jul 1, 2025 | Nyheder
– Der er netop skrevet et helt nyt kapitel i kampen for at redde brakvandsgedderne – og det er intet mindre end banebrydende! Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune, der i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, Vordingborg Kommune og FGU Ringsted har lavet projektet, der trækker på erfaringerne og anbefalingerne fra “Rovfiskene Retur”, som blandt andet Fishing Zealand og Lystfisker Danmark står bag.
– For allerførste gang i danmarkshistorien er det lykkedes at få udsat geddeyngel udklækket fra brakvandsgydende gedder – altså fisk, der gyder direkte ude i det saltholdige kystvand. Det er et gennembrud, som der er blevet arbejdet på i adskillige år uden succes – men i år lykkedes det at knække koden! Resultatet? Over 10.000 små gedder blev for nylig sat ud i Stege Nor, hvor de skal være med til at sikre artens overlevelse.
– Der findes to typer af Brakvandsgedder med hver deres livsstrategier: Enten gyder de i ferskvand, typisk der hvor de selv blev født – eller også gyder de direkte i det brakke havvand, som vi har her i de sydsjællandske fjord- og kystområder,” forklarer Jimmi Spur Olsen, biolog i Vordingborg Kommune. Men netop gedderne, der gyder i det salte vand, har været svære at arbejde med. Først skal fiskene fanges med garn, som sættes med håndkraft langs sivkanterne i Stege Nor. Den største udfordring har dog været at få de fangne hunfisk til at blive gydemodne. Først når hunnerne er gydemodne kan æggene stryges af dem og kunstigt befrugtes med sæd fra hannen. I år lykkedes det så endeligt. Her fangede man seks hunner og én han – og da fiskene blev strøget for æg og sæd, blev det begyndelsen på det nye kapitel: 10.000 stykker geddeyngel. Fra net til natur – med hjælp fra unge hænder. Opdrættet af ynglen blev nemlig varetaget af FGU-Ringsted, hvor opdrætter Finn Lystrup står i spidsen for fiskelinjen.
– Vi har kæmpet med de her brakvandsgydende gedder i flere år. Fiskenes biologi og det saltholdige miljø gør arbejdet meget sværere end med ferskvandsgedderne. Men i år lykkedes det – og det giver os håb for fremtidige udsætninger, siger Finn. – Det er ikke bare et teknisk gennembrud. Det er også et globalt et af slagsen. – Vi har ikke kunne læne os op ad erfaringer fra andre lande – så vidt vi ved, er vi de første, der har haft succes med at lave yngel fra de meget specialiserede brakvandsgydende gedder til udsætning. Det her er ny, banebrydende viden, fortæller Jimmi Spur Olsen.
Naturgenopretning ved brakvandsområderne er nøglen til fremtiden
– Men udsætning af fisk er kun én side af sagen. Hvis brakvandsgedderne for alvor skal have en fremtid, skal deres naturlige levesteder også genskabes og beskyttes. – Selvom vi er blevet dygtige til at opfostre geddeyngel, kan vi ikke redde bestanden uden naturlige og velfungerende levesteder. Det er altafgørende, at vi genopretter vådområder og dermed gydepladser, hvor de kan vokse op og formere sig i fremtiden,” siger Jimmi Spur Olsen.
– Ud over de 10.000 brakvandsgedder i Stege Nor, har Vordingborg Kommune og FGU i år også haft enorm succes med opdræt af ferskvandsgydende brakvandsgedder – her er 52.000 stykker geddeyngel blevet sat ud i tre lokale vandløb på Møn og Sydsjælland. Også i Næstved Kommune har de haft stor succes med deres projekt med en gedde-eng. Her har over 13.000 små gedder forladt en såkaldt “gedde-eng” langs Fladsåen og er svømmet ud i Fladsåen og videre ud i Karrebæk- og Dybsø Fjord.
– Alt i alt er der i 2025 blevet tilført mere end 75.000 stk. geddeyngel til det sydsjællandske område – og det er ikke bare tal på papir. Det er et løfte om liv, biodiversitet og håb for fremtidens geddebestande i det brakke vand langs Sydsjælland og Øerne, slutter Vordingborg Kommune.
Et fantastisk godt arbejde, der forhåbentlig kan være starten på en opadgående kurve for de sydsjællandske brakvandsgedder. Når det er sagt, skal det selvfølgelige siges, at en kæmpestor del af de udsatte gedder vi blive udsat for høj meget høj dødelighed gennem blandt andet intra- og interspecifikprædation, så man kan ikke selvfølgelig sætte lighedstegn mellem 75.000 geddeyngel og 75.000 voksne gedder. Måske kommer der bare 50-200 gedder ud af det? Men – det kan, hvis man er heldig, være netop det, der skal til for at kickstarte opvæksten af en stor population igen. Og når først nøglen til opdrættet er fundet, vil det sandsynligvis kunne gentages og opskaleres, hvis midlerne kan skaffes. Godt gået Vordingborg, WWF, FGU, Fishing Zealsnd og Lystfisker Danmark.
FOTO: PETER LYNGBY
jun 20, 2025 | Nyheder
De store brakvandsråder langs Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland husede tidligere enorme mængder af flotte brakvandsgedder, hvor der var basis for at virkelig attraktivt kastefiskeri på lavt vand efter smukke og hårdtkæmpende fisk.
