LAPLAND: ET UFORGLEMMELIGT STALLINGFISKERI

– Siden syvårsalderen har jeg drømt om at fiske stallinger på tørflue og nymfe, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Jeg har imidlertid aldrig haft muligheden for dette fiskeri. Det ændrede sig dog i år, da min gode ven Rasmus inviterede min bror og mig med på en tur til Lapland, hvor han har fisket gennem flere år.

– Det er ikke nogen nem opgave at regne ud, hvornår fiskeriet vil toppe, da vinterens varighed er en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Dybest set handler det om at ramme det tidspunkt, hvor insekterne sværmer over elven i stort antal. Er man for tidligt på den, er stallingerne ikke villige til at tage tørfluer, og fiskeriet er generelt svært, hvis temperaturen er for lav. Kommer man for sent på sæsonen, er der en risiko for, at de store klækninger af insekter er ovre, hvilket også besværliggør fiskeriet. Heldigvis har Rasmus fisket området så mange gange, at han ved nogenlunde, hvornår fiskeriet vil toppe.

– Derfor var turen sat til uge 27, da det før har vist sig at være et godt tidspunkt på året deroppe, og i år var på ingen måde en undtagelse. Allerede den første aften var der insekter i luften, og min bror Martin, min kammerat Brian og jeg fik alle vores første stalling nogensinde. Jeg havde sågar held med at overliste en sand drømmefisk på 50 centimeter på nymfe. På nogle få timer landede vi 15 stallinger og en håndfuld fine bækørreder. Vi troede derfor, at vi allerede nu oplevede højdepunktet for fiskeriet, men vi tog fejl.

 

 

– Fiskeriet blev kun bedre og bedre de efterfølgende dage, og et meget forsigtigt estimat efter små fire dages fiskeri lød på mere end 250 landede stallinger, hvoraf hovedparten var mellem 45 og 50 centimeter. Vi fik sågar allesammen fisk på 52-53 centimeter, og til sidst holdt vi ganske enkelt op med at måle dem, da vi ikke kunne følge med. Mange blev taget på nymfe, og vi fik flere fine fisk på små spinnere. Dog var tørfluerne helt eminente de to sidste dage, og man skulle næsten anstrenge sig for ikke at få fiskene til at tage tørfluerne.

– Jeg eksperimenterede sågar med at strippe en stor majflue-imitation hurtigt hen over overfladen, hvilket stallingerne til min store overraskelse elskede. De tog fluen utroligt aggressivt – nærmest som aborrer – og det var ganske enkelt noget af det mest underholdende fiskeri, jeg nogensinde har oplevet. Min Sportex Synoris Fly kom dermed på arbejde et utal af gange, og det samme gjorde brormands Sportex Kyanite Fly.

– Alt i alt havde vi oplevelser, jeg aldrig vil glemme, og jeg håber på, at vi kan få lov at opleve bare en smule af dette fiskeri igen næste år. Udover at vi havde et unikt fiskeri, var det sociale samvær også helt i top, og jeg håber, at hele banden er klar på endnu en tur næste år, slutter han.

Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Christian Lang Jensens bror med en af sine mange flotte stallinger fra turen til Lapland.

NY VIDEO: GLIMT FRA LAPLAND

Christian Lang Jensen fra Team Sportex og hans venner har været et smut i Lapland, for at opleve et uspoleret fiskeri efter ørred, stalling, gedder og aborrer – på både flue og spinnegrej. I denne stemningsfulde teaser fra vildmarken får du en lille forsmag på, hvad der venter dig af artikler og fangstberetninger på fiskogfri.dk i august 2023. Glæd dig.

Du kan se videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.

 

Hvidovre Sport

SÅDAN FISKER DU STALLING PÅ FLUE

Fiske- og fjeldguiden Jesper Larsson med en smuk stalling fra en af Kirunafjeldenes mange søer.

Lige så hugvillig og nem stallingen kan være den ene dag, lige så selektiv og umulig kan den være den næste. Mathias Larsson har været på fjeldet for at lære vejen til et givtigt stallingfiskeri af guiden Jesper Larsson, der har mange års erfaring med »The Lady of the Stream«. Sug til dig og vær klar til kommende fjeldture.

