Savage Gear Hotspot kroge

Du har sikkert hørt om fordelen ved et hugpunkt, men hvorfor ikke placere det på krogen i stedet for på agnen? Det har Savage Gear nu gjort noget ved – og lavet en serie af hotspotkroge, der kommer både som enkelt og trekrog.

I samlingen på trekrogenes grene sidder et UV-hotspot, som er meget UV aktiv. Du kan teste det med en UV-lampe for at se, hvor kraftigt den reflekterer UV. Trekrogen er en SGY-krog, hvilket står for Savage Gear Y-form. Ser man krogen bagfra, vil du kunne se, at den er formet som et Y. Krogene er lavet i Black Nickel og er blevet testet gennem det sidste år for at sikre den bedste kvalitet. De er både meget saltvandbestandige og holder sig skarpe på flere fisketure med fisk. 1X henviser til den tykkelse, som wiren på krogen har. 1X passer perfekt til havørredfiskeri på kysten, hvor krogen skal være tynd nok til at kunne sætte sig i munden og tyk nok til at kunne håndtere en stor havørred.  På enkeltkrogen – der hedder GPS – er hotspottet monteret øverst ved øjet,

Alle kroge er monteret med springring samt en lukket ring, så den er lige til at montere på ens gennemløbsagn. Den lille springring, samt den lukkede ring giver nemlig ekstra bevægelsesfrihed, så den både kroger bedre samt sidder bedre i gabet på fisken efter krogningen. Hotspotkrogene fås i størrelserne 2-2/0 som enkeltkrog og 10-6 som trekrog.

Priserne ligger fra 60 kroner for 8 enkeltkroge til 80 kroner for 8 trekroge.

Geddefeber

PINEAPPLE ZOMBIE – NY BOILIE TIL VINTERFISKERIET

Radical Boilies har igennem mange år leveret lækre boilies til karpe og specimenfiskerne – og de bliver konstant forbedret samt finpudset. Et af de nyeste skud på stammen af storfangende agn er Pinapple Zombie, der er en opgraderet version af den velkendte Yellow Zombie, som efterhånden har landet et utal af store karper landet over.

De nye boilie, som er lavet uden kunstige konserveringsmidler og farver, kommer i nogle emballager, der er mere miljøvenlige og indeholder mindre plastic end de traditionelle gamle plastposer. Pineapple Zombie indeholder stadig ægte frugtpartikler som fx frysetørret annanas, men er nu gjort endnu mere attraktive med frugt nektar, der giver mixet en meget speciel aroma og god cremet eftersmag, som karperne er vilde med.

Pineapple Zombie virker super hele året, og takket være sine indgredienser og struktur, virker boilien også helt perfekt i selv midt om vinteren. Proteinerne i boilien, der fås i 16 og 20 mm, er let fordøjelige selv ved lave temperaturer. Prisen er 89 kroner for et kilo, og de kan fås i de fleste grejbutikker.

Pineapple Zombie fra Radical Boilies

Geddefeber

DAIWA BAITJUNKIE – NY SERIE AF SOFTBAITS

Den nye serie af softbaits fra Daiwa – BaitJunkie – er kulminationen af årevis med intensivt udviklingsarbejde, for at opnå det ypperste af det ypperste. De nye softbaits er lavet af Daiwas nye thermoplastelastomer – Elastomax. Materialet er ekstremt elastisk og flydende, hvilket muliggør endnu tyndere designs, der giver en bedre bevægelse ved lave hastigheder – uden at gå på kompromis med materialets styrke. – Det, at materialet er flydende, gør desuden, at halen står op, når jighovedet er på bunden, hvilket giver en bevægelse i halen, selv når jiggen står helt stille, lyder det fra producenten

Plastikken er boosted med Amino-X – et naturligt duft og smagsstof, der neutraliserer enhver duft af plastic, samtidig med at den forsinker udspytning af agnen, fordi softbaitet både smager og lugter mere af ”den ægte vare”. Og det kan bidrage til flere fisk på land.

