dec 2, 2025 | Nyheder
Projektet ”Flere fisk – mere frivillighed” er et nyt projekt, der hører under Lystfisker Danmark, som er finansieret af midler fra Den Nationale Strategi for Lystfiskeri. Projektet løber over fire år, og det skal hjælpe foreningerne med at løse de mange komplekse opgaver, der ligger i at planlægge, udføre og følge op på de mange restaureringsprojekter, som foreningerne udfører hvert år.
– Det er efterhånden et ualmindeligt stærkt hold, vi har samlet for at gøre en særlig indsats for den frivillige vandpleje i Danmark, fortæller projektleder i “Flere Fisk – mere Frivillighed”, Rune Hylby. – Det er vigtigt at slå fast, at projektet er sat i søen for at hjælpe foreningerne med det, som de har behov for – samt at sikre, at der bliver udført flere vandplejeprojekter end ellers.
– Projektet har således allerede været præsenteret på en række møder rundt i landet, hvor der var en overvældende opbakning fra foreningerne. Møderne havde dels til formål at præsentere projektet, dels finde ildsjæle, der havde tid og lyst til at løfte opgaven med at støtte foreningerne i netop dét, der volder vanskeligheder – eller dét, som foreningerne har brug for.
– Nogle foreninger bøvler med at kunne dokumentere effekten af de projekter, der udføres, mens andre foreninger ikke lige får tid til at skrive pressemeddelelser. Andre har måske brug for en skulder, når den lokale kommune skal kontaktes, mens andre igen har brug for hjælp til at skrive projektbeskrivelser. Alle disse små, som store opgaver, skal projektet “Flere Fisk – mere Frivillighed” være med til at løse.
Til den opgave, er der nu ansat seks projektkoordinatorer, der med lønkompensation, kan varetage disse opgaver i seks regioner over det ganske land og dermed bidrage til at gøre indsatsen en anelse mere professionel end tidligere. Samtidig er networking og vidensdeling en meget vigtig faktor for, at projektet lykkes. Allerede i begyndelsen af 2026 inviteres foreninger til lokale vandplejemøder, hvor foreninger og projektkoordinatorer kan finde fælles fodslaw og målrette indsatsen lokalt. I Sydjylland er det Niels Lodberg Michaelsen, der skal være projektkoordinator. Niels har sin daglige gang i Ribe Å-systemet. I Midtjylland er Michael Beck Hansen ansat. Michael er en del af Ådalens Venner i Skjernåsystemet. I Nordjylland er Torben Thinggaard projektkoordinator. Torben er aktiv i Storåen og har en lang række større samt mindre vandløb ”på samvittigheden”. Vendsyssel og Thy er dækket ind af Emil Fuglsang, der vil tage hånd om projekter mm. i vandløbene nord for Limfjorden. På Fyn er Søren Knabe engageret. Han har sin vante gang i Havørred Fyn, hvor han igennem årene har udført en lang række projekter. På Sjælland skal Rune Hylby løfte opgaven som projektkoordinator, og har et grundlæggende kendskab til landsdelens mange vandløb.
– Det er således yderst kompetente folk, der er ansat som projektkoordinatorer i Flere Fisk – mere Frivillighed, og jeg er sikker på, vores vadestøvler ikke bliver tørre på noget tidspunkt i de kommende fire år, slutter Rune.
dec 1, 2025 | Grejnyt, Nyheder
Gads Forlag har en lang og god tradition for at udgive spændende naturbøger med susbstans – og den seneste er fortællingen om naturen samt alt det, vi kan få tilbage, hvis ellers vi tager de nødvendige skridt.
Bogen består af en samling personlige beretninger om liv og oplevelser i felten – i gummistøvler og med kikkert om halesen eller i fuldt dykkerudstyr. Nogle i embedsmedfør og andre i fritiden på egen hånd med venner eller familie. Alle sammen fortællinger om nysgerrighed, opdagelse og fordybelse – samt om helt særlige, mindeværdige naturoplevelser. Det er vigtigt at kende naturen, for derigennem forbinder vi os med den, finder ro og kan glæde os over, at arter som fx tranen og havørnen er kommet tilbage.
