Sønderjylland er eksempelvis et naturskabt paradis til ringridning. Eller Gamborg Fjord på Fyn. Eller hvad med Helnæsbugten på Fyn – samt de ydre rev ved Møn.. og, og, og… Der er masser af muligheder.
Højvande er et andet eksempel på en situation, hvor man kan få god glæde af flyderingen: Jeg fisker som alle andre fluefiskere selvfølgelig også gerne vadende, men der er situationer, hvor ringen bare er bedre. Og det er for eksempel højvande. Som alle andre har jeg også mine favoritspots, og mange af dem „lukker“ ved højvande. Man kan simpelthen ikke nå derud med fluen.
Men – men med ringen er det intet problem. Det er bare i med ringen og ud med fluen. Og – så er der mange pladser, hvor der ved højvande slet ikke er plads til bagkastet, især ved en del af mine yndlingsspots på øen Als. Det ved de fleste, som fisker disse pladser, og derfor kommer de slet ikke, så jeg sætter bare ringen i og har disse pladser helt for mig selv!
Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!
Vi ved jo alle, at lidt gang i vandet altid er godt, så vi leder altid efter en god vind, men tit er det bare for anstrengende eller simpelthen umuligt at få fluen ud. Forholdene stinker af fisk, men du må køre igen. NEJ! Ikke hvis du er ringridder! Så er det bare i med ringen, sejle 20 meter ud og så ellers fiske indad, for fiskene er under sådanne forhold jo helt inde i det ophvirvlede vand. Jeg har tit set spørgende blikke fra andre fiskere inde på kysten: Jeg kan lege med en #4 i 5 meter pålandsvind uden at anstrenge mig.
Og så er der det sociale aspekt: jeg er tit på tur med spinnefiskere, og de kan jo få alt ud i alt slags vejr. Som fluefisker er man lidt tabt der. Men har du en ring, er der ingen diskussioner. Man deles ikke op og kan fiske alle pladser sammen hele dagen.
Spinnefiskere behøver i mange tilfælde egentligt ikke vaders. Selv ved stenede kyster med mange rev kan de uden problemer skridte et godt stykke af i højt tempo inde på selve kysten – og samtidig komme godt ud over stenene og revene. Og – vi ved det jo: Fisken kommer ikke til dig, du skal finde dem! Altså skal der dækkes noget vand af for at have succes på kysten.
Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.
Hvilken fluefisker kender ikke showet, hvor der med eller uden vadekæp, danses kyst-ballet hen over de glatte sten, alt imens ankler og lår arbejder som i et fitnessstudie. Og når man så endelig er ude på den store sten, så finder man efter 20 kast du af, at man måske burde komme videre, men nej… ballet igen? Jeg giver den hellere lige 20-30 kast mere her på stenen, men så går det jo galt, for det vil ofte være spild af tid.
Der skal findes bidevillige fisk, så det er bare med at komme videre…. ballet eller ej. Og det er her, at ringen kommer i spil.Jeg har lavet mange kilometerlange drev på de svenske og bornholmske stenede kyster, helt inde langs stenene og i badekarrene, hvor føden og fiskene er. Som fluefisker er det en drøm at dyrke ringridning på disse kyster: Et slag med finnerne og så næste kast, 360 grader dækkes af med fluen, et slag til osv. I stedet for anstrengende vadning på rullesten, er der tale om behagelig og effektiv ringridning! Helt perfekt er det, hvis der er en god vind på langs med kysten, og man er to mand. En bil sættes af et par kilometer væk, ringen i og så afsted med vinden, indtil man er drevet ned til bilen og kan køre retur! Det kalder vi et drev.
Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.
Synke- intermediate eller flydeline? Jeg regner intermediate- og flydeline som én kategori, så mit svar er helt klart begge dele. Jeg har altid to stænger med ude; – en med flydeline og en med synkeline + synketip. Fisker du fra dybt vand ind over lavt vand eller omvendt, kan du lynhurtigt skifte.
