apr 7, 2024 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Fiskeri med blink i put and take, Fluefiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
En lille spoonfly, lavet af en kunstig negl kan være supergiftig bag et bombardaflåd.
Når fiskene ikke lader sig snyde af fluen, ikke gider hugge på blinket og generelt bare er svære, er det med at finde en joker, der ligner et lille misfoster frem. Men tag ikke fejl. Krydsningen mellem flue og blink – spoonfly’en – er en ren fiskedræber i P&T søer.
AF KARSTEN BECH
DET ER EN AF DE DAGE, hvor man er ved at blive gråhåret over de dælens regnbuer. Fluen vil de ikke tage. De følger bare dovent efter, sådan lidt provokerende, som om de udmærket er klar over, at det er snyd. Gennemløberen vil de heller ikke vide af. Først da tempoet, kommer så langt ned, at gennemløberen nærmest går som det den nu engang er – en klump metal, begynder der at ske lidt. Et par forsigtige hug, en hvirvel, og så endelig en der får fat, men som river sig løs efter en lufttur, hvor gennemløberen flyver den ene vej og fisken den anden. Fire kast senere sætter jeg gennemløber nr. 2 i bunden, hvorefter jeg dropper det langsomme tempo, pakker grejet sammen og tager hjem. Men et frø er sået.
Præcis denne dag mangler jeg en agn, der er en mellemting mellem blink og flue, som kan fiskes langsomt, og som ikke går i bunden. Svaret ligger lige for – spoonflies. Det er et koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Specielt »over there« i USA, hvor de bliver brugt til både fersk- og saltvand. Så nu skal de altså bare tilpasses til danske P&T-søer og drilske regnbuer. Efter et par timer bag fluestikket med blinktape, tuscher, marabou, forskellige kroge og en masse epoxy, er jeg klar til at komme af sted til P&T-søen bevæbnet med mit nye våben – spoonflies.
Her er nogle ekesmpler på Spoonflies i forskellige farver og med forskellige haler.
Med hjemmelavede spoonflies i put and taken´en
De to første prototyper bliver kasseret med det samme, men ved prototype nr. 3 sker der noget. Denne har en rolig gang i vandet med små udslag til siderne. Efter et par kast fortæller en stor hvirvel i vandet, at en fisk har fattet interesse for den lille »blinkflue«, og i det efterfølgende kast hugger den så hårdt, at det kan mærkes helt nede i håndtaget. Efter en kort, men hård fight, kan jeg lande dagens første fisk – en fin regnbue lige over tre kilo, som bliver efterfulgt af yderligere ti fisk i løbet af dagen. En ny dræberagn er født.
Det fantastiske ved spoonflies er, at man kan variere dem i det uendelige – lige fra størrelse, farve, form, materialer og vægt til vægtens placering. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Selve basis er den brede, let buede krop. Den kan laves af flere forskellige materialer. Jeg startede ud med forskellige former for tape til blink, men det er først, da jeg begynder at bruge kunstige negle, at det hele går op i en højere enhed.
Det er som sådant nemt nok at lave spoonflies med blinktape, men det kræver en del arbejde, og en sikker hånd, når de små kroppe skal klippes ud. Kunstige negle har flere fordele. De vejer ikke ret meget, har allerede en buet form og så er de stærke, lette at forme og farve, de fås også i flere forskellige størrelser lige fra tommel-til lillefingerstørrelse… Udgangspunktet for at lave en bunke spoonflies, er altså en tur i Matas. I pakken med kunstige negle, findes også en lille fil/slibesten som bruges til at forme neglene med. Selve krogen skal være en smule bøjet som fx Tiemco TM200R, der er en letbøjet nymfekrog. Man kan også selv bøje en streamerkrog, så de passer præcis til neglens form – eller hvis man bruger blinktape til kroppen, kan man selv bestemme, hvor stor bue kroppen skal have.
Lav din egen spoonfly til put and take:
1: Start med at binde belastning og halemateriale ind på fluen. Det er ikke nødvendigt at lakere tråden, da den senere dækkes med epoxy.
2: Find en negl, der passer i størrelsen til krogen. Den skal dække fra halen og op til et par mm. før krogøjet. Form neglen (kroppen) med den medfølgende
fil, indtil den har den form, du ønsker. Jeg foretrækker en lidt bred og buet form, som giver et fantastisk svæv i vandet.
3: Placér krogen i en hackleklemme, så halen bliver fastholdt, og krogen kan placeres midt på neglen. Det er vigtigt, at krogen er placeret præcist i midten, da
fluen ellers vil rotere ved hjemtagning.
4: Læg en stribe epoxy på hver side af krogen. Læg også en dråbe ved halen og krogøjet. Tjek en sidste gang, at krogen er placeret rigtig, og lad epoxyen tørre.
5: Når epoxyen er tør, skal fluen dekoreres. Her bruges en sort sprittusch som grunder.
6: Ovenpå placeres en klar blinktape med skælmønster. Sørg for at få trykket tapen godt fast, og glat den så meget som muligt, før den klippes til langs
kanten af neglen (kroppen). Monter herefter øjet.
7: Giv fluen et tyndt lag epoxy, og du sidder med det endelige resultat. Du kan give fluen et mere skinnende udseende og lidt ekstra holdbarhed, hvis du dypper den i lak en til to gange. Det er vigtigt at benytte en god kvalitets epoxy. Jeg bruger noget der hedder Zpoxy. Det er let at arbejde med, og det får ikke en gullig tone så hurtigt, som andre typer epoxy gør. På www.grejfremstilling.dk kan du under fluer se, hvordan du laver en spoonfly med blinktape.
Sådan belastes din spoonfly
Selve belastningen har stor betydning for gangen i vandet. Der er tre måder at belaste en spoonfly på. Man kan placere et par kuglekædeøjne oven på krogskaftet cirka 1/3 nede, eller man kan benytte tynd pladebelastning, som klippes i strimler og lægges oven på krogskaftet. Alternativt kan man benytte almindelig wire af kobber eller blyerstatning, som vikles omkring krogskaftet. De to første metoder, får krogen til at gå med spidsen opad i vandet, hvilket er en klar fordel, hvis der fiskes tæt ved bunden. Men de giver også en lidt mere livlig gang i vandet. Den sidste metode, som er den jeg foretrækker, giver fluerne en meget rolig gang uden de store udsving. Den fanger bare suverænt, og det er derfor, at jeg foretrækker at belaste mine spoonflies på denne måde.
En hale giver spoonfly´en mere liv
Halen kan varieres en hel del. Det vigtigste er, at det er et levende materiale, som er med til at give fluen liv. Alt fra maraboufjer til polarræv kan bruges. Jeg har rigtig gode erfaringer med gummiben, så mange af mine spoonflies har gummiben i halen. Spoonflies kan både fiskes på flue- og spinnestang. Fisker du med flue, er det en fordel at have skydehoveder eller liner med forskellig synkehastighed. Selv bruger jeg flydende, synke 1 og synke 3, og disse dækker fint mit behov. Med den flydende line fiskes fra overfladen og cirka en meter ned i vandet – alt efter hvor belastet fluen er. Synke 1 linen fisker effektivt i midtvandet, mens synke 3 hurtigt får fluen ned til bunden. Fisk fluen i et langsomt tempo med lange tag.
På spinnestangen er det især efter et bombardaflåd, at spoonflies er effektive, men skal det være lidt blæret, kan man fiske dem på en letspinnestang på 5-6 fod kombineret med et fastspolehjul med 0,06 mm fletline. Så får du noget af det sjoveste fiskeri, du kan tænke sig. Selv med langsom indspinning går fluen lige under overfladen, og man kan derfor let følge med i alt, hvad der sker. Fiskes fluerne efter bombardaflåd er det en fordel at have både flydende og synkende bombardaflåd, så man kan fiske i hele vandsøjlen.
Brug et forfang på 3-4 meter 0,20-0,23 mm flourcarbon. Det er en fordel at bruge en lang stang, der er beregnet til fiskeri med bombarda, da en lang stang gør, at fluen ikke får kontakt til vandet, så det bliver lettere at kaste. Til sidst er der ikke andet at sige end prøv det – det vil du ikke fortryde.
Forfatteren med en fin vinterfisk, der på trods af det kolde vejr huggede i overfladen på en grøn spoonfly. Bemærk den lange stang beregnet til bombardafiskeri
Den er perfekt til fiskeri med spoonflies, da fluen kan holdes fri af vandet under kast, hvilket giver længere kast.
jan 16, 2024 | Fiskeri med blink i put and take, Grejnyt, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Sponsornyt, Video
Westin har netop lanceret en hel serie af stænger, der er lavet specifikt til put and take fiskeri efter ørred. Vi er taget med Casper Bjerregaard Larsen fra Team Westin til Drive In Fiskepark ved Farum for at tjekke de sprøde klinger. I løbet af dagen får vi kigget nærmere på både W6 Light Soft Lure og Spoon stængerne til det helt lette spinnefiskeri – samt den lidt længere og kraftigere W6 bombardastang. Vi kigger også på de nye put and take stænger i W2 serien, som giver virkelig god value for moeney – og undervejs fanger Casper godt med fisk på nogle af sine favoritblink som fx Bulldog, Fidusen og Præsten. Glæd dig til en super fed dage ved vandet.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
jan 15, 2024 | Artikler, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Forfatteren med en fin regnbue fra isen, der huggede på et lille let blink. Bemærk, at hvis du laver så stort et hul, som vist her, er det meget vigtigt at markere det, så andre ikke efterfølgende falder i det.
Når vinteren lægger låg på søerne, starter noget af det mest spændende fiskeri man kan dyrke i P&T – isfiskeri. Kombinationen af is, visuelt fiskeri og chancen for en 10 kilos fisk på helt let grej, giver en magisk sammensætning, som bare skal opleves. Men tag kun ud, hvis isen er sikker, frigivet – og du har sikkerhedsudstyret med.