Bogen, der er redigeret af Kaj Sand-Jensen – professor i ferskvandsøkologi, er dog også historien om naturens krise og arternes tilbagegang gennem især de sidste 100 år. Om tankeløs forurening, forsømmelse, manglende politisk vilje og om de private initiativer, der træder til, når staten lader stå til. For der er håb for naturen og et afvekslende landskab, hvis blot vi vil.
Forunderlig natur koster 270 kroner og kan købes hos fx Gads Forlag her.
nov 28, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
En af de fascinerende ting ved at fiske er, at man aldrig rigtig ved hvad der sker – og hvad der hugger efter blinket. Og det var netop hvad der skete for Morten Gericke på Grand Canaria, hvor han lige nu er på ferie – og gjorde et stædigt fiskeforsøg i den lokale havn.
– Jeg valgte på trods af alle gode råd om det modsatte at fiske med blink fra kysten… og bum – så fik jeg bid i første kast, men desværre fik jeg den ikke, fortæller han. – Jeg behøvede dog ikke at vente længe, for der var bid i allerede i andet kast også, men den satte sig i bunden…
– 40 minutter senere huggede noget efter blinket, og inden længe fik jeg den krabat ind, som du kan se på billedet. Selvom den var kroget på gællelåget, tror jeg faktisk, at den gik efter blinket. Jeg turde dog ikke røre den, da det var en ukendt art med en ret vild mund. Størrelsen til trods kæmpede den som var den 1-1,5 kilo større end den viste sig at være. Jeg var dog meget glad for overhovedet at fange noget i et “ukendt land“. Fisken blev taget på mit Daiwa Morethan sæt – med både hjul, stang og line – og den fik sin frihed med en meget lang tang, for jeg skulle ikkenyde noget af at røre ved den….
– Vi har talt med Henrik Carl fra Fiskeatlasset, der siger, at der er tale om en atlantisk øglefisk (Synodus saurus) – en subtropisk art, der pt aldrig er registreret i Danmark.
Historien er tilmeldt Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
nov 27, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, LAKS, Nyheder
Forfanget er vel – måske undtaget selve fluen – den billigste del af en flueudrustning. Men den har afgørende betydning for fiskeriet. Her sætter vi fokus på den mest oversete del af udrustningen – nemlig forfang, knuder og sammenføjninger.
AF LARS CHR. BENTSEN
FORFANGET er afgørende for, hvorvidt man fisker effektivt og nyder dagen – eller om det hele ender i besvær og frustrationer. Det har to primære funktioner. Det skal skabe en sikker forbindelse mellem flue og flueline, der er så usynlig som muligt, og det skal overføre energien fra fluelinen, så fluen lander, hvor og som den skal. Samtidig skal forfanget afvikle den sidste energi fra fluelinen, så fluen slår kontrolleret over og præsenterer fluen optimalt.
De bedste flueforfang til forskellige typer af fiskeri
Konstruktionen af forfanget varierer utroligt meget alt efter, hvad man fisker efter – og med hvilke fluer. Kystfluefiskeren og laksefiskeren er interesseret i forfang, der bedst muligt strækker sig og bærer en stor flue. Tørfluefiskeren er oftest ude efter det modsatte – et forfang, der gør det lettest muligt at præsentere sin flue med en masse løs line, så fluen kan drive frit. Begge dele er nemme nok at opnå – bare man ved en lille smule om forfangsdesign.
Forskelligt fiskeri kræver forskellige forfang. Størst fleksibilitet opnår man uden tvivl ved at binde sine forfang selv, hvilket også er den mest økonomiske løsning. Det er ikke så udbredt længere. For bare 25 år siden bandt de fleste fluefiskere deres egne forfang, men udviklingen af de taperede, færdige forfang er gået stærkt, og de fleste på markedet i dag er rigtigt gode. Men uanset om man binder sine egne forfang, eller om man køber de færdige, så kan man ved at kigge på taperingen danne sig et indtryk at forfangets egenskaber. Nogle mærker trykker en profil af forfanget på pakken, og hvis ikke, kan man spørge i butikken om man må tage forfanget ud af posen.
