Du har sikkert hørt om fordelen ved et hugpunkt, men hvorfor ikke placere det på krogen i stedet for på agnen? Det har Savage Gear nu gjort noget ved – og lavet en serie af hotspotkroge, der kommer både som enkelt og trekrog.

I samlingen på trekrogenes grene sidder et UV-hotspot, som er meget UV aktiv. Du kan teste det med en UV-lampe for at se, hvor kraftigt den reflekterer UV. Trekrogen er en SGY-krog, hvilket står for Savage Gear Y-form. Ser man krogen bagfra, vil du kunne se, at den er formet som et Y. Krogene er lavet i Black Nickel og er blevet testet gennem det sidste år for at sikre den bedste kvalitet. De er både meget saltvandbestandige og holder sig skarpe på flere fisketure med fisk. 1X henviser til den tykkelse, som wiren på krogen har. 1X passer perfekt til havørredfiskeri på kysten, hvor krogen skal være tynd nok til at kunne sætte sig i munden og tyk nok til at kunne håndtere en stor havørred.  På enkeltkrogen – der hedder GPS – er hotspottet monteret øverst ved øjet,

Alle kroge er monteret med springring samt en lukket ring, så den er lige til at montere på ens gennemløbsagn. Den lille springring, samt den lukkede ring giver nemlig ekstra bevægelsesfrihed, så den både kroger bedre samt sidder bedre i gabet på fisken efter krogningen. Hotspotkrogene fås i størrelserne 2-2/0 som enkeltkrog og 10-6 som trekrog.

Priserne ligger fra 60 kroner for 8 enkeltkroge til 80 kroner for 8 trekroge.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This