dec 20, 2020 | Artikler, Miljø og debat, SANDART
Over det sidste halve år har Fisk & Fri sat et knivskarpt fokus på den fagligt kritisable forvaltning af sandarten i Danmark – samt hvad man kan gøre for fremover at skabe bedre forhold for denne fantastiske sportsfisk. Vi har hørt hvad Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand Torben Kaas´s mener om sagen ud fra et overordnet politisk synspunkt – samt følger op med en biologisk perspektivering af DSF´s politik i januar 2021.
AF JENS BURSELL
SANDARTEN – og forvaltningen af den, har været omdrejningspunkt for en række artikler her på fiskogfri.dk i 2020. Eftersom Danmarks Sportsfiskerforbund har stået uden formand en stor del af året der gik, har det rent lavpraktisk – og meget forståeligt – været svært at få en konkret udmelding fra DSF omkring problematikken.
I september blev Torben Kaas valgt som ny formand for DSF, og siden da har han haft et stykke tid til at komme godt ind i det nye og vigtige embede som repræsentant for de danske lystfiskere.
Vi har bedt ham om at taget et kig på de debatartikler, der har været publiceret på fiskogfri.dk – og med udgangspunkt i dette, har vi stillet ham en række indledende spørgsmål:
Skal alle arter forvaltes ud fra de samme grundprincipper?
FISK & FRI: Mener DSF, at alle hjemmehørende danske arter skal forvaltes efter samme grundprincipper? Skal de principper der bruges til at bedømme hvorvidt en art er hjemmehørende eksempelvis være ens og bedømt samme zoogeografiske skala?
TORBEN KAAS: Jeg er ikke helt sikker på, hvad en zoogeografisk skala er for en, men alle arter skal behandles ud fra de samme principper, som handler om at bevare og fremme naturlige bestande, der hvor de er hjemmehørende.
FISK & FRI: Med samme zoogeografiske skala menes, at hvis man vælger, at en art dokumenterbart skal have været naturligt forekommende i et givent vandsystem for at man kan udsætte/re-introducere den der, så bør det samme princip om geografisk skala for bedømmelseskriteriet også gælde for andre arter, forudsat at de har eller har haft de samme potentielle muligheder for naturlig spredning til vandet.
FISK & FRI: For at man kan snakke om, at en art er hjemmehørende – skal den dokumenterbart have været i et givent vandsystem? – eller er det nok, at det vandsystem hvor man vil udsætte arten i, er inden for et område, hvor arten ville eller selv vil kunne have spredt/sprede sig til selv – dvs at udsætningsstedet er inden for artens naturlige zoogeografiske spredningspotentiale?
TORBEN KAAS: Jeg synes, det er svært at kaste sig ud i spekulationer om, hvilke områder forskellige fiskearter ville kunne sprede sig til. Hvis en art findes eller har fandtes på en lokalitet uden at være udsat, så er den hjemmehørende, og så har vi et ønske om at passe på den.
FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.
Sandarten er en hjemmehørende og naturligt forekommende fiskeart i hele SØ-Danmark.
Er sandarten hjemmehørende i Danmark?
FISK & FRI: Regner DSF sandarten som en hjemmehørende art i Danmark? Hvis ikke – hvorfor? RED SANDARTEN – STOP DTU AQUAS ”MAGTMONOPOL” – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
TORBEN KAAS: Sandarten er hjemmehørende i mange danske vande.
FISK & FRI: Anderkender DSF, at sandarten ikke er invasiv. Hvis DSF mener den er invasiv – begrund venligst.
TORBEN KAAS: For at en art er invasiv skal den dels ikke være hjemmehørende og dels sprede sig ukontrollabelt på bekostning af andre arter. Ingen af delene er tilfældet for sandart.
FISK & FRI: Mener DSF, at sandarten skal have samme forvaltningsstatus som fx ørred – hvis ikke, begrund venligst.
TORBEN KAAS: Sandarten skal forvaltes efter de samme principper som alle andre arter. For hjemmehørende arter betyder det, at vi har en opgave med at fremme dens population på lokaliteter, hvor den er truet eller udryddet. I den forstand er der ikke nogen forskel på forvaltningsprincipperne for fedtfinnefisk og for sandart men i praksis skal fedtfinnefisk og sandart håndteres helt forskelligt for at nå det samme mål om bestandsfremgang.
FISK & FRI: Mener DSF, at man skal fremme sandartbestandene inden for dens naturlige udbredelseområde – dvs alle vandsystemer der tidligere har udmundet i Ancylussøen, Danaelven eller brakvandsområdet ud for Danaelvens udløb i Kattegat?
TORBEN KAAS: Vi mener, at enhver art, som er naturligt hjemhørende i et område, har krav på at være i det pågældende område. Er en art uddød af naturlige årsager i nogle vande, så mener jeg, naturen har talt, og at den ikke længere er hjemmehørende i de vande.
FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af netop dette emne i del 2 af artiklen.
Skal bestandene af sandart fremmes?
FISK & FRI: Vil DSF arbejde for bedre sandartbestande i alle de søer hvor de pt findes – inklusive de søer der ikke er omfattet af pkt. 6 – eksempelvis en del jyske vande, som dog stadig inden for artens naturlige spredningspotentiale – eksempelvis via fuglespredning.
TORBEN KAAS: Hvis en bestand af sandart eller andre fisk er negativt påvirket af menneskelig aktivitet, så har vi en opgave med at hjælpe den på fode igen. Det er en kerneopgave for DSF. Sandarten findes allerede i en del jyske vande, og trues den der, så interesserer vi os for det. Spreder den sig til nye vande, så skal vi også passe på den der, men det er ikke vores opgave at flytte rundt på arterne.
Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.
FISK & FRI: Der har så vidt vides ikke været brugt fisketegnsmidler på sandarten nogensinde – er det ikke på tide med et projekt som gavner sandarten, der jo er en af vores vigtigste rovfisk? Det kunne eksempelvis være ved at restaurere gydebanker eller udsætning af fisk for at kickstarte bestande?
TORBEN KAAS: Der er generelt ikke brugt ret mange penge fra fisketegnsmidlerne på at fremme fiskeriet i søer. Dog er der brugt penge på kortlægning af vandringer af fredfisk, skarv og søhåndbog. To vigtige grunde til, at der ikke er brugt penge på sandarter er, at restaureringsprojekter generelt ikke giver så meget mening i søerne, og at søernes fiskearter reproducerer sig langt hurtigere end ørreder og laks og derfor ikke på samme måde har brug for støtteudsætninger, når først de fysiske vilkår er i orden. Er en sø i god balance, så genetablerer bestandene sig meget hurtigt. Men de steder, hvor vi kan gøre noget med fisketegnsmidlerne, der skal vi gøre det. Du nævner gydepladser og støtteudsætninger, og begge dele er forslag, vi meget gerne vil kigge nærmere på. Jeg har været i dialog med parterne i §7-udvalget, som rådgiver ministeren om anvendelsen af fisketegnsmidlerne, om det, og flere af medlemmerne var positive overfor tankerne. DSF har desuden i §7-udvalget netop fået opbakning til et projekt, hvor vi skal se på den økonomi, der er forbundet med fiskeriet i søerne for at starte debatten om, hvordan vi får lystfiskerne mere på lystavlen i forhold til erhvervsfiskerne. Den slags er efterspurgt af en del søforeninger, som hellere vil gå den vej end via støtteudsætninger.
FISK & FRI: Hvorfor skulle restaureringsprojekter ikke give mening i søer. Her er fiskene jo på samme måde afhængige af fx egnede gydeområder – præcis som ørred eller laks?
TORBEN KAAS: Enig. Der kan sagtens være projekter med restaurering af søbunden, som kan være interessante. Mit budskab er, at for søerne er vandkvaliteten det vigtigste parameter, mens de oplagte fysiske restaureringsmuligheder er færre.
FISK & FRI: Den store lakseundersøgelse lavet af DTU og DCV viser jo, at habitatforbedring er den helt store nøglefaktor for at få laksebestandene op. Og det samme har vist sig for ørred – er der fri passage og egnede gydehabitater i de rigtige mængder, så kommer ørrederne hurtigt igen. Kan du forstå, hvis ovenstående set med søfiskerøjne virker som en god undskyldning, for ikke at have gjort noget for søernes tilstand i årtier?
TORBEN KAAS: Nej.
FISK & FRI: Hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til at foretage projekter som ”vandring af fredfisk” og ”Søhåndbogen” efter Fiskerilovens §61 for Fisketegnsmidlerne kan i høj grad diskuteres – og det er næppe projekter, der har hjulpet bestandene af rovfisk i søerne. Eksempelvis rådgiver DTU Aqua i søhåndbogen til hård befiskning af sandart, hvilket næppe har gavnet populationerne. I praksis er der således brugt forsvindende og uforholdsmæssigt lidt på søerne, set i forhold til for mange der dyrker dette spændende fiskeri. Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.
En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.
Erhvervsfiskeri efter sandart
FISK & FRI: Mener DSF, at det gavner en sandartbestand eller søens økologi generelt at befiske den hårdt, når der er en stor årgang? Hvis ja – dokumenter venligst med afsæt i videnskabelig litteratur (originalkilder), hvordan det skulle gavne bestanden og dens baseline niveau.
TORBEN KAAS: Jeg tror ikke, det gavner nogen bestand af nogen art, at man udrydder en stor del af den, uanset om det sker med garn eller fiskestang.
FISK & FRI: Hvis dette er DSF holdning, vil vi så komme til at se DSF så konfrontere DTU Aqua med det problematiske i at de anbefaler hård befiskning af gode sandartårgange? – så vi kan få denne problematiske rådgivningspraksis ændret?
TORBEN KAAS: Det gør vi allerede.
FISK & FRI: Det lyder godt, vi glæder os til at høre, hvad de kommer frem til.
Sandart på Arresø og Tissø
FISK & FRI: Anderkender i, at hård erhvervsbefiskning af sandarterne på hhv Arresø og Tissø i hhv starten af 00´erne og tiden omkring 2014-16 har bevirket mere uklart vand i disse søer? RED SANDARTEN – OG FÅ MERE KLART VAND – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
TORBEN KAAS: Jeg kender ikke til tidsserier over sigtedybden i de to søer, men anerkender at ubalance mellem søernes rovfisk og fredfisk kan forringe klarheden af vandet. For mig lyder det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem hård befiskning af sandarterne og så sigtedybden i det pågældende vand.
FISK & FRI: En tidsserie findes i netop den artikel vi linker til i starten af dette spørgsmål – og den er lavet på baggrund af MSTs officielle data, der er offentligt tilgængelig for alle via www.odaforalle.dk
TORBEN KAAS: Fangsterne fra de to søer i den periode, du refererer til, er ikke angivet i artiklen. Det er derfor svært at afgøre, om fiskeriet efter sandart er den afgørende faktor på ændringen i sigtedybden. Jeg anerkender som ovenfor anført dog princippet.
FISK & FRI: Tidspunktet for de rekordhøje fangster fra erhvervsfiskeren i Arresø kan du læse om i Fiskeatlassets sandartafsnit samt i Fiskeristyrelsens data for erhvervsfangster, som DTU Aqua linker til i Søhåndbogen i afsnittet om sandart. De rekordhøje fangster af sandart kommer i kølvandet på bestandspeaken – og efterfølges af markant mere uklart vand efter nedfiskningen.
Flere rovfisk giver mere klart vand
FISK & FRI: Mener DSF det er vigtigt at nå målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver inden 2027?
TORBEN KAAS: Ja
FISK & FRI: Er DSF enige i at fjernelse af store mængder rovfisk betyder risiko for mere uklart vand – og dermed en situation, der gør det sværere at nå målsætningerne i EU’s Vandramme direktiver?
TORBEN KAAS: Ja
FISK & FRI: I Arresø har erhvervsfiskeren fået forlænget sin koncession, hvilket betyder, at han har gode muligheder for at fiske sandartbestanden helt i bund inden udgangen af 2021. Vil DSF helt konkret arbejde på at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021?
TORBEN KAAS: DSF arbejder for det mål, at der ikke skal fanges fisk af erhvervsfiskere i de danske søer i fremtiden. Erhvervsfiskeri i søer er en anakronisme, og det giver ikke mening i 2020. Jeg er ikke sikker på, at et forbud mod erhvervsfiskeri er den korteste vej til det mål, fordi rettighederne til at fiske med redskaber er knyttet til lodsejernes ejendomsret, som er noget nær ukrænkelig. Vi afsøger derfor andre muligheder i form af omsætningsforbud, daglige fangstbegrænsninger, forbud mod bestemte redskaber o.l. for at nå det samme mål.
FISK & FRI: Nu spørger vi i dette spørgsmål specifikt til Natura 2000 området Arresø, hvor fiskeretten ejes af staten og ikke private – og hvor NST jfr kontrakten faktisk kan lægge begrænsninger på fiskeriet, hvis der kan argumenteres derfor af biologiske årsager. Ovenfor anderkender DSF, at der er gode biologiske grunde til at stoppe erhvervsfiskeriet (?): Vil DSF helt konkret arbejde på, at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i Arresø 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021 i Arresø?
TORBEN KAAS: Vi kigger lige nu på, hvordan vi går til den opgave, og det er for tidligt at sige, hvad vi vil gøre og hvornår.
FISK & FRI: Vil vi se DSF gå aktivt ind i kampen for sandarterne i Tissø?
TORBEN KAAS: DSF er aktivt inde i et meget stort antal sager om truede bestande af diverse fiskearter. Vi går også ind i sager om sandarten de steder, hvor bestanden er truet, eller vi vurderer at fiskeriet ikke er bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at vi med et trylleslag kan ændre på tingene, men vi går ind og gør de ting, vi kan, og som vi tror kan hjælpe de lokale lystfiskere.
FISK & FRI: Det lyder godt.
Hvordan får vi et bedre sandartfiskeri i fremtiden?
FISK & FRI: Hvad vil DSF helt generelt gøre for at sikre et bedre sandartfiskeri i Danmark fremover?
TORBEN KAAS: Udfordringerne for sandarterne og først og fremmest højt fisketryk og dernæst dårlige fysiske forhold med for høje næringsstofindhold i vandet og for meget slam på bunden og dermed på gydepladserne. Desuden kan der nogle steder være prædation fra skarv. Vi vil arbejde for at reducere alle de begrænsende faktorer. Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det. Men de naturlige bestande kommer først, når vandene har det godt og ikke bliver fisket ned af især erhvervsfiskere.
FISK & FRI: Du siger ” Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det.” Men det viser sig jo ikke af sig selv. Det viser sig jo kun, hvis man proaktivt dedikerer en forskningsindsats til at finde ud af det. Nu hvor man reelt set ikke har brugt en eneste krone på at fremme sandartbestandene de sidste årtier, burde man så ikke bruge nogle af Fisketegnsmidlerne til at finde ud af hvilke muligheder han har for at forbedre en naturlige reproduktion af sandart? Vil vi helt konkret komme til at se DSF fremlægge forslag til et sådant projekt – eksempelvis ved næste §7 møde, hvor den næste tre-årsplan lægges?
TORBEN KAAS: Når den kommende treårsplan skal lægges til næste år, har DSF en del ønsker til vægtningen i brugen af midlerne. Søer og kyster står højt på vores ønskeliste sammen med habitatforbedringer også i åerne og en del andre ting.
Forvaltningen set i et biologisk perspektiv
Her i del 1 af artiklen har vi fokuseret på DSFs overordnede politiske holdninger til sandarten. Men – uden en klar stillingtagen til de biologiske aspekter, der er med til at definere sandartens forvaltningsstatus, vil det blive svært at nå i mål med de gode visioner, som Torben Kaas har for de danske sandartbestande. Alt dette vil vi gå meget mere i dybden med i del 2, som – hvis alt går vel – publiceres i januar 2021.
nov 27, 2020 | Artikler, Miljø og debat, SANDART
Bestanden af sandart i landets største sø, Arresø, er i stor fare for at blive fisket ned – til stor skade for både bestanden og miljøet. Illustration: Jesper Fohrmann.
Meget tyder på, at der kan være nogle gode sandartårgange på vej på Arresø. Desværre har Naturstyrelsen forlænget erhvervsfiskernes aftale til udgangen af 2021, hvilket giver dem mulighed for at fiske bestanden helt i bund – præcis som de gjorde det i starten af 00´erne. Dengang resulterede overfiskeriet ikke blot i en markant nedgang i sandartbestanden, men også et solidt dyk i vandets klarhed på landets største sø, der er udpeget til Natura 2000 område. Det er tid til at gøre noget lige nu, hvis vi skal undgå, at historien gentager sig.
AF JENS BURSELL
ARRESØ – LANDETS STØRSTE SØ er i en yderst ringe forfatning. Ifølge EU’s Vandrammedirektiver er Danmark forpligtiget til inden 2027 at sikre god økologisk tilstand i søen, men lige nu er man meget, meget langt fra målet, idet søen befinder sig helt nede i kategorien ”dårlig økologisk tilstand”. Men kan derfor undre sig meget over, at Skovrider Jens Bjerregaard fra Naturstyrelsen tilsyneladende ser stort på Danmarks forpligtelser over for EU og vandmiljøet ved at forlænge erhvervsfiskerens tilladelse til udgangen af 2021. Et markant indhug i rovfiskebestanden vil nemlig kunne give mere uklart vand – og dermed gøre det sværere at opnå miljømålene.
DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange, hvilket på både Arresø og Tissø har vist sig at have en negativ effekt på vandets klarhed.
Fisk & Fri har påtalt dette over for Skovrider Jens Bjerregaard, inden han underskrev kontrakten med erhvervsfiskerne, men desværre vægtede han snævre kulturhistoriske interesser højre end fiskebestande og vandmiljø i et Natura 2000 område. Og – så hjalp det måske også på hans beslutning, at jo mere sandartbestanden bliver fisket ned, mens erhvervsfiskerne stadig er der – desto mere tjener Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen tjener stort på at lade erhvervsfiskeriet i Arresø fortsætte
I §4 i kontrakten med erhvervsfiskerne, som Fisk & Fri har fået tilsendt, står der følgende: ”Naturstyrelsen tjener 10 % af de første 800.000 kroner, 20 % af de næste 200.000 kroner og 30 % af de næste 500.000 korner. NST for halvdelen af al omsætning over 1.500.000 kroner.”
Sidste gang, hvor erhvervsfiskerne på Arresø drev en ekstremt hård befiskning af bestanden var på de store årgange i starten af 00´erne, hvor man alene i 2003 landede 91,6 tons sandart – og cirka 200 tons på et par år. Hvis vi antager, at katastrofen gentager sig, og der landes fx 90 tons i 2021 vil det give et klækkeligt provenu til Naturstyrelsen. Erhvervsfiskeren sælger sine sandart på Fisketorvet for i gennemsnit cirka 100 kroner kiloet, hvilket repræsenterer en salgsværdi på 9 millioner kroner. Baseret på ovenstående procentsatser vil en sådan fangst i 2021 give Naturstyrelsen 4.020.000 kroner. Det forekommer derfor besynderligt, når skovrider Jens Bjerregaard blot nævner de kulturhistoriske interesser som årsag til at lade erhvervsfiskeriet fortsætte i 2021, når fakta er at Naturstyrelsen selv tjener godt på at tilsidesætte målsætningerne i EU´s Vandrammedirektiver.
Som det ser ud lige nu, er sandartbestanden på Arresø i stor fare for at blive nedfisket igen – inden erhvervsfiskerkoncessionen udløber ved udgangen af 2021.
Hård befiskning af sandart gør intet godt for fiskebestandene
DTU Aqua rådgiver som sagt om hård befiskning af gode sandartårgange, ud fra blandt andet den udokumenterede påstand, at sandart kan gøre skade på søens økologiske balance ved at konkurrere med fx aborrer, som i DTU Aquas øjne har en højre status end sandarten, som de fejlagtigt påstår er ”ikke hjemmehørende”. En vis konkurrence med de øvrige rovfisk er jo blot en helt naturlig dynamik. Vi har i artiklen ”Red sandarten – og få mere klart vand” talt med en af landets førende eksperter på fisk og stofkredsløb – Associate professor Theis Kragh fra Syddansk Universitet, som siger:
– Hvis man nedfisker gode årgange af sandart, vil det være med til at øge den samlede tidlige dødelighed på populationen. Dette vil potentielt medføre større udsving i bestanden, da fisk der potentielt kan blive meget gamle også opfiskes. Store fisk har gode gener, som er tilpasset miljøet, og de er derfor meget vigtige, hvis man vil sikre et økosystem, der er domineret af en sund bestand af rovfisk. Ved opfiskning af en stor del af sandartbestanden risikerer man også at foretage en ”omvendt biomanipulation”, hvor man øger bestandene af karpefisk, så søens økologiske tilstand forværres, slutter Theis.
Alt tyder altså på, at store årgange af sandart blot medvirker til en højere klarhed i vandet, en mindre svingende bestand og et gennemsnitligt højere niveau for bestandens størrelse og vandets klarhed. Eller sagt på en anden måde – man vinder ikke noget ved en hård befiskning af store årgange – tværtimod. Man kan derfor undre sig over, at DTU rådgiver til en hård befiskning af de store årgange – på trods af at alt taler for, at det har en negativ effekt for både sandarterne og vandmiljøet. Som du vil se i samme artikel, er DTU Aqua – som skovrider Jens Bjerregaard anvender til rådgivning om søen – tilsyneladende heller ikke selv i stand til at argumentere for de faglige argumenter, der ligger til grund for deres rådgivning i denne sammenhæng.
Hvad siger Jens Bjerregaard fra Naturstyrelsen om sandarten og erhvervsfiskeriet?
