– På de vindstille forårsdage, hvor solen står og varmer vandet op, er en af mine yndlingsbeskæftigelser at fiske rimter på brød, skriver Irena Mathiasen til Fisk & Fri. – Det simple visuelle fiskeri giver en nærmest barnlig glæde, når trykbølgen starter og rimten kommer op og tager brødet, der langsomt driver ned af åen. Det er efterhånden blevet en forårstradition at skulle klemme et par ture ind, men sidste år fik jeg en idé, for jeg elsker at prøve nye ting! Jeg satte mig derfor ved fluestikket, og bandt en skummadras-brødflue. Helt simpel og ikke særlig køn, men jeg tænkte den nok skulle kunne fange en rimte.

– Da jeg denne dag begav mig ned til åen, blæste det en lille smule. Mere end jeg normalt ville fiske rimter på, men den skulle alligevel have et forsøg. Jeg begyndte at fodre op med toastbrød, og der gik heller ikke længe, før den første rimte viste sig i overfladen. Den fik hurtigt ryddet brød-sporet, og tilbage var kun min flue og samt ét stykke brød. Jeg holdt vejret, da min flue bevægede sig ned over spottet, og op kom rimten! Den tog min flue og jeg ventede et kort øjeblik, før jeg strammede op, men ak. En misser! Efterfølgende missede jeg en mere, og jeg må indrømme, at jeg kort begyndte at tvivle på om det ville lykkedes.

– Åen var fuld af kajakker, kanoer og både, hvilket er lige dele frustrerende og hyggeligt. De sultne fisk er vant til al postyret, så selvom man når at blive lidt bekymret for, at fiskeriet var færdigt, når bølgerne fra de forbipasserende slog op imod brinken – ja så vist de sig igen kort efter, når jeg igen lod brødet flyde ned langs åen.

– Kort efter en kano havde sejlet forbi, var der pludselig bud efter brødet. Jeg tog et kast og lagde fluen ud i samme bane. To meter fra, hvor jeg så fisken sidst, blev min flue taget! ’1….2….NU!’ Jeg satte krogen, og endelig lykkedes det! Rimten er ingen stor fighter, hverken på spin eller flue, men det var alligevel ret spændende for jeg opdagede hurtigt, at jeg havde kroget et monster! Da den tykke fisk var i nettet, kunne jeg ånde lettet op. Min hjemmebundne brød-flue resulterede i min første fluefangede rimte, og hvilken fisk det var! Jeg opdagede først bagefter hvor stor den rent faktisk var: Den danske rimte flue-rekord, er på 2625 gram, og min flue-rimte vejede 3375 gram og målte 56 cm.

– Fisken blev dog ikke dokumenteret på målebåndet med billeder, så den gamle rekord får lov til at stå. Til gengæld kunne jeg smilende vise den smukke fisk til et par forbigående mennesker der nysgerrigt stoppede op.  Selvom det nu er nogle dage siden, har jeg stadig svært ved at forstå det. Aldrig har jeg hverken set eller fanget så stor en rimte, så at have fået den i første forsøg med fluestangen på en hjemmebundet flue, gør den blot endnu mere speciel. Det er nok ikke sidste gang jeg griber fluestangen, når rimterne skal have et forsøg en anden god gang. Jeg fiskede med en Hardy Zane Pro 9’ #6, et Ultraclick 5000 samt den føromtalte hjemme bundne brød-flue, slutter hun.

Rimter kan også fanget på andre metoder – se fx denne video, hvor Nicolai Ulrik Hansen viser dig, hvordan de fiskes på flåd.

 

Hvidovre Sport

 

Irena Mathiasens fluefangede rimte vejede 3375 gram, og målte 56 cm.

Irena Mathiasens fluefangede rimte vejede 3375 gram, og målte 56 cm.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This