ARRESØ: INGEN GARANTI FOR STOP AF ERHVERVSFISKERI EFTER SANDART

sep 10, 2021 | Artikler, Miljø og debat, SANDART

Ulrik Hansen med en flot sandart

Kontrakten på erhvervsfiskeri i Arresø udløb sidste år, men blev forlænget til og med 2021, fordi NST ønsker at have afklaret den evt. fortsatte brug af bygningerne ved Ågabet. Fisk & Fri har talt med NST, som nu sender et klart signal om, at der ikke er nogen garanti for, at erhvervsfiskeriet efter sandart kommer til at stoppe. DSF forholder sig desværre ret passive i sagen, og ønsker ikke at gøre NST opmærksomme på det uheldige i at nedfiske evt. kommende store årgange af sandart på søen.

AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS BUCH JØRGENSEN

SANDARTBESTANDEN I ARRESØ har over årene været befisket benhårdt af erhvervsfiskeren efter rådgivning fra DTU Aqua – hver eneste gang, der er kommet en god årgang. Og det er problematisk. Dels fordi bortfiskning af de store rovfiskeårgange, gør det sværere for søen at leve op til EU’s Vandrammedirektiver, og dels fordi det bliver vanskeligere at få søens sandartbestand op på et mere stabilt og højt niveau, som er godt for søens økologiske balance – samt attraktivt for lystfiskerne i området.

Med de første udmeldinger fra NST, som administrere fiskeriet i søen, har man let kunne få det indtryk, at NST planlægger at stoppe erhvervsfiskeriet helt på Arresø, hvilket jo ville være glædeligt. Men det, at NST, – rådgivet af DTU Aqua – mener, at det er helt OK at mere eller mindre at bortfiske de store årgange af sandart, har længe fået en alarmklokke til at ringe her på redaktionen. Som den nuværende kontrakt med erhvervsfiskeren er skruet sammen, så tjener skoven en højere og højere procentdel af fangstens værdi, jo mere rovfiskebestanden fiskes ned. Og det betyder, at NST – i hvert fald på den korte bane – har haft et økonomisk incitament til at se stort på EU´s Vandrammedirektiver og de mange lystfiskeres interesse i et godt sandartfiskeri på landets største sø. Hvorvidt de også har det fremover – vil afhænge af hvilke aftaler, der eventuelt indgås med fremtidige erhvervsfiskere i forbindelse med fiskeriet efter sandart.

Ingen garanti for stop af det kommercielle sandartfiskeri

 Som det står nu, skal bygningerne ved Ågabet rives ned, hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet stopper. Hvis da ikke man – som det har været på tale – tillader en fortsat drift af Ågabet til formidling. Til denne sag kommenterer skovrider Jens Bjerregaard fra NST til Fisk & Fri:

– Der er ikke tale om, at der kan opnås en erhvervsfiskerikontrakt gennem at drive Ågabet; Der er til den eksisterende kontrakt tilknyttet en nedrivnings klausul af bygningerne ved Ågabet, og for at have en afklaring omkring nedrivning/ikke nedrivningsansvar er kontrakten forlænget, indtil der er en afklaring om bygningerne, der besidder en kulturhistorisk værdi, eventuelt kan overtages af nogle andre mhp en form formidling etc. eller om de skal nedrives på forpagters bekostning.

Da jeg spørger ind til om evt. formidling kunne indebære et element af fortsat erhvervsfiskeri for at vise folk, hvordan stedet har været brugt samt vise dem fiskene og eksempler på driften af stedet, svarer Jens Bjerregaard. – Om der bliver et demonstrationsfiskeri med et enkelt net/ruse mhp formidling er ikke afklaret, men vel egentlig også underordnet. Det svarer til, når vi f.eks som demonstration ville køre vand igennem turbinen ved Esrum? NST har jo ikke sagt, at der ikke kan komme et år, hvor NST vil foranledige fiskeri efter sandart, hvis en pukkel opstår. Men erhvervsfiskeri efter ål ophører, og det var baggrunden for erhvervsfiskeriet, som nu bringes til ophør.

Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri efter sandart, der sandsynligvis kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at udfordre DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af sandarterne. Det er en ommer. Her en flot sandart til Mark Buch Jørgensen.

Store sandartårgange vil måske stadig blive nedfisket

 For at være helt sikkert på, at jeg har forstået det rigtigt, stiller jeg følgende opfølgende spørgsmål: “Det er besluttet at forpagtningen af erhvervsfiskeriet på Arresø skal ophøre”. Hentyder dette udelukkende til ålefiskeriet (?) – eftersom du ovenfor mere eller mindre direkte skriver, at der, “selv hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet ophører” sagtens kan komme år, hvor I tillader erhvervsfiskeri, hvis der fx kommer en stor årgang af fx sandart. Er det korrekt forstået?

– Ja det er korrekt, at det primært er af hensyn til ålefiskeriet, at erhvervsfiskeriet må ophøre, da det er det løbende indtægtsgrundlag for erhvervsfiskeren, siger skovrideren. – Men kom der en stor pukkel af sandart, som det bæredygtigt med økonomisk gevinst kunne befiskes samtidig med, at lystfiskeriet kunne tilgodeses, er der intet i vejen for, at Naturstyrelsen ved egne folk eller en erhvervsfisker befiskede bestanden i det pågældende år.

 Jan Kidholm Christensen, der er chefkonsulent for NST i Nordsjælland supplerer: – Vedrørende Ågabets fremtid, regner jeg med, at vi påbegynder forhandlingerne herom nu og med forventet afslutningen senest 1. oktober. Kontrakten med den nuværende erhvervsfisker udløber med sikkerhed ved årets udgang, men vi kan som skitseret ovenfor ikke udelukke, at vi på et tidspunkt på ny vil tillade erhvervsfiskeri efter sandart, hvis der kommer nogle store årgange. Sker det vil en ny erhvervsfiskeraftale komme i offentligt udbud.

 Spørgsmålet er så: Er bæredygtighed lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri?

 Svaret er ikke nødvendigvis ja. I den terminologi NST bruger bæredygtighed betyder det sådan set bare hård befiskning af store årgange – men lige akkurat ikke så hård, at bestanden kollapser og forsvinder helt. Alt tyder på, at det der af NST og DTU Aqua betegnes som ”bæredygtigt” går ud over søens klarhed, når de gode årgange af sandart bortfiskes, hvilet kan man se ud af MST´s egne data for både Arresø og Tissø. Og det betyder, at det bliver sværere for Danmark at leve op til sine forpligtelser ifht EU’s Vandrammedirektiver. Hele denne problemstilling er udførligt dokumenteret i artiklen her. Bæredygtigt erhvervsfiskeri som NST snakker om, er altså sandsynligvis ikke lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri for lystfiskerne.

 Læs mere om de potentielle konsekvenser ved en hård befiskning af sandart – og rovfiskebestandene her.

DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiskekoncession på Arresø. Desværre vægter DSF sin blinde loyalitet til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aquas manglende dokumentation for en positiv effekt af erhvervsfiskeriet.

Arresø – hva´ nu?

Eftersom i praksis ingen lystfiskere fisker ål på Arresø og sandarten uden sammenligning er den mest dominerende rovfisk i søen, vil NST udmelding om ”stop af erhvervsfiskeri på Arresø – pånærmåskeligesandartfiskeriet” i praksis næppe komme til at forbedre lystfiskeriet på Danmarks største sø, eftersom det tilsyneladende alligevel er hensigten at nedfiske de (forhåbentlig) kommende gode årgange, der skulle have dannet grundstammen i et up-coming sandartfiskeri for lystfiskerne.

Hvad mener DSFs lokale talsmand for Nordsjælland?

 I den forbindelse har vi stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds repræsentant i Nordsjælland – Ejvind Hartmund, som sidder med i både brugerrådet for Arresø, NST´s brugerråd for Nordsjælland samt Gribskov Kommunens Grønne Dialogforum:

– Som du kan se ovenfor er den seneste udmelding fra NST – at de ikke kan garantere, at der ikke kommer en ny erhvervsfisker på Arresø, hvis der kommer nogle gode årgange af sandart på søen. Ønsker lokalforeningerne på Nordsjælland DSF´s støtte til at forebygge en situation, hvor der lige pludselig – uden nogen er blevet spurgt – gives tilladelse til en ny erhvervsfiskerkoncession på Arresø, som måske kan vare mange år?