 

AF MATHIAS LARSSON

 

KIRUNAFJELDENES SMUKKE LANDSKAB strækker sig så langt øjet rækker. Eftermiddagsbrisen laver små krusninger på vandspejlet, og små ti meter ude anes små diskrete ringe fra stigende fisk. Bagved mig står Jesper Larsson, fjeldguide med mange års erfaring udi fluefiskeri og livet på fjeldet. Jesper har en forkærlighed for stallingen – det er svært at forstille sig en bedre lærermester. Jeg er yderst fiskesulten, men behersker mig og lader være med at lægge linen ud. Jeg vil nemlig gerne have Jespers mange stallingknep inden jeg tager hul på fiskeriet.

 

Hvidovre Sport

 

Vinden er en stor faktor, når man fisker i fjeldområder, og man må forberede sig på, at vejrskiftet kommer hurtigt. Høj sol og lunt vejr kan hurtigt bliver til strid vind med slagregn. – Jeg vil derfor klart anbefale, at man har en ekstra – og kraftigere – stang med sig, pointerer Jesper som det første tip. – Hvis du fx fisker med en klasse 5 er det ikke en dum ide at have en 6 eller 7’er med, når vinden bliver drilsk. Det er vigtigt at bruge vinden, især ved søfiskeri. Er der fx en odde, skaber den ofte strømkanter, når vinden presser vandet forbi. Præcist på kanten mellem vindkrusningerne og det blanke vand på læsiden, samles både land- og klækkende insekter. Da stallingerne hellere vil have maden serveret end at jage rundt i større områder, stimer de ofte sammen på sådanne pladser. Brug desuden også vinden og strømrenderne til at få fluen lidt længere ud en normalt.

De største er de sværeste, og sådan er det også med stallingen. Mange af søerne i fjeldene har meget klart vand, og fiskene i dem har helt styr på hvad der sker på overfladen. Lad derfor være med at kaste skygger ud over vandet, og når du nærmer dig vandet skal det gå langsomt.

– Udfør det første kast i god afstand til vandet, især hvis stallingen spiser landinsekter langs bredden, anbefaler Jesper. – De mest sky fisk er oftest også de største og små forsigtige ringe bare en meter fra land, kan vise sig at være drømmestallingen på langt over kiloet. Jo mere forsigtigt du sniger dig, desto færre og kortere behøver dine kast at være.

 

Udover stallinger i størrelse XXLbyder de laplandske fjelde på storslåede naturoplevelser.

Udover stallinger i størrelse XXL byder de laplandske fjelde på storslåede naturoplevelser.

Praktiske fisketips til stalling

– Forstyr ikke vandet og vad så lidt som overhovedet muligt. Unaturlige bølger på overfladen skræmmer fisken. Smådønningerne fra vadning spredes meget længere end man tror – og til tider længere end du kan kaste… – Jeg plejer at sige til mine kunder, at hvis du absolut skal vade, så skal du kunne kaste længere end bølgerne, du laver, når du vader, fortsætter Jesper. – Lydbølger forplanter sig længere og tydeligere under vandet. Jo dybere du vader, desto mere vand skubber du foran dig, og desto længere flytter fisken sig ud som følge af det. Selvom visse fisk bliver i området, vil de være mere vagtsomme og selektive. Det er derfor en god idé at finde en plads, hvor du kan stå helt stille og kaste. Bliv på pladser i flere minutter, indtil du ser stallingen begynde at tage føde til sig igen. I søer plejer jeg at kaste så langt som muligt. Nogle gange venter jeg endda flere minutter, indtil overfladen er helt »urørt«, inden jeg stripper fluen hjem. Det giver ofte en højere hugvillighed, og det er også mere effektivt til de større individer, slutter han.

 

Jesper anvender tørfluer med etislæt af pink i vingen for bedre at kunne se dem på afstand.

Jesper anvender tørfluer med et islæt af pink i vingen for bedre at kunne se dem på afstand.

