Forfatteren med en fin regnbue fra isen, der huggede på et lille let blink. Bemærk, at hvis du laver så stort et hul, som vist her, er det meget vigtigt at markere det, så andre ikke efterfølgende falder i det.
Når vinteren lægger låg på søerne, starter noget af det mest spændende fiskeri man kan dyrke i P&T – isfiskeri. Kombinationen af is, visuelt fiskeri og chancen for en 10 kilos fisk på helt let grej, giver en magisk sammensætning, som bare skal opleves. Men tag kun ud, hvis isen er sikker, frigivet – og du har sikkerhedsudstyret med.
AF KARSTEN BECH
EN BLEG SOL prøver at gennemtrænge de tunge støvgrå skyer, mens vi bevæger os frem mod søen. Bevæger er dog måske så meget sagt, for til tider må vi nærmest kravle gennem solide snedynger – en disciplin der ikke bliver lettere af en solid oppakning bestående af isbor, ekkolod, kælk, stænger til isfiskeri samt ikke mindst en solid madpakke.
Frem når vi da, men vi er godt nok ikke helt sikre på, hvor søen begynder, for den megen sne kombineret med en voldsom blæst, har fået landskabet til at ligne en stor klat halvsmeltet vaniljeis. Vi bevæger os ud på isen, og bliver enige om at sætte kursen mod det dybeste sted i søen. Kort efter snurrer isboret, og æder sig hurtigt igennem de godt 20 cm. is. Vi står begge og stirrer ned i det mørke vand. Det føles altid magisk, når man har boret det første hul, og står klar til at sænke isenkrammet ned i dybet. Tanken om, at søens største regnbue måske svømmer rundt under fødderne på en, er næsten nok til at pulsen stiger ganske betragteligt. En lille hvid jig får lov til at synke til bunds, og jeg begynder at bevæge stangtoppen i små ryk. Nede i dybet er der noget, der har fattet interesse for min agn. Et lille puf bliver fulgt op af et solidt hug, og fisken kroger nærmest sig selv.
Et penneflåd der belastes, så toppen er synlig over isen, er den bedste måde at præsentere sin agn på ved isfiskeri. Det er let at måle den præcise dybde, og så indstille dybden med flåddet, så agnen fisker 25-30 cm. over bunden. Agn som rejer, majs, små stykker sildefilet, brød eller powerbait er alle effektive, og så er de nemme at skaffe.
I starten cirkler fisken rundt ned langs bunden. Men efter et par rundture beslutter den sig for, at det er på tide at komme væk – og sætter i et resolut udløb mod højre. Den tynde nylonline skærer mod isen, inden jeg får stangtoppen ned under vandet. Efter få minutter får det kolde vand og det konstante pres fisken til at give op. Et par gange kommer den med bredsiden mod hullet, men et let pres, får den vendt, så hovedet kommer først, og gaffen kan komme ind under gællerne. Med et snuptag er fisken oppe på isen, hvor den aflives og afkroges, så jiggen kan begynde sin rejse ned i det kolde dyb igen. Det kunne jo være at den helt store lurede dernede.
Isfiskegrej i put and take´en
Grejet til isfiskeri behøver ikke være noget specielt. Du kan fint nøjes med at bruge bunddelen af en almindelig spinnestang. Men du oplever først rigtig isfiskeriet fra sin bedste side, den dag du står med en lille 30-40 cm lang isfiskestang og en regnbue i den anden ende af linen. De små korte stænger er superfølsomme, og du mærker selv de mindste hug. Mine favoritstænger er Kinetics Juva og Lokka. Hjulet er der ikke store krav til. Bremsen skal være i orden, da der ofte fiskes med tynde liner, og så er det en fordel, at hjulet kan betjenes med vanter på. Linen skal være monofil, da det fint klarer frostvejr i modsætning til flettet line. Gå gerne ned i en 0,18-0,23 mm line, alt efter hvor klart vandet i søen er.
Isbor er en nødvendighed. Drop alt om økse eller lignende. Et godt isbor borer gennem isen på få sekunder, hvilket gør, at du kan bruge din tid på fiskeriet. Isbor findes i to størrelse. Den lille udgave har oftest en diameter omkring 15 centimeter, hvilket klarer de fleste fisk, men fisker du i en sø, hvor der er reel chance for at støde på fisk i 10 kilos klassen, vil jeg anbefale den store udgave med en diameter på 20 cm. Så er du sikker på at kunne lande selv det største monster. Når du fisker fra isen, er det ikke muligt at bruge net til at lande fisken. Man kan gribe fisken i gællerne, og fungerer også fint med mindre fisk, men den sikreste metode er at bruge en lille gaf. Sørg for at have gaffen på dig, så den ikke ligger henne ved tasken 10 meter væk, når du har fisk på.
Sne og kulde, og alligevel glad og varm. En flydedragt kan hurtigt redde din dag – sammen med de to ekstra par vanter, en god hue og et halstørklæde.
God beklædning er et nøgleord, når det gælder isfiskeri. Hvis du ikke er ordentligt påklædt, fryser du, og er du først blevet kold, så kan du godt glemme alt om at fiske effektivt. Vandtæt fodtøj fx pacboots med tyk sål og god isolering er den bedste investering, man kan gøre som isfisker. Om navnet så er Lacrosse, Sorel eller noget helt tredje betyder ikke det store. Den næstbedste investering er en flydedragt. Med en god flydedragt på, kan du let ligge på isen. Sidst, men ikke mindst, skal du ALTID have issyle med, så du har en reel chance for at komme op fra en våge, hvis du falder i.
i flere timer uden at blive kold. At dragten så kan redde dit liv, hvis du går igennem isen, er bare en ekstra bonus. Med hensyn til beklædningen under flydedragten, plejer jeg at klæde mig efter devisen »hellere for meget end for lidt«. Heller have en ekstra trøje på, end at stå og mangle den. Det samme gør sig gældende for handsker/vanter. Jeg har normalt mindst to sæt med, så jeg kan skifte, hvis de bliver våde.
Der findes mange forskellige teknikker til isfiskeri. De fleste stammer fra vore nordiske broderlande, hvor isfiskeri naturligvis forekommer oftere, end i de varmere himmelstrøg vi har på vore breddegrader.
Mormyschka er ikke en nordsvensk forret, men små kroge, hvorpå der er støbt en belastning, som så er blevet malet i alskens forskellige farver. Det er så meningen, at man sætter madding på krogen, og så er det ellers med at få det præsenteret bedst muligt for fiskene. Det vil sigemed små hop, et par pauser, og så nogle små hop igen. Teknikken fungere bedst, hvis man kan ligge på maven og følge med. De små hop lokker fiskene til, men det er oftest, når mormyskaen hænger helt stille, at fiskene hugger. Som agn kan man bruge maddiker, små regnorm, majs eller rejer.
Man kan også bruge forskellige former for plasticagn med smag – fx Gulp. Det er vigtigt at benytte en tynd nylonline, gerne helt ned i tykkelsen 0,18-0,20mm, for at mormyskaen bevæger sig optimalt. Så er de til gengæld også giftige, samtidig med at det er et super spændende fiskeri, når en eller flere regnbuer cirkler rundt omkring agnen. Helt lette blink er også gode til isfiskeri. Find de mindste blink i æsken frem. De skal helst ikke veje mere end 3-5 gram. Teknikken går ud på at lave nogle små ryk, og så få blinket til at svæve langsomt rundt i hullet. Svævet får du ved at føre stangtoppen langsomt rundt i en cirkel langs kanten af hullet. Ofte vil du opleve, at fisken puffer til blinket et par gange, inden der kommer et reelt hug. Tit kan det betale sig at fjerne trekrogen, og binde en stump line på 10-20 centimeter i enden af blinket i stedet. Herpå bindes så en enkeltkrog, der agnes med naturlig agn, en lille jighale eller små Gulp orme. Så behøver du ikke lave svævet, men kan nøjes med små ryk, og så nogle små pauser. Igen – ofte hugger fisken, når blinket hænger helt stille.
Medefiskeri med naturlig agn eller powerbait er en god teknik til stationært fiskeri, hvis fiskene ikke hugger på kunstagn eller opsøgende fiskeri med kunstagn hvor der bores mange huller. Brug eksempelvis et penneflåd, der belastes, så antennen stikker op over isen, og kan ses på afstand. Så kan man holde øje med flåddet, samtidig med at man fisker aktivt. Det er vigtigt, at agnen ikke er for stor. I det kolde vand, er fiskenes stofskifte lavt, og de indtager ikke store mængder føde.
Balancepirke er super effektive til P&T-ørreder. Brug de mindste størrelser til regnbuerne, mens bækørrederne ikke går af vejen for pirke i store størrelser. Den mest effektive metode er at ligge på maven og kigge ned i hullet. Så kan man holde øje med at pirken bevæger sig rigtigt – samt tirre fiskene til at hugge, når de cirkler om pirken.
Balancepirke hører sig isfiskeri til. Det gælder også i P&T-søen – især hvis du fisker i en sø, hvor der er udsat bækørreder. Disse går ikke af vejen for at hugge på selv store balancepirke, mens regnbuerne klart foretrækker de mindste udgaver. Igen handler det om at lokke fiskene til med store bevægelser, mens huggene oftest kommer, mens pirken hænger helt stille eller kun bevæger sig lidt. Et godt trick er at binde en ophænger fast 30-40 centimeter over balancepirken.
Ophængeren, som kan være en flue eller en lille jig, vil cirkle rundt ligesom balancepirken, bare lidt højere oppe i vandet. Jeg har ofte oplevet regnbuer der cirkler rundt om balancepirken uden at hugge, for derefter at stige op til den mindre ophænger, og hugge på denne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Tålmodighed er en dyd. Det er ikke altid, at regnbuerne er på finnerne – specielt ikke når det er koldt. Derfor er det en god ide at have en stol med, så man kan hvile benene.