Selvom fiskene stadig er der, er det desværre for længst slut med champagnefiskeriet, men der arbejdes på flere fronter på at forsøge at genskabe det naturgrundlag, der skal til for at bestandene kan komme til at udvikle sig positivt, så vi måske engang igen vil have chancen for at genopleve det potentielt set fantastiske fiskeri efter brakvandskrokodiller. Nogle af de lokale bestande er måske allerede forsvundet – og det er især de små lokale bestande af fisk, som gyder i ferskvand, der er særligt hårdt presset.
DTU Aqua har netop lavet en statusopdatering over bestandene af brakvandsgedder, samt hvad der pt fremadrettet sker for at forbedre forholdene for vores unikke brakvandsgedder – blandt andet som en del af projektet ”Rovfiskene Retur”.
Læs statusnyheden om brakvandsgedderne på fiskepleje.dk her.
Se også denne video om brakvandsgedderne – samt hvad der gik galt – på Fisk & Fris YouTube her.
Foto: Jens Bursell med en fin brakvandsgedde taget på spin og vadefiskeri med Westin Platypus i farven natural pike.
jan 5, 2024 | Nyheder
Populationerne af brakvandsgedder i den sydvestlige del af Østersøen er særligt sårbare, da de lever i et grænseområde, hvor saltpromillen er lige på grænsen af, hvad de kan klare. Og det kan give problemer, når der kommer øgede mængder af saltvand – eksempelvis under en storm.
Seneste videnskabelige studie af fiskene kommer fra Tyskland og er netop publiceret i form af et preprint af artiklen “Combining movement ecology and genetics to understand the ecology and evolution of a freshwater top predator (northern pike, Esox lucius) that has colonized brackish lagoons in the southern Baltic Sea: implications for management and conservation of weakly connected metapopulations”.
Formålet med studiet har været at via akustisk biotelemetri og genetiske prøver ved Rügen at belyse populationernes økologiske og genetiske sammenhængskraft for dermed at få et bedre indblik i, hvordan man fremover bedre kan beskytte bestandene.
Resultaterne peger på, at bestandene i høj grad består af mindre lokalpopulationer med en ringe grad af udveksling det meste af året. Der var dog en højere grad af opblanding af fiskene i gydetiden – blandt andet fordi gedderne migrerer til egnede gydeområder – hvad enten det er op i åer og oversvømmede enge – eller særligt velegnende brakvandslaguner med meget lav saltholdighed. Som i Danmark har man kunnet konstatere, at nogle stammer primært gyder i ferskvand og nogle i brakvand, hvilket yderligere bidrager til at adskille de enkelte småbestande både fysisk og genetisk.
De adfærdsmæssige og genetiske træk, som afdækkes i undersøgelsen, peger på, at de enkelte lokale småbestande kan have meget svært ved at komme sig hurtigt, hvis først de er presset i bund. Af samme årsag kræver en god forvaltning af bestandene, at man nøje følger de enkelte lokalbestande og løbende har styr på de forskellige faktorer, som influerer på dødeligheden. Samtidigt er det vigtigt rent fysisk at sikre fri adgang til alle egnede gydeområder for at øge lokalpopulationernes muligheder for at regenerere – og på den lange bane sikre høj genetisk diversitet i bestanden.
Læs mere om undersøgelsen her.
FOTO: JENS BURSELL
dec 5, 2023 | Nyheder
– Ministre og borgmestre var i går til rovfiske-træf ved Tubæk, udmelder Fishing Zealand. – Her mødtes seks sydsjællandske borgmestre med miljøminister Magnus Heunicke og fiskeriminister Jacob Jensen ved bredden af Tubækken lidt uden for Præstø. Ministrene udsatte to gedder af den unikke Tubæk å stamme – og sagde ja til et samspil mellem staten og kommunerne. I dagens anledning blev de to gedder navngivet Magnus og Jacob!
– Kan man lave et rovfiske-eventyr i Sydsjælland, hvor man genskaber de store bestande af gedder og aborrer som både lever i kystvandet og i de ferske vande? Ja, mener borgmestrene i Næstved, Faxe, Vordingborg, Køge, Stevns og Guldborgsund Kommuner. På Beldringe Gods, i et smukt snedækket landskab, var 40 repræsentanter for forskning, kommuner og organisationer samlet. De vandrede ned til Tubækken, hvor der blev udsat gedder, og bagefter var der faglige oplæg og positive ord fra ministrene. Et langt sejt træk venter forude. 30 konkrete projekter er blevet udpeget, og når de er gennemført vil forholdene for rovfiskene og vandnaturen være meget bedre. Visionen er at skabe ’en europæisk rovfiske-region’ med høj biodiversitet.
– En ny ven af projektet meldte sig på banen, da Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg, på dagen tilkendegav at fonden er klar til at indgå i et partnerskab om at få fiskene tilbage. Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed var derfor en glad mand da han afrundede dagens arrangement, og sagde at der nu er opnået en meget bred opbakning til sagen.
Lidt om baggrunden
– Verdens mest saltstærke og unikke bestande af gedder og aborrer svømmer rundt i farvandet omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det er fisk som egentlig er ferskvandsfisk, men som gennem de seneste 10.000 år har tilpasset sig livet i brakvand. Den faglige anbefaling ’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ indeholder en appel om en fælles national og lokal redningsaktion for de truede brakvandsrovfisk i Sydsjælland, Falster, Møn og omkring øerne. Den faglige anbefaling er udarbejdet af kommuner, forskere, organisationer og frivillige i 2023. Den dokumenterer historien, problemerne og potentialerne for rovfiskene i det sydsjællandske brakvandsområde.