Ved at vælge den rigtige flueline og ikke mindst det rigtige forfang, bliver det meget lettere, at affiske besværlige pladser som denne ved Varde Å, hvor der absolut ingen plads er bag fiskeren.
De fleste producenter angiver i dag med en grafik, hvordan forfanget er designet. Her ses 3 forskellige forfang, hvor man med et hurtigt kig bag på indpakningen kan danne sig
et indtryk at forfangets egenskaber.
Forfang til store og små fluer
Generelt gælder det, at jo længere og jo tykkere den tykkeste del af forfanget er, jo bedre vil forfanget være til at håndtere store fluer og blæst. Skal man fiske med store fluer og sikre sig det bedst mulige turnover – hvilket er fluefiskerlatin for forfangets evne til at strække sig – skal man sikre sig, dels at den tykke del udgør mindst 50%, og gerne mere af forfangets samlede længde, samt at den ikke er for tynd. Til kyst-, lakse- og havørredfiskeri må den tykke del gerne være 0,50-0,60 mm.
En tommelfinger regel, der lyder på 60/20/20 er nem at huske og er et godt udgangspunkt for at vurdere et forfang. Hvis den tykke del udgør 60% af den samlede længde, mellemstykket 20% og spidsen 20%, så er det et godt udgangspunkt for et forfang, der strækker sig godt under de fleste forhold. 60/20/20-reglen er kun et udgangspunkt, men det fine ved den er, at den fungerer ved alle forfangslængder.
Når man vælger købe-forfang til fx kystfiskeri er det vigtigt at huske på, at spidsen skal have en passende tykkelse. Hvis man typisk fisker med 0,25 mm i spidsen, så kan man passende vælge et forfang, der ender i 0,28-0,30 mm – uanset hvor langt det skal være. Jo tykkere spids man fisker med, jo bedre turnover vil forfanget have i vind og med store fluer, men bliver det vindstille vil præsentationen ofte blive klodset. Ligeledes betyder længden meget for forfangets evne til at strække i vind – jo kortere forfang, desto mere vind kan det håndtere, og desto større fluer kan man kaste.
Min erfaring er dog, at hvis forfanget er opbygget rigtigt, så kan selv forholdsvis lange forfang uden de store problemer bruges, også når det blæser. Til tørfluefiskeri vil et typisk 60/20/20-forfang ofte være lidt for voldsomt, og binder man sine egne forfang er det oplagt at eksperimentere sig frem til en formel med et kortere bundstykke, der passer til ens kastestil. Købes færdige forfang, kan man ofte opnå et fint resultat ved at vælge et kortere forfang på fx 7½ fod, der typisk vil have et kort bundstykke, og så forlænge det til den længde man ønsker. Et 7½ forfang med en spids på 0,23 mm kan oplagt forlænges med et stykke 0,18 mm, hvori man binder sin 0,13 mm eller 0,16 mm spids. Hermed skabes et forfang med et kort bundstykke, et længere mellemstykke og en længere spids, der egner sig fortrinligt til tørfluefiskeri.
Jo tykkere man vælger spidsen, desto længere mellemstykke og spids kan man lave, og dermed ende med et forfang, der er meget svært at strække ud, men som under de rigtige forhold er fortrinligt at fiske med. Det fine ved at eksperimentere med at binde egne forfang er at man får en god fornemmelse for, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. På denne måde skabes et godt grundlag for senere at købe færdige, taperede forfang.
Denne fine forårslaks tog en flue fisket dybt på en sinktip flydende/synke 8 med bare et 50 cm langt 0,37 mm nylon forfang mellem flueline og flue.
Hvor langt skal flueforfanget være?
Forfangslængden er et omdiskuteret emne. Hvor langt et forfang kan man håndtere, hvor langt behøver det i det hele taget at være, skræmmer korte forfang fisken og kan man i det hele taget lave et effektivt underhåndskast med et kort forfang?