De bedste fluer til stalling

– Stallingfluer er der nok af. Der findes alt fra forskellige stadier af vårfluer og døgnfluer over i myg og sågar fiskeimitationer. Jesper har de fleste i arsenalet, men der er nogle fluer som skiller sig ud og bliver brugt mere flittigt end andre. – Jeg plejer at binde mine Klinkhamer med lyserød og hvid vinge, så jeg let kan se den på afstand, forklarer Jesper. – Fisker jeg om natten, bruger jeg samme mønster med en kulsort vinge. Det giver fluen en tydeligere silhuet, der let ses på overfladen. Ligegyldigt om man vælger at binde fluerne selv eller købe dem, er det en god ide at gå efter fluer med klare farver på vingen, der skiller sig ud, så man ikke forveksler den med skum eller drivende møg på overfladen.

Til tider er stallingen overordentligt svær at få til at tage hverken tørt eller nymfer, men heldigvis spiser de også småfisk. Derfor er det en god ide at prøve en streamer, når fiskeriet er svært. Det er ikke ualmindeligt, at stallingen sluger selv store streamerkroge. På de dybere partier kan man med fordel fiske streameren forenden af et synkeforfang, og derved fiske den længere nede i vandet. Alternativt kan man klemme et blyhagl fast på forfanget umiddelbart foran fluen.

Et andet kneb til selektive stallinger er at binde en lille bid line i tørfluens krogbøjning. For enden af tavsen bindes en lille og let nymfe eller puppe. På den måde fisker du med to insekter – en på overfladen og en lige under. Stallingen har ofte svært ved at modstå den lille nymfe under tørfluen, og nogle gange tager den til og med begge fluer! – Men husk at kaste roligere med to fluer på forfanget, ellers kan det blive et farligt kludder.

 

En saks til at trimme fluerne er et uundværligt værktøj,når man skal tilpasse sig fiskesituationen.

En saks til at trimme fluerne er et uundværligt værktøj, når man skal tilpasse sig fiskesituationen.

Trim dine stallingfluer

– En saks er et yderst brugbart værktøj ved fiskevandet. For at finde dagens melodi er det en god ide at have rigeligt med mønstre med, men man kan også klippe fluerne til med en saks. At klippe fluerne ned for at finde den rette størrelse, kan desuden have positiv indvirkning på fluens aftryk på overfladen, da en flue der er lidt for overdresset flyder noget højt. Barberer man derimod fibrene en anelse ned, kan man få fluen til at hænge dybere i overfladefilmen, og på den måde lokke fiskene til hug. Fluer som fungerer godt i strømmende vand er ofte for buskede til søfiskeri, hvor stallingen har længere tid til at granske bedraget. – Mine knotimitationer binder jeg derfor med vilje ekstra buskede, for senere at klippe dem til ved vandet, forklarer Jesper. Superpuppernes hackler bliver også klippet ned, for at få dem til at hænge dybere. Døgnfluernes øvre og underdel kan også klippes ned, for at få dem til at ligne spent spinners, og hvis man klipper halen af, kan de også gå for vårfluer. Brug tiden på at studere de insekter, som er på overfladen. Tag et fintmasket insektnet eller et akvarienet med. Fang insekterne og tjek om de stemmer overens med fluen for enden af dit forfang. Test også hvordan fluen ser ud fra fiskens synsvinkel. Læg dem i et glas vand og studer dem nedenfra. Mange af nutidens fluer er en anelse overdresset. Brug saksen og få det perfekte overfladeaftryk!

Dagens fangst skal med hjem ognydes. Der er godt med stallinger i Norrland, så man kan godt tage sig en madfisk i ny og næ.

Dagens fangst skal med hjem og nydes. Der er godt med stallinger i Norrland, så man kan godt tage  sig en madfisk i ny og næ.

Lok stalling med ”din egen klækning”

– At skabe sin egen klækning er en glimrende metode, når stallingerne viser sig fra sit lunefulde hjørne. – Tricket fungerer godt, når man tidligere har set aktive fisk, som pludselig stopper med at vise sig, pointerer han. – Teknikken er enkel. Man skal drifte en flue hurtigt over det samme sted igen og igen, og på den måde at imiterer en klækning i stedet for et enkelt insekt. Vil man i tale med en stalling, der står lidt dybere, kan to nymfer være vejen frem. Som hovedflue anvender man en lidt større og tungere nymfe, der fungerer som ankerflue. I »ankerfluens« krogbøjning binder man en bid line på 30-40 centimeter med en ubelastet micronymfe for enden. Strømrenderne får micronymfen til at danse forførende, og ankerfluen sørger for at det sker på den rette dybde. Brug gerne en rapalaknude for at give micronymfen endnu mere liv.