De rige fiskebestande kan genskabes, men det kræver en fælles indsats. Langt op i 1960’erne var der imponerende bestande af begge disse rovfisk i brakvandet. I dag er de næsten helt forsvundet i alle vore kystnære områder. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan bl.a. sikre gydetræk og øge gyde- og opvækstområder, så bestandene af rovfisk igen har mulighed for at komme på fode igen.
Hør mere om status for brakvandsrovfiskene i denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
apr 27, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
Fiskeriet efter brakvandsgedder er et helt utroligt spændende fiskeri, hvor alle kan være med. Og – synet af en flot gedde, der i spritklart vand inhalerer din agn samt kvitterer med både luftakrobatik og hårde udløb på klods hold, er intet mindre end vanedannende. Så er du advaret. Desværre har fiskeriet de sidste par år kun været skyggen af sig selv.
I denne video tager vi pulsen på fiskeriet – hvad er historien, hvad gik galt, hvordan går det nu – og hvad kan vi gøre for igen af få det fantastiske brakvandsgeddefiskeri tilbage i Danmark – både i Sydsjælland og Vestjylland. I filmen møder du Jens Bursell fra Fisk & Fri, fiskeguide Nick Wallem fra Predator Guide DK og Lars Frithjof Nielsen Garmin Danmark/Dansk Lystfiskeri, der alle giver sit besyv med til situationen samt hvad der kan gøres.
Se filmen om brakvandsgedderne i Danmark her på Fisk & Fris Youtube, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.
mar 26, 2022 | Artikler, Biologi, GEDDE, Predatorfiskeri
Jørgen Henriksens 17,5 kgs gedde fra Præstø Fjord fra marts 1965.
Sydsjælland og øerne har gennem tiden budt på et fantastisk fiskeri efter brakvandsgedder. Følg med Peter Rasmussen, der er født og opvokset med brakvand i blodet – på en odyssé gennem brakvandsfiskeriets historie.
PETER RASMUSSEN
BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER omkring Sydsjælland og øerne har med al sandsynlighed svinget en hel del siden den sidste istid. Siden 1970 har bestanden haft svært ved at etablere sig igen, men har dog haft et par opsving undervejs. Hvorfor vi ser disse relativt kortvarige perioder med flere gedder end ellers, får du her et bud på – og et interview med en lokal erhvervsfisker giver et hint. I starten af 1980’erne, da jeg var omkring 12 år, tog min far en solrig sommerdag hele familien ud på Storstrømsbroen for at fiske.
Vi havde stået ude ved buerne og pilket torsk i et par timer, havde fået nogen stykker, og var så småt på vej hjem igen, da vi sporede en vis uro hos de øvrige fiskere på broen. Et kig ud over gitteret afslørede en kæmpegedde, der i overfladen luskede af sted fra Masnedøsiden mod Falster. Det adstadige tempo, som den lagde for dagen, viste med al tydelighed, at den ikke følte sig truet på nogen måde – det var en gigant. Og hvis man ellers kan tillægge en gedde den slags tilbøjeligheder vil jeg sige, at det nærmest virkede som en magtdemonstration. Nu må jeg hellere være forsigtig med størrelsesbedømmelsen, min alder dengang taget i betragtning, men halvanden meter lang og 15- 20 cm over ryggen er ikke helt i skoven. Ingen fik den på krogen, hvilket måske var meget godt – da en sådan situation sandsynligvis ville have afstedkommet en temmelig stresset lystfisker, der 30 meter over vandet og med omkring halvanden kilometer til land, næppe ville have kunnet afslutte sin historie med et håndgribeligt bevis.
Masser af brakvandsgedder for 50-80 år siden
Fiskeriet efter brakvandsgedderne var specielt godt fra 1940’erne og frem til 1970. Det har sikkert også været fantastisk før den periode, men jeg har ikke kendskab til beskrivelser af det. Der var gedder i farvandet fra Stevns hele vejen sydover, op til Dybsø Fjord og ned i Guldborgsund. Der var erhvervsfiskere, som havde specialiseret sig i geddefiskeri, og navnkundige Per Thuesen, skipper på turbåden Bonavista, arrangerede geddekutterture i Bøgestrømmen mellem Sydsjælland og Nyord. Der var kort sagt gedder nok til alle, og erhvervsfiskerne landede tonsvis af dem. Men brakvandsgedderne forsvandt.
Et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt fra december 2001 fortæller: – I vinteren 1969-70 pressede en længerevarende hård nordvestenstorm vand fra Kattegat ind i de indre danske farvande. Umiddelbart derefter drejede vinden i sydøst, hvor den blev i en lang periode, hvilket medførte hård frost. Vinden og frosten i kombination underafkølede vandet, så der blev dannet iskrystaller (nåleis) i vandet. Denne blanding af høj saltholdighed og iskrystaller fik katastrofale følger for geddebestanden. De erhvervsfiskere, der var på vandet den dag, beretter, at de sejlede rundt og samlede gedderne op, der lå og flød hjælpeløse rundt i overfladen. Geddebestanden kollapsede og er aldrig rigtig kommet sig 100 % siden. I PRÆSTØ FJORD berettes der om gedder op til 20 kilo, som drev i land, hvor de efterfølgende lå og rådnede langs bredderne. Stanken i Præstø by blev til sidst så ram, at gravemaskiner blev sendt ud for at fjerne kadaverne. Men de forsvandt ikke helt, og de lokale geddefiskere fortalte, at der stadig var gedder, man skulle bare kæmpe lidt mere for at finde og fange dem. Sporadiske fangstmeldinger og mindre artikler om dem dukkede op hist og her i de forskellige fiskemagasiner. Der var korte opblomstringsperioder, hvor de ”pludselig” optrådte i større tal, og det er formentlig i forbindelse med disse, i nyere tid kortvarige, genkomster, at historien om migrerende gedder fra svenske og tyske bestande er begyndt. Dorte Bekkevold fra DTU Aqua undersøgte genetikken for gedder i de nordlige områder, og skrev på den baggrund en artikel i 2014 med den mundrette titel: ”From regionally predictable to locally complex population structure in a freshwater top predator: river systems are not always the unit of connectivity in Northern Pike Esox lucius”.
