Populationerne af brakvandsgedder i den sydvestlige del af Østersøen er særligt sårbare, da de lever i et grænseområde, hvor saltpromillen er lige på grænsen af, hvad de kan klare. Og det kan give problemer, når der kommer øgede mængder af saltvand – eksempelvis under en storm.
Seneste videnskabelige studie af fiskene kommer fra Tyskland og er netop publiceret i form af et preprint af artiklen “Combining movement ecology and genetics to understand the ecology and evolution of a freshwater top predator (northern pike, Esox lucius) that has colonized brackish lagoons in the southern Baltic Sea: implications for management and conservation of weakly connected metapopulations”.
Formålet med studiet har været at via akustisk biotelemetri og genetiske prøver ved Rügen at belyse populationernes økologiske og genetiske sammenhængskraft for dermed at få et bedre indblik i, hvordan man fremover bedre kan beskytte bestandene.
Resultaterne peger på, at bestandene i høj grad består af mindre lokalpopulationer med en ringe grad af udveksling det meste af året. Der var dog en højere grad af opblanding af fiskene i gydetiden – blandt andet fordi gedderne migrerer til egnede gydeområder – hvad enten det er op i åer og oversvømmede enge – eller særligt velegnende brakvandslaguner med meget lav saltholdighed. Som i Danmark har man kunnet konstatere, at nogle stammer primært gyder i ferskvand og nogle i brakvand, hvilket yderligere bidrager til at adskille de enkelte småbestande både fysisk og genetisk.
De adfærdsmæssige og genetiske træk, som afdækkes i undersøgelsen, peger på, at de enkelte lokale småbestande kan have meget svært ved at komme sig hurtigt, hvis først de er presset i bund. Af samme årsag kræver en god forvaltning af bestandene, at man nøje følger de enkelte lokalbestande og løbende har styr på de forskellige faktorer, som influerer på dødeligheden. Samtidigt er det vigtigt rent fysisk at sikre fri adgang til alle egnede gydeområder for at øge lokalpopulationernes muligheder for at regenerere – og på den lange bane sikre høj genetisk diversitet i bestanden.
Læs mere om undersøgelsen her.
FOTO: JENS BURSELL