 

Jespers strikeindikator består afrød bindetråd på løkken mellem flueline og forfang. Simpelt men effektivt.

Jespers strikeindikator består af rød bindetråd på løkken mellem flueline og forfang. Simpelt men effektivt.

Brug hugindikator til stalling

– På afstand eller ved fiskeri i dybt vand, ser du huggene meget lettere med en eller anden form for hugindikator. En hugindikator eller strikeindikator kommer i mange udformninger. Det kan være alt fra den farvede overgang mellem flueline og forfang til et stykke højtflydende garn, eller sågar noget der minder om et lille bobleflåd. – Jeg plejer at lave løkkerne på mine flueliner med noget rødt bindetråd, forklarer Jesper. – Det giver et stærkt og fleksibelt resultat, og så er det let at se opstramninger fra fisk, som nipper til fluen, slutter Jesper.

 Stallingtipsne fungerede og efter lektionen ved søbredden, begyndte jeg pludselig at fange storstallinger. Under mit ophold i Kirunafjeldene lykkedes det mig at lande mange stallinger og flere flotte fisk over kiloet.

 

J. L. Guiding

Hyr Jesper Larsson som stallingguide

Jesper Larsson er professionel fiske og fjeldguide og driver til daglig firmaet JLGuiding – jlguiding.com. Desuden driver han hjemmesiden fishing-in-sweden.com, der formidler guider i hele Sverige.

 

Artiklen blev opårindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Tradea brugt fiskegrej

 

 

Et splithagl er en nem løsning,når blåmændene står dybt.

Et splithagl er en nem løsning, når blåmændene står dybt.

 

En flydering kan være et godtvåben, når stallingerne ringer ude for kastehold,

En flydering kan være et godt våben, når stallingerne ringer ude for kastehold.

GRAND SLAM: ØRRED, STALLING OG FJELDØRRED I LAPLAND

Arvids smukke fjeldørred faldt for en Bloody Mary i str. 14.

Hvert år arrangerer Artic Heli en rejse for en lille heldig skare fluefiskere, som får lov at følge med til nogle af Laplands hotteste fiskepladser. Mathias Larsson var for et par år siden en af de heldige. Målet for turen var store fjeldørred, stalling og ørred – en Laplands Grand Slam. Følg med langt mod nord og drøm dig væk til de lyse sommernætter i Lapland.

 

 AF MATHIAS LARSSON

 

DET ER SVÆRT AF AFGØRE, om det er vibrationerne fra helikopteren eller den begyndende fiskeiver, som pulserer i kabinen. Under os breder et mylder af søer, elve og bække sig i alle retninger. Der er sneklædte bjerge i horisonten og skovområderne bliver så småt afløst af tundra. Vi flyver over det nordlige Lapland – Europas sidste vildmark. Nu om dage er det et unikt stykke natur, overvældene smukt, men også skræmmende.

– Kan i se den lille sø dernede, Siger rejselederen fra Artic Heli, Kalle Bergdahl, mens han peger på en sø, der har form som en bønne. – Der skal vi fiske efter store fjeldørreder. Den stejle kant på nordsiden har været superhot. Sidste gang vi var her fik vi flerestorfisk på den side. Ja den største trak tokilosvægten i bund, smiler han.

 

Friluftsland

 

Søen fremstår som en typisk fjeldsø, omgivet at små dværgbirketræer og åbne vidder. Landtungen, som skyder ud midt på søen, hvor vi lander, bliver vores lejrplads. Her længst ude har vi et godt overblik over søen. Her findes ikke antydninger af trådte stier rundt om søen – det føles totalt urørt. Diskrete ringe på vandspejlet afslører, at nogle af fiskene tager føde til sig på overfladen. – Min chef på Artic Heli, Andreas Mikko rekognoscerede i årevis inden han fandt denne fjeldørredperle blandt de mange tusinde laplandske vande, fortæller Kalle.

 

Nogle stallinger har så ekstremt mange prikker, at man næsten skulle tro, at de var hybridiseret med ørreder.