Den korte konklusion på artiklen er, at gedder ikke migrerer, men derimod er nogle hjemmefødninge, der helst ikke vil ud og opleve verden. Ligesom med de med den lokale nulevende bestand, og selvom Østersøen er et åbent farvand og tanken om migrerende gedder fra vore nabolande er nærliggende, så er det altså ikke den slags overvejelser en gedde bruger sin tid på. I så stort et farvand som Østersøen er geddebestandene ganske lokale og blander sig genetisk ikke meget med hinanden. Således kan en gedde fra Öland skelnes genetisk fra en gedde fra Rügen.
DTU Aquas velkendte diagram, der viser mængden af kommercielt fangede brakvandsgedder. Som det ses, blev der taget 140 tons i 1969!
Geddefabrikker
I begyndelsen af 2010´erne begyndte de såkaldte geddefabrikker at rumstere: Manglen på vådområder på Sydsjælland og øerne, hvor gedderne havde mulighed for at gyde i vand med lav eller ingen saltholdighed, gjorde, at man måtte se sig om efter alternativer, hvilket er indlysende, når man ser på de landvindinger, der er fortaget gennem tiden – landvindinger i lige præcis de områder, hvor gedderne sandsynligvis førhen har gydt. Som det kan set på kortets markerede områder, er der inddraget mange hundrede hektar vådområde til landvinding. I samme periode blev nærmest alle vandløb gravet dybere for øget afvanding, hvor det sænkede bundniveau betød, at enge ikke længere blev oversvømmet i foråret. At vådområder, der er tilknyttet brakvandsområder, har betydning for brakvandsgeddernes ynglesucces er påvist flere steder i Sverige, og herhjemme er det nærmest ”old news” – se blot følgende citat fra fiskeribiolog Åge Vedel Tåning, der på vegne af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser skrev et advarende brev i 1957 til Statens Landvindingsudvalg i forbindelse med en projekteret inddæmning af Sivet i Præstø Fjord: ”Det valgte projekt vil medføre, at hele vandløbet – Orup Bæk – må afskrives som opvækstvand for ål, og det vil også gå tabt som gydeområde for fjordens store bestand af brakvandsgedder”. De vidste det godt.
Brakvandsgeddefiskeriet i de gode gamle dage
Landvindingerne blev naturligvis ikke færdiggjort samtidigt, men over én kam stod de færdige omkring 1960. Dér var vådområderne væk, og historien om dette arbejde, samt hvad der foregik i kulisserne, er fremragende beskrevet i Kjeld Hansens bøger. Fred være med fortidens synder, vi har alle lov og ret til at blive klogere – og rette op på fejltrinene. Igennem nogle år – i slut 00’erne og start 10’erne – turede jeg rundt hernede på Sydsjælland for at indsamle materiale om fordums brakvandsgeddefiskeri. Med udgangspunkt i de ældre erhvervsfiskere opsøgte jeg historierne fra dengang, og tilbragte mange timer i hyggeligt selskab med kaffe, kage, røverhistorier og diktafon. Samtidig med dette pløjede jeg mig igennem utallige videnskabelige artikler for at lære om forudsætningen for brakvandsgeddens trivsel. Undervejs dukkede nogle nøgletal op: Æggene kan klare op til 7 promille salt, hvis mere end det, går de til grunde. Ynglen kan klare op til 11 promille og de voksne gedder max. 15 promille. Ét af spørgsmålene, som jeg stillede på min tour gik på, hvor gedderne gydede i nyere tid? Én erhvervsfisker fortalte mig, at det gjorde de langs kysterne. Han havde set hvordan de slog ”kolbøtter” inde i sivene om foråret, og at man efterfølgende kunne se æggene, der klæbede på sivene. En anden fisker havde gjort den skarpe og meget opmærksomme observation, at de år, hvor der havde været hårde vintre, og hvor sneen havde ligget længe samt var smeltet sent i geddernes gydeperiode, der havde der været god ynglesucces for gedderne. Her kunne han observere markant mere geddeyngel.
Succesfulde geddegydninger efter isvintre
Det gav god mening med førnævnte nøgletal i mente: Ved den øgede ferskvandsafstrømning i foråret efter isvintre, var der succes med klækningen. Det var værd at undersøge, og jeg begyndte nu at kigge på, hvornår der havde været isvintre. Det kom der følgende ud af: Jeg koncentrerede mig om de isvintre, jeg selv kunne huske, nemlig dem i 1982, -85, -86 og -87, samt 2010, -11 og -12. 2012 er dog ikke kategoriseret som en isvinter, men fra medio januar til medio februar styrtdykkede temperaturen, og en dyne af sne lagde sig over området hernede. I midtfirserne var jeg teenager og havde fokus andre steder, men der blev fanget mange og store gedder i Præstø Fjord, som Niels Vestergaard bl.a. beskrev i en artikel i F&F dec. 1987. I 1993 var det slut, hvilket kunne læses i F&F i maj på Lokalrapportsiden for Sydsjælland, hvor en saltslåning satte ind. Gedderne var væk – igen.