Vi har fået en snak med Skovrider Jens Bjerregaard og stillet ham nogle spørgsmål, for at få mere at vide om de tanker han har gjort sig, da tilladelsen til erhvervsfiskeri på Arresø blev forlænget i september 2020:
Fisk & Fri: 1 – Er det korrekt forstået, at der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange rovfisk erhvervsfiskeren i Arresø må opfiske, inden koncessionen ophører ved udgangen af 2021?
Jens Bjerregaard, NST: Ja det er korrekt, – forlængelsen er som sagt givet for at få en endelig afklaring omkring bygningerne med mere, som fiskeriforpagteren har en forpligtigelse til at rive ned ifbm kontraktens ophør. Du skal være opmærksom på, at det ifbm at vi offentliggjorde, at vi ville udfase erhvervsfiskeriet gav en heftig debat både i medierne, det grønne dialogforum og i nationalparkens bestyrelse, – hvor der blev lagt store vægt på det kulturhistoriske element af fiskeriet på søen.
Fisk & Fri: 2- Er du enig i, at der er solid dokumentation for, at mange rovfisk ofte betyder klarere vand på grund and kaskade-effekter, hvor et højere prædationstryk fra fx sandart giver færre fredfisk, som betyder mere zooplankton, færre alger og dermed klarere vand? Se fx litteratur liste her: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
Jens Bjerregaard, NST: Ja, det er vi enige i. Men det betyder jo ikke, at sandarten er den eneste betydende rovfisk i søen. Gedder og især aborrer spiller en stor (og ikke mindst stabil) rolle her.
Her kan du se resultaterne af de officielle fiskeriundersøgelser fra 2014 og 2018. Her kan du se, hvor stor en andel de forskellige fiskearter udgør af bestanden. Som det ses udgør sandarten en meget stor del af rovfiskebestanden over 10 cm. En massiv borfiskning af disse kan derfor ikke blot få alvorlige konsekvenser for bestanden af sandart, men også for søens miljøtilstand, fordi det sandsynligvis vil resultere i mere uklart vand.
NST´s forlængelse gør det svære at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø
Fisk & Fri: 3 – Arresø er langt fra at opnå miljømålene jfr Danmarks forpligtelser i forbindelse med EU´s Vandrammedirektiver. Anderkender du jfr pkt 2, at fjernelse af store mængder rovfisk sandsynligvis vil gøre det sværere at opnå de miljømål for Arresø, som Danmark er forpligtet til at opnå inden 2027. Hvis ikke – begrund venligst hvorfor?
Jens Bjerregaard, NST: Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt vi anerkender forholdet. Det er fakta, at rovfisk spiller en positiv rolle i søens balance. Men jf. punkt 2, er sandarten ikke den eneste rovfisk i søen. Herudover spiller andre væsentlige faktorer som f.eks. fortsat udledning af spildevand til søen, en betydende rolle som rovfiskebestanden i sig selv ikke kan hamle op med.
Fisk & Fri: Jo tak, sandarten er ikke den eneste rovfisk, det er rigtigt, men den udgør en meget stor del af den samlede rovfiskebiomasse – og eftersom der jfr. de sidste fiskeundersøgelser stort set ikke er nogen gedder i søen, er sandarten den eneste rovfisk, der gør et effektivt indhug i fredfisk over 15-20 centimeters længde. I 2014 udgjorde sandarterne cirka 60 % af rovfiskebiomassen og i 2018 cirka 50 %. I disse år blev der ikke fanget en eneste gedde i fiskeundersøgelserne! På de gode sandartår vil sandarterne sandsynligvis udgøre helt op mod 70-80 % af den samlede rovfiskebestand. Der er selvfølgelig gedder i Arresø – men de er indlysende nok uden større betydning set i relation til at regulere fredfiskebestanden og dermed søens klarhed. At bruge det, ”at der også er andre rovfisk i søen” som undskyldning for at tillade en nedfiskning af sandartbestanden, er derfor helt uholdbart, når sandartbestanden udgør så høj en procentdel af rovfiskebestanden. Og – endnu mere uholdbart forekommer det, når Jens Bjerregaard argumenterer for, at man bare kan fiske søen ud af balance, fordi der alligevel udledes så meget spildevand til søen – det er ikke blot uholdbart, men også uacceptabelt.
Fisk & Fri: 4 – Har du haft pkt 2-3 med i dine overvejelser, da de forlængede erhvervsfiskerens koncession på Arresø?
Jens Bjerregaard, NST: Der indgik flere elementer ifbm forlængelsen, dels at vi lagde meget vægt på, at få afklaret mulighederne for en videreførsel af anlægget ved Ågabet, men også at det væsentligste for os var at nu blev det eksisterende erhvervsfiskeri afviklet irt ålen mm, og i stedet med flere muligheder for lystfiskeriet. Om dette ophør af et fuldt lovligt fiskeri lige blev i 2020 eller 2021 efter at have eksisteret i mere end 50 år vægtede vi mindre end at sikre en afklaring omkring mulighederne ved Ågabet.
DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af sandart
Fisk & Fri: 5 – Har du taget en snak med en biolog om de mulige konsekvenser, inden du underskrev en forlængede erhvervsfisker koncessionen på Arresø? Hvis ja – hvilke og hvad var deres argumentation for, at det var en god beslutning?
Jens Bjerregaard, NST: DTU Aqua har rådgivet Naturstyrelsen i mange år i forhold til fiskeri i styrelsens søer. Sandartbestanden er som du selv skriver, svingende i bestandsstørrelsen over år. Til gengæld er aborre-bestanden forholdsvis stabil. Sandartens bestands-peak giver sig ganske rigtigt til kende i form af klarere vand, men kun i det år hvor bestanden er på sit højeste og til dels året efter. Herefter er det et ligeså kendt forhold, at bestanden har tendens til at kollapse pga fødemangel og kannabilisme. Endda med negative konsekvenser for de øvrige rovfisks afkom, som også bliver spist af sandarten. Denne konsekvens kan medvirke til langsigtede problemer, hvorfor DTU Aqua (og som du selv referer til i punkt 6) ad 1)) rådgiver om en hård befiskning af bestanden ved store årgange.
FISK & FRI: Jens Bjerregaard beskriver det som et faktum, at sandartbestandene har en tendens til at kollapse på grund af fødemangel og kannibalisme. Og at ”Denne konsekvens kan medvirke til langsigtede problemer”. Som du kan se i artiklen ”Red sandarten – og få mere klart vand”, så har DTU Aqua – som Jens Bjerregaard rådfører sig med – ikke tidligere har været i stand til hverken at sandsynliggøre eller dokumentere denne påstand over for Fisk & Fri. Tværtimod giver en nedfiskning af bestanden blot større fluktuationer, en lavere baseline for sandartbestanden – samt mere uklart vand. Læs mere om dette ovenfor samt her.
Fisk & Fri: 6 – Det ser ud til, at der er en god sandart årgang på vej i Arresø: Bekymrer det dig ikke, at erhvervsfiskeren måske vil gå ud og fange så mange rovfisk, at det kan påvirke den økologiske balance i Arresø? Især når du ved at 1) DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af store årgange, 2) Den selvsamme erhvervsfisker har tidligere fanget op til over 91 tons på et år og 3) Erhvervsfiskeren får næppe forlænget koncessionen efter udgangen af 2021, hvormed han ingen økonomiske interesser har i at søge at bevare bestanden så intakt som muligt.
Jens Bjerregaard, NST: Vi vil uden at forholde os til dine antagelser henvise til svaret ovenfor i punkt 5), med den tilføjelse, at det er værd at nævne, at sandarten jo er omfattet af mindstemål og af krav til fiskemetoder, som sikrer, at fisk under mindstemålet ikke fanges. Det betyder netop, at en stor årgang fortsat vil sætte sit aftryk i søen, og at bestanden af sandart – i det mindste under mindstemålet – fortsat forventes at være robust.
Fisk & Fri: I kontrakten med erhvervsfiskerne står der bl.a. følgende: ”§6: Fiskeriet skal foregå på en sådan måde, at bevoksningen ved søens bredder ikke beskadiges, og således, at søens fiskeyngel, fauna og flora ikke unødigt skades eller ødelægges. Søen og dens omgivelser er udpeget som Natura 2000 område. Fiskeriet skal drives på en sådan måde, at det ikke har negativ indvirkning på de udpegede arter og naturtyper, og forpagterne skal tåle de eventuelle indskrænkninger, der eventuelt måtte fremkomme gennem Natura 2000 planerne.Skov- og Naturstyrelsen kan til enhver tid efter fiskeribiologernes anbefalinger kræve fiskeriet ændret, begrænset eller fuldstændig standset, hvis det vurderes, at fiskeriet drives uhensigtsmæssigt.”
Vi ved at samme erhvervsfiskere tidligere har fanget så mange sandart, at de har influeret negativt på vandets klarhed, hvilket vel må defineres som en ”negativ påvirkning”. Man kan undre sig over at Naturstyrelsen tilsyneladende ikke føler det store ansvar overfor at forebygge en ”negativ påvirkning” af et Natura 2000 område. Hvert eneste år tæller jo, når ”god økologisk tilstand” skal opnås inden 2027.
Fisk & Fri: 7 – Anderkender du, at sidste gang de selv samme erhvervsfiskere fiskede hårdt på en stor årgang i starten af 00´erne, så faldt klarheden i vandet efterfølgende markant – og at der er parallelle eksempler på samme effekt fra hårdt erhvervsfiskeri efter sandart på andre søer fx Tissø 2015-16? https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
Jens Bjerregaard, NST: Se svaret i punkt 5).
Kulturhistorie og penge vejer højere end natur & miljømålsætninger
Fisk & Fri: Mener du, at en lokal kulturhistorisk interesse for at bibeholde Ågabet og værdien af én enkelt erhvervsfiskers levebrød, skal vægtes højere end Danmarks Miljøforpligtelser overfor EU samt samfundets rekreative og økonomiske interesser i et godt lystfiskeri på landets største sø – Arresø?
Jens Bjerregaard, NST: – Som nævnt i punkt 4) har der været flere hensyn at tage stilling til i forbindelse med forlængelsen af erhvervsfiskernes kontrakt, hvilket gør, at man ikke kan se isoleret på forholdet mellem erhvervsfiskeri på Arresø og søens miljømålsætning.
Fisk & Fri: Som skitseret ovenfor vil Naturstyrelsen sandsynligvis tjene flere millioner kroner på at lade erhvervsfiskeriet fortsætte i 2021. Det nævner Naturstyrelsen slet ikke dette sine overvejelser.
Fisk & Fri: Nu hvor kontrakten er underskrevet – kunne du se en pointe i, at man lagde et loft på hvor meget erhvervsfiskeren i Arresø må fange i 2020-2021, så man forebygger, at sandartbestanden bliver fisket så meget i bund, at det vil tage lang tid for den at komme op igen?
