Folk er så småt ved at søge udenfor igen efter stormen, og det er blevet til flere fine fisk rundt omkring. En af dem, der har været ude i kølvandet på stormen er Nicholas Tang Jensen:
– Efter den voldsomme storm besluttede jeg mig for at prøve lykken ved mit yndlingsspot – og vupti, inden længe havde jeg bid, fortæller han. – En virkelig flot aborre havde nappet min SG Gravity Twitch wobler på 8,3 centimeter. Aborren så fantastisk ud med sine flotte farver og imponerende størrelse. Stormen havde virkelig sat gang i fiskeriet den dag, og jeg var super glad, slutter han.
Husk, at du kan finde mange artikler om aborrefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her. Har du selv fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk