GEDDER: KONTANT AFREGNING PÅ WOBLER

Geddefiskeriet er red hot lige nu, hvor den første kulde er kommet – uden at det er blevet så koldt, at det bliver svært på fx spin. Eller sagt på en anden måde – det er lige nu, at der er gode chancer for en rigtig god fisk på fx spinnegrejet. Nogle af dem, der har været ude i efterårsferien for at udfordre de grønne, skarptandede er Storm og Mads Poulsen fra Sorø:

– I går havde vi lokket vores far, Anders, til at køre os ned til Tystrup-Bavelse søerne for at fiske i det fine vejr, fortæller de. – Gedderne var heldigvis også i bidehumør, og der gik ikke længe, før vi havde kontakt med den første. Fire gedder var oppe og vende i båden med den største på 5,6 kg. Den blev fanget af Storm på en wobler, slutter de.

Du kan læse meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet her. Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36.

 

ForshagaAkademin 2026

 

 

Storm med en af sine fine gedder fra Tystrup Bavelse Sø. Øverst Mads med en flot gedde.

Storm med en af sine fine gedder fra Tystrup Bavelse Sø. Øverst Mads med en flot gedde.

Westin Cup 2026

HAVØRRED: TO AF DE TUNGE HUG I FJORDEN

– Med en lille pige, som er ved at blive kørt ind i dagpleje, så har jeg været nødsaget til at holde fri et par dage for at få familielivet til at gå op, fortæller Kasper Weidick-Iversen fra Team Sportex. – Men – det har passet perfekt med nogle korte ture i fjorden.

– Forleden var ingen undtagelse. Efter at have afleveret min datter ved ottetiden, stod jeg hurtigt ved fjorden med min Sportex Tiboron RS-3 Seatrout i hånden. Vinden var god, og bølgerne skyllede ind over stranden. Vandet var grumset de første tre meter, men bag ved var der fint sigte.

– Jeg riggede hurtigt Tiboron’en til med en wobler på et release rig. Fiskeriet foregik meget opsøgende, og jeg havde hurtigt flere fine fisk i hånden. Men bedst som jeg stod i mine egne tanker, så jeg en rigtig stor bølge rejse sig på det lave vand. Bølgen skød med stigende fart efter wobleren. Tankerne for rundt i hovedet på mig. Hvad skulle der til for, at den ville tage wobleren!? Farten blev øget yderligere, og to meter fra mig kom forløsningen. Wobleren stoppede promte, og Tiboron’ens klinge bøjede i bund. Fisken var hidsig, og efter et par hovedryst, stak den af i et langt udløb. Fisken gav kamp til stregen, men kunne ikke ryste release rigget, og til sidst kunne jeg sikkert lande fisken i mit net. Efter et par hurtige billeder blev den flotte hanfisk sendt retur igen.

– Jeg besluttede mig for at sidde i to minutter, for at kigge billederne igennem. Mens jeg sad der, så jeg en fisk i overfladen. To hurtige kast skulle der til, før det næste dybe hug kom. Ligesom før kom hugget helt tæt på, og jeg var ikke i tvivl om, at det igen var en solid fisk. Efter en god fight kom fisken sikkert i nettet, hvor den forreste krog på release rigget afslørede, at fisken havde taget taget wobleren fra siden. Efter et par hurtige billeder sagde jeg pænt farvel til hunfisken, der hurtigt svømmede ud mod det dybe vand. Ringe i overfladen afslørede, at der stadig var flere fisk derude, og heldigvis var fiskene hugvillige. Ved 11 tiden var jeg muntert på vej tilbage mod bilen med to topfisk målt på stangen til +75 cm og +70cm.

– Grejet jeg bruger er en Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9 fod 6-31g, med Climax Mach12 i 0,13 mm som hovedline og Climax Max Fluorocarbon 0,45 mm som forfang. Det spiller!

 

Friluftsland

 

 

Kasper Weidick-Iversen genudsætte4r en af de flotte havørred, der huggede på en kystwobler fisket med et release-rig.

Kasper Weidick-Iversen genudsætter en af de flotte havørred, der huggede på en kystwobler fisket med et release-rig.

 

Kasper Weidick-Iversen med den store hanfisk, der blev genudsat.