Jens Bjerregaard, NST: Som nævnt i punkt 6) er det ikke vores opfattelse, at bestanden fiskes i bund, så længe der findes mindstemål for sandarten. Dermed ikke sagt, at det kunne være interessant med undersøgelser der definerer, hvornår en bestand fiskes for hårdt – både i forbindelse med erhvervsfiskeri men også lystfiskeri (hvor man må formode, at der helst fiskes så store fisk som muligt). En sådan undersøgelse ser vi dog ikke som en mulighed at nå at gennemføre med kun et år tilbage af erhvervsfiskeriet i søen. Til gengæld er vi spændte på at følge, hvordan bestandene og sammensætningen af fisk i søen på sigt vil se ud, nu hvor erhvervsfiskeriet ophører, og sportsfiskerne tager over alene (med forholdet nævnt i punkt 5) omkring sandartens indhug i de øvrige arters afkom in mente)?
Fisk & Fri: Kan du garantere, at erhvervsfiskerets koncession for Arresø ikke forlænges ud over 31/12-2021?:
Jens Bjerregaard, NST: Vi stiller ikke garantier, – men det er klart vores hensigt at få en afklaring irt Ågabet inden udgangen af 2021, jf svaret på pkt 4).
Hvad kommer der til at ske med sandarterne på Arresø?
Her på redaktionen følger vi selvfølgelig situationen tæt – og vil forsøge at indvolvere så mange så muligt, for at få lagt begrænsninger på erhvervsfiskernes fangster i 2021. Til orientering fangede erhvervsfiskerne i 2018 0,6 tons – 2019 1,7 tons og i 2020 hele 18,4 tons sandart. Vi må håbe at hældningskoefficienten på denne stejlt stigende kurve bliver bremset hurtigst muligt.
nov 2, 2020 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Rasmus Christensen har gjort det bedre end godt det sidste års tid med en imponerende række af kæmpestore sandart – både fra Danmark og Sverige. Alle fisk er taget på målrettet fiskeri, og hans seneste præstation er en enorm sandart – kun cirka 600 gram fra den svenske rekord. Kæmpesandarten er sandsynligvis den tredjestørste sandart, der nogensinde er fanget i Sverige. Og den største sandart fanget af en dansker!
AF JENS BURSELL
RASMUS CHRISTENSEN er gjort af et helt specielt stof. Han fisker hardcore målrettet igennem efter sit yndlingsbytte sandarten – og han gør det suverænt godt. På trods af sine blot 20 år har han fanget flere store sandarter end de fleste søfiskere i deres vildeste drømme kan fantasere om at fange på et helt liv. OK – han har stået i mesterlære hos sin far Casper Christensen, der er en af landets dygtigste predatorfiskere, men alligevel. Rasmus fanger bare masser af store fisk – med eller uden sin far i båden.
Hans imponerende række sf storsandart blev her for nylig kronet med en gigantisk sandart på vertikalgrejet:
Flid ved sandartvandet giver bonus
– På trods en Corona krise som presser fisketiden og nogle lærere i 3.g, som syntes jeg skal lave mine opgaver lidt grundigere, skulle der alligevel presses en sandart tur ind, fortæller Rasmus. – Selvom der ikke rigtigt var tid til det, så må man jo bilde sig selv ind at “aahh mon ikke det går, at jeg lige tager en fiskedag eller to”.
– Jeg har regnet mig frem til, at jeg har fisket omkring 110-120 dage i 2020, og min far Casper har fisket lige så mange dage. Men afsted – det kom jeg. Den første fiskedag foregik i dagstimerne, og selve fiskeriet var ikke prangende. Gedderne var i hugget, men der var ingen sandart. Endelig kom natten, og selvom det blæste lidt i en lidt uheldig retning i forhold til, hvor fiskeriet gerne skulle foregå – og selvom regnen kom styrtende i byger i tide og utide, så var der fisk på loddet. Men ingen ville hugge.
– Efter et par timers søgen, hvor jeg godt kunne mærke, at det inderste lag tøj var begyndt at blive vådt, spottede jeg pludselig en stor fisk helt oppe i vandsøjlen under fødefiskene. Fisken så egentlig ikke voldsomt stor ud, men jeg har erfaring med, at sandart, der står højt, ikke altid giver et kæmpe ekko. Efter at have taget mig god tid til at placere båden helt rigtigt oven på fisken, så den stod lodret nede, og jeg havde næsen af båden op mod vinden, så jeg ikke ville drive af den, blev agnen serveret helt rigtigt.
Den tredjestørste sandart i Sverige nogensinde
– Jeg gav et forsigtigt nøk og tog 1/5 omgang på hjulet. Det var alt, hvad der skulle til for at få fisken til at rejse sig og hugge. Da fisken kom til overfladen føltes den ikke stor overhovedet, og mindede om en 4-5 kilos, men da den nåede op, fandt den ud af, at den var kroget. Så gik fisken gik helt amok, men det hårde pres fra W4 stangen holdt den fra at kunne svømme ned igen, og hurtigt blev den kanet i nettet til stor forløsning for mig.
– Fisken så helt vild tyk og muskuløs ud, men dens brede udseende gjorde, at jeg ikke bedømte den til at være særlig lang, og jeg troede blot, at den var lige over de ti kilo nettet. Men – det var kun lige indtil jeg fik den i hånden: Man ved, at det er en tung sandart, når man skal bruge to hænder for at løfte den…Efter hurtig afkrogning blev den målt og vejet over tre hurtige omgange med det samme resultat: 103cm og 11,92 kilo. Nu var det sikkert: Det var en ny PR. Nu var resten af turen “ligegyldig”, og om der kom flere fisk i båden eller ej betød ikke noget. Der kom heller ikke flere sandart i båden, men gedderne var fortsat i hugget, og natten blev sluttet af med en ny længde-PR i gedde på 125 tynde cm og 11,98 kilo. En fantastisk nat på vandet!
Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her. Læs mere om princippet i dette takel i bogen Geddefeber.
Releasetakel til sandart med moving hook effect
Fisken blev fanget på en Westin TwinTeez Black Mamba i den store størrelse rigget op på Team Christensens selvbyggede version af et release takel med med moving hook effekt, som ses ovenfor. Du kan også se dette takel i interviewet med min far inde på Fisk og Fri’s youtube kanal. Vi havde i en overgang et problem med store sandart, som huggede sten hårdt omkring hovedet på agnen og som vi ikke kunne kroge på vores dengang almindelige to-krogs stinger kroge. Derefter eksperimenterede vi en del og fandt en klart højere krogningsrate med en variant over Jens Bursells moving-hook releasetakel, der også er beskrevet i hans bog Geddefeber.
– For hvert år der går, og for hver fisk vi fanger, stiger størrelsen på vores standarter. Og hvor vi før i tiden har været meget tilfredse med de mange femkilos fisk, som vi har fanget, har vi de seneste år sigtet langt højre for forhåbentligt at opnå en større gennemsnitsstørrelse på fiskene. Når det er sagt, så er det stadig vigtigt at kunne sætte pris på eksempelvis en femkilos sandart i de perioder, hvor fiskeriet er svært – og især hvis man fisker i Danmark, hvor vi danskere bare må indse, at der er meget færre store fisk, end der er i landende omkring os. Efter at have fået to 10 kilo + sandarter i Danmark og én i Sverige i år var det helt urealistisk at få en 10kilo+´er nummer 4. Så da 11,92 kilos sandarten fisken lå i nettet, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Igen blev barren for vores sandartfiskeri hævet.
Målrettet fiskeri efter stor sandart
– Sandartfiskeriet er noget helt specielt for min far og jeg, fortsætter Rasmus. – Fiskeri er noget som vi begge brænder for, men det pelagiske vertikal fiskeri og hele mystikken der er omkring store sandart, det er bare noget helt specielt. Vi har nu i mange år jagtet de helt grove fisk, og tanken om 10kilo+ sandart driver os til at forbedre vores fiskeri hele tiden i jagten på succes. Selvom fiskeriet har været godt, er det vigtigt ikke at stille sig passivt og tilfredsstillet, men i stedet optimere sit fiskeri. Fisk på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – og med de rigtige agn. Og hvis ens teorier ikke virker, så er det bare med at blive ved med at klø på og prøve nye vande samt taktikker.
Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.
Garmin Panoptix har revolutioneret fiskeriet
– Da Garmin kom ud med deres Panoptix for nogle år siden og efterfølgende deres Garmin Livescope, fik vi igen en mulighed for at optimere fiskeriet, fortsætter han. – Men en ting er at have ekkolodderne, noget helt andet er hvordan man bruger og indstiller dem til sit fiskeri samt lærer at sortere de mindre fisk fra.
– Alt vores vertikalfiskeri foregår med stænger fra Westin. Vi har både fisket med W4 og W6 samt fisker med W4 i øjeblikket. Håndtaget på W4, som kan justeres i længden, gør at det er den model, vi bruger, da det er med til at give et bedre modhug samt en god føling og styring af både agn og fisk. Vores fiskeri foregår primært med Westin TwinTeez i 20,4 cm, som vi har fisket med i mange år. Derfor kender vi agnen ud og ind – samt ved præcis, hvordan den skal fiskes på de forskellige årstider. Agnvalget er vigtigt, men endnu mere vigtigt er det, at man kender den agn, man fisker med. Vi fisker derfor med få forskellige typer agn, men selvfølgelig i mange forskellige størrelser og farver, slutter han.
Her kan de set et udvalg af Rasmus Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.
okt 13, 2020 | Artikler, Biologi, Miljø og debat, SANDART
Sandarten har i mange år været slet ikke været tænkt ind i fiskeplejen, fordi den fejlagtigt har været stemplet som ”ikke-hjemmehørende og invasiv”. Efter Fisk & Fri den seneste tid har bragt emnet op til debat, må vi må vi håbe på, at både DSF, forskere og beslutningstagere, har indset fejlen, så man ændrer kurs og fremover gør noget proaktivt for at ophjælpe bestandene. Men – hvad kan vi helt konkret gøre for at fremme mere stabile selvreproducerende bestande? Svaret er måske simpelt: Fjern spærringerne på åerne og etabler/genetabler nye egnede gydeområder: En win-win for alle.
AF JENS BURSELL
MEGET TYDER PÅ, at menneskelig påvirkning i høj grad har påvirket vores oprindelige sandartbestande negativt. Som vi har nævnt tidligere kan sandartbestandenes decimering op igennem historisk, tid især fra 1000-tallet og frem i høj grad skyldes opstemninger på åerne, der har besværliggjort sandarternes naturlige føde- og gydevandringer mod områder med egnet gydesubstrat, der samtidig sandsynligvis er blevet mindre og mindre af på grund af gradvist tykkere og tykkere dyndlag over mange af de tidligere gydeområder.
Hvordan opstemningerne kan have påvirket sandartbestandene er uddybet i artiklen her.
Slip åerne fri
At få fjerne spærringerne på vores åer, vil derfor oplagt være en god hjælp – også for sandarten. Netop dette arbejde har været godt i gang i mange år – med en aktiv og solid indsats fra både DSF og DTU Aqua, som dog nok især har gjort dette for laksefiskenes skyld. Men – færre spærringer kan indlysende nok også have en vigtig positiv effekt på vores rovfiskebestande, fordi det vil betyde, at fiskene frit kan vandre til de dele af åsystemerne, der aktuelt giver de bedste forhold – både mht føde og gydemuligheder.
Sandarten er kendt for store svingninger i bestandsstørrelsen – et fænomen man oftest ser i systemer med mange opstemninger – og knapt så meget i store åbne systemer uden opstemninger. At slippe åerne fri vil derfor sandsynligvis også kunne bidrage til mere stabile sandartpopulationer med en højere baseline for populationerne.
Jens Bursell med en fin sandart fra Furesøen på Sjælland.
Skab bedre gydeforhold for sandarten
Præcis som det med både ørred, laks og gedde falder naturligt at undersøge, hvordan man kan forbedre gydeforholdene, er det selvsagt lige så indløsende at gøre det samme for sandarterne.
Sandarten gyder på hård bund – typisk på 1-3 meters dybde med sand, grus eller stenbund. I takt med, at vores søer – især gennem de sidste hundrede år – er blevet mere næringsrige, er graden af sedimentation – dvs raten hvormed organiske stoffer bundfældes – steget. Det betyder, at der i de fleste søer bliver mere og mere mudret bund, som årene går.
Det er oplagt, at denne historik kan have betydet, at mange søer gradvis har mistet flere og flere vigtige gydeområder, af den simple grund, at de er mudret til. Præcis som man har gjort det for laksefiskene, er det derfor oplagt at undersøge mulighederne for at etablere/genetablere gamle gydeområder, for på den måde at fremme arten og skabe en stabilt høj reproduktion. Men – det er nok ikke helt så simpelt som at hælde grus i et mindre ørredvandløb for at skabe gydebanker.
Lav nye gydeområder for sandarten
Mange af de oplagte områder, hvor man kan etablere gydeområder vil sandsynligvis være dækket af så dybt et dyndlag, at man ikke ”bare lige” lægger lidt grus på toppen. Her kunne man forestille sig, at man nogle steder indledende må fjerne blødt overfladesediment, så fx udhældt grus ikke bare forsvinder i et bundløst hul af mudder. Det vil i nogle tilfælde sikkert kunne blive en bekostelig affære, men måske også den mest naturlige og optimale løsning. Problemet kan så blive, at et hul med fast bund sikkert hurtigt vil slamme til igen – og så er man lige langt…Alternativt kan det være, at man – hvis ikke mudderet kan fjernes – bliver nødt til at præparere bunden på anden vis for at sikre, at det kommer til at virker optimalt. Det kunne fx være, et man i den yderste konsekvens må pilotere et gydeområde og bygge en fast hård overflade eksempelvis et betongulv, hvorpå gydesubstrat som fx grus og småsten kan ligge stabilt for eftertiden. Kan man lave en “geddefabrik”, så kan man selvfølgelig også lave en “sandartfabrik”. Med ind i løsningerne, skal man selvfølgelig indtænke, at man på den lange bane fremtidssikrer gydeområderne, så de ikke begraves i mudder igen få år efter, at de er etableret.
Tanken om at etablere fx kunstige gydebanker med grus i blødbundsområder kan måske virke langt ude, men måske kræver det ikke så meget? Man har i fx Lyngby-Bagsværd Sø set, hvordan de bitte små tilbageværende gydeområder faktisk har kunne opretholde en bestand i mange, mange år. Så hvem ved – måske er det slet ikke så uoverskueligt, at gå i gang med? I mange søer vil en grusbanke på størrelse med en parcelhusgrund eller lignende måske være nok til at booste bestanden mærkbart.
Det virker som om, at mange af de gydeområder med hård bund, der er bevaret op til i dag, ofte ligger eksponeret for den fremherskende vindretning, hvilket er med til at holde bunden mindre mudret, på grund af mere understrøm mv. Vindeksponering og fremherskende strømretning for eksempelvis understrøm vil derfor sikkert være en af de ting, man skal tænke ind i etablering af nye gydeområder for sandarten.
Brug for forskning, så vi får gjort det rigtigt
Der er mange men´er og hvis´er i alt dette. Skal man for alvor skabe bedre forhold for sandarten, så kræver det derfor, at man invester forskningsmidler i at finde ud af 1) hvad er de bedste gydeområder under danske forhold og 2) hvordan sikrer man bedst muligt bedre gydeområder for sandarterne, så man ikke spilder tid og penge på at gøre det forkert. Når dette er gjort, og man ved præcis, hvad man skal gøre for at få den bedste og mest langtidsholdbare løsning for sandarterne, kan man i større skala begynde det hårde samt mere lavpraktiske arbejde med eksempelvis at etablere sand, grus eller stenbanker på 1-3 meters dybde i vores mange søer.
Niels Buch Jørgensen med en fin sandart fra Tissø.
Fisketegnsmidler til fremme af sandartbestandene
Der er ikke brugt mange penge fra Fisketegnsmidlerne igennem årene på at fremme vores sandartbestande – tværtimod er de indirekte brugt på at decimere bestandene via eksempelvis “rådgivning” Søhåndbogen. Det er derfor oplagt, at man på de kommende budgetter vedtager at bruge en seriøs del af pengene på at rette op på de mange års manglende af fiskepleje af vores sandartbestande.
Trin 1 vil naturligvis være at undersøge al eksisterende litteretur på området, så man ikke spilder forskningspenge på at finde ud af, hvad man allerede ved. Dernæst er det bare med at komme i krig med at få belyst og testet hvilke tiltag, der skal gøres for at etablere flere og mere attraktive gydeområder for vores sandartbestande. Når man ved præcis, hvad der skal gøres – kan de enkelte foreninger så gå i gang med at søge penge til etablering af gydeområder i vores søer. Og så er der selvfølgelig fri passage i vores vandløb – men den proces er allerede godt i gang og har været det i mange år.
Når naturgrundlaget for sandart er i orden
Efter man har fået undersøgt, hvordan gydeforholdene forbedres – samt eksekveret på det, er det for alvor tid til at kickstarte en positiv bestandsudvikling. Her vil der sikkert være en del søer, hvor det måske vil blive nødvendigt at lægge ud med støtteudsætninger for at få gang i processen. I disse tilfælde bør man selvfølgelig være åben for at ændre sin praksis og give de nødvendige udsætningstilladelser, indtil man har fået sandartbestandene op at køre på et fornuftigt og stabilt niveau.
Der er mange muligheder for at hjælpe vores sandartbestande, men trin et er, at man også i en praktisk forvaltningssammenhæng anderkender sandarten som en hjemmehørende art, der har krav på præcis samme bestandspleje som andre hjemmehørende arter – fx ørred og laks.
I 2020 har vi haft en vækst på 17 % blandt fisketegnsløserne, hvilket betyder, at der lige nu er ekstra penge i kassen. For at være helt præcis 4,3 millioner.
Disse pengene bør ikke bare ende i et sort administrationshul, men kan passende bruges på at hjælpe den af Danmarks fiskearter, der uberettiget har fået mindst hjælp gennem mange, mange år: Sandarten.
okt 2, 2020 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri, SANDART
Et syn som dette vil blive mere almindeligt på de danske søer, hvis man får stoppet DTU Aquas magtmonopol. Meget tyder nemlig på, at det er det, der skal til , for at sandarten kan få samme status som de øvrige hjemmehørende arter – og dermed få den bestandspleje, som den fortjener.
I årtier har DTU Aqua fejlagtigt betegnet sandarten som ”ikke Hjemmehørende” og ”invasiv” – hvilket har haft store forvaltningsmæssige negative konsekvenser for bestandene og fiskeriet efter sandart. Vi har tidligere bedt DTU Aqua om at forklare, dokumentere og uddybe deres ikke-underbyggede teori om, ”alt tyder på at sandarten er uddød naturligt”, men de har ikke tidligere ønsket at svare. Her får du et faktatjek – og vi stiller igen DTU Aqua et par spørgsmål.
AF JENS BURSELL
Der er adskillige fortidsfund af sandart fra hele SØ-Danmark, og det er derfor indiskutabelt, at arten er naturligt hjemmehørende i Danmark. Alt tyder på, at sandarten er blevet mere og mere fåtallig i Danmark op igennem historisk tid – men der er intet bevis for, at den nogensinde har været totalt udryddet. Måske har den været helt udryddet – men vi ved det faktisk ikke.
Hvis en art er uddød, har det stor betydning, hvordan den er uddød. I en forvaltningssammenhæng er det således vigtigt, om en art er uddød på grund af menneskelig påvirkning – eller om det er sket som en naturlige proces på grund af skiftende miljøer. I førstnævnte tilfælde har man nemlig ”forpligtet” sig til at gøre noget for at få arten tilbage jfr. Danmarks ratificering af fx Rio Konventionen og de 20 Aichi biodiversitetsmål. I sidstnævnte tilfælde kan man læne sig tilbage og sige – det er bare ærgeligt, det er naturens gang.
SCREENDUMP FRA FISKEPLEJE.DK:
Screendump fra fiskepleje.dk
Hvorfor blev sandartbestandene decimeret?
Der er adskillige gode argumenter for, at menneskelig påvirkning kan have bidraget til at decimere bestandene op igennem historisk tid – blandt andet spærringer på vandløb, som har forhindret muligheden for føde- og gydevandringer – samt det faktum, at mange søer er blevet mere og mere slammet til, hvilket kan have været kritisk for mange af sandarternes gydepladser, som typisk er hård bund på 2-3 meters dybde.
Men – intet af dette nævnes af DTU Aqua på fiskepleje.dk – på trods af at sandartens føde- og gydevandringer er dokumenteret af DTU Aqua selv – og resten er indlysende.
I stedet skriver DTU Aqua om sandarten: ”Senere uddøde disse bestande, sikkert på grund af havstigning og deraf følgende høj saltholdighed i Østersøen. To yngre fund af sandartknogler på Sjælland (fra perioden 1100-1500) kan ikke med sikkerhed henføres til oprindelige bestande.”
DTU Aqua: Uvidenskabeligt gætteri?
”Senere uddøde disse bestande”, skriver DTU Aqua skråsikkert. Hmmm – hvor ved de det fra? Fakta er, at det ved de heller ikke – det er simpelt gætteri. Hvis man havde brugt samme logik om ørred, før man lavede de store genetiske undersøgelser af danske ørredbestande, så ville man kunne have sagt præcis det samme om ørredbestandene på både Fyn og Sjælland. Her var hverken historisk vidnesbyrd om ørredbestande på Fyn og Sjælland fra før de store udsætninger, og der var heller ikke kvartærzoologisk bevis for oprindelige ørredbestande her. Men det har DTU Aqua aldrig gjort. Man kan derfor undre sig over, hvorfor de så drager denne konklusion for sandarten – uden at have foretaget samme genetiske analyser på sandart – som man har foretaget på ørredbestandene: Det virker meget som om, at DTU Aqua har en politisk agenda mod sandarten, som de ikke har mandat til at have.
Litorinahavet som det så ud, da vandstanden var på sit højeste. Læs mere om Litorinahavet her. Som det ses, har de store søer, som husede sandart ligget over Litorinahavets højeste vandstandlinje. Eller sagt på en anden måde – der er ikke evidens for, at Litorinahavet skulle kunne have udryddet de danske søers sandartbestande…
Litorinahavet – og sandarten i søen, der var ligeglad
”Sikkert på grund af havstigning og deraf følgende høj saltholdighed i Østersøen”. Denne sætning bruger DTU Aqua så til at stemple sandarten som uddød af naturlige årsager – uden på nogen måde at være i stand til at uddybe og sandsynliggøre argumentet. Vi har tidligere spurgt ind til ”hvorfor alt tyder på at sandarten skulle være uddød af naturlige årsager”, men DTU Aqua har ikke ønsket at uddybe argumentationen.
Ja – bevares. Vandstanden og saltholdigheden steg for 6.000 år siden, hvorved den tidligere ferske Ancylussø og dens afløb Danaelven (7.500-6.000 f.kr) gradvist blev opslugt af Litorinahavet (5.500-2.000 f.kr), hvor vandstanden og saltholdigheden steg i havet omkring Danmark.
I stenalderen, hvor sandarten var vidt udbredt, har den selvfølgelig haft de samme habitatpræferencer, som den har nu, hvilket betyder, at hovedparten af bestanden har levet i de store søer og åer – mens en del af bestanden også har levet og strejfet i brakvandsområderne.
Men, som du kan se på kortet over Litorinahavet nedenfor, så steg vandet på ingen måde så meget, at der kan argumenteres for, at denne havstigning skulle have haft betydning for sandartbestandene oppe i de store søsystemer på fx Sydsjælland, Lolland og Sydfyn. Men hvorfor siger DTU Aqua så, at dette må være årsagen til at de blev udryddet. Ja – det er ikke godt at vide.
Tilsvarende har en stigning af vand og saltholdighed jo blot betydet, at brakvandsområderne, hvor sandarten godt kan leve – har rykket sig længere ”op” i åernes mundingsområder, og da stigningen i vandstand og saltholdighed jo er sket gradvist over cirka 500 år, så har sandarterne jo haft god tid og fine muligheder for at undslippe saltet ved at bevæge sig mod saltgradienten op i de nye brak- og mundingsområder.
Læs mere om Østersøens udviklingshistorie her.
Ifølge DTU Aqua er sandarten, som du kan se ikke en oprindelig dansk art. Fakta er dog det modsatte – samt at tilsyneladende ingen uden for DTU Aquas mure er enige i at sandarten ikke er hjemmehørende.
Vi har stillet DTU Aqua følgende spørgsmål:
FISK & FRI: Hvorfor mener I, at sandarterne i de mange danske ferskvandssøer, som ligger over Litorinahavets højeste niveau, er uddøde på grund af saltvand? Sandarterne her har vel kunnet leve videre i disse ferske vande fuldstændig som de plejer på trods af Litorinahavet?
DTU Aqua har desværre ikke ønsket eller kunnet besvare dette spørgsmål.
FISK & FRI: Stigningen i saltholdigheden er jo kommet over mange år. Hvorfor mener i, at stenalderens brakvandssandart er uddøde på grund af Litorinahavet? De har vel bare gradvist forflyttet sig i Mastogloiahavet (6.000-5.500 f.kr.) til de nye brakvandszoner, der er opstået i dette samt efterfølgende Litorinahavet – eller de kan have svømmet helt op i ferskvand, eftersom der næppe har været spærringer på de danske åer på den tid. Og i takt med, at Litorinahavet blev til Limneahavet og sidenhen den brakke Østersø, som vi kender i dag, kan de vel bare have svømmet tilbage?
DTU Aqua har desværre ikke ønsket eller kunnet besvare dette spørgsmål.
FISK & FRI: I skriver at ”To yngre fund af sandartknogler på Sjælland (fra perioden 1100-1500) kan ikke med sikkerhed henføres til oprindelige bestande.” Ifølge kvartærzoologisk register er disse fund dateret til 400-1400. Hvad er jeres argument for, at disse to fund ikke skulle kunne henføres til oprindelige bestande?
DTU Aqua har desværre ikke ønsket eller kunnet besvare dette spørgsmål.
FISK & FRI: Hvorfor har DTU Aqua aldrig på noget tidspunkt betragtet ørreden som uddød på Fyn og Sjælland? I tiden før konklusionerne på de genetiske undersøgelser af ørredbestandene blev publiceret, havde dette jo været det mest naturlige at gøre, hvis DTU Aqua brugt samme logik og retorik, som man bruger i forbindelse med sandartens historie i Danmark? Der jo hverken forhistorisk eller historisk dokumentation for naturlige ørrebestande på Fyn og Sjælland før den store udsætningsperiode i midten af 1800-tallet?
DTU Aqua har desværre ikke ønsket eller kunnet besvare dette spørgsmål.
Hvorfor vil DTU Aqua ikke stå på mål for sin faglighed?
Ja – det er et godt spørgsmål. Måske fordi de ikke kan? Vi må håbe på, at de ansvarlige politikere tvinger DTU Aqua til at svare på disse fundamentale spørgsmål – og tager konsekvensen af det, hvis ikke man meget snart får et fornuftigt svar, der kan retfærdiggøre DTU Aquas rådgivning på området i årtier.
Det går simpelthen ikke, at man har ansvaret for både myndighedsbetjening og rådgivning i §7 udvalget – uden tilsyneladende fagligt at være i stand til at kunne forklare centrale konklusioner, der så vigtige som sandartens autencitet i en forvaltningssammenhæng.
sep 30, 2020 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Sandartfiskeriet kan være virkelig godt om efteråret – især hvis du får pejlet dig ind på den helt rette teknik. Her får du Søren Frederiksens bud på, hvordan det skal gøres.
AF SØREN FREDERIKSEN
Morgendisen ligger hist og pist som hvide totter over søens spejlblanke overflade, da vi kort efter solopgang stævner ud på en af de store, svenske søer. Det er sidst i september og skoven har så småt iført sig efterårets uendelige variationer af grønne og brune farver.
Målet for turen er søens lunefulde sandart. Midlet er jighaler på 15-20 cm fisket på let vertikalgrej. Og vejen til fiskene er Garmins Panoptix-teknologi. Sammen med en god fiskeven, som er lokalkendt på søen, har jeg afsat fire skønne efterårsdage til at prøve at få søens lunefulde sandart i tale på det lette vertikalgrej.
Snart er vi fremme på fiskepladserne, hvor sandarten gemmer sig på den hårde klippebund og lurer på stimer af byttefisk, som fouragerer i området. Solen får hurtigt brændt morgendisen af, og i det klare morgenlys rigges grejet til med jighaler i afdæmpede farver. Vores softbaits er monteret på skruehoveder i størrelser fra 15 til 25 gram og forsynet med ubegribeligt spidse Owner-trekroge på en stingertafs af pikewire eller kraftig fletline.
Grejet er korte og lette vertikalstænger på cirka seks fod – samt små multihjul og tynd fletline omkring 0,10 mm. Den tynde line er helt essentiel for at kunne fiske de relativt lette agn vertikalt (ret op og ned), mens båden driver over fiskepladsen. Agnen forbindes til fletlinen med en meter fluocarbon, som af hensyn til tænderne på de gedder, der ind i mellem blander sig i legen, er i tykkelsen 0,50 mm.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
Sandart på skærmen
Båden er til formålet udstyret med Garmins revolutionerende Panoptix-ekkolod, som i modsætning til traditionelle ekkolodder viser bund, byttefisk og jagende rovfisk i realtid. Det er altså muligt at se rovfisken cirkle rundt om den forførende gummihale, og betragte den på afstand i, hvad der føles som evigheder, for endelig at beslutte sig for enten at afvise agnen med et koket slag med halen -eller hugge til så hårdt og brutalt, at det synger i vertikalstangens tynde klinge.
Opløsningen er så detaljeret, at både kunstagnen og den lille svirvel, som forbinder fletline og fluocarbon, ses tydeligt på skærmen. På den måde er det muligt at præsentere agnen i den ønskede afstand fra sandartens lysende katte-øjne og millimeter-nøjagtigt servere en lækker bid silikonegummi lige foran fisken.
Dermed burde det være nærmest legende let at tømme søen for fisk på en eftermiddag, men netop sandartens lunefulde temperament betyder, at en fisk ”i fjernsynet” langt fra altid betyder fast fisk for enden af linen.
Gedderne blander sig også i vertikal-legen.
De første forsigtige hug
Min guide for dagen og gode fiskeven gennem mange år, Jens forklarer, at det ofte handler om at finde den rette dybde for dagen. Søen har dybder op til 20 meter, men oftest holder sandarten til på sten- eller klippegrunde på 7-14 meters dybde – og når først man én gang har lokaliseret sandartens foretrukne dybde for dagen, er det som regel i samme dybde, der skal ledes resten af dagen.
Efterårsvejret viser sig fra sin bedste side. Solen skinner fra en skyfri himmel og kun en ganske svag brise lader båden drive med 0,1-0,2 knob. Den langsomme drivhastighed giver fisken god tid til at se agnen an og træffe en skæbnesvanger beslutning om at slå til, men samtidig betyder hastigheden, at vi kun meget langsomt får afsøgt morgenens valgte fiskeplads.
Jens fortæller, at det absolut ideelle er at drive med omkring 0,3-0,5 knob og så afpasse vægten på agnen efter hastigheden. På de lidt mere blæsende dage, holdes drivhastigheden nede med et drivanker.
Sandart på bunden
Efter få minutters drev på 12 meter vand, afslører Panoptixen en ganske svag, forhøjning eller ”bule” på bunden. Fisken – for der er tale om en kamerasky sandart – kunne let forveksles med stenbunden, hvis ikke det var fordi den i modsætning til bunden pulserer svagt på skærmen og skiftevis fremtræder og forsvinder for øjnene af os.
Netop da båden ifølge skærmen befinder sig nøjagtig over fisken, sænker jeg min agn ned til den, stopper forsigtigt 1-1½ meter over den og begynder med uendeligt små og forsigtige bevægelser at tirre fisken til hug ved at imitere en byttefisk, som har vovet sig ud af stimen.
Fisken rejser sig fra bunden og kan nu tydeligt adskilles fra denne. Sandarten stiller sig ved siden af min agn og betragter bedraget kritisk i overvejelsen om, hvorvidt en lækkerbid fra morgenstunden mon er den potentielle tandpine værd.
Westin TwinTeez i et par af Sørens favoritfarver – rigget klar til vertikalfiskeri efter sandart.
Længe – for det føles som minutter – ser vi hinanden an og for at bryde denne ”mexican stand-off”, hæver jeg langsomt agnen en meter med en omdrejning på hjulet og fisken følger med. Igen står den lige foran agnen og overvejer næste træk, så jeg tager en meter mere og pludselig rører bæstet på sig. Fisken cirkler en omgang om min agn, dykker under den og angriber så med et brag. De to røde pletter på skærmen, som udgør henholdsvis fisk og agn smelter sammen, og sekundet efter mærker jeg det hårde, brutale hug af en sandart, som endelig har valgt maven frem for fornuften.
Fighten bliver kort og kontant. Fisken har absolut ingen lyst til at se indersiden af Jens’ aluminiumsbåd, men krogen sidder klokkerent bag sandartens Dracula-lignende fortænder og minutter efter kan vi nette turens første fisk: En gudesmuk sandart, som nænsomt afkroges og genudsættes. Hvilken start på dagen!
Konkret har vi fisket i mindre end 10 minutter og forfatterens glædesråb over søens blanke vand har formentlig vækket et par lokale beboere i de flotte villaer langs vandet. Undskyld for det, men der er fisk og så er der sandart…..
Slag i slag går det, og som dagen skrider frem, kommer rigtig, rigtig mange af de smukke fisk op i båden og vender. Pludselig udbryder Jens et højlydt ”Ojjjjj”, toppen på den lette vertikalstang er forvundet under overfladen og fehårs-tynd fletline rives af hjulet i eksprestempo. En smuk efterårsgedde på omkring meteren har hugget Jens’ agn og giver på det lette grej en forrygende fight, før den endelig ligger i nettet og skuler olmt efter sin fredsforstyrrer.
Henad fyraften er der stille i båden, mens vi sejler mod havnen. Begge er vi fjerne i blikket og mættede af dagens oplevelser. Et stort antal smukke sandart og en håndfuld sprælske gedder har set indersiden af båden i dagens løb. Ved aftenens strategimøde over en øl er vi enige om, at dette var en af vores allerbedste fiskedage i ferskvand nogen sinde.
Lunefulde sandart
Efter gårsdagens forrygende fiskeri er forventningerne til de næste dage store. Vi står op, mens det endnu er mørkt, og vi er på søen netop, som solens første rødmen bryder horisonten. Det er koldere i dag, og der er lovet lidt vind i dagens løb. Kaffen damper lystigt fra koppen, mens vi sætter kursen mod gårsdagens fiskepladser.
Fremme på pladserne opdager vi hurtigt, at forholdene på ingen måde kan sammenlignes med dagen før. Flere af de kendte stenrev synes tomme, og først efter et par forgæves stop, finder vi endelig et plateau, som holder lidt fisk.
Sandarterne trykker sig stenhårdt mod bunden, og kun ved hjælp af Panoptixens ”bottom-fill”-funktion som effektivt adskiller bund fra fisk og viser bunden med en anden farveskala, lykkes det os at lokalisere et par sandart. Vi fisker som dagen før forsigtigt en halv meter over fisken, som dog er fuldstændig upåvirket og bare står som i trance under båden. Længere ned med jiggen – helt ned og vimse lige foran næsen på den træge fisk – og endelig lader den sig irritere tilstrækkeligt til at snappe ud efter den forræderiske godbid. Fisken kroges, landes og genudsættes med et lettelsens suk. Det er blevet op ad formiddagen, og de første timers fiskeri har været svære samt helt uproduktive.
Abus Svartzonker Mcwalleye
Gang i sandartfiskeriet igen
Nu kommer der endelig lidt gang i fiskeriet, men langt de fleste fisk smutter med en arrogant mine så snart, de ser vores kunstagn – og dagens helhjertede indsats belønnes ”kun” med en håndfuld sandart til os hver plus et par hidsige gedder som bonus. Flere gange er vi hele grejboksen igennem og serverer den ene gummi-godbid efter den anden foran snuden på fiskene, før vi endelig rammer den rette kombination af form, farve og vægt. Herefter falder der som regel en 2-3 fisk af, før også denne agn igen må byttes til noget andet.
De kommende dage er fiskeriet fortsat lidt svært sammenlignet med den vanvittige start på turen. I gennemsnit får vi en halv snes sandart og et par bonus-gedder i båden pr. dag, og efter mine standarder er det faktisk ikke så tosset.
Split stimen og væk sandarten
Vi opdager en genvej til de ekstremt træge sandart, som nærmest synes at sove på bunden. Oftest befinder de sig i nærheden af en massiv stime byttefisk, og hvis man lykkes med at splitte stimen lidt ved at dumpe en jig eller to ned midt i den store, røde klump på ekkoloddet, lader det til at kunne vække sandarten af trancen. Flere gange oplever vi, at den umiddelbare reaktion på en sådan ”divide-and-conquer”-taktik er 2-3-4 sandart, som nysgerrigt patruljerer langs bunden under stimen af byttefisk og for en kort bemærkning synes at være på jagt. Hele to gange den sidste fiskedag oplever vi dobbelthug, når to af disse sovetryner pludselig vågner op til dåd og tilsyneladende lidt omtågede orienterer sig midt i al balladen.
Efter fire skønne dage på søen er vi blevet klogere på sandartens lunefulde adfærd og på at læse Panoptix-billedet, så vi fisker optimalt. Jeg tror, at den allerstørste gevinst ved live-ekkoloddet er, at man fisker fokuseret og konstant holder motivationen oppe ved at kunne se fiskene på bunden – selv når vandet virker helt dødt.
Jeg glæder mig allerede til næste sandart-sats i det svenske…
Fakta om grejet til sandart
Til vertikalfiskeri efter søens rovfisk er det helt afgørende, at grejet tilpasses opgaven. En almindelig spinnestang er simpelthen ikke anvendelig til denne type fiskeri.
Stænger: Vi foretrækker relativt korte vertikalstænger på 6-6½ fod med lynhurtig aktion og god rygrad til at lægge pres på de stærke fisk. Kastevægt opgives på disse stænger til op til omkring 35-50 gram.
Hjul: Små multihjul med høj udveksling og god, stærk bremse. Hjulene kan næsten ikke blive for små, men bremsen skal være bomstærk
Line: Fletline omkring 0,10 mm. Vær opmærksom på, at mange liner opgives tyndere end de i virkeligheden er. Brudstyrken er ikke så afgørende, men vælg en line, der kan tåle noget slid på trods af den tynde dimension
Forfangsline: Ca. 1 meter fluocarbon omkring 0,50 – lidt tykkere, hvis der er mange gedder i området.
Agn: Jigs på 15-20cm med v-hale i stedet for de traditionelle paddle-tails virker bedst. Westin Twin Teez eller Abus Svartzonker Mcwalleye fungerer helt perfekt. Brug skrue-hoveder på omkring 15-25 gram og sylespidse stingerkroge, som monteres med kraftig fletline eller pikewire
Elektronikken: Live-billedet i Garmins Panoptix har helt klar revolutioneret dette fiskeri. Transduceren er det magiske omdrejningspunkt, og her er Panoptix PS30 kombineret med kompatibel skærm det stensikre valg.
sep 25, 2020 | Artikler, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Sponsoreret, Video
Casper “Dyret” Christensen er indiskutabelt en af de mest erfarne vertikalfiskere på de danske søer med svimlende mængder af storsandart på samvittigheden. Fisk & Fri er taget et smut med på søen, hvor vi lærer at fiske vertikalt efter gedde og sandart. Vi går i detaljer med, hvordan du finder samt lægger dig perfekt over fisken – samt afslører detaljerne i, hvordan du lettest får dem til at hugge. Vi gennemgår grej, agn og takler – samt selvfølgelig alt det fede nørderi med, hvordan du indstiller din marineelektronik til perfektion – i dette tilfælde Garmin Panoptix PS 30 samt LiveScope. Når du har set videoen, ved du, hvordan du skal lave alle settings, så du kan se en sandart slikke sig om munden på et par hundrede meters afstand. Lad os advare med det samme – vertikalfiskeri er stærkt vanedannende!
HUSK – at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her
AF JENS BURSELL
sep 14, 2020 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri, SANDART
Sandarten er naturligt hjemmehørende i Danmark – et faktum som DTU Aqua, der betales flere hundrede tusinde kroner om året for at opdatere viden på danske ferskvandsarter – tilsyneladende slet ikke har opdaget, selvom der i over tres år har været dokumentation for det. Dobbelt besynderligt forekommer det, at DTU Aqua på fiskepleje.dk kommunikerer, at sandarten ikke er hjemmehørende i Danmark, når det sågar står i deres egen tekst om sandart i “Atlas over danske ferskvandsfisk” (øverst tv, side 585). Hvis du bliver forvirret? – så er du er ikke den eneste!
Efter Fisk & Fris kritik af DTU Aquas fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”, har de nu tilsyneladende ”indrømmet” – og ændret på teksten om sandart på fiskepleje.dk, hvor der rådgives om forvaltningen af vores fiskearter. Problemet er, at DTU Aquas rådgivning stadig er næsten lige så fejlbehæftet samt fagligt kritisabel som før.
AF JENS BURSELL
HVIS MAN ER EN SMULE SPIDS, kunne man friste til at sige, at DTU Aquas faktisk fremstår endnu mere utroværdig, end de gjorde for en uge siden, for hvis man før kunne tale om, at det virkede som om, at institutionen bevidst har forsøgt at føre offentligheden bag lyset omkring den oprindeligt hjemmehørende fiskeart – sandarten – så er det endnu mere oplagt nu.
Normalt ville man forvente, at forskere vil være i stand til at indrømme en fejl – og gå ud offentligt med en forklaring om, hvordan fejlen kan være opstået, samt måske oven i købet kommentere, at man beklager den fejlbehæftede rådgivning. Et er, at den enkelte forsker måske ikke har formatet til at gøre det, men hvis det forholder sig sådan, så bør forskerens chef have formatet til at indrømme fejlen offentligt – og på den måde være garant for at opretholde tilliden til instituttets faglighed og troværdighed. Men sådan gør man åbenbart ikke hos DTU Aqua. Her har man tilsyneladende blot ændret en enkelt fagligt let angribelig linje i teksten på fiskepleje.dk, hvorefter man lader som ingenting – og måske håber på at ingen har opdaget det…
Når jeg i overskriften skriver ”indrømmet” i anførselstegn, hentyder det derfor til, at DTU selvfølgelig officielt set ikke har indrømmet noget som helst. Men – hvorfor har de ikke det, når DTU Aquas grove faglige fodfejl i rådgivningen omkring sandarten er så graverende og åbenlyse – at der tilsyneladende ikke er nogen faglige opbakning til dem uden for DTU Aquas mure: Jo – indrømmer DTU Aqua alle de mange faglige fejl og mangler, som de i årtier har begået omkring forvaltningen af sandart, så risikerer de selvfølgelig, at det kommer til at danne præcedens på området, hvorved de også kan blive stillet til regnskab for – og dermed tvunget til at indrømme en række lignende fejl og tvivlsomme (u)videnskabelige konklusioner, som de gennem tiden har begået på området med andre oprindelige danske fiskerarter – eksempelvis vores største naturligt hjemmehørende rovfiskeart – den europæiske malle.
