jan 31, 2020 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
De vestjyske fjorde har et svimlende potentiale for det vildeste predatorfiskeri, der i skrivende stund stort set er uudnyttet. Vi har kigget et par lokale eksperter i kortene – og taget pulsen på fjordene.
AF JENS BURSELL
Klaus Lundfold med en flot brakvandsgedde på 11,7 kilo fra Ringkøbing Fjord taget på wobler.
SOLEN BLINKER i bølgerne og på trods af, at der er et mikroskopisk snert af forår i luften, er det bidende koldt på denne smukke dag i februar: – Humøret er højt, på trods af at det er svært fiskeri, fortæller Klaus Lundfold fra Rapala Pro Team om sin seneste tur, der sammen med Dennis Kolind Rasmussen er taget endnu en tur ud for at udforske mulighederne for et par gode gedder på en af landets største brakvandsområder – Ringkøbing Fjord. – Som det så ofte er tilfældet lige inden legen, er det på ingen måde let at få gedderne i tale, så jeg rigger om til en lille delikat wobler, for at se om det er det, der skal til, fortsætter Klaus.
VI ER I RINGKØBING FJORD nærmere betegnet den lille smalle vig, der udgør det sydligste hjørne af fjorden – også kaldet Nymindegab. Før slusen i Hvide Sande blev lavet, var det her, at den mægtige Skjern Å havde sit udløb i Vesterhavet – og lige præcis her, at laks i stride strømme trak op i åen. Sådan er det ikke mere. Nu står de og venter på, at sluserne åbner ved Hvide Sande – hvorefter de tager turen direkte over fjorden over til den nuværende udmunding af åen sydvest for Skjern.
PLUDSELIG giver det et dunk i stangen. – Det er vist en stor aborre, griner jeg til Dennis, der lige er et øjeblik om at fatte joken… Men – selvom jeg godt ved, at det på ingen måde er en aborre, går der alligevel lige lidt tid før jeg indser, at det er en større gedde. Bevares – den tager nogle gode ryk, men det er først, da den kommer op i overfladen ved bådsiden, at jeg fatter, hvor fin en fisk det er. Fisken er kort og kompakt med en enorm bredside samt den vildeste bredde over nakken. – Fuuuck hvor er den stor, råber Dennis og gør klar med nettet, der kort efter omslutter den flotte gedde, som tydeligvis snart er på vej på leg. Fisken er helt klart den største, vi har været i kontakt med på vores ture til Ringkøbing Fjord.
Den lille Rapala Shadow Rap i aborrefarven – er monteret med ekstremt små og tynde kroge, der bliver totalt kvast, idet fisken bakser rundt i nettet. Det gode er, at fisken hurtigt afkroger sig selv – så vi er klar til en kort fotosesion, inden den tromletykke madamme på 11,7 kilo forsigtigt glider tilbage i vandet igen.
– GEDDEFISKERIET i fjorden kan være virkelig godt, når man finder fiskene, men som det er lige nu, skal der arbejdes lidt for det, indrømmer Klaus. Der er tale om ekstremt store vandområder, som skal afsøges for at få jackpot – og fiskene er udsat for et enormt fiskepres fra de lokale garnfiskere, forlyder det fra flertallet af de personer, Fisk & Fri har snakket med.
Bestanden er derfor langt, langt fra hvad den kunne være, men det vender vi tilbage til. Blandt de mest sikre spots er områderne omkring Nymindegab og Værneengene i sydsiden, samt Grisehalen, hvor Von Å, der kommer fra Stadil Fjord, løber ud i Ringkøbing Fjord, afslører Klaus. – Men – der bliver fisket ekstremt lidt af lystfiskere i fjorden – og det er helt sikkert, at hvis fiskeriet blev udforsket noget mere, ville der komme en masse nye hot-spots og pladser i spil.
NYMINDEGAB er en langstrakt indposning på fjorden, forklarer Klaus. – De fleste steder er der 1-1,5 meter dybt, men der er enkelte huller på 2-3 meters dybde. Flere steder kan man fiske fra land, men det er helt klart lettest, hvis man har flydering, kajak eller endnu bedre en båd.
SYD FOR NYMINDEGAB ligger der en række langstrakte strandsøer med forbindelse til fjorden, fortsætter Klaus. – Her trækker heltene op for at gyde om vinteren, og når det sker, så følger gedderne lige i hælene på dem. På dette tidspunkt kan der være rigtig godt med fisk inde i de små søer, hvor der er frit fiskeri. Vi har hørt om fisk op til 7-8 kilos klassen taget på lystfiskergrej. Lige uden for udløbet i Nymindgab kan der være både mange og store fisk. Der var således en garnfisker, der ved at sætte net op langs sivene et forår fangede intet mindre end et ton gedder på blot én dag – og heriblandt en god håndfuld fisk over de magiske 10 kilo, slutter Klaus.
Finn Sloth med flot vestjysk brakvandsgedde.
DEN STØRSTE FISK, som jeg har hørt om var en 125 centimeters gedde taget på dørg ude i midten af fjorden, supplerer Morten Beck Nielsen, men der kan være taget masser af de lokale uden af man ved meget om det. Eller som Nikolaj Korsholm siger “når folk holder på snakken – er er oftest noget om snakken”… Skaven Huse er et andet sted, hvor man ofte kan finde gedder, fortæller Jakob Sørensen, der også i en periode har givet den gas i området omkring fjorden. Han har især fisket meget inde i Von Å, hvor man har fanget massevis af mindre aborrer op til kiloet – samt en super flot gedde på 12,8 kilo.
VON Å er som sagt forbindelsen mellem Ringkøbing og Stadil Fjord. Her kan være rigtig godt med fisk. Selvom der er enkelte steder, hvor man kan fiske fra land, så er det – også her – helt klart mest effektivt at fiske fra båd. Enkelte steder krydses åen af broer, som man selvfølgelig også kan fiske fra, hvis man har lyst.
STADIL FJORD er ikke nær så stor som fx Ringkøbing Fjord, men også her er der mange uudnyttede muligheder for både gedde og aborrefiskeri. Jesper Blom og hans kammerater har fået mange fisk i fjorden – toppet af hele fire fisk mellem 10,0 og 10,2 kilo. – I flere af de små vige har vi haft et virkelig underholdende fiskeri med mange mindre-mellem fisk op til 7-9 kilo, men alle de store har vi fået ude på åbent vand, fortæller han.
Det lave vand har især givet fisk forår og efterår – om sommeren bliver der simpelthen for varmt og iltfattigt inde på det lave. Er man til medefiskeri, er der også fantastiske muligheder med suder i 3-4 kilos klassen og massevis af 5-6 kilos brasen!
Desværre er der mange garnfiskere, der sætter net langs sivene og tolder urimeligt hård på fiskebestandene. Ofte sættes lange garn lige uden for sivene, hvorefter de sejler igennem sivene og jager fiskene direkte ud i nettet, slutter Jesper. På redaktionen har vi hørt om gedder op til 120 cm fra Stadil Fjord.
Marc Skovby med fin brakvandsgedde fra Nissum Fjord taget på flue.
NISSUM FJORD er så vidt vi har kunnet pejle os ind på, der hvor gedderne er lettest at finde, og her har vi i nyere tid hørt om lystfiskerfangede gedder på den rigtige side af de 10 kilo. Ifølge en gammel artikel fra Jens Ploug Hansen blev der engang taget to gedder på 16 og 18 kilo i sydvestenden af fjorden. – Groft sagt har vi kunnet finde gedderne mere eller mindre overalt, og vi har sjældent haft nulture, fortæller Marc Skovby, der har fisket en del i området.
FISKEBESTANDENE i Ringkøbing Fjord er dog langt fra det, som det kunne være. – Erhvervs- og bierhvervsfiskeriet er godt på vej til at forarme og ødelægge fiskeriet i området totalt, forklarer den dygtige, lokale fritidsfisker Jacob Bramming, der har fisket på fjorden i flere år. – For nu at sige det lige ud, så bliver der sat helt ufatteligt mange ulovlige garn i Ringkøbing – og de tilstødende fjorde, hvor der bliver set stort på alt, hvad der hedder regler, fredningstider og fredningsbælter. Der er ingen kontrol med det overhovedet.
– Når vi ringer til fiskerikontrollen i Esbjerg, så sker der lige præcis intet, fortsætter Jacob. – Erhvervs- og bierhvervsfiskerne ved, at kontrollen er så godt som ikke eksisterende, og derfor gør de i praksis lige, hvad de vil. Det går i den grad ud over fiskebestandene, som skranter i forhold til, hvordan de kunne have haft det. På havnen kan enhver se, at fiskerne skynder sig ind i deres private biler med massevis af store sække og kasser af ulovligt fangede fisk. Og anmelder man det til politiet, så sker der heller intet. Fritidsfiskerne bliver meget ofte truet af erhvervsfiskerne, og det er helt normalt, at de ødelægger fritidsfiskernes garn og matriel.
Morten Bech Nielsen i gang med at afsøge en lille vig ved Nymindegab for brakvandsgedder.
– DET SORTE SALG af fisk er yderst omfattende, hvilket gælder alt fra gedder og aborrer til laks og havørred, beretter Jacob. – Nettene bliver i stor stil samt helt bevidst – sat ulovligt direkte i trækruterne for laks og havørred. I havnene på østsiden af fjorden kan turisterne købe lige så mange “sorte laks” de orker til 1000 kroner stykket – på trods af omsætningsforbuddet! Hvordan kan det være så svært at stoppe? – Når fiskerne renser deres net for tang, går der ofte – flere hundrede smolt tabt pr net som renses, pointerer Jacob. – Det er ikke bæredygtigt, men et groft misbrug af naturen. Alle ved det, men ingen tør sige noget, og ingen gør noget. Det hele virker nærmest som én stor mafia, hvor fiskere, politi, fiskerikontrol og politikere dækker over hindanden. Vor herre til hest, slutter Jacob Bramming.
POTENTIALET for det vildeste predatorfiskeri i fjordene er helt klart til stede. Rovfiskene er der, byttefiskene er der – og de fysiske rammer i fjorden er der. Alt hvad der skal til er, at politikerne vågner op, tager ansvar og får sat en stopper for ulovlighederne.
Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ville det give stor mening at øge kontrollen samt forbyde alt erhvervsfiskeri i fjordene. Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjord har potentialet til at kunne byde på Europas bedste predatorfiskeri, hvis man sætter en stopper for erhvervsfiskeriet i fjordene. Det ville også give lakse- og havørredbestandene i åerne det vildeste boost – alt sammen til glæde for ikke blot danske lystfiskere, men også for alle de udenlandske turister, der ville stå i kø for at komme ud og fiske – samt lægge en masse skillinger i lokalmiljøet.
Ringkøbing Fjord
Brakvands fjorden, der er 30 kilometer lang og 100 kilometer i omkreds, adskilles fra havet af den 1-2 kilometer lange klit Holmsland Klit. Fjorden er med sine 300 kvadratkilometer landets største strandsø og dybden er de fleste steder 1-2 meter. Der er dog to dybe huller på 4-6 meter i nord og sydenden.
Udløbet har gennem tiden ligget flere forskellige steder, men siden 1931 har det været Hvide Sande Kanalen og slusen, hvor vandet er løbet ud. Fjordens vådområder er beskyttet efter RAMSAR-konventionen, hvor Tipperne og Værneengene er kerneområderne. Tidligere har der været iltsvind og fiskedød i fjorden, men siden midten af halvfemserne, hvor man har lukket mere saltvand ind, er vandkvaliteten blevet bedre, og fiskebestandene har været i kraftig vækst. Desværre er de voksende bestande dog også hurtigt blevet fisket ned igen af garnfiskerne, men de fysiske forhold for en stor stand af rovfisk er helt klart tilstede, hvis man får begrænset eller stoppet især erhvervs- og bierhvervsfiskeriet.
Stadil Fjord
Fjorden, hvis vand er meget brakt, er i praksis en ferskvandssø. Den regnes derfor som Danmarks næststørste sø efter Arresø på Sjælland. Arealet er 18,5 kvadratkilometer svarende til 1730 hektar. Maksimaldybden i den næringsrige sø er 2,5 meter. I fjorden findes en 170 hektar stor ø – Hindø – der er forbundet med land via en lav bro.
Fjorden hang oprindeligt sammen med Ringkøbing Fjord, men da vandstanden faldt på grund af afvanding, var Von Å den eneste forbindelse mellem de to fjorde. Stadil Fjord, der tidligere har været ret forurenet, er i dag en af Danmarks reneste søer. Åerne Madum Å, Tim Å, Sund og Hover Å har alle deres udløb i fjorden, der er beskyttet efter RAMSAR-konventionen. Fjorden er desuden EF-beskyttelses- og Natura 2000 område.
Slæbesteder rundt om fjordene
Rundt omkring ved de store vestjyske fjorde er der en del slæbesteder som dette.
Ringkøbing Fjord: Bork Havn, Skaven Havn, Stauning Havn, Ringkøbing Havn, Hvide Sande Havn og Nymindegab. Ved sidstnævnte er der dog stejlt stabilgrus, så den er bedst til mindre joller eller en stor firehjulstrækker.
Stadil Fjord: Agersbæk Havn. Røjklit Havn er et fint slæbested og der er shelters og toiletbygning, så her kan man fint tage en overnatning. Alrum Strand er en sandstrand, der kræver 4-WD.
Nissum Fjord: Felstedvej, Sønder Nissum Nørhedevej, Thorsminde, Helm Klitvej, Harpøtvej og Bækbyvej.
Fiskeret
Generelt er fiskeriet i Ringkøbing Fjord, Stadil Ford og Nissum Fjord frit fiskeri, og det eneste du skal have af tilladelse er et ganske normalt statsfisketegn.
Sikkerhed
Hvis du fisker tæt på land kan du selvfølgelig vade, bruge flydering eller fiske fra kajak. Men – vær klar over, at der er tale om ekstremt store og vindeksponerede områder, hvor bølgerne lynhurtigt kan rejse sig – og så er man på herrens mark langt fra land. Netop fordi der er så lavvandet bliver bølgerne både høje og krappe, så vær på vagt. Fisker du langt ude er du derfor mest sikker i en større båd med redningsvest på – og gerne en tørdragt I vinterhalvåret. Tjek altid lokalvejrudsigten grundigt inden du tager afsted.
jan 23, 2020 | Nyheder
Bekendtgørelsen om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn er pt i høring indtil 31. januar. Mange ørredfiskere bakker op om tiltagene, men hvad mener egentlig brakvandsgeddefiskerne i området. Vi har talt med Rasmus Ingemann, der er formand for Sydsjællands Brakvandsklub – og stillet ham et par spørgsmål:
FISK & FRI: Hvad er jeres generelle holdning til tiltaget – og hvordan berører det evt. fiskeriet for SBK´s medlemmer.
– Brakvandsklubben SBK er positivt stemt over for forslag til ændringer af bekendtgørelsen, da bekendtgørelsen er eneste værktøj til at kontrollere det rekreative fiskeri, svarer Rasmus. – SBK har ikke indgivet høringssvar, og derfor heller ikke indgivet ønsker for Stege, samt har ikke kendskab til om vores medlemmer har gjort dette som privatpersoner. Vi er af den opfattelse, at vores medlemmer gerne vil værne om områderne for at opnå bedre fiskeri på sigt. De forslået ændringer vil ikke have den store indflydelse for vores medlemmer fiskeri.
FISK & FRI: Jfr §7,2 skal det stadig være tilladt at fiske med stang i havnen, hvor der netop ofte er mange fisk, da det er passageruten mellem Noret og det åbne farvand i Stege Bugt. Giver det mening med de øvrige fredninger, hvis man alligevel tillader fiskeri, der hvor fiskene i perioder er allermest opkoncentreret?
– Området omkring Stege Havn hører som mange andre havne og moleanlæg til arealer med særlig høj værdi målt på flere parametre, svarer Rasmus. Det er ofte disse områder som føder nye lystfiskere, og derfor er det oplagt, at stangfiskeriet kan fortsætte. Omvendt ved vi også, at området i perioder indeholder mange brakvandsgedder, som det ville give god mening at værne om.
FISK & FRI: Har SBK en holdning til, hvorvidt det skal være tilladt at fiske i havnen?
– SBK har ikke en holdning til om det skal være tilladt at fiske med stang i havnen, da dette ikke er vendt på et bestyrelsesmøde.
FISK & FRI: Har i indgivet et høringssvar? – og hvis ja, hvad er hovedpunkterne i det?
– SBK har ikke som klub indgivet høringssvar, men flere medlemmer af bestyrelsen har indgivet forslag til bekendtgørelsen, da den var i høring. Dette arbejde var drevet af Danmarks Sportsfiskerforbund, og stor cadeau for det. De inviterede alle klubber, uanfægtet medlemsskab, til et møde, hvor de fortalte om processen, den korte deadline, samt vigtigheden af at få rykket på sagen, da der nemt går 10 år, før der bliver mulighed for at ændre på bekendtgørelsen igen. Bestyrelsesmedlemmer i SBK har indgivet forslag til ændringer i relation til Præstø Fjord, Faxe Bugt, Bogø Dæmningen, Fanefjord og Karrebækfjord, slutter Rasmus Ingemann.
Hvad tænker du om de nye bekendtgørelse for fredningsområder i farvandet syd for Sjælland – giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook her idag.
jan 4, 2020 | Artikler, GEDDE, Miljø og debat
Bestandene af brakvandsgedder er kun en skygge af sig selv i forhold til de gode gamle dage, og den primære årsag er helt sikkert ødelæggelse af gyde- samt opvækstområder. Men – meget tyder på, at et alt for hårdt fisketryk fra ”bæredygtigt catch & release fiskeri”, kan have haft stor negativ indflydelse på, hvor hurtigt bestanden er gået ned: Når ikke der kommer nye store årgange af gedder til, bliver det nemlig nærmest umuligt at realisere et bæredygtigt C & R fiskeri.
AF JENS BURSELL
Fiskeriet efter brakvandsgedder i det sydsjællandske er gennem en årrække blevet markedsført som det perfekte mål for ”bæredygtig lystfiskerturisme”. Men – hvis man regner lidt på det, er der meget, som tyder på, at catch & release fiskeriet kan have haft alvorlige negative konsekvenser for bestandene og kostet livet for tusindvis af brakvandsgedder i en i forvejen sårbar bestand, fordi fiskepresset har været alt for stort. Det er derfor på tide, at vi lystfiskere tager vores ansvar alvorligt og indser, at geddebestandene ikke er en uudtømmelig ressource, blot fordi man fisker catch & release – og kalder det bæredygtigt.
For at ordet bæredygtighed er troværdigt, kræver det, at man har forholdt sig til, hvor stor den population man fisker på er – samt, at man har et konkret og realistisk bud på, hvilken indvirkning fiskeriet ved et givent fiskepres har for bestanden. Og – hvis man ikke har disse tal, bør man som et minimum foretage et groft estimat over bestandsstørrelsen samt lave et overslag over de potentielle konsekvenser af fiskeriet – inden man giver los for et alt for højt og ureguleret fiskepres. Det har man ikke gjort – så her får du to eksempler på, hvordan man kunne have lavet en sådan overslagsberegning.
Manglende rekruttering af brakvandsgedder
Meldinger fra sports- og erhvervsfiskere tyder på, at der ikke er kommet nye årgange af yngel siden omkring 2013, men at der igen i 2018 er iagttaget geddeyngel nogle steder i de Sydsjællandske brakvandsområder. Hvor succesfuld gydningen i 2018 har været – samt hvorvidt ynglen fra 2018 overhovedet vil overleve til voksne fisk vides pt ikke. Vi må selvfølgelig håbe, at det sker, men som situationen pt er, så er der ingen tvivl om, at der er tale om en stærkt svingende og skrøbelig population, som måske – hvis ikke den naturlige reproduktion forbedres markant og bliver mere stabil – måske kan være på vej til et kollaps, hvis ikke man gør noget. For – selvom vi måske kan være heldige, at ynglen fra 2018 bliver en god årgang – så aner vi reelt set ikke, om der måske igen går fire, fem, seks eller syv år, inden der igen kommer en god årgang. Det gælder derfor om at passe på de fisk vi har – NU.
Se video om hvad der sker med brakvandsgedderne her på Fisk & Fris YouTube
Hvor store er bestandene af brakvandsgedder?
Der findes pt ingen bestandsanalyser i brakvand, der har dokumenteret bestandstætheder eller biomasse på voksne gedder pr hektar – og hovedparten af de videnskabelige artikler, der er publiceret om ferskvandsgedder giver ikke nødvendigvis realistiske bestandstætheder på voksne fisk, da de ofte er foretaget i systemer som ikke er i ligevægt, eller hvor der ikke er en naturlig grad af dødelighed på grund af fx intra- eller interspecifik prædation fra andre rovdyr.
Men – Associate professor Theis Kragh fra Ferskvandsbiologisk Institut – en af Skandinaviens førende geddeeksperter – har I 2014 lavet en bestandsanalyse på den 120 hektar store Farum Sø på Sjælland. – Undersøgelsen viste, at der i søen var ca. 250 voksne gedder over 50 centimeter, siger han. – Søen er en ren, næringsrig sø med masser af vandplanter og en god produktion af både bytte- og rovfisk.
Stege Nor er til sammenligning med Farum Sø cirka 500 hektar – og antager man, at Stege Nor har samme antal voksne fisk pr hektar som Farum Sø – så er der cirka 1050 gedder > 50 cm i Stege Nor´s faste geddebestand. Geddebestanden er ofte tættest i bredzonens vegetation – og eftersom der i Farum Sø er faktor 4 mere bred pr hektar sø, kunne der argumenteres for at antallet af gedder/hektar er mindre i Stege Nor end i Farum Sø.
Omvendt er procentdelen af lavvandede områder med grøde større i Noret, hvilket sandsynligvis modvirker dette, da netop dette er en vigtig faktor for hvor mange gedder, der kan være i et vand. Men – for nu at være helt sikker på ikke at underestimere antallet af fisk i Stege Nor, som helt sikkert er et yderst produktivt brakvandsområde, kunne man fx gange med faktor 5 for at gå med livrem og seler, hvilket betyder, at der næppe har været mere end 5000 gedder > 50 cm i Norets faste geddebestand, da bestanden var på sit højeste.
-Et er Norets faste bestand af gedder – noget andet er de gedder, som vandrer til og fra Noret fra Stege Bugt. Blandt andet på grund af større saltsvingninger uden for det beskyttede Nor, er bestanden betydeligt tyndere her – måske blot 25 % af de tætheder vi ser i Stege Nor. Dette billede bakkes op af de utrolig ringe fangster af gedder man har set til fx Brakvands Cuppen de seneste par år. Til gengæld har Noret nok et ”brakt opland”, der er 4 – 5 gange så stort som Noret selv. Et groft estimat kunne derfor være, at der maksimalt har været – yderligere cirka 5000 gedder fra dette område, der vandrede ud og ind af det hårdt befiskede Stege Nor blot for at gyde, dengang bestanden var god.
Jeg har igennem årene lavet en del andre bestandsanalyser i danske geddevande med bl.a. fangst/genfangst metoder – og kan se, at det generelle billede i de mest produktive geddevande er 2 – 10 voksne fisk pr hektar, slutter Theis.
I de gode år omkring 2014, så man ofte 30-50 både ude pr. dag i en weekend – og fangster på 20-50 fisk pr båd var normalt med topfangster helt op til over 100 fisk pr dag for én båd. På den første Brakvandsup i 2013 blev der fanget hele 1100 gedder på blot én weekend. Men – så var der selvfølgelig også hverdage, hvor der er færre både ude – samt dage og perioder med mindre fangster. Antager vi derfor som et realistisk og nok lavt sat gennemsnit, at der eksempelvis i perioden fra 2013– 2014 i sæsonen dagligt har været 10 både på eller omkring Noret, som gennemsnitligt fangede 10 fisk pr båd – så blev der i de gode år i perioden omkring og efter det tidspunkt, hvor reproduktionen første gang svigtede – sandsynligvis landet og genudsat mindst 100 fisk dagligt i dette område. Dette svarer til 32.000 fangne og genudsatte gedder årligt, da fiskeriet var godt i 2013-14.
Hvor mange brakvandsgedder dør?
Videnskabelige metaanalyser af samtlige catch & release studier på gedder viser, at 7,2 % ikke overlever en genudsætning. Der vil selvfølgelig være en akkumuleret effekt af det høje fisketryk, som betyder, at jo flere fisk der dør på grund af C & R – desto mindre bliver populationen af voksne fisk, når først alle unge fisk er vokset op i 50 cm+ klassen omkring 2015. Hertil kommer, at bestandens voksne fisk selvfølgelig også er udsat for naturlig dødelighed, hvilket – når der ikke kommer nye årgange – løbende medvirker til, at antallet af gedder falder – hvormed lystfiskernes fangster samt dødeligheden ved dette, falder tilsvarende.
Antager man, at de daglige fangster i Noret og omegn gennemsnitligt var 100 fisk i de gode år fra fx 2013-2014, vil man – når man sammenholder antal fangede fisk og bestandsstørrelsen – hurtigt kunne regne ud, at de fleste gedder nok bliver fanget flere gange på en sæson. Man har i den videnskabelige litteratur vist, hvad mange geddefiskere vidste i forvejen, at gedder bliver sværere at fange, når de først har været fanget en gang. For at tage højde for dette kunne man fx antage, at gedder bliver fx dobbelt så svære at fange, når de har været fanget én gang og 10 gange så svære at fange, når de har været fanget mere end 2 gange i løbet af en sæson. Ved disse antagelser følger fangstraterne trefaset eksponentiel nedgang, hvilket betyder, at fangsterne og derved dødeligheden aftager eksponentielt over en sæson. Dette er selvfølgelig et groft estimat, dels fordi den faktor, hvormed gedderne bliver sværere at fange er baseret på et gæt – og dels fordi man ikke ved, hvor lang hukommelse fiskene har for at være krogsky.
4000 døde gedder?
På baggrund af disse antagelser, vil man kunne nedskrive bestand, fangstrater og dødelighed løbende årligt fra 2013-2018 – og dermed give et groft, men realistisk bud på antallet af døde fisk på grund af catch & release i perioden. Vi har med udgangspunkt i dette beregnet en trefaset eksponentiel nedgang i bestanden, hvor vi har antaget, at bestanden i forhold til naturlig dødelighed har været i ligevægt, hvorved den naturlige dødelighed 2013-2014, blev opvejet af de yngre fisk, der voksede ind i 50 cm+ klassen i samme periode.
Fra og med 2015 har vi antaget, at den årlige naturlige dødelighed i voksenpopulationen var 20 %, da hovedparten af bestanden af voksne fisk er fordelt på fem årgange (100%/5 – med den antagelse at turnover af voksne fisk på grund af naturlig dødelighed har været nogenlunde konstant i de sidste fem år).
Foretages en beregning efter dette mønster, kommer vi frem til, at knapt 4000 gedder er døde på grund af lystfiskernes ”bæredygtige C & R fiskeri” i perioden 2013-18. Man vil selvfølgelig kunne diskutere tal og parametre i denne udregning: For det første tager udregningen ikke hensyn til, at lystfiskerne konstant introducerer nye agn og farver – hvilket øger chancen for at de hugger igen, hvorved man kan diskutere hvorvidt sandsynligheden for genfangst er underestimeret, hvilket tilsvarende vil give et underestimat af dødeligheden på grund af C & R. Tilsvarende er der heller ikke taget hensyn til hvor dygtige de enkelte lystfisker er til at lokke gedderne til at hugge igen og igen. Netop fordi vi ikke har indbygget dette i ovenstående model, betyder det, at fangsterne – i modellen – går fra 100 fisk per dag til 25 fisk per dag over en sæson. For dem der kender til, hvor vildt godt fiskeriet reelt set var i hele 2013-2014, vil der nok være nogle, der vil mene, at en samlet fangst for alle lystfiskere på og omkring noret på blot 25 fisk dagligt, vil være en stærk underdrivelse af de faktiske fangster – og dermed også af den reelle dødelighed.
Mange vil nok mene, at det man i praksis så, var at fiskeriet var mere eller mindre konstant fantastisk i 2013-2014. Spørgsmålet er så – hvordan kan man lave et regnestykke, der bedre afspejler dette indtryk af fiskeriet? En mulig model – som med afsæt i forsigtighedsprincippet – modvirker et potentielt underestimat af de årlige fangster – kunne derfor være blot at antage, at den antagne daglige fangst på ca 100 fisk dagligt over sæsonens 320 dage faktisk var nogenlunde konstant de første to år – indtil den kombinerede negative effekt af manglende rekruttering, et for højt C & R fisketryk samt naturlige dødelighed for alvor slog igennem:
Er dette korrekt, blev der genudsat cirka 32.000 gedder årligt i de par år fiskeriet var godt – og eftersom bestandsestimatet er cirka 10.000 fisk i Stege Nor og omegn, svarer det til, at de fleste fisk blev fanget flere gange på en sæson. Spørgsmålet er så 1) er det realistisk?, 2) hvor hurtigt er nedgangen i bestanden herefter sket? – og 3) – kan det ”bæredygtige” catch & releasefiskeri” have været en medvirkende faktor til at forværre den potentielt kritiske situation?
Med udgangspunkt i disse tal svarer det til, at 7,2 gedder dagligt er døde på grund af C & R lystfiskeriet i 2013-2014. Regner vi med en 320 dages sæson, svarer det til at cirka 4600 brakvandsgedder døde på grund af C & R – mere eller mindre simultant med, at man i samme periode kørte stenhårdt på med at markedsføre begrebet ”bæredygtig lystfiskerturisme” efter selvsamme gedder i selvsamme område.
Som nævnt tidligere: Eftersom der i 2013-2014 selvfølgelig også fandtes alle de fisk, som på daværende tidspunkt var under 50cm – og som ikke så ofte fanges af lystfiskerenes relativt store geddeagn, har den umiddelbart synlige negative effekt af C & R fiskeriet på de voksne gedder – som tidligere nævnt – selvfølgelig været forsinket, fordi der hvert år også vil være nye fisk, der vokser sig ind i 50 cm+ klassen, der typisk er over 1-2 år gamle. I dette regneeksempel går vi nu ud fra, at disse nye voksne meget vel kunne tænkes løbende at have erstattet de fisk, der i 2013-2014 døde på grund af catch & release samt naturlig dødelighed – hvilket giver en god forklaring på, at der i praksis var et suverænt fiskeri både i 2013 og 2014 – samt godt hen i 2015.
Noget andet, der meget vel kan have forsinket den synlige effekt af det for høje fiskepres i især Noret, er det faktum, at der vil være perioder, hvor en del af de gedder, der fanges i Noret, er fisk fra bestanden udefra. Hvor stor en procentdel – og fra hvilke delbestande – det drejer sig om er svært at vide – men man kunne fx antage at 50 % af fangsterne er vandrefisk fra tilstødende områder.
Antager man at ovenstående grovkornede regnestykke er korrekt, kan det således betyde, at den sårbare bestand af 50 cm+ brakvandsgedder i Stege Nor (5000) og omegn (5000) er blevet reduceret med 2300 årligt på grund af C & R i 2013 – 2014 – svarende til næsten 25 % af bestanden af 50 cm+ fisk årligt. Spørgsmålet er: Er det seriøst at ”sælge” dette fiskeri som ”bæredygtigt”, når man ved, at reproduktionsforholdene ikke er i orden, og at der derfor ikke regelmæssigt kommer større mængder af nye fisk til populationen?
Men – som før nævnt – fisk bliver sværere at fange jo flere gange de bliver genfanget. Tilsvarende vil sværere fiskeri betyde, at en højre procentdel af fiskene fanges af erfarne lystfiskere, der er bedre til at håndtere fangsten, hvilket sikkert vil bidrage til en noget lavere dødelighed. Alt dette – kombineret med fisketryk og naturlige dødelighed, vil også i dette regneeksempel betyde, at man vil skulle nedskrive mængden af døde fisk på grund af C & R i årene efter 2014.
C & R dræber over 7000 gedder?
Med afsæt i ovenstående antagelser i vores andet regnestykke kunne et helt groft gæt på antallet af døde voksne gedder i Stege Nor og omegn på grund af ”bæredygtigt catch & release fiskeri” efter reproduktionen stoppede i 2014 – eksempelvis være 2300 i 2013, 2300 i 2014, 1500 i 2015, 1000 i 2016, 500 i 2017 og 250 i 2018. Det giver over 7000 gedder døde på grund af ”bæredygtigt catch & releasefiskeri” i 2013-2018.
Vi har i disse udregninger allerede gået med livrem og seler i flere af vores antagelser, men præcis som man kunne vælge at kritisere det første regnestykke for at give et underestimat af fangsterne – og dermed dødeligheden i den sidste del af sæsonen – kunne man måske også kritisere dette sidste regnestykke for at give et overestimat af dødeligheden i forhold til den samlede population. Ikke nødvendigvis fordi de 100 genudsatte fisk og 7,2 døde gedder dagligt – eller over 7000 døde gedder i 2013-18 på grund af C & R – er et overestimat af hverken fangster eller antal døde individer, men fordi vi ikke har tal på, hvor mange af de gedder, vi fanger i noret & omegn, der rent faktisk stammer fra nogle helt andre områder og populationer, hvilket helt klart er en stor X-faktor.
Dette ændrer dog ikke nødvendigvis på estimatet af gedder, der totalt set er døde på grund af catch & release fiskeriet, men betyder måske blot, at det uregulerede catch & releasefiskeri med epicentrum ved Stege – måske også har bidraget til en nedgang i de omkringliggende bestande, der i mange år har være en buffer for negativ bestandsudvikling i netop Stege Nor: Når gedder fra den faste bestand i noret dør en unaturlig død – eksempelvis ved C & R fiskeri, opstår der mange ledige revirer i det forjættede Stege Nor, som nok er regionens bedste og sikreste bastion mod dødsensfarlige udsving i saltholdigheden. Dette tiltrækker nye fisk udefra – ikke blot fra Stege Bugt – men måske også fra bestandene med gydecentrum i fx Fanefjord og Jungshoved Nor. Men – de ledige revirer i Stege Nor bliver selvsagt kun ved med at tiltrække nye fisk udefra – så længe der rent faktisk er flere fisk derude…
Som antydet, er disse beregninger blot baseret på en kombination af forskningsresultater og kvalificerede, realistiske antagelser. Pointen med regnestykket er derfor ikke at give et eksakt facit på, hvor mange gedder, der er døde på grund af det ”bæredygtige catch & release fiskeri” – dertil er usikkerheden alt for høj. Essensen er blot, at åbne sportsfiskernes, turistindustriens, forvalternes, forskernes og politikernes øjne for, at et ureguleret catch & release-fiskeri med et alt for højt fiskepres kan have kæmpestore negative konsekvenser for fiskebestandene – især i stærkt fluktuerende populationer, som fx brakvandsgedderne, hvor der kan være adskillige sæsoner mellem år med god gydesucces. Næsten uanset hvilke regnestykker man vælger at lave – er der med stor sikkerhed døde tusindvis af brakvandsgedder på catch & release fiskeriets alter.
Lignende svenske resultater for brakvandsgedder
I Sverige, hvor man har et tilsvarende fiskeri efter brakvandsgedder i Blekinges Skærgård, har fiskekonsulent og forsker Martin Stålhammer fra Lansstyrelse i Blekinge foretaget en tilsvarende beregning, hvor man også kommer frem til, at geddefiskernes catch & release fiskeri er den direkte årsag til døden for tusindvis af gedder fra en i forvejen hårdt presset bestand af brakvandsgedder.
– Der er ingen tvivl om, at geddefiskernes catch & release fiskeri kan have store negative konsekvenser for vores i forvejen skrøbelige bestand af brakvandsgedder, hvis fiskepresset bliver for hårdt. Det er derfor vigtigt, at man tager ansvar for situationen nu ved at foretage de reguleringer, der sikrer, at fiskeriet går hen og bliver bæredygtigt. Vores beregninger er endnu ikke publiceret, men vi regner med at gøre det inden for et par måneder, slutter han.
At der forsvinder så stort et antal gedder årligt på grund af catch & release-fiskeri, kan måske være bæredygtigt, hvis problemerne omkring egnede gydeområder og dårlige eller manglende rekruttering rent faktisk er løst, så der også kommer mange nye fisk hvert år. Men – i alle de år, hvor man har markedsført ”bæredygtig lystfiskerturisme” i området – har der ikke på noget tidspunkt været vished og udsigt til at løse problematikken indenfor en overskuelig tidshorisont.
Dels fordi man selv her i 2018 reelt set ikke aner om det gode initiativ med kommende geddefabrikker kommer til at virke – og dels ikke ved, hvorvidt de kommer til at virke så godt – at de vil kunne producere de mange voksne fisk, der årligt skal til at kompensere for dødeligheden ved lystfiskernes catch & release fiskeri. Eller sagt på en anden måde – man har solgt bjørnen før skindet var skudt – og snakket om bæredygtighed uden overhovedet at vide, om det reelt set var bæredygtigt, det man foretog sig.
Hvor mange brakvandsgedder fanger garnfiskerne?
Erhvervs- og bierhvervsfiskere har i 2009 – 2017 indberettet blot 160 kilo gedder, så hvis ikke fritidsfiskerne har været mere effektive samme periode – er det næppe heller de store mængder fisk, de har landet. Holder disse tal for erhvervsfiskeriet, som Kim Kær Hansen, der både er med i Dansk Fiskeriforening og Sydsjællands Brakvandsklub opgiver til Fisk & Fri, og er en antagelse om, at fritidsfiskerne næppe fanger særlig meget mere end erhvervsfiskerne korrekt, så siger det sig selv, at de indførte fredninger og påbud mod hjemtagninger af gedder i praksis ikke har haft den store effekt på at løse den grundlæggende problemstilling. Årsagen er måske, at garnfiskerne måske reelt set slet ikke har fanget særlig meget siden 2009? – og at hovedparten af lystfiskeret i forvejen var frivillig catch & release?
Dette er ikke ny viden, så det er noget, man har haft muligheden for at tage højde for, hvis man fra den ansvarlige forvaltnings – samt rådgiveres side, havde taget ansvar for begrebet bæredygtighed ved rent faktisk at forsøge og sætte tal på de faktorer, der potentielt kan påvirke bestanden negativt. Og agere på det. Når det er sagt, så mener jeg ikke man skal ophæve de eksisterende begrænsninger for garnfiskerne – dertil er bestanden alt for sårbar. Eksempelvis blev der i perioden før 2009 fanget tonsvis af brakvandsgedder i garn, hvilket på daværende tidspunkt helt sikkert har givet et alvorligt knæk på bestanden af brakvandsgedder.
En stor del af lystfiskerne på Stege Nor er uerfarne lystfiskere – og hovedparten af både uerfarne og erfarne brakvandsgeddefiskere bruger metoder, der ikke lever op til DTU Aquas ”best practice” for C & R. Så en dødelighed på 7,2 % for hovedparten af dem, der fisker i noret er i min optik snarere et underestimat end det modsatte – en holdning der bakkes op af Theis Kragh fra Ferskvandsbiologisk Institut. – De fleste lystfiskere bruger alt for store kroge med kæmpestore modhager på deres geddeagn, hvilket selvsagt ikke gør noget godt for overlevelses chancerne, siger han.
Den gennemsnitlige dødelighed på 7,2 % ved catch & release fiskeri medtager i øvrigt ikke de langtidseffekter samt afledte konsekvenser af C & R fiskeriet, der kan have negativ betydning for systemet – både på individ-, bestands- og økosystemniveau, hvilket du kan læse mere om i artiklen ”Catch & Release gedder – på godt og ondt”, som du kan læse her: http://bursell.dk/artikler/freshwater/gadde-catchandrelease-konsekvenser.pdf
Taget i betragtning af, at man har en akut truet population af gedder – bør vi måske lige kigge os selv i spejlet – og spørge hvorvidt det nu også er bæredygtigt at fortsætte et ureguleret fiskeri på dem, selvom man pt ikke har nogle helt præcise tal? Som det er lige nu – er der ingen begrænsninger på hvor mange personer og både, der må fiske en given dag i sæsonen på fx Stege Nor.
Hvor der i fx Noret tidligere var en relativt stabil buffer for bestanden og fiskeriet i form at tilvandrende fisk udefra tyder meget som antydet på, at der i dag kun er meget få fisk tilbage i de åbne områder uden for noret. Bufferen er væk – og meget tyder på, at kurven for både bestanden og fiskeriet i Noret går én vej – og det er ned. Vi har derfor ikke tid til at vente på resultater fra bestandsestimater og -undersøgelser, der burde have være foretaget for lang tid siden, som grundlag for de vigtige beslutninger, der står foran os – for vi risikerer, at bestanden og dens uerstattelige genetik er væk, før en undersøgelse er færdig.
Hvad kan vi gøre for brakvandsgedderne?
Formålet med disse regneeksempler og tal på døde fisk er ikke at forbyde catch & release fiskeri efter brakvandsgedder – tværtimod: Jeg dyrker det selv, og mener helt klart, at det er langt bedre for bestandene end et ureguleret ”catch & kill fiskeri”.
Udover det indlysende – nemlig at egnede gyde og opvækstområder skal re-etableres, er det med afsæt i ovenstående beregninger mindst lige så vigtigt, at man fremadrettet tager ansvar fra fiskeriets bæredygtighed ved at sikre sig, at fiskepresset ikke bliver for stort – eksempelvis ved at frede udvalgte områder for alle former for garn, ”catch & kill” samt ”catch & release” lystfiskeri, nedkorte sæsonen eller begrænse antallet af både og/eller fiskestænger pr dag i området – præcis som man gør det på de fleste geddesøer. Man kunne fx lave en bookingordning og indføre et geddetegn, hvor midlerne går ubeskåret til bestandsforbedrende initiativer. Dette er ikke nødvendigvis let at gøre i offentligt farvand – men kan man skabe politiske forståelse for dette – burde det være muligt. Kan man få gennemført C & R regler samt forbud mod garn – kan man også få indført andre begrænsninger, hvis man virkelige vil fiskens bedste.
Der mange gode og velmente kræfter, der arbejder for at forbedre vilkårene for vores bestande af brakvandsgedder – hatten af for det. Min pointe er blot at illustrere, at fiskebestandene ikke er en uudtømmelig ressource – blot fordi man fisker catch & release – samt kalder det bæredygtigt. Der skal store og drastiske ændringer til for at få gang i en solid rekruttering af nye geddeårgange, så C & R fiskeriet kan blive bæredygtigt – og det kan kun gå for langsomt.
Med udgangspunkt i ovenstående regnestykker, er det i min optik sandsynligt, at et alt for højt fiskepres fra catch & release fiskeriet har bidraget til at accelerere nedgangen i bestanden markant – hvorved det ”bæredygtige catch & release fiskeri” har bidraget negativt til et potentielt bestandskollaps: Uanset hvordan man vender og drejer alle disse tal – og måske prøver at underestimere dem ”for det kan da ikke passe”, så bliver det meget, meget svært at snakke sig ud af, at tusindvis af brakvandsgedder er døde som følge af et alt for højt C & R fisketryk. Alt dette har – set i min optik – sin rod i dårlig rådgivning samt ringe forvaltning af regler & anbefalinger for brakvandsfiskeriet over de sidste 5-6 år. Personligt har jeg meget svært ved at få øje bæredygtigheden.
Er fiskeriet efter brakvandsgedder bæredygtigt?
Med disse ord vil jeg opfordre dig til at give din mening til kende på Fisk & Fris facebook. Er fiskeriet efter brakvandsgedder i det sydsjællandske bæredygtigt? – Uanset hvad din holdning er – så fortæl os, hvad lægger du til grund for dit synspunkt? – og måske dit bud på hvordan problemerne kan løses. Eller – har du andre forslag til, hvordan man kan lave en overslagsberegning, der efter din mening giver et bedre bud på konsekvenserne – positive eller negative – af catch & relasefiskeriet – så lad os høre hvilke nøgletal du lægger til grund for dine udregninger.
