sep 18, 2025 | Nyheder
Så er fiskeriet efter kvotetun til hjemtagning med basis i Gilleleje forleden stoppet ved 17 hjemtagne tun, som vejede helt op til 397,5 kilo og hele 289 centimeter. Fiskene blev fanget på blot en uges tid, og der var en del af de 30 både, der havde fået tilladelse til kvotefiskeri, som stod i venteposition, da kvoten var i hus, og som derfor desværre ikke kom afsted.
Fiskene får nu en pause, indtil fiskeriet igen starter med base i Helsingør fra den 27. september til den 5. oktober. Denne gang er det DTU mærkningsprojekts sidste heat af mærkningen. Vi må håbe det går bedre her, for i det første mærkningsfiskeri ved Skagen, blev der kun mærket lidt over tredive tun, hvilket er markant færre tun end de foregående år – bl.a. på grund af svære vejrforhold. Noget tyder dog på, at der er lidt færre tun i Øresund end sidste år ved samme tid – måske fordi mange af fiskene er stoppet op ud for Norges kyst, hvor der er meldinger om kæmpestore flokke på jagt efter føde i overfladen.
En af de seneste udmeldinger fra DTU Aqua, der kører tunmærkningen, er, at der snart er så mange tun, at man i deres optik godt kan forsvare at fiske efter dem i lidt større skala. ”… tunen trives i så høj grad i Danmark, at vi sagtens kan få gang i en dansk tunindustri og dermed få danskfanget tun på gaflen.” udtaler Kim Aarestrup således til dr.dk, der også citerer ham for at sige, at Danmark godt kunne have nogle tunkvoter i stil med de norske og islandske, der er hhv 364 og 220 ton.
Det bliver spændende at se, hvordan tunfiskeriet i Danmark tager form over de kommende år. Forhåbentligt bliver det et fiskeri, der i modsætning til nu, er frit for alle, som opfylder kriterierne for at kunne fiske sikkert og bæredygtigt efter fiskene – og ikke kun dem, der er eller har været med i tunprojektet. Retten til at kunne fiske tun skal ikke være noget, som DTU tager ejerskab på – og det bør ikke være et fiskeri, der indordnes efter mærkningen. Som det er nu, stiller DTU Aqua eksempelvis krav til at skipperne skal deltage i Skagensfiskeriet for også at kunne fiske i Øresund – også selvom man bor på Sjælland. Og netop dette urimelige krav, kan gøre det alt for dyrt at deltage – hvilket i praksis kan udelukke ellers kompetente bådfiskere fra at deltage.
Fremover bør det være sådan, at danske lystfiskere, der fisker tun, selv skal kunne bestemme hvor de vil fiske, om de vil deltage i mærkningen eller om de vil fiske for sig selv uden en masse unødvendige ekstraudgifter på grund af DTUs krav til tunbådene. Og lodtrækningen til kvoten, hvor alle bør kunne deltage, bør foretages af uvildige folk, som ikke er en del af DTU Aquas projekt.
Allerede på lørdag starter svenskerne deres tunmærkningsprojekt.
Vi ses derude . Jens Bursell
Læs om den tungeste dokumenterede tun i Danmark på 397,5 kilo, som blev fanget af Henrik Winther i sidste uge her.
Læs om 2025 tunkvoten her.
FOTO: BETTINA PEDERSEN
sep 18, 2025 | Nyheder
Der har været meget snak om et fald i lakseopgangen ved de vestjyske åer over de sidste par år, hvilket har ført til et påbud om, at alle laks her i 2025 sæsonen skal genudsættes i Skjern Å. Indtil videre er der pr dags dato fanget og genudsat 638 laks fra åen. Heraf har 13 fisk været over meteren med de tre største på 131 cm til Arian Kool fra Holland, 124 cm til Jørgen Topp Jørgensen og 113 cm til Jonas Poulsen.