Da brakvandsgeddefiskeriet sidst var vildt
Så gik der en hel del år igen, før der var en enkelt isvinter i 1996, og så kom vintrene fra ’10 til ’12 og lagde, i mine øjne, grunden til det fantastiske fiskeri, som vi netop har oplevet for et par år tilbage. Og fiskeriet var fuldstændig sindssygt! Min egen bedste fisk fra den periode var et veltrimmet muskelbundt på 100 cm rent taget under indian summer fiskeri sidst i september 2011. Og det fortsatte de næste år. Der var fangstgaranti og specielt aftenfiskeriet hen imod skumringen var vanvittigt. Der var gedder, der huggede eller fulgte efter i hvert kast, og man kunne blive helt mæt af at fighte fisk. Det blev bare ved og ved som en anden Duracell-kanin. Når man i dagslys sejlede afsted i jollen i raskt tempo hen over det lave vand, kunne man se gedder, der skød til højre og venstre og efterlade en karakteristisk siltsky på bunden. Drømmetilstande. Drømmefiskeri.
Når jeg forklarer, eller rettere prøver at forklare, følgende idé til andre, så har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at folk efter cirka 20 sekunder får det der ”hvad-snakker-du-om” blik i øj – nene. Også selvom det umiddelbart er personer, som har et godt grundlag for forståelsen af det, og også selvom logikken i det er lige ud af landevejen. Synes jeg. Hvorfor var der så mange ged – der i farvandene hernede frem til 1970, når nu gyde-/vådområderne var væk i 1960? Hvis man kigger på tabellen over isvintre på (længere nede), vil man se, at efter de meget hårde vintre under krigen, kom isvintrene næsten som per – ler på en snor frem til 1970. På trods af en stor saltslåning i 1951 kom gedderne tilbage, så man op gennem 1960’erne fangede enorme mængder: Min påstand er, at den relativt jævne forekomst af isvintre og den deraf følgende øgede afstrømning af ferskvand i foråret, sikrede bestanden.
I Morten Stenaks bog: “De inddæmmede landskaber” findes dette kort. Landvindingerne af Røddinge-Askeby Sø og Borre Sømose, begge på Møn, fremgår ikke af kortet.
Den store saltslåning i brakvandet
Saltslåningen i 1970 bankede gedderne helt i bund, gydeområderne var landvandet og udeblivelsen af isvintre op gennem 1970’erne gjorde, at gedderne ikke kunne få fodfæste. Så kom 1980’er-isvintrene og et opsving et par år senere, og senere igen 2010’er-isvintrene med endnu et opsving. Nu er det ikke just en videnskabelig undersøgelse, jeg har foretaget. Med kun to perioder i nyere tid med en sammenhængende række af isvintre, er mængden af empiri ikke ligefrem overvældende. Så min konklusion kan sagtens behæftes med usikkerhed. Men – da begge perioder er blevet efterfulgt af ret markant tilvækst i brakvandsgeddebestandene, så vil jeg mene, at det med over – vejende sandsynlighed kan konkluderes, at han havde ret, ham erhvervsfiskeren med sin skarpe observation om øget gydesucces blandt brakvandsgedderne i forbindelse med isvintre.
Geddefangsterne i det brakke er nu igen klinget af, og vi har ikke haft isvintre siden 2012. Stege Nor er epicentret for brakvandsgeddebestanden, og har med al sandsynlighed været det siden 1960. Blandt andet Brakvandscuppens faldende fangsttal indtil den stoppede vidner om tilbagegangen, og bestanden i mit lokale geddevand, Præstø Fjord, er blot en skygge af sig selv. Når jeg tænker på, hvor mange gedder der var dengang i 2013-14 år siden, og på hvordan det er nu, så fortæller det mig noget om, hvor stor en rekruttering, der er behov for – blot for at kunne bevare status quo. Spørger du mig vil de sløje tilstande fortsætte, med mindre vi får isvintre eller får genetableret vådområderne.
Flere vådområder for at sikre brakvandsgedderne
Isvintre, der skal være med til at sikre fremtidige geddebestande ved Sydsjælland og øerne, er desværre næppe værd at satse på, når vi tænker på den globale opvarmning. Flere vådområder er derfor fremtiden, hvis der skal sikres en permanent bestand af brakvandsgedder til glæde og gavn for alle. Og så skal der lige tilføjes de øvrige gevinster ved vådområder, som optag af næringssalte og øget fugleliv, planter, blomster, insekter – biodiversitet. Det er den ene naturperle efter den anden, der kunne genopstå for ganske overskuelige midler, og det er temmelig små penge, der kræves for blot at kunne tilbagelægge nogle af de mange hektar indvundet land. Det kræver kun velvillige lodsejere samt, at der bliver taget en beslutning om at afsætte disse midler, så man atter kan se kæmpegedder demonstrere deres magt i Storstrømmen.
nov 3, 2021 | Nyheder
Det er ikke kun i Danmark, at Østersøens brakvandsgedder har trange kår. Derfor har man på tysk og svensk initiativ netop planlagt et større symposium om den ikoniske grønne fisk, hvor forskere, interessenter og andre med interesse for brakvandsgeddernes biologi, økologi, evolution, udnyttelse og forvaltning, kan udveksle forskningsresultater, meninger og idéer.