– Lige nu henholder vi os til de tilsagn, der er givet fra NST om, at erhvervsfiskeriet på Arresø stopper permanent, – skulle der på et senere tidspunkt vise sig behov for en midlertidig reguleringsindsats, så må vi se på det, men vi vil ikke accepterer nye erhvervsfiskekoncessioner, og den indstilling deler vi efter min opfattelse fuldt ud med DSF, svarer Ejvind Hartmund.

– DTU Aqua, som rådgiver NST om søen, anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – også på Arresø. Sker det, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og har forebygget situationen, risikerer man at bombe fiskeriet efter sandart adskillige år tilbage, fordi det netop er de store årgange, der danner fundamentet for det fremtidige fiskeri. Mener du, at DSF – inden det er for sent – helt konkret bør gå i dialog med NST og DTU Aqua, for at overbevise dem om, at det er en dårlig løsning – både for lystfiskeriet og for søens biologiske tilstand – at nedfiske de fremtidige store sandartårgange på Arresø? Eller er sagen om et eventuelt fremtidigt erhvervsfiskeri efter sandart på Arresø en sag, som du mener de lokale foreninger kan løfte bedre selv?

– DSF er garant for lystfiskeriets fremme, og arbejder faktisk lige nu på at få foretaget en gennemgribende revision af den lovgivning, som regulerer fiskeriet i søerne. Vi vil således ikke tøve et sekund med at inddrage DSF i kampen mod alle tiltag, der går i retning af begrænsninger af søfiskeriet, men den kamp er allerede i gang bl.a. med kampagnen ”Garnfri Søer”, svarer Ejvind Hartmund, og runder af med at sige, at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø. Hvis DSF kommer i mål med det, så er problemet løst og NST, Nordsjælland, kan skrotte evt. planer, der skulle gå i modsat retning. Dine spørgsmål går i retning af at der skulle være uoverensstemmelse med DSF og lokalforeninger her i området – dem kan jeg ikke se! – slutter han.

Man kan undre sig over at Ejvind Hartmund føler, at der er fuld opbakning fra DSF´s ledelse med ordene: ”at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø” – når DSFs ledelse med ordene ” Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet.” i ord og handling signalerer, det vi kan se i praksis – nemlig at DSF i praksis intet væsentligt har gjort for at få stoppet erhvervsfiskeriet specifikt på Arresø.

Og hvorfor er det så vigtigt specifikt at gøre en specifik indsats for Arresø, der er uafhængig af en generelt forbund mod erhvervsfiskeriet på alle danske søer. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø. Her er det Niels Buch Jørgense med en flot fisk.

Hvad mener DSFs ledelse?

 Fisk & Fri har naturligvis også stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds formand Torben Kaas om sagen.

 FISK & FRI: Hvad har DSF gjort specifikt i forbindelse med Arresø for at forhindre, at der fortsat kan fiskes med net efter sandart på søen?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 FISK & FRI: Skovrider Jens Bjerregård fra NST, som træffer den endelige afgørelse om det fremtidige fiskeri på Arresø, rådgives af DTU Aqua som – tilsyneladende uden fagligt belæg for en positiv effekt – anbefaler en hård befiskning af store sandartårgange.

Har DSF henvendt sig direkte til DTU Aqua for at få en forklaring på deres rådgivning til hård befiskning af store sandartårgange? – og hvis ja, har DSF forholdt sig kritisk til deres forklaring og udbedt dokumentation for DTU Aquas påstande om, at store sandartårgange skulle være skadelige – eller at det skulle være godt for søen at bortfiske dem?

 Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 FISK & FRI: Såfremt DSF mener DTU har givet en god faglig forklaring på deres rådgivning til hård nedfiskning af store sandart årgange – og DSF godtager den – hvad er så denne forklaring? Og hvilken dokumentation har man for, at det er rigtigt?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 Såfremt DSF er uenige med DTU Aqua i at store sandartårgange skal befiskes hårdt (?) – har I så henvendt jer til beslutningstagerne i NST og redegjort samt dokumenteret hvorfor de bør forholde sig kritisk til DTU Aquas rådgivning – eksempelvis hvis I mener en hård befiskning kan skade både vandmiljø og fiskebestand?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar:

 –Tak for dit tilbud om at medvirke i artiklen om sandartfiskeriet i Arresø. Denne gang kommer jeg til at afstå fra at svare på spørgsmålene, hvilket dels er på grund af tidsforbruget (du har jo som regel en del opfølgende spørgsmål), men også vinklingen. Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os. Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet. Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder. Det gør vi ret aktivt. Konkret i forhold til Arresø er vi i løbende dialog med vores lokalforeninger i området. Lokalforeningerne håndterer sagen med støtte fra os, fordi det er den måde, de ønsker det på. Vi er desuden i direkte dialog med en række søforeninger om rovfisk i deres søer, men det er andre søer end Arresø. For så vidt angår DTU Aqua, så evaluerer vi deres arbejde i regi af §7 udvalget. For mig at se kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de arbejder på.

Sandarten er en hjemmehørende dansk fisk- men på trods af dette forvalter DTU Aqua den som invasiv og ikke hjemmehørende – resulterende i afslag på blandt andet støtteudsætninger. 

Hvorfor undviger DSF at besvare spørgsmål om Arresø?

 Ja det kan man jo spørge sig selv om. Hvis man skal tage DSFs udmelding om, at de vil til at gøre noget for dansk søfiskeri, seriøst – blandt andet i form af en kampagne mod at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne, så forekommer det besynderligt ”at man ikke har tid” til at besvare de helt centrale spørgsmål om dette, der stilles ovenfor. På DSFs sekretariat er er næppe mere travlt end på alle mulige andre helt almindelige arbejdspladser i Danmark, så hvis søfiskeriet vitterlig var så højt prioriteret hos DSF, som man siger i Vingsted – så havde man selvfølgelig også tid til at kommunikere dette ud til de danske lystfiskere.

Når DSF kører en kampagne mod erhvervsfiskeri på søerne, må man antage, at de som et minimum allerede har gjort sig den umage at undersøge de ting, som spørgsmålene ovenfor drejer sig om. For hvis DSF ønsker at spille ud med saglige argumenter, der virkelig rykker over for beslutningstagere og politikere – uden at spille ”turistkortet” – så har de selvfølgelig svarene klar allerede. De spørgsmål, der stilles ovenfor, burde DSF kunne svare på i blinde, hvis de virkelig mener det seriøst med at gøre noget for dansk søfiskeri.

Men Torben Kaas siger det måske selv med ordene: ”Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os.” Ja – det er faktisk lidt svært at se, at DSF reelt set ønsker at ofre noget som helst for at skabe et godt søfiskeri på landets største sø, når man forholder sig så passivt i så vigtig en sag. Det bliver næsten sagt direkte med ordene: ”Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet”. Over alt andet… Der er tale om landets største sø, som ligger inden for en times kørsel fra Københavnsområdet – og som måske kunne blive et af landets vigtigste søfiskerier, hvis man ellers gad og bekymre sig om det!

– Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder, siger Torben Kaas. Jo tak – så landets største sø og måske potentielt set vigtigste fiskeri på Arresø er åbenbart ikke helt relevant nok for DSF.

Mest af alt virker det som om, at DSF udmærket er klar over, at DTU Aquas rådgivning om hård befiskning af de store sandartårgange reelt set ikke kan underbygges fagligt – og at det faktisk er skadeligt – både for lystfiskeriet og for søens økologiske balance, hvis det fortsætter på denne måde. Men man vælger ikke at sige det højt, for tænk hvis DTU Aqua blev sure… Så vil man hellere fortie sandheden over for de danske lystfiskere og offentligheden. Det er simpelthen for slapt – og (endnu et) et svigt overfor dansk søfiskeri. Der er ingen tvivl om, at den nye ledelse af DSF med Torben Kaas i spidsen gør det markant bedre end den gamle – men indsatsen for dansk søfiskeri trænger stadig til en væsentlig opprioritering.

Udviser DSF rettidig omhu?