De fede nye softbaits fås i pakker med 4-8 stk til en pris på 45 kroner.

Under testfiskeriet her i Skandinavien er der blandt andet taget massevis af flotte aborrer op til 2520 gram af svenske Erik Peterson.

Du kan læse mere om de nye BaitJunkies, som fås i både grub, shad og minnow typer – her.

Du kan følge Daiwa på facebook og instagram.

 

Baitjunkie grub

 

Geddefeber

Relief Shading – Fremtidens søkort fra Garmin

Det vælter ud med Garmin-nyheder dette efterår, og flere af dem er interessante for lystfiskerne. Garmin har i den seneste tid haft benhårdt fokus på scanningsekkolodderne SideVü og ClearVü, og på hardwaresiden ser vi en ny kompromisløs GT56UHD-transducer til understøttelse af en lang række softwareudviklinger, blandt andet nye flerfarvede farvepaletter. Følger man med i elektronik til fiskeri, vil man komme til at se en del til den kombination i den kommende tid. Der er kommet en ny GPS-antenne GPS 24xd, som har en nøjagtighed på langt under en meter samt indbygget elektronisk kompas. Og så er der STRIKER Cast – en ekkolodstransducer, som kan kastes ud med fiskestangen og vise fisk samt generere dybdekort på smartphone.

Vi har fået en snak med Lars Frithjof Nielsen fra Garmin om nyhederne, og Lars nævner især en nyudvikling i søkortene, som vi ikke har hørt så meget til i Danmark endnu:

– Mange steder i verden har man adgang til voldsomt detaljerede dybdeopmålinger, og med de data kan man konstruere søkort med Relief Shading – en radikalt anderledes visualisering af bundens topografi end vi er vant til, fortæller han. – Har man som lystfisker brug for at orientere sig i en nyt område, får man et langt mere intuitivt overblik. Desværre har vi ikke adgang til denne type data i Danmark, men for de mange danskere som eksempelvis fisker i Nordnorge, er det lidt af en øjenåbner.

– Relief Shading findes som et gratis download på Garmins marineapp ActiveCaptain, hvis man har seneste version af BlueChart g3 Vision over et område, hvor der er dækning, fortsætter han. – Udover i Norge findes der blandt andet dækkede områder i Storbritanien, Irland, Belgien, Frankrig og Holland. Det er ret voldsomme datamængder, som skal hentes ned på telefonen og derfra overføres til plotteren, så det er ikke noget, man lige ordner på vejen til Norge… Men – man snyder næsten sig selv, hvis man ikke gør brug af denne nye mulighed. Ønsker man at kombinere med traditionelle dybdekurver, kan man bare aktivere et lag med dem på plotteren samtidig med Relief Shading.

– Danske lystfiskere er generelt virkelig dygtige til at tage nye muligheder til sig, så det bliver spændende at se hvor mange, der hopper ud i det her og opdaterer kortet i egen båd eller tjekker med deres foretrukne fiskeoperation, om de er oppe på beatet, slutter Lars.

Dækning for Norden kan man blandt andet se her.

 

 

Med Garmins nye Relief Shading bliver det meget lettere at visualisere dybdeforholdene - og ønkser du dynbdekurver samtigigt er det muligt med overlay.

Med Garmins nye Relief Shading bliver det meget lettere at visualisere dybdeforholdene – og ønsker du dybdekurver samtidigt, er det muligt med overlay.

 

Garmin Relief Shading

 

Garmin Relief Shading

 

 

Geddefeber

Gem dine fiskeminder og største fangster med SubBook

Vi kender det alle. Du har haft nogle fantastiske opevelser ved fiskevandet – samt selvføgelig fanget en stribe flotte fisk, som skal kunne dokumenteres for resten af fiskevennerne. Måske plejer du at klare fremvisningen på mobilen som så mange af os andre, men hvorfor ikke gøre noget særligt ud af de helt store fangster?