– Selvom fiskeriet selvfølgelig ikke er lige så godt som i fx 2021, så har 2025 sæsonen faktisk ikke været helt lige så dårlig, som man har kunnet frygtet, siger Kenny Frost fra Laksens Hus, der har sin daglige gang ved åen. Faktisk ser det ud som om, at der pt er fanget i omegnen af 30 % flere fisk end samme tidspunkt sidste år. Og det på trods af, at der virker til at være færre fiskere ved åen, så fiskene er der.
– Laksene opfører sig underligt, og de går mere under radaren, end vi er vant til, hvilket måske også er årsagen til, at vi ser færre ved åerne, fortsætter Kenny. – Det giver sig blandt andet til udtryk ved, at vi ser markant færre fisk springe i åen end normalt. Personligt tror jeg, at udfordringerne ved Hestholm Sø i deltaet er en del af forklaringen, fordi fiskene – på grund af fejlvandring op i søens vandrige afløb, splitter op når de skal retur til åen via små passager mv i sivene mellem søen og åen. Det giver en mere spredt opgang af fisk, som i højere grad går alene, hvilket giver mindre aggressivitet mellem standfisk og optrækkende fisk, som igen fører til færre springende fisk – og måske også færre fisk, der hugger af irritation/aggression, slutter han.
Det bliver spændende at se hvordan det går med fiskeriet i resten af sæsonen, der slutter den 15. oktober.
Læs om efterårsfiskeriet efter laks i Skjern Å i denne fede artikel af Terkel Broe Christensen.
Kenny Frost fra laksens Hus med en flot Skjernålaks taget på flue.
jun 20, 2025 | Nyheder
Bestandene af pukkelaks, der er en stillehavslaks, som ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, har over de sidste mange år spredt sig gradvist så langt nordvestover via russiske udsætninger, at de oftere og oftere ses vandre op i norske, islandske og sågar danske åer. De har en toårig livscyklus, så det er typisk hvert andet år i ulige år, at den usædvanlige gæst fanges i danske åer. Laksen dør typisk efter gydningen, når den er to somre gammel.
Sidste gang pukkelaksen var her, det var i 2023. Her var der også var virkelig mange i Norge, hvor Jesper Fohrmann fangede den flotte fisk på flue, som du ser på fotoet ovenfor. Det er ofte i vestjyske vandløb, at der har været fanget pukkellaks i Danmark, og da cyklussen som nævnt er to-årig, så forventer man, at fiskene måske dukker op igen her i 2025. Hvis du fanger en, så er DTU Aqua, der moniterer de danske fiskebestande, meget interesseret i en indrapportering, da den potentielt set på sigt måske vil kunne have en negativ effekt på de danske vandløb, hvis forekomsterne gradvist øges.
Fanger du en pukkellaks, som smager fint, bør den aflives, da den er uønsket og som sagt ikke er hjemmehørende i Danmark. Send meget gerne en fangstrapport til Fisk & Fri, så den kan deltage i drømmerejsekonkurrencen til Amazonas sponsoreret af iFish Travel – og i forhold til registrering kan du indrapportere din fangst til DTU Aqua her.
Læs om de danske pukkellaks i 2021 her.
Læs mere om pukkellaksen i Danmark her.
maj 28, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Som vi har skrevet om tidligere her på fiskogfri.dk, har der desværre været en markant tilbagegang af lakseopgangen i de vestjyske laksevandløb her de sidste par år. Her får du et rids over laksesæsonen 2025 i de vestjyske åer, hvor det – indtil videre – har været en sløv start.
AF JENS BURSELL
Det er gået langsomt med fangsterne – dog nogle steder mere end andre. Bedst er det uden tvivl gået i Storåen, hvor der pt er landet 144 laks med to topfisk på 110 centimeter til hhv Ole Christiansen på spin og Lars Hansen på spin. Ud over disse er der i åen, som løber igennem Holstebro, landet ni laks over meteren på 100, 3 x 101, 103, 104, 106 og 2 x 108 centimeter.
