EN FLOT HVILUGA FRA DONSLUND MØLLE

– Lørdag eftermiddag og nat tog jeg sammen med nogle gode kammerater til Donslund Mølle i det midtjyske for at fiske stør, beretter Frank Næsager Sjøgreen. – Vi fiskede primært med krillpellets dyppet i diverse dips, og ud over bundfiskeriet havde jeg også en enkelt flådstang ude. En teknik, der i øvrigt kom til at give mig tre ud af turens fem stør for mit vedkommende.

– Allerede efter 15 minutter fik jeg min første fisk, som var en smuk stør på godt 10 kilo. Herefter gik det slag i slag med omkring 15 stør til os i løbet af aftenen. Flådstangen, der blev fisket som glideflåd med 10 grams belastning 30 cm fra forfanget med hair-rig og en krill pellet, blev fisket lige ved bunden, så fiskene slet ikke mærkede modstand. Det var noget, der virkede.

– Efter en pragtfuld aftensmad, bestående af flødekartofler, oksemørbrad, salat og vin, serveret ved langbord, blev jeg forstyrret af et rigtig godt run på den anden side af søen, som jeg desværre ikke nåede frem til, før fisken var væk. Men så faldt roen over os, og der var også lidt stille i fiskeriet. Lidt i midnat, ændrede det sig dog, da min ene bidmelder gav et enkelt bip, hvorefter jeg lyste på stangspidsen, og kunne se, at der stadig var et eller andet, der nussede ved agnen. Jeg samlede stangen op og holdt den i hånden, mens jeg følte, hvad der skete ude i dybet. Efter lidt tid, flyttede en fisk 10-15 cm på agnen, hvilket var nok til, at jeg kunne give tilslag, og så brød helvede løs! Min 3,5 punds karpestang bøjede godt i bund, og Affinity 8000 hjulet knagede godt i bremsen, mens et monster mosede af sted ude i mørket.

– Efter en meget lang og intensiv fight med maksimalt pres på grejet kom fisken endelig så tæt på, at vi kunne se, at det var en rigtig flot hviluga, der senere blev målt til 173 cm og 22 kilo. Jeg tror jeg fik vækket de fleste af dem, der var faldet i søvn med mine jubelråb. Det var trods alt min første hvilugastør! Turen gav i alt 23 stør til os otte fiskere, og jeg fik 5 på mine 10 timers fiskeri, slutter han. 

En hviluga er en krydsning mellem en hvid stør og en beluga. Det er en hybrid, der generelt klarer sig ret godt i de danske søer.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

MEGASTØR & ØMME ARME HOS SIMONS

Simon Størsø ved Gundsømagle byder på et fantastisk fiskeri efter velvoksne stør i den grove ende af skalaen. Følg med Jesper Larsen på en tur, der gav ømme arme og værkende rygstykker.

 

AF JESPER LARSEN

 

Jeg havde pga vind og vejr valgt at fiske på plads nr.1. Metoden kan måske virke lidt overkill, men jeg bruger normalt surfcasting udstyr til mine døde agnfisk, som jeg medbringer frosne. Pladsen havde jeg fra klokken 17, og jeg havde booket shelteret. Jeg glædede mig, så jeg fik pakket ud og gik i gang med fire stænger ude lige på slaget sytten. Det skulle dog vise sig, at ventetiden blev lidt lang i starten, for den blev kun krydret med nogle forsigtige nap. Blot en meter uden for landingskanalen øffede en stor stør rundt… og den var stor, men mere om den om lidt…

Ny beluga-PR

Klokken blev 00.45 og BAAAAM, så der sad den der. Både bevægelserne samt måden den fightede var velkendt. Det virkede helt klart som en beluga, og den var stor. Her kommer det kraftige grej til sin ret, og har man først prøvet en 250 grams surfstang, der krøller max sammen, så ved man, at der findes en lystfisker himmel… Nøj en fed og hård fight, hvor mit surfgrej fik kørt kæmpebelugaen træt på under fem minutter. Men – til sidst lå den i vandkanten – bred og grum. Og – YES – det var en ny PR på hele 46 dejlige kilo.

