PIGHVAR PÅ VESTKYSTEN

– Med det gode vejr de sidste par dage, kunne jeg ikke lade være med at tage ud på min første pighvar tur i år, skriver Ali Abdo. – Jeg startede en time før solopgang, hvor hugget faldt umiddelbart en time efter. Det blev til en fin fætter på 2.4 kg samt 13 fede fladfisk. Maveindholdet var små fladfisk og krabber. Fiskene blev taget på et hjemmelavet rig med en sildestrimmel, slutter han.

Vil du vide mere om pighvarfiskeri på vestkysten så læs fx disse to artikler

Pighvar for begyndere

Med GULP efter pighvar på vestkysten

 

Friluftsland

Friluftsland

TA´ PÅ HAVTUR EFTER VELSMAGENDE HVILLING, SEJ OG FLADFISK

– Der er meget godt liv i fiskeriet derude på Øresund, lyder det fra Martin Hubert – Spar Lystfiskeri. – Ud over torsk, som genudsættes indtil 1. april, fanger vi rigtig godt med hvilling (foto ovenfor) og sej i 1-1,5 kilos klassen, der er nogle super spisefisk, som man gerne må hjemtage til køkkenet. Endvidere fanger vi flere og flere fladfisk – og i den kommende tid vil du i vores turkalender, som netop er blevet opdateret, finde en del kombi-ture efter fladfisk, hvor orm til fiskeriet er inkluderet i prisen, så det er super let at komme op af sofaen og ud på vandet.

Læs mere om sæsonens fiskeri her.

‘Du kan selv booke ture med Spar Lystfiskeries både her.

 

Geddefeber

 

 

Knurhaner som denne landes der også en del af lige nu.

Knurhaner som denne landes der også en del af lige nu.

Kuller som denne er en fantastisk spisefisk

 Kuller som denne er en fantastisk spisefisk.

Friluftsland

SKAL DU HA´ FLADE? SÅ STØT ØSTDANSK FLADFISKEFORENING

Fiskeriet efter fladfisk er utrolig populært og appellerer til virkelig mange forskellige typer af lystfiskere. Og så er den kulinariske belønning ved at fange en fladfisk, hvad enten det er en skrubbe, en rødspætte eller en pighvar – heller ikke til at overse. Desværre er dette fantastiske fiskeri nu om dage ikke længere skyggen af sig selv på grund af meget markante nedgange i bestandene over de seneste par år. En flok visionære fiskere har derfor nu skabt foreningen Østdansk Fladfiskeforening – ODFF, som har til formål at opdrætte og udsætte fladfiskeyngel i Danmark – især skrubber og pighvar. Et super spændende projekt, der sekundært vil kunne bidrage til bekæmpelse af den invasive sortmundet kutling

– Det er vores formål at bidrage positivt til et bæredygtigt rekreativt fiskeri samt trivsel, glæde og sund livsstil i Danmark, lyder det fra foreningen, der også ønsker at bidrage til naturvidenskabelig forskning- og formidling i Danmark og på tværs af EU.Visionen for fremtiden er at skabe et selvstændigt fiskecentert, som til at starte med kan forsyne Østdanmark med faste årlige udsætninger af pighvar og skrubber.

– ODFF har igen i 2023 fået tilladelse til at have sit tekniske anlæg samt gydefaciliteter hos Den Blå Planet i København, og som sponsor for ODFF vil du og din virksomhed kunne være med til at gøre en stor forskel for havet og sikre udsætningen af mange pighvar samt skrubber langs kysterne, siger foreningen kasserer – Per Fischer, som du kan kontakte for nærmere aftale om sponsorat på mail@perfischer.dk.

Læs mere om Østdansk Fladfiskeforening her.

Blandt foreningens sponsorer – indtil videre – er blandt andet Dansk Lystfiskeri, Fiskerikajen og Den Blå Planet.

FOTO: ODFF.

drømmerejse iFish Travel
Friluftsland

TEAM FALKEN FÅR FLADE

– Her i weekenden har vi været på Øresund for at fange fladfisk, skriver Lasse Ljungberg til Fisk & Fri. – Vejrudsigten havde lovet skønt fiskevejr, og derfor var det tid til årets sidste fladfisketur. Børsteorm og GULP var dagens menu for de tre arter – rødspætte, skrubbe og ising. Skalrejer og sildefileter har vi også tidligere haft fint fiskeri med, men nr.1 er børsteorm/sandorm.

– Vi måtte finde en anden udgangshavn end vores egen Lynetten, fordi indsejlingen var lukket i 12 dage på grund af broen/dæmningen til Lynetteholmens byggeri, mens de fik broklappen på. Derfor benyttede vi rampen i nabohavnen Sundby Sejlforening.

– Fiskene var i fint nappehumør, og der var fine størrelser på fiskene. De største skrubber og rødspætter lå på 8-900 gram, og isingerne, som normalt er noget mindre, lå på 3-400 gram, så det var super spisefisk. Vi fik også en 6-7 fine stegetorsk op til de 2 kg, men de røg allesammen ud i dag, da vi gik efter de flade. Så efter en fin frokost, kig til marsvin og fodring af et par svaner med pølsebrød gik turen ind, for vi havde en del fisk, der skulle renses.

 

drømmerejse iFish Travel

Friluftsland

FORLÆNGET FLADFISKESÆSON MED SPAR LYSTFISKERI

– Lige nu er der super godt fiskeri på Øresund, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri til Fisk & Fri: – Sildefiskeriet er godt, der er masser af torsk ved København. Og så er der – traditionen tro – også så småt begyndt at komme godt gang i de flade. Sæsonen er startet lidt senere, end den plejer på grund af det lune efterår. Det er som om mange ting er lidt forsinket. Men lige nu er der godt gang i den, og fiskene har genvundet deres gode huld oven på sommeren.

– På samme måde som at fladfiskesæsonen er kommet i gang lidt senere de sidste par år, hvor vi hos Spar Lystfiskeri også bemærket, at den varer tilsvarende længere i den anden ende. Derfor har vi i år valgt at køre fladfisketure helt frem til starten af januar. Tjek ind på vores kalender på Spar Lystfiskeris hjemmeside, hvor du allerede nu kan booke dig ind på en masse havture – både efter fladfisk og almindeligt blandet fiskeri.

 

Tradera

 

Spar Lystfiskeri holder fladfisketure helt frem til januar.

Spar Lystfiskeri holder fladfisketure helt frem til januar.

Friluftsland

EFTERÅR & TID TIL SUNDETS STORE FLADE

Når spætterne er fundet, er det vigtigt at fylde friske orm på krogen kontinuerligt, da store friske orm er et yderst udslagsgivende parameter for succes.

I denne tid er spætterne i absolut topkondition og de store eksemplarer er inde på dybder, der gør dem til yndede mål for os lystfiskere. Nikolaj Kolding har sat Øresundseksperten Lars Pryds i stævne og giver dig her den garvede skippers bedste tips til de store plader.

 

AF NIKOLAJ KOLDING

 

 DE FLESTE STORE RØDSPÆTTER lever en anonym tilværelse på relativt dybt vand, men flytter sig hele tiden i forhold til vandtemperatur, gydeperiode og fødeudbud. Vil man fange én af de helt store, gælder det om at time sit fiskeri, og netop nu er det højsæson. De helt grove fisk trækker ind på vanddybder, som er nemme at fiske fra båd, og de er i ultimativ foderstand. Selv om fiskeriet er nemt at gå til og alle kan være med, så findes der nogle få lystfiskere som virkelig har fat i den lange ende og ved hvordan chancen for den store fisk øges markant. Én af dem er mangeårig turbådskipper Lars Pryds, som her løfter sløret for sine erfaringer på Øresund.

 

Tradera

 

Nogle dage skal der justeres lidt på taklet for at optimere fiskeriet. Færdigriggede forfang og takler opbevares let og overskueligt i en forfangsmappe.

Nogle dage skal der justeres lidt på taklet for at optimere fiskeriet. Færdigriggede forfang og takler opbevares let og overskueligt i en forfangsmappe.

Fladfisketricks i massevis fra Lars Pryds

Lars sejlede i mange år den legendariske og nu pensionerede turbåd »Nadia« som gennem årene lagde dæksplanker til ikke så få rødspætter over de magiske to kilo – og han har også tidligere. I dag sejler Lars den nyrenoverede »Fyrholm« og forsætter i vanlig stil fiskeriet efter fladfisk helt ind til midt i december. På netop sådan en tur, lukkede Lars op for godteposen.

Vi sejler ud fra Helsingør Havn og efter fem minutters sejlads er vi på fiskerpladsen – en forbløffende kort sejltur. De gode spots ligger som perler på en snor langs hele dansker siden af Øresund.

Strømmen løber en anelse for hårdt i dag, så båden bliver holdt på skruen, så det er nemmere at holde bund. Hurtigt er skipper i gang med sin egen stang, det giver ifølge Lars et meget bedre billede af fiskeriet end blot at se til fra sidelinjen – og så er det jo ganske underholdene. Et enkelt drev fisker vi – og søger så videre. Fiskene var bestemt til stede, men gennemsnitsstørrelsen var for lille og en for stor andel var små isinger. Vi flytter os ikke langt, hvorefter fiskeriet hurtigt er i gang igen. Det er forbløffende, hvor stor forskellen er – blot 300 meter har vi flyttet os, og her er koncentrationen af spætter en hel anden. Vi fisker små korte drev over samme område, fordi fiskene ligger samlet på få kvadratmeter og der er ikke er længe imellem huggende.

 

Nikolaj Kolding med en flot rødspætte fra Øresund. Det er sådanne fisk der jagtes i november.

Nikolaj Kolding med en flot rødspætte fra Øresund. Det er sådanne fisk der jagtes i november.

 

– For den erfarne er det som regel ikke svært at bedømme, hvilken fisk der hugger, forklarer Lars. – Især de store rødspætter hugger mere i små, men jævne træk, hvorimod isinger føles mere som en sitren i stangspidsen. – Har man først den føling, kan man effektivisere sit fiskeri ved at løfte eller flytte sit takel, når de små isinger uundgåeligt vil gå til angreb på agnen, understreger han.

Orm fanger flest fladfisk på Øresund

På Øresund er orm agn nr. 1, og Lars fisker udelukkende med børsteorm. De er effektive, og så er de nemmere at skaffe end sandorm. I andre landsdele fisker skalrejer rigtigt godt, men af uforklarlige årsager, har de ikke helt den samme gennemslagskraft på Sundet. Lars takel er relativt simpelt. Det er monteret med to Gamakatsu ormekroge; den øverste krog fiskes som vanlig paternoster, og den nederste fiskes som efterslæb på en gul hundrede grams pirk, med en tavslængde på omkring 35- 40 centimeter.

 

To tilrigninger efter Lars Pryds og Martin Huberts forskrift. Øverst et paternoster takel med perlemorperler og et spinnerblad og efter den gule pirk hænger slæbetaklet.

To tilrigninger efter Lars Pryds og Martin Huberts forskrift. Øverst et paternoster takel med perlemorperler og et spinnerblad og efter den gule pirk hænger
slæbetaklet.

 

Når der skal fanges rødspætter, skal der monteres lokkeperler i perlemor med spinnerblad foroven pointerer Lars. – En stor del af spætternes kost består at hvide muslinger og måske er det derfor, at netop perlemor er specielt godt. Taklet skal hoppe hen over bunden, så der er konstant føling, og det må ikke gå for stærkt. Derfor er det ofte nødvendigt at give en del line, da de grove spætter godt kan være temmelig dovne. Omvendt skal der på dage med ingen strøm eller vind til afdrift, kastes og spinnes ind, fordi konstant bevægelse og flow i fiskeriet er et must.

– Der skal ofte bruges rigtigt mange orm under en dags fiskeri, og skipper fortæller, at langt de fleste kunder ombord ikke medbringer nok og derfor sparer: Det dur ikke! Krogene skal hele tiden fyldes op, for at fiske optimalt. Nøglen til succes er altid at medbringe masser af agn – og frisk agn vel og mærke. Ormene skal helst være pakket kort inden afgang og være meget livlige fastslår Lars, som tilføjer at det godt kan betale sig at holde sin grejhandler i ørerne.

 

En fin rødspætte til Max Bursell har taget slæbetaklet på spætterigget – lige efter bogen.

En fin rødspætte til Max Bursell har taget slæbetaklet på spætterigget – lige efter bogen.

På vej til nye fladfiskepladser

 Vi skifter plads, men de fleste gæster på båden har allerede 10-20 brugbare fisk i kurvene, inden vi sejler nord for færgerne. Hele vejen fra Helsingør Nordhavn og op langs Nordkysten er fladfiske-revir, og vi prøver pladserne af, efterhånden som vi sejler forbi.

Efter 4-5 stop rammer vi et tilpas godt fiskeri, med en del store rødspætter imellem og Lars koncentrerer fiskeriet her. Konstant holdes der øje med søkortplotter og fangsterne ombord. Lige så snart, at fangsterne stopper, flyttes skibet tilbage til udgangspunktet, hvorefter der atter fanges fisk. Her er ikke noget med timelange drev og dårlig koncentration.

– Når man har fisket tilpas meget i løbet af en sæson, giver det mulighed for at følge fiskene rundt og nøje vurdere forholdene, forklarer Lars og uddyber at specielt store fladfisk kan være lumske. – Der er stor variation i, hvor nemme de er at få i hugget, og fordi én plads fisker dårligt den ene dag, er det ikke ensbetydende med, at den bør opgives, men blot fiskes på det rigtige tidspunkt. Lars forklarer, at rødspætterne flytter en del rundt i løbet af efterårssæsonen, men generelt skal de fanges lidt dybere end skrubber.

Find de flade på 8-15 meters dybde

Som regel skal man gå efter pladser med dybder på mellem 8-15 meters, og det gør ikke noget at være lidt opsøgende i sit fiskeri. Der findes nemlig fladfisk næsten over alt i de danske farvande, når blot bundforholdene er i orden, understreger han og tilføjer, at spætterne typisk findes på bund med sand eller let grus, blandet med muslingebanker.

 

Lars Pryds tjekker fiskeriet fra styrhuset. Det er vigtigt for skipper at have en finger på pulsen, så han fisker også selv.

                                             Lars Pryds tjekker fiskeriet fra styrhuset. Det er vigtigt for skipper at have en finger på pulsen, så han fisker også selv.

 

Jeg spørger naturligvis ind til rekorder og fortidens fiskeri: – Tilbage i 2001 var fiskeriet helt fantastisk. – Vi fangede næsten rødspætter over to kilo på hver tur, og årets bedste tur gav hele syv fisk over de to kilo. En enkelt dag lykkes det én lystfisker at lande hele 3 spætter på den rigtige side af to kilo. Den gældende skibsrekord på »Nadia« var 2,8 kilo! Lars fangede selv i perioden godt med store fisk og en fin serie fisk over to kilo blev det til. Den største var imponerende 2,25 kilo. – Desuden blev det en dag til en ekstraordinær dublet på 1,6 & 1,9 kilo, smiler Lars og fortsætter. – De tider er desværre passé, men der kommer stadig en grov fisk op i ny og næ. Fiskeriet svinger mellem årene, og det lader til, at vi har en let opadgående kurve, så det bliver spændene at følge dette efterårsfiskeri, slutter han.