Skjern Å havde en sløv start – men der er dog kommet lidt mere gang i den – blandt andet med den helt ufattelig flotte 124 centimeters laks på cirka 20 kilo som Jørgen Topp Jørgensen landede på sin klasse 7-8 fluestang i fredags. Læs hele historien om denne drømmelaks på fiskogfri.dk her. I alt er der i 2025 taget 85 laks med fem fisk over meteren, som alle er genudsat, fordi der udelukkende er catch and release i åen i år på grund af den skrantende bestand. Ud over den helt store er der således taget fisk på 100, 104, 112 og 115 centimeter. Pt er der landet 11 havørreder i 2025.
I Varde Å er der taget 50 laks – dog kun med to over en meter på 101 og 115 centimeter – sidstnævnte på flue. 26 af laksene er hjemtaget. I åen er der endvidere taget otte havørreder, hvoraf to er hjemtaget.
I Ribe Å er der fanget 32 laks op til 107 centimeter taget på orm af Mikkel Jepsen. Ud over denne er der kun taget en fisk over meteren i systemet. 22 af laksene blev hjemtaget, og kvoten er stadig åben på de fleste stræk. Desuden er der landet 40 havørreder hvoraf 33 er hjemtaget.
I Kogeåen er der taget 20 laks op til 106 cm – en laks taget på orm af Dennis Hynkemejer. 16 af laksene er hjemtaget. Udover disse er der landet 5 havørreder som alle er hjemtaget. I Sneum Å er der taget otte laks op til 92 taget af Kim Nielsen på orm i går – alle hjemtaget. Laksekvoterne er stadig åbne. Der er taget tre havørreder, hvoraf to er hjemtagne.
Et par ord om laksesæsonen 2025 fra Kenny Frost & Laksens Hus
– Som det sig bør var forventningerne til årets premiere skruet godt op, skriver Kenny Frost, fra Laksens Hus, der ligger lige ved Skjern Å. – Trods et par nedslående sæsoner, skal der meget til ikke at finde håb efter en lang vinter, hvor laksefiskeri har været konverteret til drømme gennem bøger og snak med andre laksehungrende ligesindede. Vandstanden i åen var lav i forhold til de foregående år, og om det var med til at sætte forventningerne op er svært at sige. Men der er ingen tvivl om, at den noget lavere vandstand, højest sandsynligt ville få laksene til at blive i den nedre del af åen og hermed være mere koncentreret.
– På premieredagen var pressen mødt talstærkt op, og alle journalister forventede nok bekymring og klagesang, da det ofte er ulykker og bekymringer der desværre vækker danskernes interesse. Men her måtte de skuffende lægge øre til en daglig leder af Laksens Hus som var optimistisk og havde stor tro på, at den foregående sæsons drastiske nedgang, var et overstået kapitel og, at vi nu så ind i en fin sæson ved åen.
Af al glæde er forventningsglæden størst, og uden tro på fiskeriet vil enhver fisketur forringes væsentligt. Så trods en skuffende 2023 og en katastrofal 2024 var der alligevel spor af lys i tunnelen.
– I maj 2022 blev et af de store overløb ind til Hestholm lukket af med store faskinepæle, der blev spulet ned og lukket af til indløbet ved Balletten. Derfor var overløbene ind til Hestholm Sø minimale i 2023, og smoltudtrækket har derfor haft gode forhold til at finde ud til havet. Hvis dette var tilfældet, må vi forvente en god opgang af laks som har været to år i havet. Disse fisk kommer normalt først i maj/juni måned med nogle få frontløbere fra sæsonstarten. Udtrækket i 2022 må derimod forventes at være væsentlig reduceret, da overløbene i foråret 2022 var kraftige. De har formodentligt suget en masse smolt på afveje ind i vådområdet, som dermed er blevet mad for skarv, fiskehejrer, måger, gedder og aborrer. Så med en viden om dette, vil sæsonen 2025 sandsynligvis blive præget af laks, som har opholdt sig to år i havet. Når forventningerne alligevel blev skruet i vejret til den tidlige start, skyldtes det ikke et rationale, men blot et håb og naiv drøm om at vi kunne forsætte af den vej vi sluttede i 2022 hvor laksefiskeriet i Skjern Å var på sit højeste, og vi landende hele 1911 laks.
En skuffende start på laksesæsonen 2025
– Sæsonstarten blev en meget skuffende affære, og ikke mindst var det frustrerende at høre, at der i Storåen, på premieredagen, blev fanget lige så mange finneklippede laks, som vi fangede laks i Skjern Å. Storåen har ikke sat laks ud siden 2017, og derfor må det være laks fra enten Skjern Å eller et af de andre lakseåer fra det sydvestjyske. Udsætningerne kommer åbenbart tilbage, og vi regner med, at der vil være en fejlvandring på mellem 10 – 20 %. Derfor er det også bekymrende, at vi ikke fik de 80-90% tilbage til Skjern Å,. Derfor tolker vi problemet som værende forankret i og omkring Skjern Å. For at få ligningen til at gå op, må der være en hindring i Skjern Å systemet
som bremser opgangen. I 2024 blev der målt en vandgennemstrømning i Hestholm Sø på hele 76,2 %. Det vil sige, at kun 23,8 % af vandet kom gennem Skjern åens nedre del. Når laksen svømmer op i åen, kommer den til en forgrening, hvor udløbet af Hestholm og Skjern Å mødes. Her kommer ¾ af vandet fra kanalen, så mon ikke at opgangslaksene ofte vælger turen i kanalen og ind i Hestholm Sø? Og hvad sker der så? Ja det ved vi endnu ikke, men vi har søgt om lov til at forsøge elfiske i søen.
Vi er i skrivende stund fem uger inde i sæsonen, og fangsterne er forventelige på denne årstid med dagsfangster på 2-4 laks. Teorien om, at udtrækket i 2023 har været godt, passer overens med størrelsen på de laks, som vi fanger. Ind til nu er 70 % af fangsterne laks med 2 havår (43 laks under 90 cm af i alt 61 laks). Sammenligner vi med rekordåret 2022, var der på samme dato 45 % af fangsterne laks med 2 havår(136 laks under 90 cm af i alt 299 laks). Vi har statistikker, som vi kan regne på, men det er og bliver et skøn på situationen. Noget af det vi ikke kan regne på, er den selvforstærkende effekt det har på fiskeriet, når der ikke bliver fanget ret mange laks. Fisketrykket
falder nemlig i takt med de manglende fangster. Et lille fisketryk har også indflydelse på fangsterne, og herved kommer vi ind i en ond cirkel, hvor lystfiskerne bliver hjemme på grund af sparsomme fangster, og det medfører, at der bliver fanget endnu færre laks osv. Nu kigger vi mod juni, som forhåbentlig vil give os et godt fiskeri på sommerlaksene.
FOTO ØTV: RUNE RASK. På billedet ser du sønnen Asger med en flot, nystegen laks fra Skjern Å på 90+. Dagen gav faktisk to laks på 90 og 92 cm.
FOTO ØTH: Jørgen Topp Jørgensen med arkivfoto af flot Skjernå laks taget på flue.
maj 27, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS
Det har været en lidt sløj laksesæson ved de vestjyske åer, men i fredags blev der omsider fanget en kæmpelaks i Vestjylland. Her får du – eksklusivt for fiskogfri.dk – historien om den mest opsigtsvækkende danske laksefangst i år – nemlig Jørgen Topp Jørgensens enorme 124 centimeters laks fra Skjern Å taget på en let # 7-8 fluestang!
AF JENS BURSELL
– LAKS ELLER PIGHVAR? Lige præcis det valg var ikke svært den 23. maj, fortæller han. – Det havde blæst voldsomt og regnet et par dage, så vandet var for uklart til pighvar. Der skulle derfor fiskes laks fredag morgen, efter at have lukket campingvognen ned i Bork Havn, hvor vi bor godt og har pighvar til den ene side samt laks til den anden.
