maj 14, 2024 | Nyheder
– Jeg var forleden lige en tur til Stilbjerg Lystfiskersø i det smukke vejr for at fiske lidt, fortæller Flemming Bjerrum. – På turen fangede jeg en pæn regnbueørred, en tigerørred og Lundby ørred. Lige pludselig fik jeg en tungt hug, og gav tilslag, så var der var seriøst flex på klingen. Efter en virkelig god fight, kunne jeg lande en stor flot sunshine bass på 2,53 kilo, som huggede en Leech i grøn/hvid fra Fishnote, slutter han. Sunshine bass kaldes også for solskinsbars.
Du kan se en video om fiskeriet efter sunshine bass alias solskinsbars på Fisk & Fris Youtube her.
sep 13, 2023 | Artikler, Madopskrifter, Video
Solskinsbars – alias sunshine bass – findes efterhånden i en lang række danske put and take vande – og den smager helt usædvanlig godt. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du laver lækre ovnbagte fileter af solskinsbars på en bund af flødedampede grønstager med frisk estragon. Glæd dig til en ekstraordinær himmerigsmundfuld af de helt særlige – velbekomme. Husk, at du også kan se, hvordan man fanger solskinsbars, på Fisk & Fris youTube.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
aug 17, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Dagens mission forleden var at få fanget mig en solskinsbars. som jeg havde til gode at have for enden af linen, fortæller Nicolai Ulrik Hansen. – Det udvalgte sted blev Drive In Fiskepark ved Lynge efter at have konsulteret et par hoveder, der var klogere end jeg selv.
– Udstyret med et let bombarda set up og skalrejer måtte det briste eller bære. Små 20 minutter skulle der til, før rejen blev taget og kampen kunne indledes. Solskinsbarsen gjorde en helt hæderlig indsats under fighten, men måtte overgive sig og en tur i nettet. Det var en fin fisk jeg anslog til omkring 2 kilo. Endnu et hug blev desværre misset, før jeg fik dagens absolutte overraskelse. En massiv spejlkarpe på 8,3 kg kunne ikke modstå rejen og gav mig virkelig kamp til stregen og udnyttede til fulde søens dybde. Mission solskinsbars accomplished…
Vil du have alle detaljerne om, hvordan man fisker efter solskinsbars – alias sunshine bass, så tjek denne video på Fisk & Fris YouTube hvor Casper Bjerregaard Larsen deler tips & tricks. Videoen foregår også i Drive In Fiskepark ved Lynge.
Er du vild med at fiske solskinsbars – så meld dig ind i facebookgruppen “Sunshine bass – solskinsbars i Danmark” her. Ejere af vande med solskinsbars er velkomne til at bringe nyheder om fangster og udsætninger af solskinsbars i denne gruppe
aug 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video
Solskinsbarsen – alias sunshine bass – er en fantastisk sportsfisk, der smager intet mindre end sublimt. Og hvad endnu bedre er, at den efterhånden findes i rigtig mange danske put and take søer, så fiskeriet er super let tilgængeligt for enhver – uanset hvor i landet man bor. I denne video giver put and take eksperten Casper Bjerregaard Larsen, der har fanget masser af sunshine bass, sit bud på de beste metoder – hvad enten du er til medefiskeri med flåd eller bombarda – eller du foretrækker spin med fx mikroblink, poppers eller jigs. Glæd dig til en super lærerig video med masser af action i Drive In Fiskepark ved Farum. En ting er sikkert – og det er, at solskinsbarsen er kommet for at blive i de danske put and take vande. Det kan derfor kun gå for langsomt med at kaste sig ud i dette virkelig sjove og spændende fiskeri med det lette grej.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
aug 5, 2023 | Nyheder
Der bliver flere og flere vande, hvor der er rigelige mængder af solskinsbars – alias sunshine bass. Drive In Put and Take ved Lynge er et af dem, og i går aftes besluttede jeg mig for at fange en af disse flotte fisk for første gang.
– Jeg allierede mig med vores nabos søn Christian – og tog afsted umiddelbart efter aftensmaden, så vi havde god tid til at rigge op inden skumringen, der efter sigende skulle være det helt hotte tidspunkt til solskinsbars. Som agn havde jeg fiskestrimler og rejer, der skulle fiskes under et loaded missile flåd i midtvandet. Der var ikke gået lang tid ind i skumringens magisk falmende lys, før flåddet gik under: Modhug og fast fisk.
– Barsen kæmpede som en hidsig aborre, og den gav en fin fight på det lette grej, hvorefter jeg kort tid efter kunne lande min første solskinsbars. Fisken, der var lidt over kiloet, blev aflivet og lagt i græsset, så jeg hurtigt kunne få mit flåd ud igen, mens der var en hugperiode. Og – der gik vel næppe mere end fem minutter, før jeg igen havde hug. Kort efter fik Christian også én – og sådan fortsatte en kort samt hektisk hugperiode, indtil vi havde landet seks fisk, hvoraf en blev genudsat.
Mikkel Ræv – uden en udpræget synlig dårlig samvittighed…
– Vi fiskede lidt ind i mørket, og pludselig kunne vi høre noget pusle bag os. Da vi vendte os om, stod Mikkel Ræv med en saftig solskinsbars i flaben, og da vi højlydt protesterede kan det nok være, at den fik fart på ind i buskene. Da vi kort efter inspicerede bunken af fisk to meter bag os, var der kun tre tilbage… Den første havde den altså nappet, uden at vi havde opdaget det mindste – selvom fisken blot lå to meter bag os… Sådan kan det gå. Det var nok ikke første gang, at den har fået solskinsbars til natmad.

Christian Nors med sin første solskinsbars taget i Drive In Put and Take ved Lynge. Øverst Jens med sin første sunshine bass.
maj 8, 2023 | Nyheder
Flemming Lauridsen og hans gode ven Allan Lilbæk var taget en aftentur til Filskov, for at se om ikke de kunne slå den tidligere uofficielle rekord på solskinsbars som var fanget tidligere på ugen, af hans navne bror – Flemming Bjerrum.
– Med vores tidligere erfaring med solskinsbars fra andre søer, var valget et flåd og en god fed regnorm – fisket i forskellige dybder. Og det må siges, at denne dag var et godt valg. Det startede lidt trægt, og der skete ikke meget den første times tid. Vi fik et par enkelte hug, hvor flåddet desværre kom pænt op igen. Pludselig fik jeg en bifangst i form af en pæn regnbue på ca. 2,5 kg, og så gik det lidt i stå igen, men så fik Allan sin første solskinsbars, som også var en ny PR til ham på 2,260 kg.
– Vi valgte så at flytte plads, og så skal jeg ellers lige love for, at der pludselig kom gang i fiskene. På skift fangede vi flere solskinsbars, og klokken 21.06 kunne jeg lande en rigtig stor flot fisk, på ikke mindre end 2.910 kg, som blev vejet fem gange for at være sikker. Sunshine bass´en var intet mindre end 58 cm lang og 42 cm i omkreds – målt lige foran den forreste rygfinne. Så det var en ny PR til mig, og måske en mulig DK rekord. Og jo – jeg ser måske ikke super glad ud på billederne, men tro mig jeg er glad og stolt over at fange denne finne fisk, slutter han.
Som vi har skrevet om for nylig så hænger rekorden, som er markant minde end den fisk Flemming lige fangede, i en meget tynd tråd eftersom der her i foråret er udsat masser af fisk, som er et godt stykke over rekorden – helt op til 4,5 kilo. Læs mere om den sidste store solskinsbars her.