Kasper Weidick-Iversen med den store hanfisk, der blev genudsat.

Westin Cup 2026

PUT AND TAKE: OVERFALD I OVERFLADEN

Når ørrederne er villige til at hugge på agn i overfladen er det svært at finde et mere under – holdende fiskeri i Put & Take.

Sommeren er ved at være over os, og vandet i P&T søerne bliver lunere og lunere. Ørreden er væsentlig mere aktiv nu og jager efter føde i alle søens vandlag. Men specielt ét vandlag er mere interessant end de andre – nemlig overfladen.

 

AF CASPER LARSEN, FOTO: JASON JAGGER, GORDON HENRIKSEN OG HENRY GILBEY

 

DET ER SVÆRT at skjule sin fascination for denne form for fiskeri – for et mere intenst, actionpræget og visuelt fiskeri fås næppe i Put & Take. Når agnen rammer overfladen, tøver den glubske ørred ikke et sekund med at stige efter et let måltid. At den så tit misser byttet med flere ihærdige forsøg, gør ikke fiskeriet kedeligere!  Det er stadig mørkt. Klokken er fire. Grunden til, at vi er her så tidligt er, at overfladefiskeriet ofte topper i de tidlige morgentimer. Min makker Preben Degnebolig og jeg har haft godt fiskeri de seneste dage her i Ørsted Fisk & Golf.

 

Garmin Marinedeal

 

overfladefiskeri i put and taken

Rainys Bumble Beehar hidsige farver, gummiben og en pæn størrelse der giver et solidt plask når den lander. Dette er alle træk som kan være suveræne når der skal fiskes ørreder i overfladen.

Rainys Bumble Bee har hidsige farver, gummiben og en pæn størrelse der giver et solidt plask når den lander. Dette er alle træk som kan være suveræne når der skal fiskes ørreder i overfladen.

God aktivitet i overfladen

Fiskene er tydeligvis vågnet, og der er god aktivitet, selvom det ikke er lysnet endnu. Preben starter med en gennemløber. Jeg lægger ud med fluestang og en stor skum græshoppe. Allerede i tredje og fjerde kast har jeg fisk oppe og markere, men det er for mørkt, så jeg misser i tilslagene. Jeg ved, at timing betyder alt, så jeg vælger at skifte til spinnestangen med bombarda og Powerbait. En fisk kaster sig over Powerbaiten med det samme, men det er umuligt at se, om den har fået fat i det, så jeg venter og holder øje med linen. Da den begynder at stramme op, giver jeg tilslag og fisken går fri af vandet. Det føles skønt, og en smuk regnbue overgiver sig efter et par minutters god fight. Kastet efter gentager det sig, og jeg står endnu engang med fisk på. Preben bander over, at de ikke vil tage hans gennemløber, men fiskene fokuserer åbenbart kun på føde i overfladen.

Gordon og Rasmus, som jeg fisker med, har taget dagslyset med sig, så nu kan overfladefiskeriet for alvor begynde. Jeg viser dem hvilke fluer, der har givet godt de forgangne ture. Rasmus sætter en af sine egne lignende kreationer på, mens Gordon starter med en flydende wobler, som også kan være effektiv i overfladen. Preben har skiftet til Powerbait, og fighter en fisk, der har hugget i første kast. Da vi har fisket en halv time er Rasmus rimelig rystet. Fiskene overfalder simpelthen hans skumflue, så vandet står i store kaskader omkring fluen, men de misser krogen gang på gang.

De er tydeligvis ikke vant til at indtage føde, der ligger på overfladen. Han har kun kroget to fisk, men har nok haft omkring 30-40 fisk oppe og slå til fluen! Det ser ikke anderledes ud for vore andres vedkommende. Fiskene er ellevilde for at markere på agnen, men kroges vil de ikke. Gordon har haft over ti hug på sin wobler, men har stadig sin første fangst til gode. Der skal prøves noget nyt. Efter få kast med fluekæppen har Gordon fisk på – en mindre brun skumflue gjorde udslaget. Fire timer senere slutter en hektisk og interessant fisketur. Vi har landet over 40 fisk og misset utallige hug. Alt i alt har det været en fantastisk fisketur med masser af action i overfladen.

