Simon Størsø ved Gundsømagle byder på et fantastisk fiskeri efter velvoksne stør i den grove ende af skalaen. Følg med Jesper Larsen på en tur, der gav ømme arme og værkende rygstykker.
AF JESPER LARSEN
Jeg havde pga vind og vejr valgt at fiske på plads nr.1. Metoden kan måske virke lidt overkill, men jeg bruger normalt surfcasting udstyr til mine døde agnfisk, som jeg medbringer frosne. Pladsen havde jeg fra klokken 17, og jeg havde booket shelteret. Jeg glædede mig, så jeg fik pakket ud og gik i gang med fire stænger ude lige på slaget sytten. Det skulle dog vise sig, at ventetiden blev lidt lang i starten, for den blev kun krydret med nogle forsigtige nap. Blot en meter uden for landingskanalen øffede en stor stør rundt… og den var stor, men mere om den om lidt…
Ny beluga-PR
Klokken blev 00.45 og BAAAAM, så der sad den der. Både bevægelserne samt måden den fightede var velkendt. Det virkede helt klart som en beluga, og den var stor. Her kommer det kraftige grej til sin ret, og har man først prøvet en 250 grams surfstang, der krøller max sammen, så ved man, at der findes en lystfisker himmel… Nøj en fed og hård fight, hvor mit surfgrej fik kørt kæmpebelugaen træt på under fem minutter. Men – til sidst lå den i vandkanten – bred og grum. Og – YES – det var en ny PR på hele 46 dejlige kilo.
Godt gang i størfiskeriet
Yderligere et par timer skulle gå, inden nogle små nap, som udviklede sig til et godt hug, afslørede en fin hvid stør på 27.5 kg, der måtte lade sig overvinde efter en god kamp. Til dette fiskeri kigger jeg blot på stangtoppene og gør modhug, når de bevæger sig. Det giver markant flere fisk end at vente til bidmelderne afslører hugget. De elektroniske bidmeldere er mest til at give en advarsel om et hug, hvis man falder i søvn eller kigger en anden vej.
Natten var flot, og i den gryende morgenstund kom der endnu et solidt hug. Der var ingen tvivl om, at dette var en fornuftig hvid stør. Den kæmpede som ti vilde dyr, og den prøvede på alle tricks i bogen, men igen viste surfgrejet sit fulde potentiale, så også denne skønne og flotte hvide stør måtte ind i landingskanalen. Den vejede 37kilo og var endnu en ny PR på hvid stør. Hvilken fisk!
Stør på kortdistancen
Tiden gik, og diverse gæster ved søerne begyndte at komme. For 117gang øffede den store stør igen rundt langs pladsen, så jeg hev stang nummer fire ind, og riggede min ekstra stang til. Det var en kortere 12 fods karpestang på 3 lbs, og for enden af linen satte jeg en str. 6/0 enkelt krog med en halv død agnfisk, der skulle fiskes på løsline.
Jeg placerede den blot én meter uden for landingskanalen og smed en håndfuld fiskehapser med ud. Der gik kun få minutter, inden linen strammede sig lidt op. Jeg gjorde med det samme modhug, og et splitsekund efter eksploderede vandet. De første sekunder var det næsten “hook n’ hold”. Fååårck et bæst.
Det viste sig at være en kæmpe beluga. Jeg nåede lige at tænke ”nu får du tæsk gamle dreng”, og så tog fanden ved dyret. Den var tung, vild og havde magten nu! Jeg blev bogstavligt trukket rundt, alt imens jeg fik rullet to stænger ind, som var i vejen. Minutterne gik, og jeg kom til at tænke på min vejeslynge og vejestang, som begge var knækket i natten! En flink medfisker hørte dog mit råb om hjælp og kom springende med en solid vejeslynge. Få minutter efter kunne han køre slyngen under en megabred beluga, som var kort men ret tung. 44.5 kilo lød vejemesterens dom, og jeg var “done” men lykkelig. Han hjalp med fotograferingen og fik en pose makrel med som tak.
Lidt efter kom fruen og min yngste datter forbi med friske thebirkes, og så fik vi en kop kaffe fra mit 35 år gamle Trangia, der er stadig virker perfekt. Klokken 11.00 kastede jeg til sidst håndklædet i ringen – totalt mørbanket efter en lang søvnløs nat ved Simons Størsø. Nu skal kroppen lige genfinde sig, men mon ikke min masokistiske del bringer mig tilbage i bokseringen ude hos Simons dinostør.