– Men hvor skulle der fiskes? Jeg skulle til pighvar-workshop hos Korsholm kl. 12, og klokken var allerede 9.30. Fiskepladsen måtte derfor blive Det Lille Sving med parkering ved Kodbøl – ikke så langt fra Korsholm. Der var et stykke at gå henover engene, men heldigvis var der ingen andre fiskere ved det lille sving og det store sving så optaget ud.
– Vandstanden var meget lav, så jeg skiftede fra Zpey Hybrid Flyd S56 til Flyd S23 med et 2 meter T14 forfang med svejsede løkker fra Laksens Hus. Og så gjorde jeg noget, som jeg ikke plejer at gøre: Jeg kastede til modsatte bred fra starten ved udgangen af svinget. I premiere dagene havde jeg mødt en venlig fynbo, Jens Rasmussen, som fortalte, at han et par gange have fået fisk ved modsatte bred netop her. Så det skulle jeg også lige prøve. Det var i øvrigt også ham, der viste mig for et par år siden, hvordan man med Zpey hybrid liner kunne affiske egen bred effektivt ved at mende nedad og til sidst ud af for at komme fri af grøden.
– Så jeg fortsatte med et kast langt ind på det lige stykke efter svinget. Jeg har de sidste par ture mistet 3 ud af 4 laks, der huggede nedstrøms imod egen bred. Det var jeg grundigt træt af, og jeg havde derfor besluttet at følge en berømt skotsk ghillie’s anvisning, nemlig at man ikke må give modhug, lige når laksen hugger. Man skal stille og roligt tælle til 6! – sætte hånden på hjulet, og når linet er strammet så rejse stangen.
Det var denne simple flashabou rørflue, som Jørgen Topp Jørgensens enorme 124 cm laks fra Skjern Å huggede på. Øverst ser du den kæmpestore fisk på omtrent 20 kilo i vandkanten, inden den hurtigt røg retur, hvor den kom fra.
Da kæmpelaksen fra Skjern hugger fluen
– Omtrent 50 meter nedstøms Lille Sving skete der noget voldsomt. Ude i midten kom der et kraftigt hug, så der blev revet line af hjulet, og jeg fik et kraftigt rap over fingrene, da jeg prøvede at bremse med hånden. Huskede jeg Ghilliens råd? Nej, for stangen kom op lige med det samme, som jeg plejer med både laks og havørred. Og kroget blev den.
– Laksen fortsatte nedstrøms i høj fart, som kun en nykroget laks kan. Med hånden på hjulet fik jeg den dog stoppet efter cirka 50 meter. Så var det med at få line tilbage på hjulet, så jeg spolede ind, mens jeg gik nedstrøms. Laksen kom så i mod mig og gik dybt ubehagelig tæt på egen bred samt borede sig nærmest ned i bunden og stod så helt stille. Jeg gik så nedad. til jeg stod lige ud for den.
– Storlaksen var ikke til at flytte. Jeg var temmelig bange for, at den skulle få sig viklet ind i grøde, grene eller andet ved bunden og vi kunne jo ikke stå der hele dagen. Så jeg lagde hårdt pres på og prøvede at pumpe den op. Så flyttede den sig og tog og udløb i den ene og den anden retning. Og så ellers ned på bunden igen, hvorefter jeg pumpede til den flyttede sig igen. Det gentog sig en del gange, så det brugte vi en del tid på.
– Det blev den så træt af og svømmede frem og tilbage opstrøms samt nedstrøms – og over til den anden bred. Jeg fik et par gange et glimt af den samt dens enorme haleror og blev hurtigt klar over, at den var rigtig stor. Jeg havde ikke mit net med, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at få hjælp af en fisker med net, når den skulle landes. Der var dog ingen i nærheden, men jeg kunne se to hoveder oppe ved store sving, og den ene havde net med, så jeg råbte højt om hjælp, men der var ingen reaktion. Jeg råbte derfor meget højt og i lang tid.