Master Invincible wobler i5 cm går lige under overfladen ved langsom indspinning er den helt perfekt til action i over - fladen. De hidsige farvevarianter fisker typisk bedst, og husk at binde wobleren i en løs knude såsom rapalaknuden, så dens gang ikke hæmmes.

Master Invincible wobler i 5 cm går lige under overfladen ved langsom indspinning er den helt perfekt til action i overfladen. De hidsige farvevarianter fisker typisk bedst, og husk at binde wobleren i en løs knude såsom rapalaknuden, så dens gang ikke hæmmes.

Put and take ørreder på overfladen

Hvorfor er ørreden mon så vild med at jage sit bytte i overfladen? Svaret er faktisk ret logisk. Fisk, der udsættes i Put & Take, er opdrætsfisk fra dambrug som alle fodrer fiskene oppefra med ørredpiller. De går utroligt tæt i dammene, og der er dramatisk kamp om fodret fra første sekund, det rammer overfladen. Fiskene ved, jo tættere de er på overfladen, desto mere føde når de at indtage.

Situationen er den samme ude i ørredsøen. Især i de varmere måneder opleves store stimer af ørreder, der samler sig en lille meter under overfladen. Her må ørreden også være hurtig for at komme før dens brødre i jagten på føde, og det resulterer ofte i hug umiddelbart efter agnen har ramt overfladen. Det skal udnyttes af lystfiskeren, og her får du lidt konkrete råd samt grejtips til, hvordan det kan gøres.

 

Hvis tørfluerne er små er det enfordel, hvis de er i hidsige farver. Så er det er lettere at holde øje med hvornår hugget falder.

Hvis tørfluerne er små er det en fordel, hvis de er i hidsige farver. Så er det er lettere at holde øje med hvornår hugget falder.

Overfladefiskeri med bombarda

 Et flydende bombardaflåd er glimrende til at servere diverse agn i overfladen, især hvis fiskene går langt ude. Monter det på hovedlinen, og tråd en gummiperle, som skåner knuden hvor hovedlinen monteres i en svirvel. I den anden ende af svirvlen bindes et tre til fem meter nylonforfang, men mindre kan også gøre det.

Selv foretrækker jeg 0,23-0,28 mm. Fisk med fx Powerbait formet som en dråbe/lille fisk monteret på en lille trekrog. Det er en absolut killer. I kastet er det vigtigt at stoppe flåddets bevægelse, inden den rammer overfladen. Stop flådet ved at sætte fingrene på linen, så forfanget retter sig ud og Powerbaiten lander bag flåddet. Rammer Powerbaiten et sted, hvor der står fisk, så kommer reaktionen ofte prompte. Fisken er lynhurtig over agnen i et voldsomt angreb, der får vandet til at sprøjte til alle sidder. Kort efter kan du se om Powerbaiten stadig ligger i overfladen, eller om fisken er i gang med at fortære den. Er det sidste tilfældet, så vent med modhugget, til fisken strammer linen op.

En anden god agn er Berkleys Powergrub. Jig’halen fiskes uden belastning, og skal bare have lov til at dale langsomt. Fiskene er vilde med agn, der daler langsomt ned – præcis som en ørredpille ville have gjort det. Er der ikke hug, mens den daler, spinnes jig’en langsomt op i overfladen, hvorefter proceduren gentages.

 

En af Casper Larsenfavorit tørfluer er en neongrøn græshoppe imitation fra Rainys.

En af Casper Larsen favorit tørfluer er en neongrøn græshoppe imitation fra Rainys.

Med mikrowobler i put and take´en

Woblere benyttes sjældent i P & T, men de virker! Der er dog en tendens til at jyderne benytter dem mere end på Sjælland. Det gode ved woblere er, at de imiterer mulige byttefisk og kan spinnes langsomt ind, som ørreden oftest foretrækker det. Samtidig fås flere varianter, der er flydende, indtil indspinningen starter. Det er disse, der skal benyttes til overflade fiskeriet. Selv foretrækker jeg en fem centimeters Nils Master Invincible i hidsige farver. Den kaster knap så langt, da den kun vejer seks gram, så står fiskene længere ude kan den benyttes efter et bombardaflåd. Til gengæld har wobleren den helt rigtige gang få centimeter under overfladen. Du vil derfor ofte opleve en massiv trykbølge fra en hidsig ørred, før den kaster sig over wobleren i et hårdt hug.