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn...

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn…

 

 

Godt gang i størfiskeriet 

Yderligere et par timer skulle gå, inden nogle små nap, som udviklede sig til et godt hug, afslørede en fin hvid stør på 27.5 kg, der måtte lade sig overvinde efter en god kamp. Til dette fiskeri kigger jeg blot på stangtoppene og gør modhug, når de bevæger sig. Det giver markant flere fisk end at vente til bidmelderne afslører hugget. De elektroniske bidmeldere er mest til at give en advarsel om et hug, hvis man falder i søvn eller kigger en anden vej.

Natten var flot, og i den gryende morgenstund kom der endnu et solidt hug. Der var ingen tvivl om, at dette var en fornuftig hvid stør. Den kæmpede som ti vilde dyr, og den prøvede på alle tricks i bogen, men igen viste surfgrejet sit fulde potentiale, så også denne skønne og flotte hvide stør måtte ind i landingskanalen. Den vejede 37kilo og var endnu en ny PR på hvid stør. Hvilken fisk!

Stør på kortdistancen

Tiden gik, og diverse gæster ved søerne begyndte at komme. For 117gang øffede den store stør igen rundt langs pladsen, så jeg hev stang nummer fire ind, og riggede min ekstra stang til. Det var en kortere 12 fods karpestang på 3 lbs, og for enden af linen satte jeg en str. 6/0 enkelt krog med en halv død agnfisk, der skulle fiskes på løsline.

Jeg placerede den blot én meter uden for landingskanalen og smed en håndfuld fiskehapser med ud. Der gik kun få minutter, inden linen strammede sig lidt op. Jeg gjorde med det samme modhug, og et splitsekund efter eksploderede vandet. De første sekunder var det næsten “hook n’ hold”. Fååårck et bæst.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret. Her sætter Jesper en af de store belugaer retur, hvor den kom fra.

 

Det viste sig at være en kæmpe beluga. Jeg nåede lige at tænke ”nu får du tæsk gamle dreng”, og så tog fanden ved dyret. Den var tung, vild og havde magten nu! Jeg blev bogstavligt trukket rundt, alt imens jeg fik rullet to stænger ind, som var i vejen. Minutterne gik, og jeg kom til at tænke på min vejeslynge og vejestang, som begge var knækket i natten! En flink medfisker hørte dog mit råb om hjælp og kom springende med en solid vejeslynge. Få minutter efter kunne han køre slyngen under en megabred beluga, som var kort men ret tung. 44.5 kilo lød vejemesterens dom, og jeg var “done” men lykkelig. Han hjalp med fotograferingen og fik en pose makrel med som tak.

Lidt efter kom fruen og min yngste datter forbi med friske thebirkes, og så fik vi en kop kaffe fra mit 35 år gamle Trangia, der er stadig virker perfekt. Klokken 11.00 kastede jeg til sidst håndklædet i ringen – totalt mørbanket efter en lang søvnløs nat ved Simons Størsø. Nu skal kroppen lige genfinde sig, men mon ikke min masokistiske del bringer mig tilbage i bokseringen ude hos Simons dinostør.

 

Friluftsland

 

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

drømmerejse iFish Travel

STORSTØR MED HANG TIL GODE BOLLER

Lystfiskergården har et par virkelig store stør gående, og her den anden dag blev en af dem fanget:

BP boller kan også bruges i Jylland, fortæller Søren Starlum. – På 36 timer lykkedes det mig først at få søens største stør – også kaldet Bossen – på 83 kilo. Herefter fik jeg en ny sørekord på karpe, hvor vægten balancerede ved hele 20.3 kg. Lystfiskergården er virkelig en fantastisk, smuk sø, og selvom jeg helt sikkert kommer til at fiske der en hel masse gange i fremtiden, så bliver det ikke nemt at slå mine to nye personlige rekorder fra søen, slutter han.

Har du selv været ude ved søen med medegrejet, så skriv og fortæl om dine fangster. Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

 

Søren Starlum med Lystfiskergårdens nye sørekord for spejlkarpe på 20,3 kilo.

