– Midt i april var jeg oppe hos Claus, som er min gode fiskekammerat igennem mange år, fortæller Robert Poulsen. – Han fortalte, at han havde været ude på en smuttur efter karper med nevøen og hans kæreste. Så vi blev enige om, at vi skulle ud sammen i maj, når der var plads i kalenderen.

– Som sagt, så gjort. For nylig pakkede vi et par stænger og tog til en mindre sø ved Korsør, som tidligere har kastet fine fisk af sig. Claus lagde to stænger ud med boilies og fodrede op med PVA-poser. Jeg lagde en fodring ud med kasterør tæt på modsatte side. Det første kast lå helt perfekt, og så gik der ca. 20 minutter, hvorefter den ene bidmelder bare gik amok.

– Det er altid fedt med et hurtigt hug, og allerede i modhugget kunne jeg godt fornemme, at det var en fin fisk, der gik tungt. Så skete der det triste, at den satte sig i nogle grene, men heldigvis kom den fri, hvorefter en rigtig god fight fortsatte. Efter nogle ture frem og tilbage ved egen bred, hvor der stod en pilebusk rigtig dumt, fik min kammerat nettet den. Så konstaterede vi begge, at vægten lå derhjemme, men heldigvis havde en anden god kammerat Carsten tid til at komme forbi. Hans medbragte Super Samson vægt viste 11.2 kg, så det var en ny PR til mig. Resten af eftermiddagen var der ikke flere hug. Det var dog stadig en super god dag med masser af fiskesnak og en god aftale om, at vi snart skal ud igen.

Den flotte fisk deltager både i Westin Cup 2026 og fiskedrømmerejselodtrækningen.

 

drømmerejse iFish Travel

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This