Det korte, simple svar er at fiske med så langt forfang, som det er praktisk muligt under hensyntagen til fluestørrelse, vejr, vind og fiskevandets størrelse. Der er ikke meget sjov i at fiske havørred med store fluer i en lille tre meter bred å med fire meter lange forfang – selvom det bestemt er muligt. Det lange forfang gør, at man ikke får meget flueline ud til at kaste med, og det besværliggør fiskeriet.
Det samme kan gøre sig gældende ved tørfluefiskeri. Man kan fristes til at fiske med lange forfang for at undgå at skræmme fisken, men står den tæt på i et lille vand, så er problemet det samme som ovenfor – man får simpelthen for lidt line udenfor topøjet til at kunne lave et effektivt kast.
Forfangslængder til synkende flueliner
Ved synkelinefiskeri er forfangslængden meget vigtig. Et for langt forfang kan være udmærket at fiske og kaste med, men man skal huske på, at jo længere forfanget er, jo længere tid skal synkelinen bruge på at trække fluen ned i vandet, og jo større er risikoen for at strømpresset kan løfte forfang og flue op i vandsøjlen. Derfor kan et forfang på bare 50 centimeter være den rigtige løsning til dette fiskeri, men så kort et forfang giver ofte et meget hårdt og ukontrolleret turnover. Ofte vil man derfor stå sig bedst ved at vælge en mellemvej. Det afhænger dog igen af fluestørrelse, vind m.m.
På mine synkeliner anvender jeg oftest et kraftigt, taperet forfang på seks fod, hvortil jeg binder en kort spids. Det er et godt kompromis mellem et kort forfang, der fisker effektivt, og et forfang der alligevel har længde nok til at sikre en kontrolleret turnover. Ydermere er det langt nok til at give nok modhold, når man underhånds eller speykaster – også med tohåndsstænger.
Kirurgknuden og perfection loop er to vigtige knuder for fluefiskeren.
Blodknuden er nok den mest anvendte knude til at binde forfang. Den er elegant, fylder ikke meget og er let at binde. Den gule line
snos 3-5 gange om den klare og lægges derefter i krydset mellem de to liner. Den klare line snos ligeledes 3-5 gange om den gule, og
tampen føres gennem det hul tampen fra den gule line har skabt. Knuden fugtes og trækkes forsigtigt til. Et godt tip er – hvis der er forskel på linetykkelserne – at tørne den tyndeste 1-2 gange mere end den tykke.
Nail Knot og dens »fætter«, Needle Knot, (hvor eneste forskel er at forfanget føres op gennem fluelinens kerne inden knuden bindes) er lidt besværlige at
binde, men mere elegant samling mellem flueline og forfang fås ikke.
Hvis man forsigtigt klemme løkken på forfanget ganske let sammen, så den bliver spids, kan man få løkke-til-løkke samlingen til at glide perfekt sammen og fylde så lidt som muligt. Bemærk også den lille snip, hvor tampen er klippet af efter Perfection-løkken er bundet – når den peger ud fra knuden i en vinkel på 90 grader er det en indikation af at knuden er bundet rigtigt.
Knuderne til flueforfanget
Knuderne er selvfølgelig afgørende, og hvad enten man foretrækker at binde sine egne forfang eller at købe dem færdige, så er der tre knuder, der er essentielle at være dus med. Blodknuden, Kirurgknuden samt et Perfection Loop.
Løkker til sammenføjninger af fluelinen
De fleste flueliner sælges i dag med fabrikslavede løkker, der gør det oplagt at forbinde flueline og forfang med løkke-til-løkke metoden. Løkken på fluelinen er allerede lavet, og løkken på forfangets laves bedst med et Perfection Loop. Selvom der er bundet løkke på et købe-forfang, så anbefaler jeg du klipper den af og binder din egen – jeg har lidt for mange gange oplevet, at de er virkelig dårligt bundet fra fabrikkens side.