Søren Starlum med Lystfiskergårdens nye sørekord for spejlkarpe på 20,3 kilo.

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

MEGASTØR TIL HENRIK CARL

Siden udsætningen af adskillige kæmpestører i Nordvestsjællands Fiskepark tidligere på foråret har flere af de flotte fisk ladet sig overliste. Senest har Henrik Carl fanget en af de imponerende skabninger, og han fortæller: – Jeg havde fanget fem mindre fisk på op til knap 20 kg i løbet af dagen, da den store huggede. Jeg var godt klar over, at det var en fisk i en helt anden kaliber, men det var først, da den efter et længerevarende tovtrækkeri var to meter fra land, at det gik op for mig, at den var så stor. Et par hjælpsomme fiskere på nabopladsen måtte tilkaldes, for jeg havde brug for assistance med landing og vejning. Vægten viste sig at være 74 kg. Fisk i den vægtklasse må ikke tages på land, men søens nye ”landingskanaler” fungerer perfekt til håndtering i vandet, slutter han.

Har du selv fanget en flot stør – så send os din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

FORÅRSSTØR OG RAMMEN FULD

– Med sin forårssol, råkølige nætter og kolde vand er april primetime for størfiskeri, og weekendens 24 timers sats i Simons Størsø skuffede ikke, beretter Per Gørtz. – Fra kl. 21.30 til 1.30 gik det helt grassat med konstante tilbud på glideriggenes krill- og hvidløgsboilies med pop-ups. Fik tre i rap over 30 kg, hvoraf den største var på 44,4 kg og 195 cm. Herefter krogede jeg en basse i samme kaliber, hvor krogholdet slap efter gode 10 minutters tungvægtsfight. Derfra stilnede festen af, og jeg var også lidt mør, så jeg lagde døde skaller ud samt tog et par tiltrængte timers søvn. Niels Godsk’s (øverst) formidable finalefisk på 43,9 kilo huggede på en død skalle fisket på mellemdybt vand i en ellers død periode.

Har du selv været ved størsøen så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

TRE BELUGAER OVER 40 KILO

Der er efterhånden godt gang i størfiskeriet rundt omkring – blandt andet i Simons Størsø, der ligger ved Hove på Sjælland.

I Påsken var Jörgen Lindell fra Sverige i Simons – skarpt bevæbnet med frisk coronatest, og masser af boilies samt fiskestykker. På blot en enkelt overnatning lykkedes det ham at fange tre stærke belugaer over 40 kilo og yderligere tre, hvoraf den mindste vejede 29 kilo.

Man må sige at størene er vågnet af deres vinterhi, og fiskeriet i de danske stør-søer vil kun blive bedre, som vandtemperaturen stiger. Simons modtager iøvrigt en stribe ny stør over 50 kilo til søen i løbet af foråret, men det vil du kunne læse mere om her på fiskogfri.dk når tiden nærmer sig.

Du kan læse mere om fiskeriet hos Simons Put and Take her.

 

Geddefeber

 

Jörgen Lindell med en af hans fine stør fra Simons Størsø

Jörgen Lindell med en af hans fine belugastør fra Simons Størsø

 

drømmerejse iFish Travel

DANMARKS STØRSTE VESTATLANTISKE STØR PÅ LAND

– Min gode fiske kammerat Daniel, min lillebror Johannes og jeg, var taget på en tredages påske fisketur til Blue Rock ved Vester Skerninge på Fyn, fortæller Frederik de Teilmann. – Fiskeriet startede lørdag morgen klokken 8, og med tre takler i vandet, havde vi sat fiskeriet i gang med tre forskellige slags agn – pellets, boilies og død agn. På denne måde kunne vi få en fornemmelse af, hvad der virkede på dagen.