Fluefiskeri på overfladen

Fluestangen er det perfekte våben til overfladesjov i P&T’en. Det er en effektiv metode til de mere sky ørreder, og fighten på en fluestang er usammenlignelig. Mange lystfiskere vælger at starte deres fluefiskekarriere i Put & Take, og her er fangstmuligheden også rigtig god.  

Fluefiskeri med tørflue, poppers og skumfluer er suverænt til overfladefiskeri, fordi det er muligt at præsentere fluer igen og igen, indtil du har valgt lige den flue, som provokerer den ellers sky ørred til hug. Selv benytter jeg en #5 flue – stang med flydende WF line og et standard flueforfang til overfladefiskeriet. Det er en klar fordel, at man formår at strække forfanget ud, så linen ikke skræmmer en evt. hugvillig ørred, og så har du ordentlig kontakt til fluen, når der skal gives modhug.

Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt fisken hugger efter nedslaget, så det er bare med at være klar fra første sekund. De seneste par år er fluestangen blevet luftet mere og mere, så jeg har efterhånden sporet mig ind på de fluer, jeg finder mest effektive. Det er alle skum- og popper fluer, som til forskel for tørfluerne er større og har mere volumen, så de giver større plask i nedslaget. Hidsige farver på fluen er rigtig gode, men også neutrale farver som sort og brun giver god respons. Hugger fisken ikke i nedslaget, så lad fluen ligge i op til 10 sekunder, og flyt så fluen i et par hurtige tag, der gør, at fluen streamer i overfladen og atter gør ørreden opmærksom på sin tilstedeværelse. Så er det bare med at være klar til et overfald i overfladen. Det kan komme når som helst!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010

 

Fisk & Fris fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel

 

03                                                          Rasmus Ovesen blev godt frustreret over de mange overflade hug, hvor nogle enkelte fik ordentligt fat i fluen som denne. 

De små jigs fraBerkley er ideelle til P&T ørreder og de fisker glimrende efter et flydende bombardaflåd der hives ind i ultralangsomt tempo.

De små curly tails fra Berkley er ideelle til P&T ørreder og de fisker glimrende efter et flydende bombardaflåd der hives ind i ultralangsomt tempo.

 

I nogle tilfælde kan merenaturlige imitationer i brune nuancer såsom denne Streaking Caddis give gevinst.

I nogle tilfælde kan mere
naturlige imitationer i brune
nuancer såsom denne Streaking
Caddis give gevinst.

Westin Cup 2026

RIMTER PÅ WOBLER

Det er de grove rimter, der hugger på wobleren. Fangster af fisk op til tre kilo er ikke ualmindeligt. Og på let grej – hvem tænder ikke på det.

Rimtefiskeri normalt noget man forbinder med medegrej, men den smukke skallelignende fisk byder også på sjove oplevelser med UL-spinnegrejet.

 

AF BRAM BOKKERS

 

SOMMETIDER TROR MAN, at lystfiskeriet ikke rigtigt har nogen uudforskede hjørner. Du har undersøgt alt, og du har fanget næsten alt med de metoder, du kender. Men alligevel er det ikke altid sådan. Der kommer altid nye metoder frem, som gør lystfiskeriet spændende og udfordrende. For mit vedkommende startede mit rimtefiskeri med wobler helt af sig selv på en varm forårsdag:

Ikke en vind rør sig, sveddråber løber ned af min ryg, og det er så varmt, at det er svært at tro, det stadig er forår. Efter et elendigt forår giver modernatur endelig det, vi har ventet på så længe. Vi er lige midt i det, og alle de timer med sol, som vi har savnet tidligere, bliver nu betalt fuldt tilbage.

Men selv om varmen er der, er naturen stadig et par uger bagud. På grund af varmen midt på dagen, beslutter vi os for at gå op ad åen i de tidlige morgentimer og starte fiskeriet der. Aborrerne er ikke særligt aktive – de venter indtil de lækre småfisk svømmer op ad floden. Men det bør stadig være muligt at fange fisk. I løbet af de sidste par uger har vi haft flere fangster af andre arter end vanligt. Ganske ofte har det været rimter, der hugger på vores woblere. Og det sker oftere og oftere.