AF KARSTEN BECH
EN BLEG SOL prøver at gennemtrænge de tunge støvgrå skyer, mens vi bevæger os frem mod søen. Bevæger er dog måske så meget sagt, for til tider må vi nærmest kravle gennem solide snedynger – en disciplin der ikke bliver lettere af en solid oppakning bestående af isbor, ekkolod, kælk, stænger til isfiskeri samt ikke mindst en solid madpakke.
Frem når vi da, men vi er godt nok ikke helt sikre på, hvor søen begynder, for den megen sne kombineret med en voldsom blæst, har fået landskabet til at ligne en stor klat halvsmeltet vaniljeis. Vi bevæger os ud på isen, og bliver enige om at sætte kursen mod det dybeste sted i søen. Kort efter snurrer isboret, og æder sig hurtigt igennem de godt 20 cm. is. Vi står begge og stirrer ned i det mørke vand. Det føles altid magisk, når man har boret det første hul, og står klar til at sænke isenkrammet ned i dybet. Tanken om, at søens største regnbue måske svømmer rundt under fødderne på en, er næsten nok til at pulsen stiger ganske betragteligt. En lille hvid jig får lov til at synke til bunds, og jeg begynder at bevæge stangtoppen i små ryk. Nede i dybet er der noget, der har fattet interesse for min agn. Et lille puf bliver fulgt op af et solidt hug, og fisken kroger nærmest sig selv.
Et penneflåd der belastes, så toppen er synlig over isen, er den bedste måde at præsentere sin agn på ved isfiskeri. Det er let at måle den præcise dybde, og så indstille dybden med flåddet, så agnen fisker 25-30 cm. over bunden. Agn som rejer, majs, små stykker sildefilet, brød eller powerbait er alle effektive, og så er de nemme at skaffe.
I starten cirkler fisken rundt ned langs bunden. Men efter et par rundture beslutter den sig for, at det er på tide at komme væk – og sætter i et resolut udløb mod højre. Den tynde nylonline skærer mod isen, inden jeg får stangtoppen ned under vandet. Efter få minutter får det kolde vand og det konstante pres fisken til at give op. Et par gange kommer den med bredsiden mod hullet, men et let pres, får den vendt, så hovedet kommer først, og gaffen kan komme ind under gællerne. Med et snuptag er fisken oppe på isen, hvor den aflives og afkroges, så jiggen kan begynde sin rejse ned i det kolde dyb igen. Det kunne jo være at den helt store lurede dernede.
Isfiskegrej i put and take´en
Grejet til isfiskeri behøver ikke være noget specielt. Du kan fint nøjes med at bruge bunddelen af en almindelig spinnestang. Men du oplever først rigtig isfiskeriet fra sin bedste side, den dag du står med en lille 30-40 cm lang isfiskestang og en regnbue i den anden ende af linen. De små korte stænger er superfølsomme, og du mærker selv de mindste hug. Mine favoritstænger er Kinetics Juva og Lokka. Hjulet er der ikke store krav til. Bremsen skal være i orden, da der ofte fiskes med tynde liner, og så er det en fordel, at hjulet kan betjenes med vanter på. Linen skal være monofil, da det fint klarer frostvejr i modsætning til flettet line. Gå gerne ned i en 0,18-0,23 mm line, alt efter hvor klart vandet i søen er.
Isbor er en nødvendighed. Drop alt om økse eller lignende. Et godt isbor borer gennem isen på få sekunder, hvilket gør, at du kan bruge din tid på fiskeriet. Isbor findes i to størrelse. Den lille udgave har oftest en diameter omkring 15 centimeter, hvilket klarer de fleste fisk, men fisker du i en sø, hvor der er reel chance for at støde på fisk i 10 kilos klassen, vil jeg anbefale den store udgave med en diameter på 20 cm. Så er du sikker på at kunne lande selv det største monster. Når du fisker fra isen, er det ikke muligt at bruge net til at lande fisken. Man kan gribe fisken i gællerne, og fungerer også fint med mindre fisk, men den sikreste metode er at bruge en lille gaf. Sørg for at have gaffen på dig, så den ikke ligger henne ved tasken 10 meter væk, når du har fisk på.
Sne og kulde, og alligevel glad og varm. En flydedragt kan hurtigt redde din dag – sammen med de to ekstra par vanter, en god hue og et halstørklæde.
God beklædning er et nøgleord, når det gælder isfiskeri. Hvis du ikke er ordentligt påklædt, fryser du, og er du først blevet kold, så kan du godt glemme alt om at fiske effektivt. Vandtæt fodtøj fx pacboots med tyk sål og god isolering er den bedste investering, man kan gøre som isfisker. Om navnet så er Lacrosse, Sorel eller noget helt tredje betyder ikke det store. Den næstbedste investering er en flydedragt. Med en god flydedragt på, kan du let ligge på isen. Sidst, men ikke mindst, skal du ALTID have issyle med, så du har en reel chance for at komme op fra en våge, hvis du falder i.
i flere timer uden at blive kold. At dragten så kan redde dit liv, hvis du går igennem isen, er bare en ekstra bonus. Med hensyn til beklædningen under flydedragten, plejer jeg at klæde mig efter devisen »hellere for meget end for lidt«. Heller have en ekstra trøje på, end at stå og mangle den. Det samme gør sig gældende for handsker/vanter. Jeg har normalt mindst to sæt med, så jeg kan skifte, hvis de bliver våde.
