Kinetic har lanceret to nye gennemløbere – Als og Nakken Inline. I denne video giver Martin Millinge Floutrup en introduktion til de lækre in-line kystblink, samt viser hvordan de monteres og fiskes på den letteste måde. Glæd dig til en hyggelig og lærerig dag ved fjorden.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
– Ovenpå lørdagens fine fiskeri besluttede jeg at tage afsted igen søndag morgen, skriver Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex til Fisk & Fri. – Dagen startede ud som en tro kopi af dagen før med fladt vand og mange ringende hornfisk. Men ørrederne var der også, og de reagerede hårdt på wobleren. Hurtigt havde jeg fået en håndfuld tykke ørreder, og turen gik videre til næste plads, hvor Tiboron’en igen komme på arbejde!
– Ligesom dagen før fandt jeg fiskene tæt ved land, men denne dag fulgte de ikke efter. De tog den hårdt og kontant. Bedst som jeg havde lavet et ægte langdistance kast, nåede jeg kun tre omgange på hjulet, før hugget kom. Wobleren blev brutalt stoppet, og jeg gav modhugget resolut. Fisken gik direkte i overfladen. Store headshakes efterfulgt af en spurt mod det dybere vand afslørede, at der var tale om en rigtig fin fisk! Havørreden gik tungt, og jeg fulgte den ud på dybere vand for at undgå sten og muslinger. Denne gang var jeg bevæbnet med et net, men da jeg forsøgte at lande fisken første gang knækkede håndtaget af, og fisken forsatte i et spring ud af nettet igen.
– Anden gang gik det noget bedre. Jeg fik fat i halen og halvt skubbet den ind over nettet, hvorefter jeg sikkert kunne nette fisken. Jeg kunne dermed endnu en gang stå og nyde synet af en fantastisk sølv skinnede fisk, og denne gang på 67cm. Lige som dagen før besluttede jeg, at det var en perfekt ende på fisketuren. Grejet jeg benyttede var en sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9′ 6-31g, Climax MiG8 braid, og Climax Max Fluorocarbon i 0,45, slutter han.
Husk at der er masser af fede kystartikler i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
67 cm var den flotte havørred, som Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex fangede.
– Forleden havde jeg gået og tænkt på, at jeg gerne ville have min første forårslaks, nu hvor det ikke var lykkedes til premieren og et par dage efter. Her havde jeg nemlig hverken set eller mærket fisk. Sådan lyder det fra Michael Damkjær. – Grejet blev derfor fundet frem og pakket i bilen, så det var klar til søndag morgen, hvor turen skulle gå til Storåen. Jeg havde hørt en lille fugl synge om, at de havde får lidt regn i Holstebro-området, så jeg tænkte, at der var chance for en hel frisk laks fra havet. Og vel ankommet til pladsen startede fiskeriet.
– Jeg er bare vild med ormefiskeriet, og det sug som det giver i stangen, når man mærker hugget. Det første stykke tid gik med at fiske på de standpladser, jeg kendte, men ingen ville lege med der. I løbet af formiddagen var der dog to fisk oppe at vende, men de ville heller ikke lege med.
– Så kom jeg rundt i et sving, hvor jeg lige så stille halede ormen ind, da der lige pludselig rejse sig en laks fra bunden og fulgte med ormen op. Desværre dykkede den ned igen – uden at hugge. Så fiskede jeg lidt i samme område, og pludselig kom suget, men den fik ikke ordentlig fat. Jeg besluttede derfor at tage min madpakke frem, så den lige kunne få en pause. Efter 15 minutter prøvede jeg igen, og i tredje drev huggede den atter. Denne gang fik krogen bedre fat, og den begyndte at svømme opstrøms, men da den var ud for mig, slap krogen igen…
– Nu skulle jeg lige sunde mig lidt… Jeg tjekkede krogen, og den var blevet rettet lidt ud – måske efter, at jeg havde halet en gren ind. Jeg skiftede derfor til en ny cirkelkrog. Mens jeg skiftede kom en anden lystfisker, og så fik vi lige en snak, for nu havde den jo mærket krogen, så jeg tænkte, at den jo nok ikke ville være til at lokke igen. Mens vi stod og snakkede, var den oppe igen og vende i overfladen. Den anden lystfisker sagde ”prøv da at kaste til den igen”. Så det gjorde jeg, og i andet drev tog den igen. Så var jeg ellers spændt godt for, mens laksefeberen begyndte at brede sig. Efter en kort fight landede den anden lysterfisker laksen, alt imens en tredje var kommet til og tog billeder.
– Endelig var det lykkedes det mig at få min første majlaks. Den var helt stålblank med havlus, så den var frisk fra havet. Laksen målte 80 cm, og efter et par hurtige billeder fik den sin frihed igen. En fantastisk dag, hvor stjernerne bare har stået helt rigtigt.
Michael Damkjær i fuld færd med at fighte sin fine laks fra Storåen.
– Min kammerat og jeg havde planlagt en tur til et nyt spot, og det var bare en hyggelig aftentur, fortæller Nick Sibbert. – Vi ankom dertil ved 19.30 tiden. Undervejs havde vi nogle udfordringer med at finde den rigtige vej til vandet, men vi endte ud på et rigtig godt spot, hvor jeg fandt grejboksen frem og satte mit Bullteez softbait i farven firetiger på.
– Jeg nåede kun lige at kaste to gange, inden det sagde småkage – og jeg kunne se, at en rigtig god fisk havde taget agnen. Det var helt klart det fedeste take, jeg længe havde prøvet. Den trak bare helt vildt, og den gav en rigtig god fight. Efter måske 5 lange minutter kunne min kammerat tage landingsnettet, og få den i netposen gennem sivene. Bredden over hovedet på den fisk var bare helt fantastisk. Min PR var pt på 9 kg, så jeg vidste, at det her var bare den 10+ jeg havde ventet på.
– Vægten sagde 11kg med net, som vejer lige knap 500gram, og længden sagde 117 cm. Den kom op for at få et par hurtige billeder, og kort efter svømmede den tilbage, hvormed en hurtig aftentur endte ud i at blive den fedeste vi begge har haft med en ny PR på 10,5 kg og 117cm som resultatet.
Fisken er tilmeldt til Kinetic Fiskecup, som du kan læse meget mere om her. Der er fede præmier sponsoreret af Kinetic Fishing for 2500 kroner hver måned.
– I lørdags stod den igen på tur til fjorden, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Med min Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9 fod 6-31g i hånden stod jeg klar, da solens første stråler brød horisonten. Fjorden var flad med undtagelse af hornfisk der legede i overfladen. Efter to lange kast rejste den første bølge sig. Farten blev sat op, og med et kontant spinstop kom hugget. En smuk fjordørred i slut 40´erne begyndte at piske rundt i overfladen. Efter en kort fight kunne fisken hurtigt afkroges i vandkanten.
– Efter en halv times fiskeri havde jeg haft fem gode ørreder i hånden. I håbet om en bedre fisk, valgte jeg at besøge en ny plads med lidt bedre strømforhold. Efter at have fisket et godt stykke vand af, med lidt for mange hornfisk, viste en ørred sig på det lave vand. Tiboron’en leverede et hurtigt og præcist kast. Fisken skød ud i en bølge, og smaskede på wobleren. Hurtigt havde jeg fået fire gode ørreder i hånden, hvoraf den sidste skulle vise sig at være af en helt særlig kaliber.
– I et kast ind langs vandkanten startede en stor bølge. Fisken blev ved med at følge, så farten blev sat op. Fisken reagerede og forsøgte at tage blinket, men den missede krogen. Så tog jeg tre hurtige omdrejninger på hjulet, og fisken forsøgte igen uden held. Tre meter fra stangtoppen stoppede jeg wobleren promte, og i samme sekund forsvandt den ned i fiskens mund. Med et hurtigt slag med stangen blev krogen sat.
– Fisken gik amok i det lave vand, sprang fri af vandet og forsatte i et langt udløb mod dybere vand. Bremsen skreg og stangen bøjede fuldstændig sammen. Fisken var utrættelig, og blev ved med fare op og ned af kysten over muslinger og sten. Men min Climax MiG8 braid og Max Fluorocarbon forfang viste sin slidbarhed og styrke. Til sidst i figthen blev jeg nødsaget til at bakke fisken ind på det helt lave vand, hvor jeg sikkert kunne få fat i halen på den. Med fuld knald på solen kunne jeg sidde og nyde synet af den flotte sølvskinnende 71cm majspringer, som blev hjemtaget. Turen gik herefter hjemad, men hen af mod aftenen kunne jeg ikke lade være med at tage i fjorden igen, og i solnedgangen blev det til endnu fem flotte fjordørreder i slutningen af fyrrerne, slutter han.
Husk at du kan læse massevis af spændede artikler om kystfiskeri på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
Her genudsætter Kasper Weidick Iversen sin flotte 71 cm lange fjordørred.
Forleden var tiden kommet til at få luftet tohåndsstangen for Thomas Berg og Christian Balle fra Hvidovre: – Planen var egentlig et par dage i Mørrumsåen, men da vi var lidt for sent ude, så var alle fiskekort udsolgt – og vi kørte i stedet til Skjern Å, fortæller Christian. – Resultatet blev en flot maj-laks til Thomas på 87 cm, som nænsomt blev genudsat. Thomas kan derved sætte flueben ved den første danske fluelaks, og ny laksefluefisker er født, slutter han.
Husk, at der er masser af fede lakseartikler i sektionen om åfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
– Efter dagens første plusser var landet, melder dejavú tankerne sin ankomst. Statistisk i år har jeg fået mere end én stor fisk, på alle de dage mit første huk har været et monster. Sådan lyder den seneste melding fra Daniel Stormly fra Team Sportex. – Med de blandede følelser af, at dagen allerede er reddet men stadig svøbt i håbet om én mere, fortsætter jeg fiskeriet. Timerne går med småfisk, og mit proteinbehov begynder at overbevise mig om, at det er dét. Men jeg misser et hug, og er i tvivl om størrelsen på fisken, så det giver mig motivationen til at give den lidt mere, da der var god vægt bag.
– Da fisken endelig beslutter sig for et fuldblodshug på den lille stakkels SG paddletail direkte fra siden, som resulterer i en krøllet stang i min hånd, ved jeg godt, hvad klokken har slået. Bekræftelsen kommer, da fisken to gange langsomt løfter hovedet op over vandet med munden vidt åbent og nærmest i slowmotion delfindanser på halen, imens hovedet rystes forgæves, da stangspidsen bliver druknet i god tid hver gang. Til sidst må hun erkende sig slået, og overgiver sig med sine 119 cm til et hurtigt foto, inden sin genudsætning i landets største ferskvandsmasse. Knæk & bræk derude og stay tuned, for næste gang bliver det alvorligt, slutter han.
Husk, at du kan finde mange flere artikler om geddefiskeri i Fisk & Fris artikelarkiv her.
– Jeg er gået i gang med at fiske i en for mig ny karpesø, fortæller Allan Christiansen – alias “Jerksnedkeren”. – Den første tur var en kold fornøjelse i det tidlige forår, som resulterede i en lille karpe på omkring to kilo. Og det var en OK start tænkte jeg, da søen efter sigende skulle være temmelig svær.
– En ny tur blev planlagt til Kristi Himmelfartsdagene, hvor jeg ville prøve at gribe det lidt anderledes an. Da jeg er lidt af en agn-nørd fik jeg sammensat en ny boilie, som skulle virke fra første sekund, den ramte vandet, og som så skulle fungere som små tidsindstillede bomber det næste døgns tid, efterhånden som de blev nedbrudt.
– Da jeg ankom til søen, valgte jeg en plads, som var indgangen til en stor gydevig i håb om, at karperne ville trække ud og ind af vigen, men efter en nat uden det mindste aktivitet, besluttede jeg mig for at gå lidt på opdagelse. Sidst på dagen lykkedes det mig at lokalisere et par steder, der med lidt god vilje godt kunne ligne noget, en karpe havde rodet lidt rundt i. Jeg fik smidt lidt forskelligt karpeguf på de to områder, og så var det ellers bare at hoppe i posen, og se hvad natten ville bringe
– Klokken 02.30 sagde det bibbibbiiiiiiiiiiiiii. Alarmen skreg sin søde musik, og efter en hård fight lå en 16 kilos spejlkarpe i nettet. Fedt – mission accomplished, tænkte jeg, men taklet blev dog lagt på plads igen, for man ved jo aldrig… Og så var det ellers tilbage i posen. Næste morgen, da kaffen er blevet indtaget, var den gal igen. Denne gang var det en af de nye indbyggere i søen, så den kom hurtigt tilbage. Ved middagstid vandt trætheden dog over mig, og en morfar var nødvendig. Jeg nåede dog maksimalt at ligge 10 minutter, før alarmen skreg igen, og denne gang blev jeg mødt med en uhyggelig tung dødvægt, som jeg først troede var en stor klat grøde på linen. Men nej – det var fisk. Efter en nervepirrende fight gled et bjerg af en karpe over netrammen, og en ny PR var en realitet: Vægten stoppede på 24 danske kilo, og så vidt det vides er det søens største skælkarpe. Et helt vildt resultat efter bare to ture til søen,men man har jo lov at være heldig en gang imellem… Det blev til endnu en lille skælkarpe, inden jeg kørte hjemover, så alt i alt et par fantastiske dage i det danske forårsvejr, slutter han.
Den danske rekord for skælkarpe er 20,83 og blev taget af Joachim Fabricius i en sø på Sjælland i 2021. Den tidligere uofficielle rekord er 23,4 kilo fanget af Søren Madsen – og Allans fisker er dermed en pæn tak tungere end den tidligere uofficielle danske rekord for skælkarpe.
– På de vindstille forårsdage, hvor solen står og varmer vandet op, er en af mine yndlingsbeskæftigelser at fiske rimter på brød, skriver Irena Mathiasen til Fisk & Fri. – Det simple visuelle fiskeri giver en nærmest barnlig glæde, når trykbølgen starter og rimten kommer op og tager brødet, der langsomt driver ned af åen. Det er efterhånden blevet en forårstradition at skulle klemme et par ture ind, men sidste år fik jeg en idé, for jeg elsker at prøve nye ting! Jeg satte mig derfor ved fluestikket, og bandt en skummadras-brødflue. Helt simpel og ikke særlig køn, men jeg tænkte den nok skulle kunne fange en rimte.
– Da jeg denne dag begav mig ned til åen, blæste det en lille smule. Mere end jeg normalt ville fiske rimter på, men den skulle alligevel have et forsøg. Jeg begyndte at fodre op med toastbrød, og der gik heller ikke længe, før den første rimte viste sig i overfladen. Den fik hurtigt ryddet brød-sporet, og tilbage var kun min flue og samt ét stykke brød. Jeg holdt vejret, da min flue bevægede sig ned over spottet, og op kom rimten! Den tog min flue og jeg ventede et kort øjeblik, før jeg strammede op, men ak. En misser! Efterfølgende missede jeg en mere, og jeg må indrømme, at jeg kort begyndte at tvivle på om det ville lykkedes.
– Åen var fuld af kajakker, kanoer og både, hvilket er lige dele frustrerende og hyggeligt. De sultne fisk er vant til al postyret, så selvom man når at blive lidt bekymret for, at fiskeriet var færdigt, når bølgerne fra de forbipasserende slog op imod brinken – ja så vist de sig igen kort efter, når jeg igen lod brødet flyde ned langs åen.
– Kort efter en kano havde sejlet forbi, var der pludselig bud efter brødet. Jeg tog et kast og lagde fluen ud i samme bane. To meter fra, hvor jeg så fisken sidst, blev min flue taget! ’1….2….NU!’ Jeg satte krogen, og endelig lykkedes det! Rimten er ingen stor fighter, hverken på spin eller flue, men det var alligevel ret spændende for jeg opdagede hurtigt, at jeg havde kroget et monster! Da den tykke fisk var i nettet, kunne jeg ånde lettet op. Min hjemmebundne brød-flue resulterede i min første fluefangede rimte, og hvilken fisk det var! Jeg opdagede først bagefter hvor stor den rent faktisk var: Den danske rimte flue-rekord, er på 2625 gram, og min flue-rimte vejede 3375 gram og målte 56 cm.
– Fisken blev dog ikke dokumenteret på målebåndet med billeder, så den gamle rekord får lov til at stå. Til gengæld kunne jeg smilende vise den smukke fisk til et par forbigående mennesker der nysgerrigt stoppede op. Selvom det nu er nogle dage siden, har jeg stadig svært ved at forstå det. Aldrig har jeg hverken set eller fanget så stor en rimte, så at have fået den i første forsøg med fluestangen på en hjemmebundet flue, gør den blot endnu mere speciel. Det er nok ikke sidste gang jeg griber fluestangen, når rimterne skal have et forsøg en anden god gang. Jeg fiskede med en Hardy Zane Pro 9’ #6, et Ultraclick 5000 samt den føromtalte hjemme bundne brød-flue, slutter hun.
Rimter kan også fanget på andre metoder – se fx denne video, hvor Nicolai Ulrik Hansen viser dig, hvordan de fiskes på flåd.
Irena Mathiasens fluefangede rimte vejede 3375 gram, og målte 56 cm.
