TØRFLUEFISKERI – SÅDAN GØR DU

maj 23, 2026 | Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder

En fin bækørred har netop taget Johns majflue imitation i et diskret sug og idet han giver modhug, kvitterer den med en række flotte spring.

John Petermann er om nogen bidt af en gal tørflue. Han har fluefisket mange steder her på kloden, men tørfluefiskeriet på Gudenåen ligger hans hjerte allernærmest. Det var netop her vi mødte ham til en snak om latinske insektnavne, det perfekte forfang og en masse andre tørfluetosserier.

AF GORDON P. HENRIKSEN

JOHN PETERMANNS FISKEMETODE er nøje gennemtænkt, og det er langt vigtigere, hvordan fisken fanges, end hvor mange der fanges. Og inden fiskeriet skal der iagttages. Vi går langs Gudenåen en smuk formiddag og spejder efter ringende fisk. Glem alt om nymfer og vådfluer. Hvis der bare er den mindste chance for at fange fiskene tørt, er det den teknik han foretrækker.

Da vi går langs bredden, iagttager John omgivelserne nøje og spejder efter bestemte efter insekter. – Desværre er de store danica her ikke til morgen, siger John. – Men vi kan håbe på´en danica klækning i eftermiddag eller i aften, tilføjer han.

Et kort øjeblik efter er den smukke Gudenå bækørred klar til at blive genudsat.

Majfluen – Danmarks største døgnflue

 Danica er den største døgnflue vi har herhjemme, majfluen, som også går under det latinske og biologiske navn Ephemera danica. I det hele taget forekommer latinske insektnavne som en naturlig del af Johns sprog, og således slynger han om sig med latinske ord som Paraleptophlebia og Fuscogrisea som var det landskendte fodboldhelte, enhver kendte til. – Vejret er desværre langt fra optimalt, fortæller John. – Blå himmel er ikke lige det bedste tørfluevejr. Næ, de der trykkende timer inden torden eller et regnskyl, kan være helt fantastiske, og på disse dage prøver jeg at altid at være ved åen, indrømmer han og beretter om nogle af de bedste dages tørfluefiskeri, han har oplevet.

– Trods forholdene lykkes det alligevel at spotte en ringende fisk, da vi har gået lidt. Mange havde måske taget chancen og gået rimelig hurtigt til fisken samt kastet en flue de havde tillid til. Men ikke John. Først skal han være helt sikker på nøjagtigt, hvad det er fisken spiser. – Nogle gange er de fokuseret på et bestemt insekt, og man får ikke mange drev over samme fisk, før den er skræmt. Derfor er det vigtigt, at man rammer den rette imitation første gang. Men det er ikke kun et spørgsmål om effektivitet. Det er også et spørgsmål om holdning. Således kunne John aldrig finde på at fiske med en generalistisk flue, der imiterer flere arter på en gang – såsom en Grey Adams eller Coachman.

Hans holdning til den slags er faktisk så ekstrem, at en af hans venner engang forærede ham en pakke han skulle åbne i flyveren på vej på fisketur til New Zealand. Inden i pakken lå en stor Royal Wulff, en klassisk kulørt provokations tør – flue, og dermed en venskabelig provokation til John. Når han dyrker kystfiskeri, så er det med reje, tobis eller tang – loppe imitationer. Provokationsfluer såsom Juletræet og Mickey Finn er ikke lige dem du finder i Johns kystæsker.

Her ses en majflue og en meget realistisk extended body imitation. Problemet med denne flue er dog at den lange krop, kan give problemer med krogningen.

Døgnfluen med de gule vinter – Heptagenia sulphurea

Heptagenia sulphurea, siger John, mens han betragter den ringende fisk og insekterne med kikkerten. John åbner sin æske og finder en Heptagenia sulphurea Emerger str. 12 frem. – Folk har desværre den holdning, at sulphurea ikke spises af ørred og stalling, forklarer John. – Med al respekt for Preben Torp Jakobsen, så er det ærgerligt at han og andre forfattere, har skabt en myte om at disse små døgnfluer med gule vinger smager dårligt, samt at fiskene ikke vil spise dem. Det er nemlig noget ævl, for at sige det på godt jysk. Jeg har oplevet sublimt tørfluefiskeri med sulphurea, som ofte er på mit forfang hele dage i maj og juni.

Også når det gælder forfang er John ekstrem. Op ad vesten kommer et ordentligt rør med 12 ruller forfang. – Så kan jeg binde netop det forfang der passer perfekt til forholdene, og den flue der skal fiskes med, pointerer han. John kan snakke i timevis om sine forfang, men jeg stopper ham og minder ham om, at vi lige skal fange den ringende fisk.

Tørfluefiskeri med fokus på fisken

 Fokus er igen på fisken, og John vælger med omhu en god plads at kaste fra, uden at komme for tæt på. Forfanget lægger sig flot. Fluen driver naturligt og helt perfekt over fisken, som anerkender Johns grundige og velovervejede indsats. Den stiger og tager fluen resolut. John løfter forsigtigt stangen for at give modhug, og får hurtigt fightet samt genudsat fisken. Det er en lille ørred på omkring 25 centimeter, men alligevel giver fangsten en enorm tilfredsstillelse, netop fordi han har brugt en halv time på at studere fisken, udvælge fluen, klargøre forfanget, vælge vinklen til kastet osv. Jeg kan ikke andet end at beundre den kontakt, der opnås til naturen med Johns indgangsvinkel.

At dyrke fiskeriet på den måde han gør, kræver en speciel biologisk viden, en opmærksomhed til sine omgivelser og en vis forståelse af naturen. På denne måde bliver tingene sat ind i en større sammenhæng. Måske bliver nogle ting vanskeligere og mere kompliceret end de behøver at være, og man kan diskutere om hans tilgang til fiskeriet er fanatisk eller passioneret. Men den gør nok, at han knytter sig lidt nærmere til sine omgivelser og naturen – samt ikke mindst de fisk han fanger.

Når John ser en ringende fisk, hiver han ofte en kikkert op ad vesten, så han bedre kan bestemme nøjagtig hvilket stadie, af nøjagtig hvilket insekt, det er at fisken tager.

Tørfluetosserier

Midt på dagen stilner fiskenes aktivitet af. Vi sætter os i græsset og får os en snak om fiskeri, insekter, imitationsfluer og grej. Der er ingen tvivl om, at John ved rigtig meget om netop den type fiskeri vi dyrker i dag, og som tidligere grejhandler har han haft rig lejlighed til at teste en masse grej. Men det betyder langtfra, at han går med det mest moderne og dyreste grej, der findes. Hans fiskevest, som er over 20 år gammel, har gennemgået utallige reparationer. I lommerne ligger både moderne C & F Design æsker samt ældre Wheatley bokse. De åndbare vaders bruges på kysten, men ved åen foretrækker John et par skridtstøvler. – På grund af de lange og mange ture, så skal de også være nogle ordentlige støvler at gå i, som disse jagtskridt – støvler fra Aigle med stålsvang, forklarer han.

Grej til tørfluefiskeriet

Til tørfluefiskeriet bruger jeg en hjemmebygget 8 fods Sage SLT i klasse 4. Til rendyrket majfluefiskeri er en 5’er dog på sin vis mere oplagt, da fluerne er lidt store og tunge. Mit hjul er et lille og let Waterworks Force 2 LT og linen en DT 4 Wonderline fra Orvis. En vigtig pointe er at benytte neutrale farver som fx sand eller oliven i sine tørflueliner og ikke de skriggule og orange, som nemmere kan skræmme fiskene.

Forfanget har stor betydning for, hvordan fluen præsenteres. Det bedste forfang afhænger af vinden, fluen, krogstørrelser, tilslaget og fiskesituationen. Jeg binder altid mine forfang selv, og kan dermed nemt tilpasse forfanget til den enkelte situation. Jeg har ved flere lejligheder konstateret, at variationen mellem forskellige materialer og mærker har stor betydning for mine fangster.

– Til tørflue og nymfe fiskeriet bruger jeg kun Rio forfangsmateriale, fortæller John og hiver en ordentlig forfangsrulle med 12 spoler fra 0,48-0,10 op ad sin vest. – Alle spidser under 0,23 er fluorocarbon, som er kommet for at blive – i særlig grad til tørflue- og saltvandsfiskeri. I dag er fluorocarbon meget knudestærkt og ekstremt robust overfor de mange knubs et tyndt forfang kan få – hvis man ellers vælger de rette mærker, for der er stor forskel. At flourocarbon ikke kan bruges til tørfluefiskeri, fordi det er tungere end vand, må stamme fra folk, der ikke har prøvet det.

Jeg bruger en dobbelt blodknude for at forbinde de forskellige dele, og tykkelsen på forfangets spids afgøres som regel af fluens størrelse. Eksempelvis til krogstørrelse 11-15 bruger jeg typisk 0,15. Til størrelse 17-21 bruges 0,13 og en sjælden gang 0,10 mm.

I Johns vestelommerer, der en moppedreng af en forfangsrulle på intet mindre end tolv forskellige tykkelser.