Der findes mange forskellige teknikker til isfiskeri. De fleste stammer fra vore nordiske broderlande, hvor isfiskeri naturligvis forekommer oftere, end i de varmere himmelstrøg vi har på vore breddegrader.
Mormyschka er ikke en nordsvensk forret, men små kroge, hvorpå der er støbt en belastning, som så er blevet malet i alskens forskellige farver. Det er så meningen, at man sætter madding på krogen, og så er det ellers med at få det præsenteret bedst muligt for fiskene. Det vil sigemed små hop, et par pauser, og så nogle små hop igen. Teknikken fungere bedst, hvis man kan ligge på maven og følge med. De små hop lokker fiskene til, men det er oftest, når mormyskaen hænger helt stille, at fiskene hugger. Som agn kan man bruge maddiker, små regnorm, majs eller rejer.
Man kan også bruge forskellige former for plasticagn med smag – fx Gulp. Det er vigtigt at benytte en tynd nylonline, gerne helt ned i tykkelsen 0,18-0,20mm, for at mormyskaen bevæger sig optimalt. Så er de til gengæld også giftige, samtidig med at det er et super spændende fiskeri, når en eller flere regnbuer cirkler rundt omkring agnen. Helt lette blink er også gode til isfiskeri. Find de mindste blink i æsken frem. De skal helst ikke veje mere end 3-5 gram. Teknikken går ud på at lave nogle små ryk, og så få blinket til at svæve langsomt rundt i hullet. Svævet får du ved at føre stangtoppen langsomt rundt i en cirkel langs kanten af hullet. Ofte vil du opleve, at fisken puffer til blinket et par gange, inden der kommer et reelt hug. Tit kan det betale sig at fjerne trekrogen, og binde en stump line på 10-20 centimeter i enden af blinket i stedet. Herpå bindes så en enkeltkrog, der agnes med naturlig agn, en lille jighale eller små Gulp orme. Så behøver du ikke lave svævet, men kan nøjes med små ryk, og så nogle små pauser. Igen – ofte hugger fisken, når blinket hænger helt stille.
Medefiskeri med naturlig agn eller powerbait er en god teknik til stationært fiskeri, hvis fiskene ikke hugger på kunstagn eller opsøgende fiskeri med kunstagn hvor der bores mange huller. Brug eksempelvis et penneflåd, der belastes, så antennen stikker op over isen, og kan ses på afstand. Så kan man holde øje med flåddet, samtidig med at man fisker aktivt. Det er vigtigt, at agnen ikke er for stor. I det kolde vand, er fiskenes stofskifte lavt, og de indtager ikke store mængder føde.
Balancepirke er super effektive til P&T-ørreder. Brug de mindste størrelser til regnbuerne, mens bækørrederne ikke går af vejen for pirke i store størrelser. Den mest effektive metode er at ligge på maven og kigge ned i hullet. Så kan man holde øje med at pirken bevæger sig rigtigt – samt tirre fiskene til at hugge, når de cirkler om pirken.
Balancepirke hører sig isfiskeri til. Det gælder også i P&T-søen – især hvis du fisker i en sø, hvor der er udsat bækørreder. Disse går ikke af vejen for at hugge på selv store balancepirke, mens regnbuerne klart foretrækker de mindste udgaver. Igen handler det om at lokke fiskene til med store bevægelser, mens huggene oftest kommer, mens pirken hænger helt stille eller kun bevæger sig lidt. Et godt trick er at binde en ophænger fast 30-40 centimeter over balancepirken.
Ophængeren, som kan være en flue eller en lille jig, vil cirkle rundt ligesom balancepirken, bare lidt højere oppe i vandet. Jeg har ofte oplevet regnbuer der cirkler rundt om balancepirken uden at hugge, for derefter at stige op til den mindre ophænger, og hugge på denne.
Se mere om sikkerhed på isen her i denne video om isfiskeri efter gedder fra Fisk & Fris Youtube kanal.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Tålmodighed er en dyd. Det er ikke altid, at regnbuerne er på finnerne – specielt ikke når det er koldt. Derfor er det en god ide at have en stol med, så man kan hvile benene.
jan 2, 2024 | Grejnyt, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Sponsornyt, Video
Softbaits – alias – gummidyr, kan være en super effektiv agn til put and take søens ørreder. I denne video præsenterer Mathias Gundestrup fra Westin den nye range af softbaits lavet netop til put and takefiskeri. I sortimentet er varianter over alt fra traditionelle worms til og curlytails plus nogle spændende samt virkelig unikke creaturebaits, der ikke er set før – fx en termit-imitation med den vildeste vibrerende bagkrop: Hertil kommer nogle super lokkende laveimitationer med indstøbte flash-paneler langs siderne, der giver en lokkende og livagtig effekt i krydsfeltet mellem softbait og flashflue. I løbet af dagen fanger vi godt med fisk i selskab med Casper Bjerregaard Larsen – og får demonstreret både hvordan agnen skal monteres samt fiskes i praksis. Glæd dig til en hyggelig dag ved putten med masser af action.
Gummidyrene du ser på filmen er på markedet cirka 1 marts 2024.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis, her.
dec 8, 2023 | Fiskeri med blink i put and take, Grejnyt, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED, Sponsornyt, Video
Mikroblink kan være en super effektiv agn til put and take søens ørreder. I denne video viser Martin Millinge fra Kinetic den nye serie af mikroblink specielt lavet til put and take fiskeri efter ørred. Du stifter bekendtskab med blinkene Iwana, Yamame, Ayu, Masu og Biwa – samt får en helt masse tips til, hvordan du mest effektivt fisker med mikroblink efter put and take søens ørreder.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, som er gratis at abonnere på, her.
okt 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
En fin regnbue, der tog en sort og grøn ørreddej. Dejen blev fisket, så den roterede under et tremarellaflåd.
Et par glas med forskellige farver ørred-dej og et udstansningsværktøj er alt, hvad du skal bruge for at lave en super effektiv P&T-agn som vil booste din fangstrate i P&T.
AF KARSTEN BECH
AF OG TIL SER MAN en teknik, et stykke værktøj eller en agn, hvor man ikke er i tvivl om, at det bare fungerer. Sådan havde jeg det første gang, da jeg så tyske Fabian Frenzel demonstrere hvordan han fiskede med ørreddej. Med et specielt værktøj kunne han standse ørreddej ud i små cirkler, som han så pressede sammen til en tofarvet rund agn. Men det var ikke bare det, at han kunne lave en tofarvet agn, selve fisketeknikken var også speciel.
Ørreddej fiskes traditionelt ved at en stor klump dej præsenteres stationært lige over bunden – eller aktivt ved langsom indspinning bag et bombardaflåd. Fabian Frentzel fandt ud af, at han fangede væsentlig flere fisk ved at bruge mindre dej, samt at han ved indspinning kunne få dejen til at rotere gennem vandet. Og når en tofarvet agn roterer, skaber det en »on-off« effekt, hvor fisken ser en farve, så forsvinder farven, så kommer den igen osv. Denne effekt er super effektiv – ikke bare i P&T, og mange storfangeragn er netop baseret på to farver og rotation.
Fisken tager ofte den roterende dej ganske voldsomt, og kroges derfor dybt. Alligevel er det vigtigt at bruge landingsnet, da forfanget skal være 0,18-0,20 mm samt krogen tynd og let for at dejen roterer optimalt.
Tofarvet ørreddej – sådan fiskes den
Fisketeknikkerne til den tofarvede ørred-dej kan variere. Hovedreglerne er bare, at ørreddejen fiskes aktivt, at der benyttes forholdsvis tynde forfang, og der benyttes enkeltkrog i størrelse 6-10 til agnen. De tynde forfang og enkeltkrogen er med til at give agnen en bedre gang i vandet, og det giver væsentlig flere fisk. Med et flydende bombardaflåd og et forfang på 2-4 meter 0,18-0,23 mm flourocarbon, er det muligt at fiske helt oppe i overfladen. Man kan endda få ørreddejen til at lave en bule på overfladen. Ved at belaste taklet tæt på krogen med et splithagl eller to, og lave spinstop under fiskeriet, får man en agn der fisker op og ned gennem vandsøjlen.
Ved spinstop vil agnen flakse mod bunden, og når indspinningen startes, vil ørred-dejen stige roterende mod overfladen. Placeres belastningen derimod tættere på bombardaflåddet, ca. 0,5-1 meters afstand, kan man få ørreddejen til at »svæve« i vandet ved spinstop. Så med et bombardaflåd og lidt belastning, får man en agn, der kan fiske på tre helt forskellige måder. I stedet for et almindeligt bombardaflåd er det også en mulighed at benytte fx et Magic Trout Surface Rattle flåd.
Denne flådtype minder en del om bombardaflåd, men har indbyggede rasleperler, som er med til at tiltrække fiskene, fordi raslelyden minder om lyden fra de foderpiller fiskene er blevet fodret med hele deres liv. Hvis man benytter flåd af denne type, kan det være en god idé, at korte forfanget ned til 1-1,5meter. Desuden skal man huske, at give små ryk med stangen under indspinning, da rasleperlerne ellers ikke giver lyd fra sig.
Tofarvede agn har den force, at de skaber en tænd/sluk effekt, når de roterer, hvilket ofte kan lokke selv træge ørreder til at hugge.
Skal der fiskes dybt eller hurtigt?
Vil man fiske lidt dybere i vandet eller lidt hurtigere, er det bedst helt at droppe flåddet, og bruge ghosttubes, som du kunne læse om i Jens Bursells artikel: »Så godt som usynlig« på Fisk & Fri’s hjemmeside. De kan sammenlignes lidt med et synkende bombardaflåd, men de er bare ikke ret store, helt klare og skræmmer derfor ikke fisken. Ghost tuben trådes på hovedlinen, og der bindes en svirvel fast. Det kan være en god idé at bruge en Invisa Svirvel, som er lavet af flourocarbon, og derfor skulle være stort set usynlig for fisken. I svirvlen bindes et forfang på 40-100 cm af 0,18-0,23mm flourocarbon, hvorpå krogen monteres. Med dette takel er det muligt at fiske cirka 1 meter under overfladen. I stedet for ghost tubes, kan man benytte specielle kæder af glas eller tungsten. Disse laves af Zebco, og har den funktion, at de under indspinning afgiver lyd. Igen skal man dog huske at give små ryk med stangen. De små ryk, er også med til at give ørreddejen mere gang i vandet. Benytter man kæderne af glas, fiskes der ikke så dybt – fx cirka 0,5-1 meter under overfladen. Bruger man derimod kæderne med tungsten, kan man ved langsom indspinning, få agnen til at fiske 1-1,5 meter nede i vandet.
Når fiskene er ved bunden af put and take´en
Hvis fiskene er ved bunden, er det nødvendigt at benytte et belastet glidetakel. Monter en belastning på 10-20 gram på hovedlinen. Jeg bruger Quantum Specialist Magic Trout Bottom Detector, der vejer cirka 12 gram. Det synker lidt langsommere end normal belastning, og står på bunden under indspinning, hvilket nedsætter sandsynligheden for, at det sætter sig fast. Bind en svirvel fast, og et forfang på 0,20-0,25 mm flourocarbon.
Da der fiskes ved bunden, hvor linen får lidt knubs, når den rammer sten, grene og andet skidt, er det en god idé at bruge et lidt tykkere forfang. Forfangslængden bestemmer, hvor tæt på bundender fiskes, og hvordan ørreddejens gang bliver i vandet. Et kort forfang på 30-40 cm fisker lige over bunden, og agnen får en aggressiv og hurtig gang op og ned i vandet, mens et forfang på 0,5-1 meters længde fisker lidt højere og får en lidt mere rolig gang op og ned i vandet. Det kræver en lidt speciel indspinningsteknik.
Ved det korte forfang drejes en kvart til en halv omgang på hjulet. Dette vil få ørred-dejen til at dykke roterende ned mod bunden. Herefter holdes en pause på 1-2 sekunder, hvor ørred-dejen stiger op fra bunden, og så drejes der igen en kvart til en halv omgang på hjulet, hvorefter der holdes en kort pause osv. Ved det lange forfang skal der drejes 1-2 omgange på hjulet, og pauserne skal være 2-5 sekunder lange. Det giver en mere rolig og svævende gang i vandet.
Sådan former du den roterende ørreddej:
a) Rul din ørred-dej ud, indtil den er 2-5mmtyk.Det er lettest at gøre hjemme på et stykke bagepapir og med en køkkenrulle, men kan også lade sig gøre ude ved fiskevandet. Her bruges et tomt glas.
b) Brug stanseværktøjet – her er det en model fra Zebco – til at lave to cirkler i forskellige farver.
c) Sæt de to cirkler sammen.
d) Giv dem et lille tryk, så de sidder fast sammen.
Tips til den roterende ørreddej .
Det ultra lette put and take fiskeri med ørreddej
Er man til UL-fiskeri, er den sjoveste metode at montere ørreddejen på et kort forfang af 0,18-0,20 mm fluorocarbon. Dejen vejer nok til at fungere som kastevægt. Hvis det er en flydende dej man bruger, fisker den helt oppe i overfladen, og det kan være nødvendigt med et lille splithagl for at tynge den lidt ned. Bruger man en synkende udgave af ørred-dej kan man undlade belastningen. Fiskeriet er mest effektivt, hvis man sniger sig rundt, og kaster til spottede fisk. Ofte kan man se hugget, og det er derfor vigtigt, at man ikke giver modhug, før man kan se fisken har lukket munden. Held og lykke med den roterende ørredej, der med garanti vil kunne give dig mange fisk.
feb 6, 2023 | Artikler, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
Mark Hemmingsen med en flot tigerørred.
Rundt omkring i landet er der en del søer, som udsætter kilde- og tigerørred, der byder på super spændende fiskeoplevelser på UL-grejet. Følg med Mark Hemmingsen ud på hans seneste put and take tur efter specialørred.
AF MARK HEMMINGSEN
Det lykkedes mig at komme tidligt ud af sengen søndag morgen til mødet med en del sne på vejen. Men sne eller ej, afsted skulle jeg altså. Jeg valgte at satse på en kort tur til én af de lokale put and take søer i jagten på de såkaldte specielørreder, eller rettere sagt, var mit mål at fange en flot og farverig kildeørred, med en mulighed for en bonus tigerørred.
