Gads Forlag har en lang og god tradition for at udgive spændende naturbøger med susbstans – og den seneste er fortællingen om naturen samt alt det, vi kan få tilbage, hvis ellers vi tager de nødvendige skridt.
Bogen består af en samling personlige beretninger om liv og oplevelser i felten – i gummistøvler og med kikkert om halesen eller i fuldt dykkerudstyr. Nogle i embedsmedfør og andre i fritiden på egen hånd med venner eller familie. Alle sammen fortællinger om nysgerrighed, opdagelse og fordybelse – samt om helt særlige, mindeværdige naturoplevelser. Det er vigtigt at kende naturen, for derigennem forbinder vi os med den, finder ro og kan glæde os over, at arter som fx tranen og havørnen er kommet tilbage.
Bogen, der er redigeret af Kaj Sand-Jensen – professor i ferskvandsøkologi, er dog også historien om naturens krise og arternes tilbagegang gennem især de sidste 100 år. Om tankeløs forurening, forsømmelse, manglende politisk vilje og om de private initiativer, der træder til, når staten lader stå til. For der er håb for naturen og et afvekslende landskab, hvis blot vi vil.
Forunderlig natur koster 270 kroner og kan købes hos fx Gads Forlag her.










