NY VIDEO: CHUM MAKREL – MED HVIDOVRE SPORT PÅ ØRESUND

Makrelfiskeri er super sjovt – og det at komme hjem fra fisketur med en så velsmagende fisk, er noget helt specielt. En af de mest effektive metoder er chum-fiskeriet, hvor man lokker store stimer af makreller til båden ved kontinuerligt at smide små maste fiskestykker i vandet, der afgiver et lokkende duftspor, som fiskene ikke kan modstå.

I denne video er vi taget med på en af Hvidovre Sports hyggelige makrelture på det gode skib Arresø fra Spar Lystfiskeri. Undervejs forklarer Carsten Faber fra butikken alt om fiskeriet – lige fra chumteknik og gennemgang af det bedste grej – til hvordan man fisker henholdsvis med agn- og makreltakel. Glæd dig til en fed dag på Øresund med masser af flex på klingerne og makreller i kurvene.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

SE PRISVINDENDE XPLORE-SERIE FRA HUMMINBIRD PÅ COPENHAGEN BOATSHOW 2025

En af de helt store nyheder inden for marineeletronik – Humminbirds nye Xplore-serie, som vi kort nævnte i forbindelse med forårets Boatshow 2025, er nu kommet til Danmark. Og – for en måneds tid siden vandt serien den prestigefulde ”Best in Category award for Marine Electronics” til verdens største B2B-messe for fiskeudstyr – ICAST, der blev afholdt i sommerferien.

– This award is a testament to our relentless drive to innovate and support anglers with smarter, more integrated technology for fishing, siger Braeden Harris, Brand Manager hos Humminbird. – ICAST is where the industry’s best meet, and earning this recognition speaks volumes about the strength and future of the XPLORE Series and we couldn’t be more proud of this product and the benefits it provides to anglers.

XPLORE-serien har bl.a. vundet prisen, fordi den har nogle meget simple og intuitive menuer, der er utrolig lette at navigere rundt i. Dette kombineret med en lang række forbedrede tekniske specifikationer samt letbetjente genvejstaster giver en fantastisk touchscreen brugeroplevelse på vandet, så man kan bruge tiden på det, som det drejer sig om – nemlig at fiske.

Serien, der kan viser både MEGA Side & Down Imaging+ samt Dual Spectrum CHIRP DSP-ekkolod, er naturligvis perfekt integreret med Minn Kota elmotorerne, så du lynhurtigt og let kan navigere mellem fiskepladserne – eller kan blive på den plads, hvor det hele foregår. Og med plads til 10.000 waypoints med et velorganiseret system af brugerdefinerede ikoner mv, er der solid basis for at finde retur til rigtig mange spændende fiskesteder.

I Xplore-serien er der seks forskellige modeller fra 9-12 tommer. Ud over den super letbetjente brugergrænseflade er nogle af de vigtigste features følgende.

  • Programmerbare One Boat Network-knapper, med tre fysiske knapper, som kan tilpasses til forskellige funktioner for hurtig og nem adgang.
  • MEGA Imaging+ med øget rækkevidde – Side Imaging har nu 150 meters rækkevidde fra side til side, mens Down Imaging har 75 meter i dybden. Ved 455 kHz kan man se 244 m side-til-sideog 122 meter i dybden.
  • Dual Spectrum CHIRP. XPLORE leverer detaljerede 2D-billeder med bredbåndselementer, der sikrer utrolig separation og præcision.
  • Cross Touch Interface & fysisk tastatur kombinerer fordelene ved touch-navigation og et fysisk tastatur: Zoom, træk og slip med touch-skærmen samt hurtig adgang via fysiske knapper.
  • Med AutoChart Live kan du lave detaljerede søkort i realtid med information om dybde, bundhårdhed og vegetation. Standardhukommelsen kan optage op til 8 timers data, der kan udvides med AutoChart ZeroLine-kort.
  • Netværksfunktioner: Med NMEA 2000 kan du tilslutte og styre marinstereo, autopiloter, AIS-data og motordata direkte fra XPLORE. Ethernet giver dig mulighed for at dele GPS-position, søkort, ekkolodsdata og waypoints med andre enheder. Du kan desuden tilslutte eksternt tilbehør som CHIRP Radar og trollingmotorer. Med bluetooth kan du opdatere software, styre Talon, Raptor og Cannon Optimum – samt overføre waypoints til One Boat Network-appen. Wi-Fi kan du understøtter Navionics Plotter Sync for nem deling af ruter og waypoints.
  • Avanceret kortfunktionalitet: Humminbird LakeMaster VX Premium giver præcise søkort med satellitbilleder og dybdeforskelle. Navionics søkort er kompatible med Navionics Nav+ og Platinum+ med Plotter Sync til nem deling af ruter og waypoints. Den dobbelte kortlæser giver mulighed for samtidig brug af flere kort og lagring af skærmbilleder.