Denne smukke kildeørred faldt for et lille softbait.
Kilde- og tigerørred på UL-grej
Udstyret med UL-grej og et lille gummidyr agnet på et jighoved, begyndte jeg ved solopgang fiskeriet. Gummidyret blev kastet ud langs en busk og fik lov til at dale til bunden, hvorefter jeg langsomt jiggede gummidyret henover bunden. Første plads gav ingen kontakter, så da pladsen på den anden side af busken blev ledig, skyndte jeg mig over på denne fiskeplads. Forventningerne var ikke høje, da der allerede var tre andre lystfiskere, som havde fisket på pladsen, men pladsen skulle nu alligevel have et skud.
Efter kun få kast, havde jeg en kildeørred til at hugge forsigtigt et par gange, indtil den var med helt inde ved stangspidsen – dog uden at blive kroget. Et par kast mere op ad busken, gav endelig fast kontakt, og efter en kort fight kunne jeg lande turens første lille kildeørred. Efter lidt fotos, fik jeg skiftet til en frisk gummiagn, og så var strategien ellers bare at kaste op ad busken og jigge gummidyret langsomt henover bunden. Efter omtrent fem kast havde jeg et hug, uden at fisken blev hængende, hvilket af og til hænder, når ørrederne kun får fat i halen på gummidyret.
Mark med en af turens flotte kildeørreder.
Et nyt kast til busken giver ørredbonus
Med en sikker følelse af, at der fortsat var en aktiv ørred ved busken, blev et nyt kast lagt op ad busken. Da agnen nærmede sig stangspidsen, kom en hidsig tigerørred susende gennem vandet efter gummidyret, men fik ikke fat i agnen. I stedet for at løfte agnen op af vandet, jiggede jeg den lidt videre langs søbredden. Bedst som jeg troede, at tigerørreden havde mistet interessen og var svømmet væk, fik jeg et chok… For da jeg forsøgte at løfte agnen fri af vandet, kom den påny susende med høj fart – og denne gang inhalerede den agnen helt oppe i overfladen lige ved stangspidsen. Hurtigt fik jeg strammet op med det resultat, at krogholdet var sikret, hvorefter tigerørreden sprang fri af vandet lige foran mig. Efter at jeg havde løsnet bremsen, fik jeg styr på situationen, og kunne efter en kort, men intens fight på UL-grejet lande en gudesmuk han tigerørred med det vildeste mønster og de flotteste farver. Yes!
Både kildeørred og tigerørred på samme tur
Det gode fiskeri fortsatte lidt tid endnu, og efter nogle timers fiskeri var slutresultatet tre kildeørreder og to tigerørreder. Derudover havde jeg en enkelt fast fisk mere, som jeg dog mistede krogholdet til. Jeg så desværre aldrig fisken, da den borede sig mod bunden, indtil krogholdet røg, men min erfaring siger mig, at der var tale om en tigerørred. Dertil havde jeg en række følgere i form af både kilde- og tigerørreder med helt inde ved stangspidsen, dog uden at de rigtigt ville hugge. Det er altid fedt, at se følgerne helt inde under land, mens de jagter ens agn.
Alt i alt en rigtig god ”farverig” fisketur, hvor nærmest alt jeg gjorde virkede til at fungere.
Det er faktisk let at kende forskel på tigerørred (øverst) og kildeørred (nederst).
dec 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Video
I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.
nov 3, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Fluefiskeri, Fluefiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Jens Bursell med en solid regnbue fra Simons, der huggede på en variant over Dog Nobler mønstret bundet på rør og fisket på et L-rig med en str. 16 trekrog.
At kombinationen rørflue og L-rig giver en markant højere landingsrate end traditionelle enkeltkrogsfluer er efterhånden yderst veldokumenteret. Men hvordan forholder det sig egentlig med putsøens regnbuer? Fisk & Fri har testet de traditionelle putfluer mod identiske fluer fisket på rørflue og L-rig.
AF JENS BURSELL
REGNBUER kan være notorisk svære at kroge – og ofte giver de en endnu lavere landingsrate end man oplever med fx kystens havørreder. Lige fra opvæksten i dambruget har de været vant til at spise små foderpiller, der bliver serveret, så de ikke behøver at mobilisere den vildeste jagtadfærd for at få tilfredsstillet deres fødebehov – og netop dette tror jeg er medvirkende årsag til, at de kan være svære at kroge: De tager meget ofte agnen stille og roligt med en diskret nippende bevægelse med munden. Det betyder for det første, at det kan være sværere at registrere hugget og for det andet, at krogen ofte sidder mere yderligt, hvor det kan være svært for traditionelle enkeltkrogsfluer at få fat i den hårde kæbe og det tynde væv over denne. Og – jo mere der går nipperi i den, desto sværere bliver det at sætte krogen i fx kæbevinklen, da fisken tit ikke rigtig får vendt med fluen, før den prikkes.