Find fejlen
Tag et grundigt kig på nedenstående to screendumps. Det øverste viser en af teksterne fra fiskepleje.dk fra tiden før Fisk & Fri rejste kritikken af DTU Aquas forvaltning af sandarten. Nederst ser du et screendump fra i går, hvor DTU Aqua nu uden at udmelde deres alvorlige faglige fejl har fjernet den sætning i teksten, som er aller lettest at angribe fagligt. I linjen stod der: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Når man formulerer en sætning på denne måde, så virker det som om, at man fra DTU Aquas side udmærket godt ved, at sandarten ikke er invasiv, men at man samtidig – mod bedrevidende – ønsker at kommunikere ”at sandarten er invasiv”. Men hvorfor nu det? Jo meget tyder på, at DTU Aqua – på et fagligt uholdbart grundlag – søger at legitimere en fiskeripolitisk kurs, hvor sandarten ikke behandles som alle vores andre naturligt hjemmehørende arter, hvortil det er bl.a. muligt at få udsætningstilladelser – og hvor man normalt søger at ophjælpe bestandene på bedst mulig vis. Men hov – DTU Aqua er jo en forskningsinstitution, der skal rådgive beslutningstagerne på et neutralt grundlag – uden at have mandat til at fremføre egne politiserende holdninger… Det vender vi tilbage til i en anden artikel.
På den gamle tekst på fiskeplej.dk fra før Fisk & Fri genopstartede sin kritik af DTU Aquas rådgivning om sandarten, stod der, som du kan se på dette screendump, bland andet ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Det er fjernet nu i screendumpet, som du ser nedenfor.
Som du kan se, har DTU Aqua nu fjernet en af de lettest angribelige fejl på fiskepleje.dk, hvor der før stod: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Den sætning er væk her i dette screendump, der er taget i weekenden.
Men – lad os lige repetere den nu fjernede sætning en gang til: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Med disse ord kommunikerer DTU Aqua helt klart og tydeligt ”at sandarten er invasiv” – uden helt ordret at gøre det. Båndgrundlingen er indiskutabelt invasiv – og optræder på den officielle danske liste over invasive arter – i modsætning til sandarten. Men hvorfor skriver DTU Aqua, så ikke bare direkte, at ”sandarten er invasiv”. Det ville jo være meget lettere? Her virker det unægteligt som om, at DTU Aqua i sin formulering ønsker en ”kattelem”, så de altid kan komme og sige ”det har vi ikke sagt”, hvis de skulle risikere at blive afsløret i deres fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”.
DTU Aquas faglige utroværdighed fortsætter
Når DTU Aqua har fjernet ovenstående meget let angribelige sætning på fiskepleje.dk forekommer det besynderligt, at man bibeholder følgende ordlyd teksten på samme underside, der er næsten lige så let at angribe fagligt:
”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter.
Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt.
Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Bevidst manipulation?
Man kan undre sig over, at når nu DTU Aqua tilsyneladende er gået i gang med at slette spor af deres fagligt kritisable rådgivning på fiskepleje.dk, hvorfor har de så ikke valgt at slette alle sporene af deres fejlbehæftede rådgivning?
For at svare på det, så lad os lige faktatjekke noget af den tekst, der stadig står på DTU Aquas fiskepleje.dk
Når DTU Aqua stadig skriver: ”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter”, – så kommunikerer man helt klart, at ”sandarten ikke er hjemmehørende”. Men hvorfor skriver DTU Aqua det så ikke bare lige ud på fiskepleje.dk, at sandarten er ”ikke hjemmehørende” – når de nu selv kommunikerer det – samtidig med, at der via bl.a. aktindsigter er klokkeklare beviser på, at de i årtier fejlagtigt ordret har stemplet den som netop ”fremmed og ikke hjemmehørende”? Igen virker det som om, at DTU Aqua udmærket ved, at de har begået en alvorlig fejl, men søger at dække over det ved, at bibeholde en ”kattelemsformulering”, der kommunikerer ”ikke-hjemmehørende” – vel vidende at den selvfølgelig er hjemmehørende. Og det på trods af, at DTU Aqua i deres egen tekst om sandarten i ”Atlas over danske ferskvandsfisk – selv har skrevet, at sandarten er hjemmehørende (s. 585 øverst).
Ovenstående forhistoriske fund, der er dokumenteret i Kvartær Zoologisk Register, efterlader ingen diskussion om ,hvorvidt sandarten er en oprindelig naturligt hjemmehørende art i Danmark. På trods af dette, kommunikerer DTU Aqua på fiskepleje.dk (ovenfor) – at den er “ikke hjemmehørende”.
Invasiv fejl – reelt set ikke rettet
Lad os lige faktatjekke den næste sætning, der stadig er at finde på fiskepleje.dk: ”Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt”.
Her bibeholder DTU Aqua igen faktuelt forkerte og vildledende oplysninger om sandarten:
Nej – sandarten skal ikke have en ganske særlige status. Den skal selvfølgelig have præcis den samme status som andre hjemmehørende arter vi passer på – eksempelvis ørreden. Der er absolut intet fagligt belæg for andet, hvis man antager, at ørreden er forvaltet korrekt gennem de sidste årtier.
Og nej – præcis som sandarten dokumenterbart ikke er invasiv – så har den heller ikke invasive egenskaber, som DTU Aqua fejlagtigt skriver. For at man kan skulle kunne forsvare denne formulering, skal der nemlig dels være tale om en ”ikke hjemmehørende art”, hvilket den ikke er – og dels skal der være tale om en art, der dokumenterbart gør skade på den naturlige balance i systemet. Og – det gør sandarten jo indlysende nok ikke, eftersom arten jo netop dokumenterbart er hjemmehørende, hvilket betyder, at den økologiske balance, der optræder der, hvor den forekommer – netop er den balance, som er den naturlige. Sandarten gør ikke skade: Tværtimod er der solid dokumentation for, at sandartens tilstedeværelse betyder et højere prædationstryk på fredfisk, hvilket igen betyder mere klart vand. Og – sandarterne vil aldrig komme til at konkurrere med andre hjemmehørende danske fiskearter på en måde, som ikke blot er den naturlige konkurrence, som altid har eksisteret – eftersom sandarten jo netop er hjemmehørende: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
DTU Aqua og det uvidenskabelige gætteri
Lad os så slutte af med den sidste bibeholdte sætning på den side af fiskepleje.dk, som DTU Aqua har ændret. Der står: ” Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Her præsenterer DTU Aqua det som et faktum, at samtlige sandartbestande i DK udover Haderslev Dam – er skabt som udsætninger. Fakta er dog, at hvis DTU bruger samme logik på sandart, som de har brugt på deres forvaltning af ørred – så aner de reelt set ikke om det er rigtigt, det de skriver: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
Endvidere har vi på trods af adskillige direkte spørgsmål til DTU Aqua om netop dette emne stadig til gode at DTU Aqua offentlige dokumenterer tilfælde af, at sandart indenfor deres naturlige udbredelsesområde – som eksempelvis i Danmark – skulle have skadet en naturlig økologisk balance. Tværtimod – er der god evidens for det modsatte.
Fisk & Fri har fremlagt DTU Aqua denne artikel for DTU Aqua inden publiceringen, men de ønskede ikke at kommentere den. Vi vil vende tilbage med nogle mere konkrete spørgsmål til DTU Aqua i den nærmeste fremtid, hvor de kan få mulighed for at argumentere for deres sag – hvis de ellers kan. Det har de nemlig ikke præsteret indtil videre.
sep 9, 2020 | Artikler, Miljø og debat, SANDART
Der er nu gået over to måneder siden Lystfiskeriforeningen på Sjælland ansøgte om aktindsigt i rådgivning samt ansøgninger/afslag på alle sandartudsætninger siden 1980 på Sjælland. Det har taget lang tid for foreningen af få dokumenterne hjem – men nu er en del af dem kommet.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har fået lov til at gennemse dokumenterne – og det fremgår tydeligt, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et fagligt ukorrekt grundlag i denne sag: Sandarten er på baggrund af adskillige forhistoriske fund dokumenterbart en oprindeligt hjemmehørende dansk art – og dette underbygges også af, at der løbende observeres brakvandssandarter fra den naturlige Østersøpopulation i havet/åerne den sydøstlige del af landet. Eller sagt på en anden måde – de sydøstdanske vande ligger inden for artens naturlige spredningspotentiale – og derfor kan sandarten pr. definition ikke være invasiv.
På trods af dette kan vi på baggrund af det materiale, der er udleveret indtil videre, konstatere, at DTU Aqua siden 1989 har brugt bruger termer som ”ny fremmed art” og ”ikke oprindelig art i Danmark” i deres rådgivning til afslag på udsætninger. DTU Aquas faktuelt forkerte fremlægning af sandartens status i Danmark underbygges af, at DTU Aqua´s Søren Berg siden 2006 fejlagtigt omtaler sandart i Danmark som alien species i ”Nobanis – Invasive Alien Species Fact Sheets”. Endvidere har Søren Berg i et notat fra 2008 til daværende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri omtalt sandarten som ”ikke naturligt udbredt i Danmark”. Dette – kombineret med, at DTU Aqua på fiskepleje.dk pr dags dato klart kommunikerer, at sandarten er både ikke hjemmehørende og invasiv – gør at der nu er omfattende beviser for, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et faktuelt forkert grundlag.
PÅ DTU Aquas hjemmeside kommunikeres det fejlagtigt, at sandarten er en ikke hjemmehørende og invasiv art – på trods af, at det dokumenterbart er forkert. Når DTU Aquas ledelse fastholder disse udtalelser på trods af , at de konfronteres med beviser for det modsatte – virker det som om, at instituaitonen bevidst søger at fejlinformere offentligheden imod bedrevidende.
Men – et er, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et faktuelt forkert grundlag omkring sandartens naturlige tilhørsforhold til Danmark – tilsyneladende for at legitimere en begrænsning af dens udbredelse uden nogen speciel grund. Noget andet er, at vicedirektør Anders Koed på trods af, at DTU Aqua er blevet gjort opmærksom på fejlen – fastholder denne forældede og forkerte holdning uden tilsyneladende at have noget fagligt belæg for det. Det er helt uacceptabelt. Dels fordi det kan stå på år efter år uden at blive opdaget – og dels fordi det virker som om, at DTU Aqua ledelse fastholder en rådgivning baseret på et fagligt forkert grundlag – imod bedre vidende.
DTU Aquas fagligt kritisable rådgivning har desuden bidraget til mindre og mere skrøbelige sandartbestande samt mere uklart vand.
Vi har forelagt DTU Aquas vicedriktør Anders Koed denne artikel, men han har ikke ønsket at kommentere den.
Spørgsmålet er nu – hvad så? Kan DTU Aqua blive ved med at levere fagligt ukorrekt og/eller kritisabel rådgivning foretaget for offentlige midler uden at det tilsyneladende får en konsekvens? Dette spørgsmål er blot ét ud af flere væsentlige problemstillinger, som vi har konfronteret den nye formand for §7 udvalget Nis Christensen med. Vi afventer pt et svar – så følg med her på fiskogfri.dk.
Hvad mener du om sagen? – Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook.
Her kan du se de forhistoriske fund af sandart, der er registreret i Det Kvartærzoologisk Register. Disse registreringer er et indiskutabelt bevist for, at sandarten er hjemmehørende og dermed også et bevis for, at den ikke kan betegnes som invasiv.