Priserne ligger fra fra 15.130 til 27.330 kroner.

Læs meget mere om Humminbirds Xplore-serie hos forhandleren Comstedt her.

Mød Comstedt og se det nyeste fra Humminbird, Minn Kota og Canon på stand 38 til Copenhagen Boatshow 2025.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

MØD GARMIN PÅ COPENHAGEN BOATSHOW 2025

Det er i morgen den helt store dag på Copenhagen Boatshow 2025 i Ishøj, der startede i går. Blandt de mange spændende udstillere er Garmin Danmark, der stiller op med et kompetent hold af bådfiskere, som kan give dig et væld af guldkorn om, hvordan du bruger din marineelektronik mest effektivt.

På standen kan du se og få demonstreret flere spændende nyheder – bl.a. den nye 16 tommers Garmin Echomap Ultra-2, den supersprøde GPSMAP 1523 XSV samt det nye Quatix 8 marineur.

Der er også guf for kajakfiskerne, for foran Tempo – lige ved indgangen – kan du se Lars Nielsens superpimpede Hobie Mirage Proangler 14 D360 toptrimmet med to LiveScopes, to store 16 tommers GPSMaps samt alt hvad en live-fisker kan drømme om af übercool hardware – her iblandt den helt nye, revolutionerende kajakelmotor fra Garmin – Force Current.

Få mere at vide om den nye 16 tommers Garmin Echomap Ultra-2.

Tjek alle detaljer på Lars Nielsens Hobie i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Hobie forhandles i Danmark af fritidskajakker.dk

Læs mere om Copenhagen Boatshow 2025 her.

 

Hvidovre Sport

 

 

Lars Nielsen fremviser Garmin Echomap Ultra-2

På Copenhagen Boatshow 2025 kan du blandt andet se den nye Garmin Echomap Ultra-2, som Lars Nielsen står ved her. 

 

Garmins GPS Map 1523XSV

Garmins GPS Map 1523XSV

drømmerejse iFish Travel

FYRHOLM FLYTTER TIL SPODSBJERG EFTER FLOTTE FLADFISK

Det gode skib Fyrholm fra Spar Lystfiskeri flytter med havfiskelegenden Martin Hubert ved roret til Spodsbjerg på Langeland for at være helt tæt på det store fladfiskeeventyr i Langelandsbæltet.

– Båden ligger hernede fra den 18 oktober, og du kan allerede nu book fladfisketure i Langelandsbæltet med Fyrholm på Spar Lystfiskeries hjemmeside. – Vi har store forventninger til fiskeriet, der kan være super godt efter både rødspætter, skrubber og isinger, fortæller Martin. – Nu hvor vi er her, vil vi desuden lave en del opsøgende fiskeri efter pighvar, så det bliver super spændende.

Fyrholm rykker retur igen til Øresund, når vi når foråret.

Se hvordan du fisker fladfisk i denne video på Fisk & Fris YouTube optaget på Fyrholm.

Se hvordan du renser og fileterer en fladfisk i denne video, hvor Martin Hubert giver tips og tricks.

 

Hvidovre Sport

 

 

Carsten Faber med rødspætte fanget på Fyrholm

Carsten Faber fra Hvidovre Sport med en flot rødspætte fanget på Fyrholm.

drømmerejse iFish Travel

NY LÆKKER 2025 VERSION AF BALLISTIC MQ FRA DAIWA

Daiwa er netop kommet med en ny 2025 version af fastspolehjulet Ballistic MQ, der leverer god kvalitet for ret få penge til et bredt spektrum af fiskemetoder.