Der findes stangholdere til flyderinge, men jeg har et meget simpelt setup, hvor jeg som højrehåndet har bundet en stærkt elastik rundt om den venstre ponton. Hjulet klemmes ind under elastikken, og stangen hviler op ad grejlommen på ringen Og så lige et tip til synkelinefiskeriet: Det tager jo nogle sekunder, inden linen er nede i den ønskede dybde. Jeg har altid mere line i kurven, end jeg kan kaste ud, og mens den kastede line synker, padler jeg og trækker den resterende line ud af kurven. På denne måde får jeg meget lange strips og fisker meget vand af, hvilket både er enormt behageligt og effektivt.
Den type, hvor man stikker støvlespidsen ind og trækker en gummirem hen over hælen, passer kun til påsvejsede støvler – ikke til regulære vadestøvler. Man kan også bruge rigtige store dykkerfinner, men så skal du tage støvlerne af, for der passer kun neoprensokken ind i. Du skal dog stadig have støvler ned, for når du kommer i land, skal du tage støvlerne på igen. Det har jeg også prøvet, men jeg synes det er for bøvlet.
Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.
Mange ringe leveres med en kort finne, som du træder på og spænder fast med velkro. De passer til alle støvler, og er egentlig meget gode. Jeg brugte dem lige til jeg hørte om Force Finns, som blev opfundet til kampdykkerne fra Navy Seals, men der er lavet en udgave specielt til flyderingsfiskeri, og jeg skal da love for, at de virker! Med disse er jeg er 50% hurtigere med mindre anstrengelse, så disse finnner fungerer som en sand turbo-motor til flydering. Er du begynder, så brug dem med velkro, men er du erfaren ringridder og ved, at du vil fortsætte med det i mange år, så kan jeg varmt anbefale Force Finns, som du kan læse mere om på andersonpontoon.com.
Vælg en ring med mange luftkamre. Jeg har en Guideline Drifter og sidder rigtigt godt. På denne flydering har jeg tunet ryglænet: Har du en ring, hvor ryglænet pustes op, så sav et cirka 1 cm tykt bræt til, og sæt det ind bag rygpuden, som vist på siden. Det giver en fantastisk støtte i ryggen over hele dagen, men kun hvis du aldrig tager luften ud af sæde/ryg.
De nyeste ringe fås også med årer, hvilket giver en del mere sikkerhed. Du kommer hurtigere i land og sparer kræfter på lange stræk.
Og så er der selen… Ingen ringe leveres med den, men den er e g e n t l i g t uundværlig. E r f a r e n e ringriddere ved, hvor tit man rutsjer frem i sædet og hele tiden skal sætte begge arme på pontonerne og skubbe sig tilbage. Jeg har derfor tunet min ring med en sikkerhedssele, som gør at jetg aldrig rutcher fremad, men sidder fastspændt op ad ryglænet. Materialet kan købes i alle outdoor butikker: Selen er af samme materiale som en sikkerhedssele, og kliklåsen af plastik er den samme som på mange rygsække og lignende. Selen trækkes rundt om for neden af ryglænet, og når du sidder i ringen, klikker du låsen i og trækker til, indtil den er stram. Således presses du mod ryglænet og holder en behagelig position under hele turen. Du kan næsten danse rock´n roll i ringen uden at rutsjhe frem i sædet. Selen er et MUST for flittige ringriddere.
Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.
Vedligeholdese er der ikke meget af. Jeg har i alle mine 20 år som ridder aldrig skyllet min ring i ferskvand. Alle ringe har holdt fantastisk, men selvfølgelig kan man da gøre det. Men husk at give alle lynlåse et lille sprøjt silicone i ny og næ. Så salter de ikke til, og samtidigt kan man jo gøre det med vadejakken.
Hvis du har spørgsmål til flyderingsfiskeri efter havørred, er du meget velkommen til at kontakte Andreas Filyo på facebook/ messenger PM, messenger call, tel: 0049-1704364199 eller Info@Tennisschulefilyo.de. Du kan også se mange flyderingsvideoer og måske hente inspiration på youtube. Bare indtast: Andreas Filyo.