I min optik nej. Både lokalt og i bestyrelsen vælger man passivt at lade tingene køre sin gang uden at opponere mod de tilsyneladende videnskabeligt udokumenterede teorier, der er NST´s argument for også fremover at bortfiske de kommende store sandartårgange på Arresø – til skade for både lystfiskeret og søens økologiske balance.

I stedet håber DSF på, at man på højeste politiske niveau helt mirakuløst omsider forstår, at tiden er løbet fra erhvervsfiskeriet på søerne. Man hvordan skal man overbevise dem om det, når man ikke offentligt tør stå frem med de argumenter, der rykker fagligt – og som blandt andet viser, at et stop for erhvervsfiskeriet på søerne sandsynligvis vil kunne gøre det markant lettere for Danmark at indfri kravene i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand? Og ikke blot på Arresø, men på alle søerne.

Bevares – med DSF´s seneste initiativ om en undersøgelse af søfiskeriets socioøkonomiske værdi betalt af Fisketegnsmidlerne, håber man tydeligvis på at kunne bruge ”en højere værdi af lystfiskeriet” til at få lukket erhvervsfiskeriet… Og det ville da være dejligt, hvis ellers undersøgelsen viser det, man håber. Problemet med dette kan dog være, at man ved at værdisætte lystfiskeriet også ”spiller turistkortet”. Eller sagt på en anden måde – hjælper staten med at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne, så forventer de måske også, at fiskeriet i højre grad markedsføres og åbnes op for turisme, hvilke hovedparten af de danske søer næppe vil kunne bære. Og så er vi lige langt med et måske lige så forarmet søfiskeri, som vi flere steder har nu.

En specifik stillingtagen og dokumentation for den potentielt skadelige effekt af hård befiskning af store årgange – vinklet på Arresø, har den fordel, at den måske vil kunne have en konkret effekt her og nu – også selvom et generelt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne ikke kommer i hus lige foreløbig. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår forbuddet mod erhvervsfiskeri på fx Arresø kommer. For hvis man nedfisker en god årgang om fx 1-2 år, så risikerer man, at der kan gå 5-10 år inden fiskeriet kommer op igen. Og så nytter det ikke så meget, for de næste mange års fiskeri, hvis erhvervsfiskeriet på søerne forbydes om fx 3 år… Hvert minut tæller derfor med at forhindre en ny koncession. Og med den nølende samt konfliktsky strategi DSF har, risikerer man, at der lige pludselig er kommet en ny erhvervsfisker på søen, som ikke nødvendigvis er let at slippe af med, når først kontrakten er skrevet.

DSF strategi svarer lidt til at sige: ”Vi gider ikke gøre noget for at få Tangeværket på Danmarks største vandløb – Gudenåen – fjernet, for måske bliver nogen sure over, at vi siger dem imod. Så lad os hellere satse på, at der kommer et forbud mod alle dæmninger i hele Danmark – så slipper vi for at tage stilling til den aktuelt presserende konflikt ved Gudenåen indtil da…”

Situationen ved Arresø minder meget om ovenstående. DSF er tilsyneladende bange for en konflikt – måske fordi de ikke har de faglige kompetencer til at tage den – eller måske fordi de er enige med DTU Aqua uden at ville være ved det officielt. Så i stedet for at skaffe sig de faglige kompetencer, der skal til – eller opsøge dem udefra, vælger DSF at stikke hovedet i busken og tage den nemme løsning, som måske risikerer at trække i langdrag i årtier – præcis lige som sagen om Tangeværket. DSF: Det er en ommer.

Sandheden er ilde hørt

– For mig at se, kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de (DTU Aqua, red.) arbejder på, svarer Torben Kaas.

DTU Aqua har ingen mandat til at have politiske meninger. De er som forskningsinstitution med myndighedsbetjening sat i søen for at give en neutral og fagligt velfunderet rådgivning, på baggrund af hvilken politikerne skal træffe sine beslutninger. Hvis DTU Aqua – som Torben antyder, måske ”straffer” dansk lystfiskeri, for at komme med et seriøst fagligt modspil, som kunne gå hen og vise, at DTU Aqua ikke har det faglige fundament for deres rådgivning på plads – ja så er vi ude i en situation, der tangerer magtmisbrug. Men det er en lang snak – som vi vil tage i en af de næste artikler om fiskeripolitik på søerne.