Den mest elegante løsning er dog et Needle Knot eller Nail Knot. Forskellen på de to er minimal – ved Needle Knot føres forfanget op gennem spidsen af fluelinen – ved Nail Knot ligger den langs siden. Begge løsninger er elegante, sikrer optimal kraftoverførsel og fylder meget lidt. Ulempen ved dem er, at de er svære at binde rigtigt, og de er ikke lette at lave i felten, hvis uheldet er ude. Og så koster det et lille stykke flueline, hver gang man skifter forfang.
1) Med et lille udvalg af monofile og polyforfang er man godt udrustet og kan med de synkende polyforfang hurtigt justere fiskedybden på flydende såvel som synkende liner., 2) Det kræver øvelse at binde et
perfekt og holdbart »Nail Knot«, men fortvivl ikke – når først det er lært går det let. Kig evt. på animated knots – her findes en animeret beskrivelse af hvordan knuden bindes.
Sådan laver du spidsen af flueforfanget
Det bedste og nemmeste at bruge er Kirurgknuden til at binde spidsen til forfanget. Den knude er også er den stærkeste. Den er hurtigt og let at binde, har god knudestyrke, og er i øvrigt også den bedste knude at anvende, hvis man vil bruge fluorocarbon spids på et nylonforfang.
Hvis man binder sine egne forfang er Kirurg Knuden dog ofte lidt for klodset i de tykke dele af forfanget – her er det bedre at anvende Blodknuden. Blodknuden er også et udmærket valg til spidsen af forfanget. Perfection Loop kan også bruges til at forbinde spidsen til forfanget. Den er dog ikke anvendelig til de tyndeste forfang, men fungerer fra 0,20 mm og tykkere. Den store fordel ved løkke-til løkke metoden er, at det færdige forfang ikke bliver kortere og kortere, hver gang man binder en knude. Skal man så binde sine forfang selv eller købe færdigt taperede? Det er der ikke noget entydigt svar på. Hvis man ønsker maksimal fleksibilitet og bedst økonomi, så er der ingen tvivl om, at det er en fordel at binde sine egne forfang. Køber man materialer i de nødvendige tykkelser og opbevarer dem køligt, kan de sagtens holde nogle år. For mit eget vedkommende binder jeg næsten ikke forfang længere – af to årsager: 1 – De taperede forfang er blevet så gode og fås i så mange varianter, at jeg gerne betaler lidt for at springe besværet over og 2 – det er en befrielse at slippe for de meget store og til tider klodsede knuder i de tykkere dele af forfanget.
Natfiskeri på kysten – her en en løkke-til-løkke samling guld værd, hvis der går kludder i forfanget. Forfanget kan skiftes på 30 sekunder, og så er man igen i gang med at fiske – uden at gå glip af den gyldne time.
Sådan bruger du polyforfang til dit fluefiskeri
Polyforfang er blevet meget populære de senere år. Har man en flydeline kan man hurtigt, nemt og billigt ved hjælp af polyforfang, lave den om til en sinktip line ved at anvende synkende forfang, som oven i købet fås i forskellige synkehastigheder. Personligt foretrækker jeg dog til enhver tid at styre fiskedybden med fluelinen frem for med forfanget. Polyforfang kan også være en god løsning, hvis man af pladshensyn er nødt til at speykaste med synkelinen ved åen eller lakseelven. De giver et fint modhold i vandet, og hjælper til at holde den ønskede fiskedybde. Men generelt er de ikke så rare at kaste med som et godt monofilforfang – særligt ved overhåndskast. Desuden tilfører de en del vægt til systemet – noget man skal være opmærksom på ved valg af skydehoveder.
Hvad hedder forfangets dele på engelsk?
Når der skal handles forfangsmaterialer på nettet er det godt at vide, hvad de forskellige dele hedder på engelsk:
Bunddel: Den tykke del, der bindes til fluelinen kaldes butt section.
Mellemstykke: Stykket mellem bunddelen og spidsen kaldes transition eller taper.
Spids: Den del af forfanget, hvortil man binder fluen, og som hele tiden forkortes, når der bindes nye knuder ved flueskift, kaldes tippet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