 

Westin Cup 2026

 

En flot rimte taget på wobler.

                                                                                                                                                             En flot rimte taget på wobler.

 

Woblerfiskeri efter rimter

 Mere end én gang tager temmelig store rimter vores woblere og ruller rundt i vandet. Og til sidst beslutter vi os for at fiske målrettet efter rimterne med vores ultra lette spinnegrej, hvilket er en dejlig forandring. Med vores nye udfordring i baghovedet, går vi på udkig efter fiskepladser, hvor rimten er. Det skal helst være steder med sandbanker kombineret med bundvegetation og sten, hvor strømmen er god og stærk. Her lader vi båden drive og kaster vores agn ud med korte kast. Vi bruger små højtgående woblere med en længde på cirka 4 cm. Med den type grej er vi i stand til at fiske hen over den grønne vegetation uden, at woblerne satte sig fast.

Woblerteknikken til rimterne finjusteres

 Blikket er fastfrosset på woblerne, og det er så klart, at vi tydeligt kan se fiskene svømme rundt. Regulære stimer af rimter svømmer rundt fokuseret på en bestemt type føde. Nogle rimter har travlt med at spise grønt, mens andre pludselig bryder ud af gruppen og laver voldsomme angreb på byttedyr, som driver forbi. Præcis dette sker samtidig med, at de ignorerer vores woblere fuldstændigt. Vi ændrer derfor vores indspinningshastighed, og kører woblerne langsommere ind. Men den strategi bringer os desværre ikke videre.

 

Wobleren skal spinnes hurtigt ind for at udløse hug. Det er vigtigt, atdu vælger en type wobler, som kan det.

Wobleren skal spinnes hurtigt ind for at udløse hug. Det er vigtigt, at du vælger en type wobler, som kan det.

 

Mange rimter følger efter vores agn, men de vender om lige foran båden. Efter et stykke tid opsummerer vi vores iagttagelser og erfaringer: Vi har fisket vores woblere med en mellemhurtig hastighed og bemærker, at det er på kast langs bredden, at vi fanger de større rimter. Sandsynligvis fordi der er mest yngel lige her.

 Med et par småjusteringer af grejet kommer der dog hul på bylden: De bedste kast og den optimale præsentation fås med en let spinnestang og hjul kombineret med en 4-kilos fletline monteret med et stykke 0,18-0,22 fluorocarbon forforfang for enden. Som agn til rimterne fortrækker jeg de franske Illex-woblere. De skal være af den mere højtgående type som fx Chubby 38. Den har en længde på 3,8 cm og en vægt på fire gram. Med det grej kan man fiske effektivt og spinne wobleren ind hurtigt og tæt på overfladen uden, at den slår ud af kurs. Så simpel er metoden, der har vist sig at være ultra giftig. Vi har fanget massevis af fisk over 50 centimeter – inklusiv flere fisk over de magiske 60 centimeter og cirka 3 kilo med denne teknik.

 Som sagt er der altid nye udfordringer og metoder, man kan tilpasse sit fiskeri efter. Ting du ikkehavde set og drømt var mulige i første omgang. Og det er efter min mening en af de ting, der gør lystfiskeriet så sjovt.

 

Små buttede wobler i4 centimeters versioner har vist sig at være effektive i jagten på rimten. Her er det en 4 grams Illex Chubby 38.

Små buttede wobler i 4 centimeters versioner har vist sig at være effektive i jagten
på rimten. Her er det en 4 grams Illex Chubby 38.

 Mere om rimterne

I Danmark findes der en del gode rimte-lokaliteter. Her har du et par eksempler på rimtevande.

 Jylland: Vidå og Gudenå.

Fyn: Odense Å og Vindinge Å.

Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Tude Å, Halleby Å, Ringsted Å og Fladsåen.

 Rimten er et medlem af karpefamilien (Cyprinidae) og dens latinske navn er Leuciscus idus. Den ligner en stor skalle, men du kan genkende den på dens grålige finner, mindre skæl og gule øjne. Skallen har røde finner, større skæl og røde øjne. Fiskene er kønsmodne efter 3 til 4 år og kan blive op til 18 år gammel. Det meste af sommerhalvåret æder den sig tyk ude i brakvandsområderne, men trækker ofte op i åerne efterår og vinter – og gyder i marts – april. I visse åer findes desuden bestande der bliver i åen hele året – eksempelvis den øvre del af Susåen. Unge rimter brødføder sig selv primært med dyreplankton og vandplanter. En voksen rimte spiser også mange insekter og små fisk. Unge rimter lever ofte i flokke. Maksvægten i Danmark ligger omkring 4 kilo og 70 centimeter.

Se hvordan du kan fange rimter i disse to videoer på Fisk & Fris Youtube:

Rimter på flåd og brød

Forårsrimter med orm og flåd

 

Garmin Marinedeal

 

Meget dansk fiskevand eruafprøvet i forhold til rimtefiskeri med spinnegrejet. Men det er i foråret, at fiskeriet er på toppen.

Meget dansk fiskevand er uafprøvet i forhold til rimtefiskeri med spinnegrejet. Men det er i foråret, at fiskeriet er på toppen.

 

En grov rimte som denne er detypperste på det lette grej. Et trofæ der er værd at opsøge – så pak grejet og kom af sted. Mulighederne er derude.

En grov rimte som denne er det ypperste på det lette grej. Et trofæ der er værd at opsøge – så pak grejet og kom af sted. Mulighederne er derude.

Westin Cup 2026

KINETIC FISKECUP 2024: EN FLOT SANDART PÅ WOBLER

Patrick Floklein og Thomas Bernhard Sørensen var forleden på søen for at fiske efter sandart, som i de kommende uger topper i vægt op til legen, der typisk foregår i maj på lavt vand over stenet grund.

– Vi startede dagen ud med kastefiskeri efter sandart, men vi fandt ud af efter noget tid, at vi ikke kunne få det til at spille ordentligt, så vi besluttede os for at kaste os over dørgefiskeriet i stedet for. Det skulle vise sig at være den rette medicin, for ret hurtigt fik vi den første fisk, og da dagen var omme, havde vi haft 10 sandarter oppe og vende I båden med den største på 4,5 kg. Den huggede på en blå led delt Rapala wobler på 13 cm. Faktisk vi 8 ud af de 10 sandarter på dem.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse meget mere om her.

 

Tradera

 

 

Kinetic Fiskecup 32024

 

Westin Cup 2026

EN FIN GEDDE PÅ WOBLER

– Forleden eftermiddag havde jeg tidligt fri fra arbejde, og jeg bor blot fem minutters gang fra Gudenåen, fortæller Thomas Mortensen. – Jeg hoppede i wadersene, og ved åen kastede jeg opstrøms, hvor strømmen er helt stillestående ind imellem sivene. Det gave ikke en dyt. Så kastede jeg tre gange nedstrøms, og så skete der pludselig noget.

– Jeg troede først, at det var wobleren der slangede sig over en klat grøde, men stangspidsen dansede igen og igen. Jeg skiftede indspinningshastigheden til ultra langsomt med korte spinstop, da jeg allerede var næsten nede på bunden. Igen og igen skulle bæstet lokkes, indtil jeg mærkede et godt hug. Så gav jeg modhugget, og jeg var ikke i tvivl. Det var en gedde. Den tæskede løs helt op til overfladen og eksponerede sin smukke mave, men ind kom den! Gedden røg ud igen, og vi aftalte, at den lige skulle få spist godt med skaller. Så har vi en date igen til foråret på overflade popper med fluestangen, slutter han.

Savner du lidt inspiration til dit geddefiskeri med spinnegrejet, så tjek denne video med Martin Millinge på Fisk & Fris Youtube.

 

ForshagaAkademin 2026

Westin Cup 2026

GROV ABORRE I KØLVANDET PÅ STORMEN

Folk er så småt ved at søge udenfor igen efter stormen, og det er blevet til flere fine fisk rundt omkring. En af dem, der har været ude i kølvandet på stormen er Nicholas Tang Jensen:

– Efter den voldsomme storm besluttede jeg mig for at prøve lykken ved mit yndlingsspot – og vupti, inden længe havde jeg bid, fortæller han. – En virkelig flot aborre havde nappet min SG Gravity Twitch wobler på 8,3 centimeter. Aborren så fantastisk ud med sine flotte farver og imponerende størrelse. Stormen havde virkelig sat gang i fiskeriet den dag, og jeg var super glad, slutter han.

Husk, at du kan finde mange artikler om aborrefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her. Har du selv fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk

 

Tradera

Westin Cup 2026

FLOTTE ABORRER PÅ WOBLER

– Forleden blev formiddagen brugt på en af Silkeborg Søerne i jagten på de store aborrer, fortæller Irena Mathiasen. – Gråvejret hang tungt over hovedet på mig, men solen kiggede dog frem i ny og næ. Selvom kalenderen stadig påstod, at det var sommer, lugtede det mere og mere af efterår. Jeg nyder hvor teknisk aborrefiskeriet er, og hvor selektive især de store fisk kan være. Imens jeg lå og klargjorde båden ved kanten, blev der jagtet lige ude foran sivene. Jeg greb hurtigt min stang, som allerede stod rigget til, og et hurtigt kast med mit jerkbait resulterede i dagens første fisk. Det var en aborre på 36 cm. Sikke en god start på dagen.

– Min taktik var at tæske noget vand igennem med min wobler, og det gav løbende flere fine fisk. Jeg prøvede gang på gang at skifte til andre agn uden at få respons. Pludselig hørte jeg et plask et godt stykke bag båden. Jeg skyndte mig at lægge et langt kast og fiskede henover, hvor jeg havde set aktiviteten. Nærmest præcis på samme plet kom hugget, og jeg kunne kort efter liste en fin aborre på 42 cm i nettet. 

– Jeg ramte herefter en stille periode og skiftede område i søen. Da jeg tog det første kast på det nye spot, nåede jeg kun at slå wobleren ind to gange, før den pludselig bare stod fuldstændig stille, og jeg kunne straks mærke, at det her var en af de helt rigtige! Pulsen røg lige helt op, da jeg så den store fisk første gang, og den gav mig da også lige sved på panden, da den tog et par gode udløb efter at have været tæt på båden. Til sidst lykkedes det at få den i nettet, og jeg sendte lettet et grin og et lille jubel udover søen.

– Den store fisk målte 47,5 cm og vejede 1350 gram. Efter et hurtigt billede kunne jeg sende den gamle kriger tilbage til dybet. Hvilken herlig afslutning på en god dag på søen. Jeg fiskede med en Spike PRO 7’4″ 5-21 gram, et ABU Zenon 2500 og alle fisk blev fanget på en Berkley Stunna 112 i farven perch, slutter hun.

 

Tradera

 

 

Alle fiskene på turen blev fanget på en Berkley Stunna 112 i farven perch.

Alle fiskene på turen blev fanget på en Berkley Stunna 112 i farven perch.

Westin Cup 2026

GIGANT ABORRE TIL MADS GROSELL

Mads Grosell fra Pure Fishing er nok en af de danskere, der har fanget flest store aborrer gennem årene, og i dag blev han belønnet med en enorm ny PR, da han fiskede i Holland:

– Det er et episk øjeblik for mig. Sådan lyder det fra manden bag Savage Gear, der fangede sin første aborre allerede, da han var seks år gammel. – Selv her 47 år efter er aborren min favorit art – med alt hvad fiskeriet efter denne uforudsigelige og humørsyge fisk indebærer. Som grejudvikler har jeg arbejdet ekstremt meget med at designe grej specielt til aborrefiskeri, så det er virkelig et meget særligt øjeblik for mig at have fanget denne megafisk, som du ser ovenfor på 2800 gram og cirka 52 centimeter. Og helt fantastisk at dele oplevelsen med de to hollandske aborrespecialister Hugo Hegeman og Simon Torenbeek, som jeg var taget ud med på denne uforglemmelige morgensession.

– Kæmpefisken, som huggede i første kast, nappede en Gravity Twitch wobler i farven Blue Chrome.

 

ForshagaAkademin 2026
Westin Cup 2026