Som du sikkert har bemærket fik Fisk & Fri nyt logo for et par måender siden. Siden da har Christian Kuntz arbejdet på en variant over logoet, som du nu kan se på vores YouTube kanal, hvor vi løbende lægger nye fede fiskevideoer op.
Christian Kuntz er en af landets mest erfarne 2D-animatorer og karakterdesignere fra Kuntz Animation. Han er også selv ivrig lystfisker og erfaren medefisker. Christian har blandt andet tegnet og animeret Asterix, reklamerne for Tuborgs Julebryg samt været cheftegner på Jungledyret Hugo, der paradoksalt nok er Fisk & Fri gul – eller måske omvendt… Over årene har han arbejdet som tegner, animator, grafiker for en række af de største danske virksomheder samt animeret og produceret adskillige danske og udenlandske biograffilm. Christian Kuntz er netop i gang med at animere to håndtegnede 2D-sekvenser i Thorbjørn Egners originale stil – kendt fra bl.a. Folk og røvere i Kardemomme By – til den kommende spillefilm Julenissens Verksted, som får biografpremiere i november 2026. Se glimt fra Christians imponerende bagkatalog på kuntzanimation.dk
Tag godt i mod det nye Fisk & Fri YouTube logo!

Christian Kuntz, der har lavet de nye Fisk & Fri logoer, arbejder pt på animationer til Julenissens Værksted.