Tørfluefavoritterne i Johns flueæske

 John´s flueæsker skal også nærstuderes. Det siger sig selv at når man insisterer på at fiske med specifikke imitationer af insekter på særlige stadier, skal der mere end én håndfuld fluer med, hvis man vil være forberedt til det hele.

– Alligevel er det nogle få fluer, der sidder for enden af forfanget det meste af tiden, tilstår John. – Majfluefiskeri er noget helt særligt, og der er ikke noget bedre end at se en grov bækørred smæske sig i store majfluer, der kommer drivende i overfladen. Jo det skulle da lige være at se den tage en af mine imitationer i stedet, griner John smørret. Danicaen er dog ikke så nem at imitere, som det ser ud. Selvom insektet er forholdsvis nemt at imitere rent fluebindingsmæssigt, er den superrealistiske imitation ikke nødvendigvis den bedste som fiskeflue. Et hackle-helvede, som min French Partridge variant flyder, kroger og fanger derfor ofte bedre end eksempelvis en imitation med extended body.Især stallingen kan man deres lille mund skubbe disse extended bodies i stedet for at inhalere dem, og derfor kroger disse fluer ofte dårligt. En anden fordel ved French Partridge varianten er, at den faktisk kan imitere både duns og en spent spinner.

Majfluerne summer om ørerne på John denne aften, og så er det dejligt at kunne finde en stor majflueimitation frem fra æsken.

Et spændende aftenfiskeri med tørfluen

 Aftenens fiskeri skal vise sig at blive rigtig spændende. John tager mig med til et stræk kendt som Hjortefarmen, og i løbet af aftenen er heldet med os. Der er et varieret insektliv i luften samt i overfladen – heriblandt de store og eftertragtede majfluer. Både i form af nyudklækkede voksne individer kaldet duns samt spent spinners – store hunner, der har lagt deres æg og ligger døende i overfladen. I en sådan situation er der ingen tvivl om, at Johns French Partridge Variant er den rigtige flue. Flere steder ser vi ringende fisk, og Johns trænede øje har nemt ved at gennemskue størrelsen på de ringende fisk.

Man skal ikke lade sig narre af de større plask, da det oftest er de mindre fisk. De store fisk laver diskrete sug, der ikke afgiver meget lyd eller plasken. Tit forsvinder insektet bare fra overfladen i en lille ring. Netop denne type ring ser vi opstrøms. John inspicerer og gør klar til at kaste. Denne gang er der ikke brug for en kikkert, for der er ingen tvivl om, at det er de store majfluer, fisken fornøjer sig med.

John lægger et fint langt kast langs brinken. Jeg betragter Johns bevægelser og fluen gennem søgeren i kameraet. Det karakteristiske sug kommer lige der, hvor det skal. Han strammer op, og en bækørred på lidt under en halv meter bliver overasket over krogen i dens måltid og protesterer med en serie akrobatiske spring, mens jeg knipser løs på kameraet. Jovist – livet er skønt, når man er tørfluetosse ved Gudenåen i maj – fluesæsonen.

Materialer til Yellow May Emerger: Krog: Tiemco TMC 900 bl str. 12 Tråd: Uni 8/0 brun Vinge: Gul polygarn eller gul skum Hale: Ingen Krop:Mørkebrun Fly Rite Thorax: Hareøre dubbing mørk naturbrun Hackle: Brun hanenakkefjer .

Extended Body CNC: Selvom John synes extended body imitationerne af majfluer kroger dårligt, bliver han jo nødt til at have en superrealistisk imitation med:
Krog: Tiemco 206 bl str. 8 Tråd: Tan Uni 8/0 Bagkrop: Tan Superfine dubbing Hale: Tre mankehår fra elg Vinge: To store dark dun CDC fjer, bundet ind ryg mod ryg Thorax: CDC fjerfibre samme farve som vingen.

French Partridge: Dette er John Petermanns version af French Partridge. En af fordelene ved denne flue er, at den imiterer både dun og spinner, alt efter
hvor højt den ligger i vandet. Krog: 3Xlong tørfluekrog Bindetråd: Dark dun 8/0 Uni Thread eller lign. Hale: 3 stk. hår fra elg manke Krop: Fly-Rite farve 34 Krops hackle: Dark dun hane nakke hackle Hackle: CDC fjer i mørk natur farve Fronthackle: Fransk agerhøne hackel i natur.

John Pettermasn er i dag medejer af Topwater Travel, der især har fokus på spændende fluefiskedestinationer med især godt sight- og topwaterfiskeri med fluegrejet.