Symposiet om Østersøgedderne vil blive afholdt fra klokken 9-13 den 23, 25 og 26 november 2021 ved hjælp af et on-line konference-system. Det virtuelle arrangement afholdes på engelsk.
Undervejs vil der blive diskuteret alt fra ægprædation til sæler – og det tilstræbes at opbygge et netværk mellem deltagerne for på sigt at udvikle en større videnbase, der kan støtte op om en mere bæredygtig forvaltning af brakvandsgedderne i fremtiden.
On-line konferencen er organiseret af Leibniz-Institute of Freshwater Ecology and Inland Fisheries samt Swedish University of Agricultural Sciences og Linnaeus University.
Læs mere her.
dec 8, 2020 | Nyheder
Sådan lyder det på DTU Aquas hjemmeside fiskepleje.dk – Fiskeriet kan være godt, men viden om brakvandsgeddernes biologi og bestandenes tilstand er mangelfuld, skriver de og fortsætter: – Her kan data fra fisketure efter brakvandsgedder, indrapporteret til Fangstjournalen, bidrage. Vi kan få viden om, hvor langt der er mellem gedderne, og hvordan de vokser. Nogle brakvandsgedder er desuden mærket med særlige mærker, og får vi indrapporteret fangststed og mærkenummer, bliver vi klogere på, hvor meget gedderne bevæger sig rundt.
– Bestandene af brakvandsgedder omkring Sydsjælland og øerne er historisk set gået meget tilbage. Blandt andet derfor er der forbud mod at hjemtage gedder i 4 områder ved Sydsjælland og Møn. Vi har brug for mere viden for at forstå mulige årsager til tilbagegangen. I den forbindelse kan lystfiskere bidrage med vigtig viden om brakvandsgedder i danske farvande gennem deres brug af Fangstjournalen, slutter de.
Du kan lige her se en video, hvor du tager med Nick og Fangstjournalen på tur og se, hvor nemt det er at hjælpe med data, der kan bidrage med at holde øje med bestandene.
jan 31, 2020 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
De vestjyske fjorde har et svimlende potentiale for det vildeste predatorfiskeri, der i skrivende stund stort set er uudnyttet. Vi har kigget et par lokale eksperter i kortene – og taget pulsen på fjordene.
AF JENS BURSELL
Klaus Lundfold med en flot brakvandsgedde på 11,7 kilo fra Ringkøbing Fjord taget på wobler.
SOLEN BLINKER i bølgerne og på trods af, at der er et mikroskopisk snert af forår i luften, er det bidende koldt på denne smukke dag i februar: – Humøret er højt, på trods af at det er svært fiskeri, fortæller Klaus Lundfold fra Rapala Pro Team om sin seneste tur, der sammen med Dennis Kolind Rasmussen er taget endnu en tur ud for at udforske mulighederne for et par gode gedder på en af landets største brakvandsområder – Ringkøbing Fjord. – Som det så ofte er tilfældet lige inden legen, er det på ingen måde let at få gedderne i tale, så jeg rigger om til en lille delikat wobler, for at se om det er det, der skal til, fortsætter Klaus.
VI ER I RINGKØBING FJORD nærmere betegnet den lille smalle vig, der udgør det sydligste hjørne af fjorden – også kaldet Nymindegab. Før slusen i Hvide Sande blev lavet, var det her, at den mægtige Skjern Å havde sit udløb i Vesterhavet – og lige præcis her, at laks i stride strømme trak op i åen. Sådan er det ikke mere. Nu står de og venter på, at sluserne åbner ved Hvide Sande – hvorefter de tager turen direkte over fjorden over til den nuværende udmunding af åen sydvest for Skjern.
PLUDSELIG giver det et dunk i stangen. – Det er vist en stor aborre, griner jeg til Dennis, der lige er et øjeblik om at fatte joken… Men – selvom jeg godt ved, at det på ingen måde er en aborre, går der alligevel lige lidt tid før jeg indser, at det er en større gedde. Bevares – den tager nogle gode ryk, men det er først, da den kommer op i overfladen ved bådsiden, at jeg fatter, hvor fin en fisk det er. Fisken er kort og kompakt med en enorm bredside samt den vildeste bredde over nakken. – Fuuuck hvor er den stor, råber Dennis og gør klar med nettet, der kort efter omslutter den flotte gedde, som tydeligvis snart er på vej på leg. Fisken er helt klart den største, vi har været i kontakt med på vores ture til Ringkøbing Fjord.
Den lille Rapala Shadow Rap i aborrefarven – er monteret med ekstremt små og tynde kroge, der bliver totalt kvast, idet fisken bakser rundt i nettet. Det gode er, at fisken hurtigt afkroger sig selv – så vi er klar til en kort fotosesion, inden den tromletykke madamme på 11,7 kilo forsigtigt glider tilbage i vandet igen.
– GEDDEFISKERIET i fjorden kan være virkelig godt, når man finder fiskene, men som det er lige nu, skal der arbejdes lidt for det, indrømmer Klaus. Der er tale om ekstremt store vandområder, som skal afsøges for at få jackpot – og fiskene er udsat for et enormt fiskepres fra de lokale garnfiskere, forlyder det fra flertallet af de personer, Fisk & Fri har snakket med.
Bestanden er derfor langt, langt fra hvad den kunne være, men det vender vi tilbage til. Blandt de mest sikre spots er områderne omkring Nymindegab og Værneengene i sydsiden, samt Grisehalen, hvor Von Å, der kommer fra Stadil Fjord, løber ud i Ringkøbing Fjord, afslører Klaus. – Men – der bliver fisket ekstremt lidt af lystfiskere i fjorden – og det er helt sikkert, at hvis fiskeriet blev udforsket noget mere, ville der komme en masse nye hot-spots og pladser i spil.