Hjulet er lavet med Airdrive Design – et koncept, der sikrer perfekt styrke, balance og vægtfordeling. Airdrive rotoren har i den nye model ligeledes forbedret styrke og balance i forhold til forgængeren, og Airdrive ABS long-cast spolen er nu endnu lettere og bedre kastende. Airdrive bøjlearmen giver en perfekt linekontrol, under både kast og indspinning, så man kan koncentrere sig om det væsentlige – nemlig at få fisken til at hugge. Det robuste hjul er endvidere konstrueret efter MQ-princippet, hvilket giver en overlegen vridningsstabilitet, der resulterer i et vibrationsløst indtag med en følelse af at have et langt dyrere hjul i hånden. Hjulhuset er effektivt korrosionsbeskyttet, og med et Tough Digigear, der er blevet 40 % kraftigere, er også styrke og kraftoverførsel forbedret.

2025 Ballistic MQ er desuden konstrueret med Daiwas revolutionerende Magseal teknologi, der sikrer, at saltvand, skidt og snavs ikke kan komme ind i hjulets vitale indre dele – samt dermed nedsætte hjulets levetid og performance. Eller sagt på en anden måde – et hjul, der leverer varen for en virkelig rimelig pris.

De vejledende priser ligger fra 1936 – 2122 kroner, og du kan læse mere om det nye 2025 Daiwa Ballistic MQ på Daiwa Scandinavias hjemmeside her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

DAIWA OPEN 2025: AKUT FISKEFEBER EFTER 40 ÅRS PAUSE

– Efter fyrre års pause var det forleden tid til at støve fiskestangen af, fortæller Erik Hovedskou. – Og denne gang var det ikke fiskeri med orm eller flue – nej, for første gang nogensinde ville jeg fiske med spinner.

– Debuten skulle foregå i den lokale put & take sø en sen eftermiddag. De første 15 minutter var stille. Alt for stille. Jeg nåede allerede at tænke, at jeg måske havde misforstået hele konceptet med spinner, og at orm eller flue alligevel var de eneste rigtige værktøjer. Men – så kom det. Et hug, og så ét til. Pludselig var det som om, at hele søen eksploderede af fiskelyst!

– Fiskene var helt klart i hugget, og jeg følte mig som en teenageknægt foran en buffet. I løbet af halvanden time krogede jeg ni fisk. Desværre var jeg bevæbnet med enkeltkrog uden modhager – og det svarede lidt til at prøve at holde på sæbebobler med grilltænger. Så ud af ni hug blev det til tre landede fisk. Resten lavede elegante afhop, nærmest som et synkroniseret springhold.

– Den første fisk var så stor, at min line slet ikke kunne hamle op med den og knækkede. Det var en sand trold af en ørred, der slap væk med æren i behold, mens jeg stod tilbage med svedige hænder og bankende puls. Den største, som jeg faktisk fik på land, målte 49 cm. Alt i alt var det en eftermiddag med mere action end et afsnit af Vild med dans og med masser af grin over de mange mistede fisk. Jeg kan kun konstatere: Det dér med spinner og put & take – det er stærkt vanedannende. Alle fisk blev taget på den samme spinner, slutter han.

Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025, som du kan høre meget mere om her.

Læs mange flere dybdegående artikler om put and take fiskeri i Fisk & Fris artikelarkiv her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

DAIWA OPEN 2025: EN FLOT HAVØRRED FRA VEJLE Å

– Jeg var i går en lille tur ved Vejle Å sammen med den gamle, fortæller Kristian Holm Jørgensen. – Allerede efter 10 minutter så vi en pæn fisk, som ikke ville noget.

– Cirka 25 minutter senere fik jeg så et solidt hug på min spinner. Fisken startede med et udløb på 40-50 meter, og gik derefter ind i grøden, men heldigvis kom den hurtigt ud igen. Herefter kæmpede jeg med fisken 10-15 minutter, inden den landede i nettet, og det var en rigtig flot blank havørred på 73 cm og 4,7 kg, som du kan se ovenfor.