– Ganske kort tid efter kommer det første hug og udløb på pellets, hvilket var en flot russisk stør på 21,7 kg. Derefter røg alle takler tilbage i vandet, og alle med de samme agn, hvilket skulle vise sig at være en god ide. Vi havde nemlig et forrygende fiskeri hele lørdagen fra Blok 3, og lige i den sidste lyse time på dagen, fik vi et hug, fra en super stærk fisk. Flere tunge udløb senere skulle det vise sig at være Danmarks største vestatlantiske stør, som i maj sidste år fik DK rekord for sin art med 16,7 kg, fisken på blev på dagen vejet til 16,9 kg, slutter han.

– Blue Rock er den eneste danske størsø, hvor vestatlantisk stør er udsat. Indtil engang i halvfemserne troede man faktisk, at vestatlantisk stør – som navnet antyder – var vestatlantisk, fortæller Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Grundige undersøgelser har dog vist, at denne art også har været naturligt forekommende i Østersølandende og dermed også Danmark. Sidenhen har der været en del udsætningsprojekter i Østersøen for at gendanne populationen, men det har indtil videre slået fejl, blandt andet fordi de stør, der fanges i eksempelvis Polen, normalt bare bliver spist og dermed forsvinder. I Danmark har størerne været naturligt forekommende i havet, men de danske vandløb har sandsynligvis været for små til, at der nogensinde har været tale om ynglende størpopulationer af hverken vestatlantisk- eller europæisk stør.

Har du selv været ved søen for at fiske efter stør, så send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

ØMME ARME I BLUE ROCK

– Jeg ankommer lidt sent til Blue Rock søen, og starter først fiskeriet omkring kl. 7.00, fortæller Jonas Dam. – Martin som introducerede mig til størfiskeriet sidste år, kommer lidt senere, og vi får så småt gang i fiskeriet. Jeg får først en stjernestør, så en russisk samt en sibirisk. Martin lander også et par fine fisk. Der er fornuftig aktivitet omkring vores rigs, men det dør ud efter et par timer.

– Lige omkring middag vågner søen lidt op igen, og jeg får et run på endnu en russisk stør. Lige da jeg har fået den afkroget, får jeg et backdrop på min midterste stang. Da jeg strammer linen op, kan jeg mærke fisken, og jeg får givet tilslag. Og så skal jeg ellers love for, at jeg får en fight som jeg sent vil glemme. Det hele foregår på fiskens præmisser, og den trækker langt væk fra pladsen. Hver gang jeg vinder 10 meter, tager den 20. Efter en god lang fight får vi den ind til kanten, og Søren, som ejer søen, kommer med et vejestativ. Vi får den scannet, og det viser sig at være den hvide stør Camillo, der engang har toppet som søens tungeste fisk på 97 kilo. Den bliver vejet til 81 kilo, og derefter skyder vi et par billeder, og genudsætter den. Jeg var efterfølgende helt færdig, så dagen var slut for mit vedkommende. Det er vanvittig stærke fisk!

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

KÆMPESTØR TIL KALDRED – ALIAS – NV-SJÆLLANDS FISKEPARK

Kaldred Put and Take satser nu benhårdt på at kunne levere noget helt usædvanligt fiskeri for de danske lystfiskere. I søen, hvor der tidligere kun var én enkelt stør over 50 kilo, er der i dag blevet udsat hele 14 fisk over 50 kilo med flere stør over 80 kilo! De store fisk er en blanding af beluga og hvid stør.

De mange store fisk er blot den første portion af store stør, der kommer til Kaldred Put and Take, som i øvrigt netop har skiftet navn til Nordvestsjællands Fiskepark.

Danmarksrekorden for beluga er pt 57,2 kilo, så vi kan vist roligt afsløre, at der går flere potentielle DK-rekorder for denne art i Nordvestsjællands Fiskepark. Og – Sjællands største stør går med stor sikkerhed også i søen, der med disse udsætninger nu er opgraderet til superligaen inden for danske størsøer.

Der vil også komme mange andre spændende og noget mindre fisk i søen – fx sterlet og stjernestør. Vi følger op på størudsætningerne her på fiskogfri.dk i den kommende tid. Fanger du selv en af de kæmpestore stør i Nordvestsjællands Fiskepark, så send os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel