– Forleden havde jeg gået og tænkt på, at jeg gerne ville have min første forårslaks, nu hvor det ikke var lykkedes til premieren og et par dage efter. Her havde jeg nemlig hverken set eller mærket fisk. Sådan lyder det fra Michael Damkjær. – Grejet blev derfor fundet frem og pakket i bilen, så det var klar til søndag morgen, hvor turen skulle gå til Storåen. Jeg havde hørt en lille fugl synge om, at de havde får lidt regn i Holstebro-området, så jeg tænkte, at der var chance for en hel frisk laks fra havet. Og vel ankommet til pladsen startede fiskeriet.
– Jeg er bare vild med ormefiskeriet, og det sug som det giver i stangen, når man mærker hugget. Det første stykke tid gik med at fiske på de standpladser, jeg kendte, men ingen ville lege med der. I løbet af formiddagen var der dog to fisk oppe at vende, men de ville heller ikke lege med.
– Så kom jeg rundt i et sving, hvor jeg lige så stille halede ormen ind, da der lige pludselig rejse sig en laks fra bunden og fulgte med ormen op. Desværre dykkede den ned igen – uden at hugge. Så fiskede jeg lidt i samme område, og pludselig kom suget, men den fik ikke ordentlig fat. Jeg besluttede derfor at tage min madpakke frem, så den lige kunne få en pause. Efter 15 minutter prøvede jeg igen, og i tredje drev huggede den atter. Denne gang fik krogen bedre fat, og den begyndte at svømme opstrøms, men da den var ud for mig, slap krogen igen…
– Nu skulle jeg lige sunde mig lidt… Jeg tjekkede krogen, og den var blevet rettet lidt ud – måske efter, at jeg havde halet en gren ind. Jeg skiftede derfor til en ny cirkelkrog. Mens jeg skiftede kom en anden lystfisker, og så fik vi lige en snak, for nu havde den jo mærket krogen, så jeg tænkte, at den jo nok ikke ville være til at lokke igen. Mens vi stod og snakkede, var den oppe igen og vende i overfladen. Den anden lystfisker sagde ”prøv da at kaste til den igen”. Så det gjorde jeg, og i andet drev tog den igen. Så var jeg ellers spændt godt for, mens laksefeberen begyndte at brede sig. Efter en kort fight landede den anden lysterfisker laksen, alt imens en tredje var kommet til og tog billeder.
– Endelig var det lykkedes det mig at få min første majlaks. Den var helt stålblank med havlus, så den var frisk fra havet. Laksen målte 80 cm, og efter et par hurtige billeder fik den sin frihed igen. En fantastisk dag, hvor stjernerne bare har stået helt rigtigt.
Michael Damkjær i fuld færd med at fighte sin fine laks fra Storåen.