– På vejen tilbage til bilen stod den gamle og dyppede sin orm. Jeg kastede spinneren ud lidt længere nede og sagde at ”der skulle gerne stå en fisk”. Herefter tog jeg 4-5 omdrejninger på hjulet, og så kom der endnu et kanon hug. Den gamle ville gerne nette fisken, men det gik ikke så godt, så spinneren sad fast i nettet. Det betød desværre, at det var et farvel til en fisk, som var på cirka 65 cm. Jeg sluttede lige af med et par kast mere og fik en flot havørred på 48 cm, som måtte med hjem, da den var kroget dybt. Den endte så på grillen i går aftes og smagte fortræffeligt. Den gamle fik desværre ingen fisk, slutter han.

Læs meget mere om fiskeriet og pladserne i Vejle Å i denne artikel af Ronni Lagoni

Den fine historie er tilmeldt Daiwa Open 2025, som du kan læse mere om her. Hver måned kan du vinde en Morethan AGS Coast Commander stang til en værdi af over 4.000 kroner sponsoreret af Daiwa Scandinavia.

Alle indsendte fangstrapporter deltager desuden i lodtrækningen om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

TUN-UPDATE: OTTE TUN PT MÆRKET OG GENUDSAT VED LÆSØ

Tunfiskeriet med udgangspunkt fra Skagen har fået en dårlig start med vejrforhold, der gjorde det umuligt at fiske i Skagerrak, hvor der var 1-1,5 meter høje bølger, da fiskeriet her ellers skulle have været startet i lørdags. Der blev derfor ikke fisket i hele weekenden.

Man har derfor haft rykket fiskeriet til Kattegat i området omkring Læsø, hvor der er blevet fisket både nord og syd for denne på 20-30 meters dybde, hvilket i mandags har givet  1 mærket og to mistede samt 7 mærkede og 1 mistet i tirsdags. De fleste af fiskene ligger i størrelsesordenen 250-270 cm – og den største på 275 blev fanget i går.

I alt er der altså mærket otte tun i år. Fiskeriet foregår nærmest udelukkende med levende agn – typisk makreller – fisket under en ballon. Et meget spændende kuriosum, er at man under fiskeri efter agnfisk har fanget en hel del pighajer, hvilket stemmer overens med meldinger om fremgang for mange af de mindre hajarter i Kattegat.

Vinden er blevet kraftigere, så det forlyder, at der intet fiskeri er i dag, men måske bliver det muligt at komme ud i morgen. Tunfiskeriet med udgangspunkt fra Skagen stopper den 7. september og fortsætter med base i Helsingør fra 27. september til den 5. oktober. Det forlyder at de svenske tunfiskere mærkere i Øresund ugen før.

De danske lystfiskere har i år fået en kvote på 5 ton tun til hjemtagning, hvilket du kan læse meget mere om i denne artikel på fiskogfri.dk.

Læs om hvad der er kommet ud af DTU Aquas tunprojekt her.

FOTO: BETTINA PEDERSEN

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

COPENHAGEN BOATSHOW 2025: MØD PANTAENIUS OG FÅ STYR PÅ BÅDFORSIKRINGEN

Uanset hvilken type af båd du har, er det vigtigt at have en god og veldækkende forsikring, hvis uheldet er ude.

En af de aktører, som du kan møde til Copenhagen Boatshow 2025 om et par dage, er forsikringsformidleren Pantaenius, der har specialiseret sig i bådforsikringer af enhver type til ethvert formål. Også som lystfisker har du mulighed for at få en forsikring, der dækker lige netop dine behov som bådfisker, og netop dette har du mulighed for at høre en hel masse om på Pantaenius stand til messen.

Copenhagen Boatshow 2025, der er Danmarks største udendørs bådudstilling, løber af stablen fra den 28. til 31. august i Ishøj Havn. Der vil være masser af spændende både og bådudstyr at se nærmere på, så slå vejen forbi og tjek de seneste strømninger inden for livet på vandet. Sidste år var der over 10.000 gæster, så du kan roligt regne med at det kommer til at summe af liv i den hyggelige havn ved Køge Bugt.

Du kan finde Pantaenius på stand nummer 35 lige ved siden af Garmin Danmark.

Tjek denne artikel på fiskogfri.dk og læs meget mere om bådforsikringer til lystfiskere via Pantaenius.

Se Pantaenius´s hjemmeside her.

Læs mere om Copenhagen Boatshow 2025 her.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel