– Forleden eftermiddag havde jeg tidligt fri fra arbejde, og jeg bor blot fem minutters gang fra Gudenåen, fortæller Thomas Mortensen. – Jeg hoppede i wadersene, og ved åen kastede jeg opstrøms, hvor strømmen er helt stillestående ind imellem sivene. Det gave ikke en dyt. Så kastede jeg tre gange nedstrøms, og så skete der pludselig noget.
– Jeg troede først, at det var wobleren der slangede sig over en klat grøde, men stangspidsen dansede igen og igen. Jeg skiftede indspinningshastigheden til ultra langsomt med korte spinstop, da jeg allerede var næsten nede på bunden. Igen og igen skulle bæstet lokkes, indtil jeg mærkede et godt hug. Så gav jeg modhugget, og jeg var ikke i tvivl. Det var en gedde. Den tæskede løs helt op til overfladen og eksponerede sin smukke mave, men ind kom den! Gedden røg ud igen, og vi aftalte, at den lige skulle få spist godt med skaller. Så har vi en date igen til foråret på overflade popper med fluestangen, slutter han.
Savner du lidt inspiration til dit geddefiskeri med spinnegrejet, så tjek denne video med Martin Millinge på Fisk & Fris Youtube.