Dagens fisketur lakker imod enden og kurvene er efterhånden godt fyldte. I min kurv har 3-4 fisk sneget sig over kiloet, og det er absolut godkendt. Dagens lystfiskere ser da også mere end tilfredse ud, da »Fyrholm« passere rundt om Kronborg og kort efter ligger til kaj.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014.

 

Hvidovre Sport

 

En spætte tager et sidste forgæves flugtforsøg mod bunden, efter at have inhaleret den efterhængte børsteorm.

En spætte tager et sidste forgæves flugtforsøg mod bunden, efter at have inhaleret den efterhængte børsteorm.

Friluftsland

SOL, SOMMER OG FLADFISK PÅ ØRESUND

– Jeg har netop været på en kort fyraftenstur med nogle gode venner, hvor vi tog et par lange drev på Lappegrunden nord for Helsingør, fortæller Thomas Ratzlaff til Fisk & Fri. – Vi fik fint med pæne skrubber på hvartaklerne agnet med sildefileter og Gulp tobis. Dagens hvar på 1 kg tog en Gulp på 6 meters vand, og den blev desværre den eneste hvar på en dejlig sommeraften, slutter han.

Har du selv været ude efter flade eller andet godt fra havet – så send os et par linjer til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Du kan læse mere om hvarfiskeriet på Øresund i denne fine artikel fra fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Geddefeber

 

Friluftsland

FINE FLADFISK FRA ØRESUND

– Så er tre påskedage på Øresund ovre, beretter Jesper Larsen fra Gilleleje. Torsdag bød på torskebonanza med hele 38 genudsatte og 15 fine fladfisk. Fredag bød på svære forhold og efter fire timer og blot fire fisk gik turen hjemover til påskebordet. Men….i går søndag var det kongevejr, og fiskene ville virkelig lege med. Destinationen denne dag var på banken Disken, hvor rødspætterne virkelig var i hopla…

– Der var hug på hug i det skønne forårsvejr, men dagens overraskelse var de kapitale-store isinger på +400gr – og der var mange. Denne dag bød kun på 1 torsk og 5 skrubber – sikkert på grund af, at rødspætter og isinger var så meget på jagt denne søndag. 1 kilo Børsteorm slap derfor hurtig op, slutter han.

Få inspiration til dit fiskeri efter flade eksempelvis i denne video fra Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber

 

← Back

Your message has been sent

Jesper Larsen med en af de store isinger fra den sidste dags fiskeri.

Friluftsland

EFTER FLADFISK MED DROST

– Lige nu går fiskeriet efter fladfisk super godt, siger Mikael Andersen, der er skipper på Drost . – Forleden sejlede vi ud fra Langø Havn på Lolland klokken 7 i bælgravende mørke med 11 gæve lystfiskere, der havde mod på at fiske igennem på trods af meget vind og store bølger. Vi sejlede direkte over Langelandsbæltet og fandt læ under Langeland, hvor vi så lå hele dagen og fik 260 blandede fladfisk – dog mest rødspætter, Vi fik også en pighvar på 31cm samt en slethvar på 2510 gram, som du kan se på billedet.

– Drost er gammel slæbebåd fra Nakskov Skibsværft, som blev bygge i 1918. Min far startede med den som turbåd i 1986, og har løbende udviklet den til, hvad den er i dag, hvor jeg overtog efter hans død 2015.

– Men – fremtiden ser ikke lys ud. Efter at Corona 2 forår i træk har holdt folk hjemme, så bliver det 3. år i træk, at der ikke bliver fisket torsk fra min kutter i foråret på grund af kvoter, og det kommer sgu´ nok til at kunne mærkes. Jeg tror, at der er mange turbåde, som ikke overlever næste år, men så er det jo godt, at der er mangel på arbejdskraft i land. Det er bare synd for alle de mennesker, der ikke har en båd, og som er afhængig af at komme med en turbåd på vandet for at fiske.

 

Hvidovre Sport

 

Friluftsland