– Min kammerat og jeg havde planlagt en tur til et nyt spot, og det var bare en hyggelig aftentur, fortæller Nick Sibbert. – Vi ankom dertil ved 19.30 tiden. Undervejs havde vi nogle udfordringer med at finde den rigtige vej til vandet, men vi endte ud på et rigtig godt spot, hvor jeg fandt grejboksen frem og satte mit Bullteez softbait i farven firetiger på.

– Jeg nåede kun lige at kaste to gange, inden det sagde småkage – og jeg kunne se, at en rigtig god fisk havde taget agnen. Det var helt klart det fedeste take, jeg længe havde prøvet. Den trak bare helt vildt, og den gav en rigtig god fight. Efter måske 5 lange minutter kunne min kammerat tage landingsnettet, og få den i netposen gennem sivene. Bredden over hovedet på den fisk var bare helt fantastisk. Min PR var pt på 9 kg, så jeg vidste, at det her var bare den 10+ jeg havde ventet på.

– Vægten sagde 11kg med net, som vejer lige knap 500gram, og længden sagde 117 cm. Den kom op for at få et par hurtige billeder, og kort efter svømmede den tilbage, hvormed en hurtig aftentur endte ud i at blive den fedeste vi begge har haft med en ny PR på 10,5 kg og 117cm som resultatet. 

Fisken er tilmeldt til Kinetic Fiskecup, som du kan læse meget mere om her. Der er fede præmier sponsoreret af Kinetic Fishing for 2500 kroner hver måned.

 

Hvidovres Sport

 

Kinetic Fiskecup 2023

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This