SubBook er en dansk virksomhed, der har gjort det nemt for dig at gøre netop dette – direkte fra din telefon. Med deres nye app kan du nemt og hurtigt få samlet alt fra dine bedste fangster og fiskeoplevelser samt selvfølgelig gode stunder med familien i en fotobog. Uanset om det er den store fangst eller de små øjeblikke med børnene, der fylder i telefonen, så er det en perfekt anledning til at lave en fotobog. Desuden kan du skrive tekst til dine billeder, der eksempelvis fortæller, hvad du fangede den pågældende dag. Og vigtigst af alt kan du gøre det helt enkelt og hurtigt.

Helt konkret fokuserer SubBook på brugervenlighed, og den hurtige løsning på at få samlet dine billeder i en simpel fotobog. Startprisen ligger på 179 kroner, og du kan vælge fra 32 og op til 200 fotosider med et enkelt billede på hver side. SubBook er især smart for dig, der har dine billeder liggende på telefonen, Facebook, Dropbox eller Instagram, da du kan få adgang til disse direkte i appen og lave din fotobog på under 10 minutter. Fotobogen bliver leveret direkte hjem til dig, så du slipper for køen på posthuset, og så foregår det tilmed i bæredygtige materialer. SubBooks app er lige nu tilgængelig i App Store og lander meget snart i Google Play til Android-brugerne. Så står du og mangler en personlig julegave til kæresten derhjemme eller trænger til at få tømt kamerarullen på mobilen for fiskefotos, så er SubBooks fotobøger et fantastisk bud til begge dele. Du kan læse mere om dem på www.subbook.com og finde yderligere informationer i deres app.

Geddefeber

RELEASETAKLER TIL AGNFISK FRA MR. PIKE OG ZEBCO EUROPE

Især når du fisker med de lidt større agnfisk efter gedder, kan det være svært at kroge fiskene ordentligt. Resultatet er, at kun cirka halvdelen af de hug, som du får, ender med en sikker landing af gedden. Dette problem kan du nu heldigvis let gøre noget ved, for nu kan du få helt færdigt lavede release-takler til agnfiskeri efter gedder. Taklerne, som er designet i samarbejde med release-taklernes opfinder – Jens Bursell – fås i to typer:

Twin Hook Release Rigget til gedder

Dette takel er lavet til stationært fiskeri med død eller levende agn under et flåd. Topdelen af taklet er lavet af den unikke Ghost Wire fra Mr. Pike, som er coated i hvid, for at gøre taklet mindre synligt, når der fiskes på åbent vand. Hvid er nemlig den suverænt bedste modlyscamouflage, fordi den ikke står i så skarp kontrast til himlen som de almindeligt brugte mørke wiretyper. Da rovfiskene normalt jager og angriber byttet nedefra på åbent vand, giver en hvid wire derfor en markant bedre præsentation af agnen. For at gøre modlyscamouflagen helt perfekt er også taklets wirelåse coatede hvide.

På Ghostwiren er monteret en enkeltkrog, der bruges til at montere i ryggen på agnfisken. Krogens placering kan justeres op og ned ved hjælp af to flådstops. Neden for enkeltkrogen splitter forfanget op i to stykker ekstremt tandsikker monotrådet titaniumswire, der fæstnes med en baitspike, så de to trekroge hænger og dingler perfekt eksponeret under agnfisken. Taklet fås i tre størrelser med hhv str 6, 4 og 2 trekroge.

Taklet koster 49 kroner og kan købes på releaserigshop.com eller hos førende grejbutikker.

Du kan læse meget mere om dette takel i bogen ”Geddefeber” på side 354-55.

Du kan læse meget mere om Twin Hook Release Rigget, der indtil videre har givet Jens Bursell gedder op til 16,8 kilo i Danmark, i artiklen her.

Bait Release Rigget til gedder

Det andet nye releasetakel er Bait Release Rigget, der omtales som Baitfish Release Rigget på side 354-355 i ”Geddefeber”. Dette takel er også konstrueret, så taklet hænger løst under agnfisken for at give den bedste eksponering og krogning. Taklet kan vendes på to måder: Med den bærende krog i munden på agnfisken er det perfekt til trolling, mens det i halen på agnen er som skabt til sub-float paternoster fiskeri. Hele dette takel er lavet af Ghostwire og fås i tre størrelser med hhv str 6, 4 og 2 trekroge.Taklet koster 49 kroner og kan købes på releaserigshop.com eller hos førende grejbutikker.

Sidst men ikke mindst kan du også købe et simpelt Float Rig, der blot er et færdigt lavet takel med en trekrog for enden lavet af et Ghost Wire forfang. Dette takel er perfekt til mindre agn, der blot kroges med én trekrog i ryg eller mund.

Inden en uges tid publicerer vi en video på fiskogfri.dk om taklerne – samt hvordan agnen monteres.

Geddefeber

Striker Cast – nyt kastbart ekkolod fra Garmin

STRIKER CAST er en kastbar fishfinder, der leverer trådløst ekkolod til din smartphone eller tablet ud til 60 meters afstand, så du kan få alle fordelene ved et ekkolod – selv uden at have en båd. Striker Cast er en alsidig ekkolodsenhed, som lystfiskere kan tage med sig overalt. Alt hvad du skal gøre er at montere den for enden af linen på din fiskeline – og kaste den ud for at se fisk og strukturer i skarpe detaljer i den gratis Striker Cast-app, der er kompatibel med både Apple®- og Android™ enheder. Med Striker Cast kan lystfiskere endda oprette deres egne fiskekort for at få et endnu mere detaljeret overblik over det område, som de fisker.

Striker Cast er designet til både ferskvand og saltvand samt til isfiskeri. Den leverer en fremragende ekkolodsydelse på både lavt og dybt vand – fra mindre end 60 centimeter til 45 meters dybde, og den kan trådløst streame ekkolods- og vandtemperaturdata fra op til 200 meter væk. Den leverer letforståelige traditionelle 2-D ekkolods- og isfiskerblitztilstande med justeringsindstillinger for følsomhed, rækkevidde mm.

Med en indbygget GPS, kan du oprette deres egne kort med dybdekurver på 1 fod – og gemme de fiskespots, som du finder ved hjælp af Quickdraw Contours-software – et gratis, brugervenligt værktøj, der giver brugerne mulighed for øjeblikkeligt at oprette et personligt HD-kort på ethvert vandområde. De indsamlede data kan gemmes i Striker Cast-appen, og du kan uploade, downloade eller gennemse indsamlede Quickdraw Contours-data fra andre brugere fra Garmins Quickdraw™ Community.

Striker Cast er let at kaste, bygget til at holde, og bør anvendes med en fiskeline på mindst 9 kilos brudstyrke. Den strømsmarte Striker Cast tændes automatisk, når den flyder i vand og slukker, når den ikke gør. Den har et indbygget USB-genopladeligt batteri, der holder i mere end 10 timer mellem opladningerne. Striker er vandtæt i henhold til IPX6- og IPX7-standarder.

Striker Cast fås nu i to versioner: Striker Cast GPS med en vejledende pris på DKK 1.599 og Striker Cast uden GPS, som har en vejledende pris på DKK 1.099. Få flere oplysninger om Striker Cast her.

 

Striker Cast kastes ud med din fiskestang, hvorefter du kan spinne ind og se hvordan der ser ud under overfalden

Striker Cast kastes ud med din fiskestang, hvorefter du kan spinne ind og se hvordan der ser ud under overfladen.

 

Med Striker Cast ser du ekkolodsbilledet på din smartphone.

Med Striker Cast ser du ekkolodsbilledet på din smartphone.