NYMINDEGAB er en langstrakt indposning på fjorden, forklarer Klaus. – De fleste steder er der 1-1,5 meter dybt, men der er enkelte huller på 2-3 meters dybde. Flere steder kan man fiske fra land, men det er helt klart lettest, hvis man har flydering, kajak eller endnu bedre en båd.
SYD FOR NYMINDEGAB ligger der en række langstrakte strandsøer med forbindelse til fjorden, fortsætter Klaus. – Her trækker heltene op for at gyde om vinteren, og når det sker, så følger gedderne lige i hælene på dem. På dette tidspunkt kan der være rigtig godt med fisk inde i de små søer, hvor der er frit fiskeri. Vi har hørt om fisk op til 7-8 kilos klassen taget på lystfiskergrej. Lige uden for udløbet i Nymindgab kan der være både mange og store fisk. Der var således en garnfisker, der ved at sætte net op langs sivene et forår fangede intet mindre end et ton gedder på blot én dag – og heriblandt en god håndfuld fisk over de magiske 10 kilo, slutter Klaus.
Finn Sloth med flot vestjysk brakvandsgedde.
DEN STØRSTE FISK, som jeg har hørt om var en 125 centimeters gedde taget på dørg ude i midten af fjorden, supplerer Morten Beck Nielsen, men der kan være taget masser af de lokale uden af man ved meget om det. Eller som Nikolaj Korsholm siger “når folk holder på snakken – er er oftest noget om snakken”… Skaven Huse er et andet sted, hvor man ofte kan finde gedder, fortæller Jakob Sørensen, der også i en periode har givet den gas i området omkring fjorden. Han har især fisket meget inde i Von Å, hvor man har fanget massevis af mindre aborrer op til kiloet – samt en super flot gedde på 12,8 kilo.
VON Å er som sagt forbindelsen mellem Ringkøbing og Stadil Fjord. Her kan være rigtig godt med fisk. Selvom der er enkelte steder, hvor man kan fiske fra land, så er det – også her – helt klart mest effektivt at fiske fra båd. Enkelte steder krydses åen af broer, som man selvfølgelig også kan fiske fra, hvis man har lyst.
STADIL FJORD er ikke nær så stor som fx Ringkøbing Fjord, men også her er der mange uudnyttede muligheder for både gedde og aborrefiskeri. Jesper Blom og hans kammerater har fået mange fisk i fjorden – toppet af hele fire fisk mellem 10,0 og 10,2 kilo. – I flere af de små vige har vi haft et virkelig underholdende fiskeri med mange mindre-mellem fisk op til 7-9 kilo, men alle de store har vi fået ude på åbent vand, fortæller han.
Det lave vand har især givet fisk forår og efterår – om sommeren bliver der simpelthen for varmt og iltfattigt inde på det lave. Er man til medefiskeri, er der også fantastiske muligheder med suder i 3-4 kilos klassen og massevis af 5-6 kilos brasen!
Desværre er der mange garnfiskere, der sætter net langs sivene og tolder urimeligt hård på fiskebestandene. Ofte sættes lange garn lige uden for sivene, hvorefter de sejler igennem sivene og jager fiskene direkte ud i nettet, slutter Jesper. På redaktionen har vi hørt om gedder op til 120 cm fra Stadil Fjord.
Marc Skovby med fin brakvandsgedde fra Nissum Fjord taget på flue.
NISSUM FJORD er så vidt vi har kunnet pejle os ind på, der hvor gedderne er lettest at finde, og her har vi i nyere tid hørt om lystfiskerfangede gedder på den rigtige side af de 10 kilo. Ifølge en gammel artikel fra Jens Ploug Hansen blev der engang taget to gedder på 16 og 18 kilo i sydvestenden af fjorden. – Groft sagt har vi kunnet finde gedderne mere eller mindre overalt, og vi har sjældent haft nulture, fortæller Marc Skovby, der har fisket en del i området.
FISKEBESTANDENE i Ringkøbing Fjord er dog langt fra det, som det kunne være. – Erhvervs- og bierhvervsfiskeriet er godt på vej til at forarme og ødelægge fiskeriet i området totalt, forklarer den dygtige, lokale fritidsfisker Jacob Bramming, der har fisket på fjorden i flere år. – For nu at sige det lige ud, så bliver der sat helt ufatteligt mange ulovlige garn i Ringkøbing – og de tilstødende fjorde, hvor der bliver set stort på alt, hvad der hedder regler, fredningstider og fredningsbælter. Der er ingen kontrol med det overhovedet.
– Når vi ringer til fiskerikontrollen i Esbjerg, så sker der lige præcis intet, fortsætter Jacob. – Erhvervs- og bierhvervsfiskerne ved, at kontrollen er så godt som ikke eksisterende, og derfor gør de i praksis lige, hvad de vil. Det går i den grad ud over fiskebestandene, som skranter i forhold til, hvordan de kunne have haft det. På havnen kan enhver se, at fiskerne skynder sig ind i deres private biler med massevis af store sække og kasser af ulovligt fangede fisk. Og anmelder man det til politiet, så sker der heller intet. Fritidsfiskerne bliver meget ofte truet af erhvervsfiskerne, og det er helt normalt, at de ødelægger fritidsfiskernes garn og matriel.
Morten Bech Nielsen i gang med at afsøge en lille vig ved Nymindegab for brakvandsgedder.