Netop det, at regnbuerne er vant til små agn, betyder også tit, at fluer er det bedste valg. Men – selv her er det med fx kystregnbuer normalt at bomme næste dobbelt så mange hug, som det er tilfældet med havørrederne, hvilket betyder, at man vil kunne opleve landingsrater helt ned på 20-30% på enkeltkrogsfluer og 50-60% på rørfluer og L-rigs.
I testen blev klassiske P & T mønstre som Dog Nobler og Rubber Legs på enkeltkroge testet op mod identiske fluer bundet på rør – fisket med L-rig. Til venstre
ses L-rigget, der gav cirka 50% højere landingsrate end krogfluerne. Der var statistisk stærkt signifikant forskel på landingsraten af begge varianter af L-rigs
vs landingsraten på krogfluene, som altså krogede markant dårligere.
Hvilke fluer giver den højeste landingsrate?
Fisk & Fri besluttede sig derfor for at teste krogfluer op mod identiske fluer på rørflue og L-rigs. Vi fik Kim Nyborg fra rørflueeksperten www.fishmadman.com til at binde identiske sæt af fluer til testfiskerne – og en tidlig martsmorgen, hvor der var masser af nyudsatte regnbuer i Simons Put and Take, var vi klar.
Testfiskerne bestående af Tue Blaxekjær, Casper Larsen, HenningTrier, Michael Petersen, Andreas Aggerlund, Rasmus Diflefsen og jeg fiskede igennem, og for at gøre en lang historie kort, var der masser af hug, så vi kunne få et relativt fornuftigt statistisk materiale i løbet af en god dags fiskeri.
Fiskeriet gav i alt hele 331 kontakter og resultatet var følgende landingsfrekvenser: Krogflue 40% og L-rig (semifikseret) 62%. L-rig og rørflue med en str. 14-16 trekrog gav altså 50% højere landingsrate, hvilket så afgjort er en markant forbedring – selvom den ikke er nær så markant som på kysten, hvor et skift fra enkeltkrogsflue til rørfluer/L-rig normalt giver en forøgelse af landingsraten på 111% (43% vs 91%, baseret på 1689 kontakter (i 2014)).
Det omvendte L-rig, hvor krogen fiskes foran fluen, kan i bestemte situationer fiske super godt på små fluer, som fx under testen, hvor det faktisk gav en endnu
højere landingsrate end den normale L-rig montage.
Det omvendte L-rig – en lovende montage
Der findes mange varianter over mit L-rig, og som et lille eksperiment forsøgte jeg mig sidst på dagen med et omvendt L-rig – hvor krogen i stedet for at være monteret bagerst på fluen – nu blev monteret foran selve fluen. Selvom jeg kun nåede at få et begrænset antal hug på det omvendte L-rig, inden dagen gik på hæld, var det alligevel tankevækkende at jeg fik 11 ud af 14 kontakter svarende til en landingsrate på 79%, hvilket er markant højere end landingsraten på L-rig monteret bagerst på fluen! Eksperimentet viser tydeligt, at den traditionelle halenippe-diagnose ofte er en illusion, fremkaldt af gætteri snarere end reelle fakta. Hvis alle de mange bommede fisk på krogfluerne vitterlig skyldtes »halenipperi«, ville man næppe få dobbelt så høj landingsfrekvens ved at sætte krogen foran fluen? Præcis som på kysten er der altså meget som tyder på, at den generelt lave landingsrate på enkeltkrogsfluer større end str. 8-10 skydes dårlig penetrationsevne og for store dimensioner til at kunne få fat i de ydre dele af ørredkæberne. Er du frisk på at prøve noget nyt, er der altså al mulig grund til at eksperimentere med rørfluer i putten. Der er ingen tvivl om, at det vil kunne give dig mange spændende og actionfyldte oplevelser ved ørredsøen.
Det er ikke altid, at det omvendte L-rig vil give højere landingsrate end takler, hvor krogen er monteret bagerst – men i nogle situationer vil det kunne give en højere landingsrate. Som altid må man eksperimentere sig frem. Set med mine øjne er metoden mest oplagt med relativt små og korte fluer, hvor man kan være nogenlunde sikker på, at fisken får fluen helt ind i munden. Når dette sker, er fordelen indlysende: Krogen er perfekt eksponeret for at ramme indersiden af kæben før selve fluen. Dette forhindrer den situation, hvor fronten af fluen rammer indersiden af kæben, før selve krogen har fået fat. I denne situation er kraftoverførslen til krogspidsen nemlig lig nul, hvilket selvsagt ikke øger chancen for at kroge og lande fisken.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2012
Mere viden om L-rig og rørfluer
Vil du vide mere om, hvordan du binder L-rigs og rørfluer, kan du læse mere i den nye havørredbog – »Havørred – Refleksioner på kysten«, der kan købes hos alle landets førende grejbutikker og boghandlere – samt signeret på min webshop – releaserigshop.com – her. (REKLAME)