Geddefeber

Hold de vigtigste ting tørre med AQUAPAC

Aquapack, som er kendt for deres kompromisløse drybags, er netop kommet med et nyt skud på stammen af fede accessories til folk der færdes i, på og ved vandet: Aquapack Small Whanganui Case er en praktisk, gennemsigtig vandtæt minitaske, der kan hænge om halsen, og har plads til alle de småting, der absolut ikke må blive våde.

Aquapac Small Whanganui Case er fremstillet i robust gennemsigtig TPU, der et godt overblik over, hvad der er i tasken, TPU er et solidt materiale, der kan holde til lidt af hvert. Aquaclip-lukningen er let at betjene, og tasken er IPX8-godkendt, hvilket betyder, at den kan holde tæt på ned til en meters dybde. Den praktiske snor gør, at den kan hænge sikkert om halsen eller over skulderen, hvis man har brug for at have indholdet let tilgængeligt.

Tasken, der er 265×138 mm, vejer kun 63 gram og koster 199 kroner. Set hos Friluftsland.

Geddefeber

GREJNYT: CLAW CONNECTOR TIL ØRRED FRA RHINO

Med en Claw Connector kan du super let øge din landingsrate med cirka 50 % – uanset, om du fisker efter ørred eller regnbueørred. Systemet, der også kan bruges til fx gedde, sandart og laks med de rette kroge, kan bruges til alle typer af hardbaits – lige fra pladeblink og gennemløbere til spinnere og woblere.

Tidligere var Claw Connectors noget, som du måtte lave selv, men nu har Rhino/Zebco Europe – i samarbejde med manden bag systemet Jens Bursell – lanceret 100% færdigtlavede Claw Connectors med kroge og det hele monteret på forhånd. Alt hvad du nu blot skal gøre er at montere din Claw Connector på dit pladeblink med den springring, som i forvejen sidder der – eller binde den for enden af din gennemløber – præcis som du ville gøre det med en normal krog . Lettere kan det ikke blive.

De nye Claw Connectors fra Rhino fås i fire størrelser færdigt monteret med en trekrog i hhv str. 12, 10., 8 eller 6. Du kan altså vælge lige præcis den krogstørrelse, som du selv synes bedst om. Og når krogen er slidt eller blevet sløv, så kan du blot skifte til din egen personlige ynglingskrog. Når du gør det, så husk at vende krogen som vist på fotoet eller som demonstreret i videoen nedenfor. Det giver nemlig en lidt højre landingsrate. Vi kan anbefale Owner ST 36 BC X, der er ekstremt velfungerende og velgennemtestet til netop dette formål. Alle Claw Connectors er monteret med en  ambulancerød tungstens perle, for at sikre den rette afbalancering af agnen. 

Du kan læse om, hvorfor Claw Connectors øger din landingsrate i artiklen her – og du kan se en video om bl.a. hvordan de monteres her.  Dette vil blive suppeleret med endnu en ny kortere instruktionsvideo inden for et par uger fra nu.

Systemet er for nylig blevet testet af et gæng tyske kystfiskere, hvis landingsrate blev forøget med 50 %, på en weekendtur, hvor de havde masser af kontakter både med normale montager samt med Claw Connectors. Dette fiskeri er blevet dokumenteret på en video, der udkommer om et par uger.

Du kan købe de første Claw Connectors, der er kommet til Danmark på releaserigshop.com – hvor der er både Claw Connectors til gennemløbsblink samt pladeblink/trådblink/spinnere. På releaserigshop.com kan du også som det eneste sted købe speciallavede In-line Claw Beads af biologisk nedbrydeligt plast i transparent samt specialfarver som fx rød og orange, som strikepoint.

Inden for kort tid vil du kunne få færdigtlavede Claw Connectors fra Rhino i alle landets førende grejbutikker.

Prisen er 49 kroner for en Claw Connector med krog. Selve Claw Connectoren varer noget, der minder om evigt – og krogen kan let skiftes med en springring. For let at kunne skifte de små springringe i str. 1 er det vigtigt, at du har en meget lille springringstang – fx Savage Gear Mini Splitring and Braid cutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Geddefeber