– DET SORTE SALG af fisk er yderst omfattende, hvilket gælder alt fra gedder og aborrer til laks og havørred, beretter Jacob. – Nettene bliver i stor stil samt helt bevidst – sat ulovligt direkte i trækruterne for laks og havørred. I havnene på østsiden af fjorden kan turisterne købe lige så mange “sorte laks” de orker til 1000 kroner stykket – på trods af omsætningsforbuddet! Hvordan kan det være så svært at stoppe? – Når fiskerne renser deres net for tang, går der ofte – flere hundrede smolt tabt pr net som renses, pointerer Jacob. – Det er ikke bæredygtigt, men et groft misbrug af naturen. Alle ved det, men ingen tør sige noget, og ingen gør noget. Det hele virker nærmest som én stor mafia, hvor fiskere, politi, fiskerikontrol og politikere dækker over hindanden. Vor herre til hest, slutter Jacob Bramming.
POTENTIALET for det vildeste predatorfiskeri i fjordene er helt klart til stede. Rovfiskene er der, byttefiskene er der – og de fysiske rammer i fjorden er der. Alt hvad der skal til er, at politikerne vågner op, tager ansvar og får sat en stopper for ulovlighederne.
Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ville det give stor mening at øge kontrollen samt forbyde alt erhvervsfiskeri i fjordene. Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjord har potentialet til at kunne byde på Europas bedste predatorfiskeri, hvis man sætter en stopper for erhvervsfiskeriet i fjordene. Det ville også give lakse- og havørredbestandene i åerne det vildeste boost – alt sammen til glæde for ikke blot danske lystfiskere, men også for alle de udenlandske turister, der ville stå i kø for at komme ud og fiske – samt lægge en masse skillinger i lokalmiljøet.
Ringkøbing Fjord
Brakvands fjorden, der er 30 kilometer lang og 100 kilometer i omkreds, adskilles fra havet af den 1-2 kilometer lange klit Holmsland Klit. Fjorden er med sine 300 kvadratkilometer landets største strandsø og dybden er de fleste steder 1-2 meter. Der er dog to dybe huller på 4-6 meter i nord og sydenden.
Udløbet har gennem tiden ligget flere forskellige steder, men siden 1931 har det været Hvide Sande Kanalen og slusen, hvor vandet er løbet ud. Fjordens vådområder er beskyttet efter RAMSAR-konventionen, hvor Tipperne og Værneengene er kerneområderne. Tidligere har der været iltsvind og fiskedød i fjorden, men siden midten af halvfemserne, hvor man har lukket mere saltvand ind, er vandkvaliteten blevet bedre, og fiskebestandene har været i kraftig vækst. Desværre er de voksende bestande dog også hurtigt blevet fisket ned igen af garnfiskerne, men de fysiske forhold for en stor stand af rovfisk er helt klart tilstede, hvis man får begrænset eller stoppet især erhvervs- og bierhvervsfiskeriet.
Stadil Fjord
Fjorden, hvis vand er meget brakt, er i praksis en ferskvandssø. Den regnes derfor som Danmarks næststørste sø efter Arresø på Sjælland. Arealet er 18,5 kvadratkilometer svarende til 1730 hektar. Maksimaldybden i den næringsrige sø er 2,5 meter. I fjorden findes en 170 hektar stor ø – Hindø – der er forbundet med land via en lav bro.
Fjorden hang oprindeligt sammen med Ringkøbing Fjord, men da vandstanden faldt på grund af afvanding, var Von Å den eneste forbindelse mellem de to fjorde. Stadil Fjord, der tidligere har været ret forurenet, er i dag en af Danmarks reneste søer. Åerne Madum Å, Tim Å, Sund og Hover Å har alle deres udløb i fjorden, der er beskyttet efter RAMSAR-konventionen. Fjorden er desuden EF-beskyttelses- og Natura 2000 område.
Slæbesteder rundt om fjordene
Rundt omkring ved de store vestjyske fjorde er der en del slæbesteder som dette.
Ringkøbing Fjord: Bork Havn, Skaven Havn, Stauning Havn, Ringkøbing Havn, Hvide Sande Havn og Nymindegab. Ved sidstnævnte er der dog stejlt stabilgrus, så den er bedst til mindre joller eller en stor firehjulstrækker.
Stadil Fjord: Agersbæk Havn. Røjklit Havn er et fint slæbested og der er shelters og toiletbygning, så her kan man fint tage en overnatning. Alrum Strand er en sandstrand, der kræver 4-WD.
Nissum Fjord: Felstedvej, Sønder Nissum Nørhedevej, Thorsminde, Helm Klitvej, Harpøtvej og Bækbyvej.
Fiskeret
Generelt er fiskeriet i Ringkøbing Fjord, Stadil Ford og Nissum Fjord frit fiskeri, og det eneste du skal have af tilladelse er et ganske normalt statsfisketegn.
Sikkerhed
Hvis du fisker tæt på land kan du selvfølgelig vade, bruge flydering eller fiske fra kajak. Men – vær klar over, at der er tale om ekstremt store og vindeksponerede områder, hvor bølgerne lynhurtigt kan rejse sig – og så er man på herrens mark langt fra land. Netop fordi der er så lavvandet bliver bølgerne både høje og krappe, så vær på vagt. Fisker du langt ude er du derfor mest sikker i en større båd med redningsvest på – og gerne en tørdragt I vinterhalvåret. Tjek altid lokalvejrudsigten grundigt inden du tager afsted.