Ingen hjælp til landing af storlaksen
– Til sidst vinkede en af de to til mig, hvorefter jeg var sikker på, at hjælpen var nær, men det var den ikke, for den fisker forsvandt, og noget senere kunne jeg se, at den anden fisker var på modsatte bred, så jeg måtte klare mig selv, men det har jeg nu også gjort en del gange. Det største problem ved det er dog bare, at det så bliver umuligt at tage bare et nogenlunde godt billede af laksen, da den jo ikke må komme op af vandet. Men det er et problem, der er til at leve med.
– Jeg begynde at se mig om efter et godt landingssted, mens laksen fortsatte sine udløb. Så fandt jeg et sted, hvor der var et plateau under vandet, hvor jeg ville kunne stå nede i åen i vand til lidt over knæene, når laksen skulle afkroges. Snart begyndte laksen at vise træthedstegn, og på et tidspunkt vendte den en solbeskinnet sølv blank bredside til tæt på overfladen. Da gik det op for mig, at den ikke bare var rigtig stor, men helt vildt stor. Laksen gik så lidt nedstrøms tæt ved egen bred og lavede nogle rulninger i overfladen, hvilket jeg følge var stærkt ubehageligt og med høj risiko for at miste den. Den stoppede heldigvis hurtigt. Denne laks sprang faktisk ikke på noget tispunkt ud af vandet, som jeg har oplevet med mindre laks, men det havde nok noget at gøre med størrelsen. Nu troede jeg, at fighten var ved at være forbi og landingen var nær. Men det var den ikke…Vi skulle nemlig helt over til modsatte bred og cirka 50 meter helt ned til svinget. Den svømmede nærmest oppe på bredden. Igen var jeg bange for, at den skulle vikle sig ind i noget, så jeg lagde hårdt pres på den. Jeg kunne dog ikke få den væk fra bredden, før den selv vendte ved svinget.
Den massive 124 cm laks på cirka 20 kilo (øverst) er langt fra den eneste fluelaks, som Jørgen har fanget ved Skjern Å – her ser du ham med en af de blanke fra arkivet…
Kæmpelaksen fra Skjern Å udtrættet efter 20 minutter med den lette fluestang
– Til sidst fik jeg den dog tilbage mod landingsstedet efter omtrent 20 minutters fight, hvor den gik frem og tilbage. Nu var tiden kommet til at lande den. Jeg fik trukket den ind til bredden forholdsvis roligt. Så tog jeg telefonen frem, holdt fat i linen med hånden, fik hovedet op på kanten af bredden – tog et billede, smed telefonen i græsset og hoppede så ned i vandet. Herefter tog jeg krogen ud, som sad i en skræmmende lille flig af munden….
– Jeg målte længden på laksen ved at holde stangbunden ned til halen, hvorefter jeg så, hvor næsetippen var på stangen. Øjeblikket efter vendte jeg laksen ud af, hvorefter den slog et slag med halen – og forsvandt i dybet. Det tog mindre end 1 minut, nok snarere nærmere 30 sekunder. Normalt plejer jeg at holde laksen i halen op mod strømmen indtil den svømmer væk, men denne laks kunne selv uden problemer svømme væk med det samme – nok fordi landingen var gået rigtigt hurtigt, og foto sessionen var meget kort.
– Det var skønt at se den svømme væk i fin form, så den forhåbentlig kan tage endnu en tur til Nordatlanten samt måske komme tilbage og sætte ny danmarksrekord. Det var den største laks, jeg har fanget, men hvor stor var den egentlig. For at få aflkaret det tog jeg op til Laksens hus, hvor jeg tænkte, at der nok skulle være et målebånd, og det var der da: Målingen viste 124 cm plus minus et par centimeter på grund af målemetoden.
Nu skylder jeg så kage til Kenny Frost og de venlige samt hjælpsomme mennesker i Laksens Hus. Og jeg nåede – lidt forsinket pighvar workshoppen hos Korsholm.
Fluegrejet som tyvekiloslaksen fra Skjern Å blev fanget på
Stangen var en Shakespeare Oracle Switch stang 11 fod til ca 700 kr og linen var Zpey Flyd synke 2-3. Forfanget var en synke 7 spids på 180 cm lavet af en af de hjælpsomme i Laksens Hus. Den var svejset i begge ender og det holdt- tak for det! Og fluen – hvor let kan det gøres… Det var en rørflue med en stump rød uldgarn, og kroppen var sparet væk. Hertil kom en 5 mm tungstens kugle, og et bundt Flashabou kobber. Denne flue kan bindes på 1 minut.
Faktisk gider jeg normalt ikke binde fluer, så jeg er gået over til simple flashabou fluer – typisk med tungstenskugle for at få den hurtigt ned. Jeg bruger også propeller få at give ekstra liv i det nogen gange lidt langsommere vand. Fluen tager et minut at binde. Billedet viser nok at udseendet ofte er temmelig ligegyldigt…
Hans Bluitgen Høyrup med sin flotte havørred fanget sammen med bedstefar Jørgen, der greb øjeblikket og arrangerede en hurtig fisketur med perfekt timing!.
Den største fiskeoplevelse i 2025 var ikke den største fisk
– Spørgsmålet er så – var det min største fiskeoplevelse? Nej – for den havde jeg med mit barnebarn i foråret: En onsdag i slutningen af marts skulle jeg lige checke, om der var havørreder i åen, hvor jeg fisker i Vestsjælland. Det var et langskud, for der var næsten ikke fanget fisk indtil da i åen. Der gik dog ikke et kvarter, før jeg havde fanget to på målet og en på 50 cm. Og det viste sig, at der var en del fisk flere steder i åen, hvilket er helt usædvanligt.
– Jeg har et barnebarn, Hans, på knap 8 år, som jeg har fisket med fra han var 3. Han har fanget krabber, hornfisk, skaller og aborrer. På kysten har han fanget et par undermålere i starten af marts i år. Han har været med i Skjern med prop og orm og fik lidt skaller. Han synes også, at det var sjovt at prøve min 11 fods switch stang, som han lærte at rullekaste med.
Mange fisk i åen – også med størrelse – her var en enestående mulighed
– Jeg ringede derfor til hans mor og spurgte, om han kunne få fri for de sidste skoletimer, så jeg kunne hente ham med det samme. Det var ok – så jeg hentede Hans ud af klassen og kørte tilbage til åen. Her fik han waders og bombarda rig på og fangede hurtigt en målsørred og var lykkelig.
– Så ville han gerne låne min fluestang, som han rullekastede med, og det lykkedes ham nogle gange at få fluen til den anden bred. Pludselig eksploderede vandet og Hans skulle nu fighte sin første større ørred. Han fik et par rap over fingrene, da ørreden tog et kraftigt udløb, men efterhånden fik han kontrol over den, og jeg var klar med nettet. Havørreden var 58 cm, og Hans dansede med det samme den vildeste krigsdans, så han er nok kroget for livet…
mar 17, 2025 | Nyheder
DTU Aqua, der står for overvågningen af de danske laksebestande, har netop udmeldt kvoterne for de Vestjyske åer i 2025 på baggrund af deres biologiske vurdering af bestanden i 2024. Her får du en kort opsummering af kvoterne baseret på DTU Aquas målinger og antagelser:
Storåen: Her vise laksebestanden ifølge DTU et fald på 14 % i forhold 2023 og 25 % i forhold til 2022 – hvilket tyder på et fald i bestanden, da man tidligere har vist en sammenhæng imellem fangster og bestandsstørrelse. Man peger især på en voksende bestand af bæverne, der med deres bo hindrer fri passage – samt skarvprædation.
2025 kvoten på 270 laks er derfor lavere end i 2024. Storåen har siden 2017 været anset som selvreproducerende, og der udsættes ikke laks.
Skjern Å: I 2024 var bestanden, hvoraf en del er udsatte fisk, på sit laveste punkt siden 2013. Hjemtagningskvoten i 2025 er derfor 0. Som presfaktorer nævnes især skarv, geddeprædation på smolt i Hestholm Sø – samt tab af laks i Hvide Sande slusen.
Varde Å: Fra 2019 til 2024 er laksebestanden i Varde Å gået tilbage med 37 % – og på baggrund af denne er 2025 kvoten sat lavere end i 2024 – nemlig til til 130 laks. Bland presfaktorer nævnes generelt skarv – blandt andet fra en eksplosivt voksende koloni ved Filsø.
Helt generelt nævnes forbedring af fri passage og forbedrede gydepladser som vejen frem til at skabe større og stærkere laksebestande i de Vestjyske laksvandløb.
Læs meget mere om 2025 laksekvoterne samt baggrunden her på fiskepleje.dk, hvor du også kan læse om laksekvoterne for 2025 i Kongeåen, Ribe Å, Brede Å og Sneum Å.
jan 1, 2025 | Nyheder
Så er 2025 ved at være 15 timer og 25 minutter gammel – og jeg er igen på pinden for at forsyne dig med masser af dugfriske nyheder, artikler og videoer på fiskogfri.dk. Hvis du har oplevet noget spændende ved fiskevandet i juleferien hører jeg meget gerne fra dig. Send et par gode fotos og 10-15 linjer til jb@fiskogfri.dk eller sms på 30 70 02 36.
Og – skulle du kede dig, når du plejer nytårstømmermænd i sofaen – så tjek de mange fede fiskevideoer på Fisk & Fris youtube her.
Vi ses derude – Jens Bursell
aug 29, 2024 | Nyheder
I forbindelse med EU-kommissionens udspil om Østersøens fiskeriforvaltning i 2025, som vi har fortalt om tidligere i forbindelse med forslaget om det totale stop for rekreativt laksefiskeri i den sydlige Østersø – er man også kommet med et udspil på, hvad der skal ske med lystfiskerfangster af torsk: Torskestoppet, som allerede har været implementeret i 2024 – fortsætter i uændret i 2025. Dette gælder alle de indre farvande som bælterne og Øresund.
Fisk & Fri har været i kontakt med EU´s talsmand, som udkrystaliserer udspillet således: ”The Commission proposes to maintain the existing measures for 2025 for western Baltic Sea cod, including the prohibition of recreational fisheries. That includes recreational catch-and-release fisheries of cod.”
Vi har talt med Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der også udtaler sig for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri: ”Vi er igen forundrede over, at vi ikke bliver hørt i denne sag, der er så afgørende for lystfiskeriet i Øresund. Samtidig undrer vi os over, at der fra politisk side ikke bliver gjort noget for at oplyse ICES om, at man ikke kan sammenligne Øresund med resten af den vestlige Østersø, da Øresund rent biologisk er et helt anderledes og meget sundere havområde end de øvrige områder. Eller sagt på en anden måde – der burde være lidt mere lempelige restriktioner i Øresund, så man med respekt for, at bestandene skal kunne komme sig, fremover kan dyrke et begrænset og bæredygtigt lystfiskeri efter torsk her.
Forslaget kommer til endelig afstemning og evt. vedtagelse i slutningen af oktober.
Læs om EUs forslag til laksestop 2025 i den sydlige Østersø her.
Læs mere om forslaget med totalt stop for torske og laksefiskeriet i den sydlige Østersø her.
– læs mere her
Der vil fortsat være et totalt stop for alt rekreativt torskefiskeri i de indre danske farvande i 2025, hvis EU-Kommissionens forslag vedtages til oktober..