Som sagt – rekorden hænger løst, så hvis du går målrettet efter den, så kan du tjekke regler for anmeldelse af fisk hos Rekordudvalget her.
jan 27, 2023 | Nyheder
Solskinsbars eller sunshine bass, som de også hedder, forbindes ofte med højere aktivitet, når det er varmt, men de kan også sagtens fiskes om vinteren. En af dem, der har haft held med netop dette forehavende er Mads Bauer:
– I dag valgte jeg at tage en dagstur til Aalsbogaard, og dagen stod på spotfiskeri, beretter han til Fisk & Fri. – Allerede cirka fem minutter efter ankomsten spottede jeg den første bass, og i andet kast efter solskinsbarsen bed den på. Efter små to minutters fight fik jeg den på land. Fisken, som vejede 1,19 kilo huggede på et sort/orange Fidus blink.
– Omtrent 10 minutter efter spottede jeg bass nummer to, og allerede i første kast sad den der, men den leverer en del længere fight end den første, jeg fangede. Fisken vejede 1,30 kilo, og blev fanget på orange/grøn Fidus. To mega fede fights – og en perfekt dag ved søen.
Du kan læse mere om fiskeriet ved Aalsbogaard Lystfiskersøer her.
okt 21, 2022 | Nyheder
– På en kold efterårsmorgen, hvor græsset var hvidt af rim, kørte min kammerat Claus og jeg på tur til Aalsbogaard Lystfiskesøer ved Fjeldsted på Fyn. Sådan lyder der fra Steen Pedersen. – Vi købte kort til fire timer og ville bare hyggefiske lidt ørreder og ellers drikke kaffe samt spise sandwich.
– Efter en time med powerbait på bunden uden nogen hug, hvor vi havde set rigtig mange fisk i overfladen, gik vi over til orm, mens vi snakkede og hyggede. Men fisk blev det ikke til. Efter en dejlig sandwich gik jeg over til små blink, men der skete dog stadig ikke meget. Vi talte en del om, at vi måtte anstrenge os noget mere, da de var svære i dag.
– Jeg skiftede derfor til min pink Blue Fox størrelse 2 spinner, og nu ændrede billedet sig: Kort efter fik jeg et par små hug, og der var en enkelt, som fulgte med ind. Pludselig fik jeg hug helt ude i kastet. Den kæmpede fint, lavede et par pæne udløb og gik dybt nogle enkelte gange.
– Da den så kom ind, blev jeg ret overrasket, da jeg så en fisk, som jeg ikke kendte. Kim fra Aalsbogaard Lystfiskesøer kom forbi idet samme og kunne så fortælle mig, at det var en sunshine bass – eller solskinsbars. Fedt tænkte jeg; en ny fisk på CV´et. Alt i alt var det en dejlig dag med en ny fisk på listen – samt mange gode snakke og dejligt selskab. Det er ikke sidste gang, at jeg skal til Aalsbogaard og fiske, slutter Steen Pedersen.
Har du selv været på fisketur, så tøv ikke med at sende din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 21, 2022 | Nyheder
– Jeg skulle et ærinde i Herning, så hvorfor ikke kombinere med en fisketur, fortæller Arne Biering. – Jeg valgte Herning fiskepark, da der her var mulighed for solskinsbars, for netop denne art – også kaldet sunshine bass, har jeg fisket forgæves efter i et stykke tid.
– Efter et par timer uden nap, fik jeg en god snak med stedets ejer, og der faldt nogle fif af, som straks blev afprøvet. Jeg fik skåret lidt små kødstykker af en nyligt fileteret fisk på rensepladsen, og under et træ spottede jeg en meget livlig stime bass. Herefter havde jeg med bare én krog og et lille indikator flåd et virkelig fedt pürsch fiskeri. Jeg skal love for, at det ser vildt ud, når sådan en bass åbner sit store gab og inhalerer agnen. Der var stor forskel på fighten, men den største tændte fuldstændig af, da den blev kroget. Turens største solskinsbars var 49 cm og 1,84 kg. Det her fiskeri kunne godt gå hen og blive stærkt vanedannende.

Arne Biering i Herning Fiskepark med en af de fine solskinsbars – også kaldet sunshine bass.