Solskinsbars eller sunshine bass, som de også hedder, forbindes ofte med højere aktivitet, når det er varmt, men de kan også sagtens fiskes om vinteren. En af dem, der har haft held med netop dette forehavende er Mads Bauer:

– I dag valgte jeg at tage en dagstur til Aalsbogaard, og dagen stod på spotfiskeri, beretter han til Fisk & Fri. – Allerede cirka fem minutter efter ankomsten spottede jeg den første bass, og i andet kast efter solskinsbarsen bed den på. Efter små to minutters fight fik jeg den på land. Fisken, som vejede 1,19 kilo huggede på et sort/orange Fidus blink.

– Omtrent 10 minutter efter spottede jeg bass nummer to, og allerede i første kast sad den der, men den leverer en del længere fight end den første, jeg fangede. Fisken vejede 1,30 kilo, og blev fanget på orange/grøn Fidus. To mega fede fights – og en perfekt dag ved søen.

Du kan læse mere om fiskeriet ved Aalsbogaard Lystfiskersøer her.

 

Tohatsu

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This