Nogle stallinger har så ekstremt mange prikker, at man næsten skulle tro, at de var hybridiseret med ørreder.

Hårdtfightende fjeldørreder

Vi spreder os ud rundt om søen, og der går ikke længe før min makker for dagen, Daniel får en smag for de hårdt kæmpende fjeldørreder. Efter et par eksplosive udløb og en fin fight ligger den flotte hunfisk og hviler i hans hænder. – Den tog min vårflue med ekstra lange følehorn, griner Daniel, mens han genudsætter fisken og tilføjer, at han er sikker på, at fiskene er vilde med lange følehorn.

Som lystfisker skiller Daniel sig lidt ud fra gruppen. Hans idéer om, hvordan fiskene skal fanges samt interesse for både natur og fluefiskeri smitter af på os andre. Vi fortsætter vores vandring uden for den lavt bevoksede søbred i håbet om flere fjeldørreder. Fjeldet på den anden side af søen reflekteres i vandspejlet, insekterne summer over fjeldlandskabet og naturens sommerdufte frigives, mens vi vader langs strandkanten. Eftermiddagen går over til aften og festmåltidet på søens overflade begynder at klinge af. Det eneste som bryder stilheden er susende flueliner.

 

Arctic Helis helikoptere er den eneste hurtige vej frem i det øde landskab.

Arctic Helis helikoptere er den eneste hurtige vej frem i det øde landskab.

Ørred langs den dybe kant

Augustsolen sænker sig bag et fjeld i vest. Jeg og min kollega Arvid begiver os til den »berygtede« dybkant. Arvid binder en Bloody Mary-nymfe på – en lille rød kreation med guldhoved, som for det meste. I et mageligt tempo begynder vi at fiske den cirka 30 meter lange kant af. Ingen fisk skalundgå at se vores fluer. Efter nogle kast står Arvid med en spændt stang, så det knager i korken. Fisken i den anden ende vil absolut ikke følge med op og går kun dybere og længere væk. – Sådan nogle fisk skulle man have derhjemme, så var man fri for at gå i fitnesscentret, smiler Arvid. Fisken stikker af og det eneste Arvid kan gøre er at holde fast. Så

længe forfanget holder, skal det nok gå. Efter noget tid giver fisken efter, og man kan ane de letgenkendelige hvide streger på finnerne mod den mørke bund. – Hvilken fisk, udbryder Arvid da den glider over netkanten. Fjeldørreden er i superkondition. Bred over ryggen og flammende rød – fjeldets skønhed nummer et.

Aftenen afsluttes omkring bålet ved lejrpladsen. Nyanskaffede fiskeerfaringer deles flittigt mellem holdet. Alle syntes at have oplevet noget unikt. Vi tilbereder en fjeldørred over den åbne ild – en passende afslutning på en vellykket fiskedag.

 

Sörens superpuppe her har landet femten statllinger, så den har set bedre dage, men den fanger fortsat fisk.

Sörens superpuppe her har landet femten statllinger, så den har set bedre dage, men den fanger fortsat fisk.

Nye fiskepladser

 Helikopteren henter os tidligt om morgenen næste dag. Der er ingen vind, og solen skinner. – Jeg ville egentligt helst have lidt drivende skyer, men luften er lummer og det varsler klækninger, skratter Kalles stemme over kommunikationsanlægget i helikopteren.

Indflyvningen over dagens fiskeplads er blændende smuk. Dalen, som skal være vores nye lejr, er fyldt med et virvar af frække strømme. Her er uendeligt med fiskemuligheder og ikke et menneske at se så langt øjet rækker. Fjeldene som indrammer dalen er høje og stejle – og på ingen måde farbare. På de mørke klippevægge lyser små pletter af sne, hvilket vidner om at sæsonen er kort. – Det fine ved det her sted er, at her kun findes fjeldørred og ørred… storørred, siger Kalle. Stallingen kan nemlig ikke komme over faldet længere nedstrøms.

– Fisker i på nordsiden langs det store langsomme parti, får i fjeldørred og hernede svømmer ørreden, indskyder han, mens han peger ud mod strømmen. Det viser sig, at Kalle har ret med hensyn til klækninger. Det vrimler med alt fra små lyse døgnfluer til forskellige vårfluer og myg. Vi spreder os ud. Arvid og jeg tager med Kalles hold på en bådtur længere ned af elven til en plads, der før har kastet grove ørreder af sig.

 

At opleve Laplands fjeldverden fra oven er en utrolig smuk oplevelse.

At opleve Laplands fjeldverden fra oven er en utrolig smuk oplevelse.

Flot natur og masser af ørreder

Sceneriet ved elvstranden er påfaldende smukt. På en klippeblok sidder en lille dværgfalk og iagttager os. Vandet er klart og bunden er spættet med grøn vegetation. Der er rigeligt med standpladser til fiskene med dybe huller og store sten over alt. I løbet af dagen leverer pladsen en hel del ørreder. Vi får fisk på både tørt og nymfe op mod kiloet. Jeg sætter en lidt større sort streamer på og begynder at kaste mod et stort mørkt område cirka tyve meter ude i strømmen. På den fjerne side for enden af partiet anes toppen af en stor sten.

Jeg lader fluen flyde med strømmen og mender nogle gange. Et par meter oven for stenen påbegynder jeg hjemtagningen rykvis tværs over elven. I tredje kast, præcis når fluen vender op mod strømmen, flås linen ud af hånden på mig. Det eneste jeg kan gøre er at se på, mens fem meter line forsvinder ud i elven. Da jeg igen får fat i linen, er der ingen hjemme i den anden ende.

En skrækkelig fornemmelse. Frustrerende. I min iver lægger jeg yderligere tre kontaktløse kast over vandet og går derefter ind til de andre fiskere, som sidder på bredden med spørgende blikke.

 

Ristet fjeldørred giver masser af næring og smager fortræffeligt.

Ristet fjeldørred giver masser af næring og smager fortræffeligt.

 

Kalle har været her før og beretter indlevende om strømmenes storørreder. – Vil man have de store ørreder, skal man huske at bruge ret grov udrustning med forfang på op mod 0,30 mm. – Fluevalget bør lande på zonkers og rørfluer, understreger han og fortsætter. Jeg plejer at fokusere på dybere rolige partier og store pools, hvor jeg kaster diagonalt nedstrøms og fisker fluen forholdsvist hurtigt hjem. Du behøver ikke at lægge mere end tre kast på et sted, før du skal flytte dig tre-fire meter nedstrøms. – Fiskeriet minder egentligt meget om laksefiskeri. Systematisk og kedeligt, smiler han.

Lækker mad og flotte fisk

Duften af ny grillet rensteak samler holdet om bålstedet. Nogle af os har været i kontakt med storfisk, men ingen har lykkedes at få dem op. Efter middagen er natten ved at indfinde sig, og mørket falder hurtigt. Daniel, som er en stædig fisker, binder en stor streamer på og går ned mod strømmen nærmest lejrpladsen. Man kan stadig høre ørrederne, som tager for sig af klæbningerne, men det er svært er skelne ringende på densorte overflade.

Efter noget tid brydes tavsheden af Daniels gjaldende stemme. En stor fisk har taget hans flue og hjulets knarrer, og Daniel skriger nu om kap. Han kan intet stille op mod den store fisk, der suser nedstrøms. – Den her fisk er stor, rigtigt stor, jeg skulle ha’ taget havørredstangen i stedet, beklager Daniel med skælvende stemme. Hjulet vræler mekanisk og monotont. Ligegyldigt hvor meget pres Daniel lægger, går fisken målrettet nedstrøms og backingen forsvinder hastigt. Uventet giver fisken nogle hårde rusk, og Daniel mistet kontakt. Daniel er knust og helt tom i blikket. Hans livs fisk er borte.

 

Når først stallingen spiler sin store rygfinne ud i strømmen, hjælper det den til at give kamp til stregen.

Når først stallingen spiler sin store rygfinne ud i strømmen, hjælper det den til at give kamp til stregen.

Super stallingfiskeri

Vores pilot laver en elegant James Bond-landing mellem nogle større birketræer og nogle minutter senere er fiskeriet atter i gang. Vi befinder os længere nede i vandsystemet på et nyt stræk, hvor stallingerne skulle være talrige og rigtigt store. På trods af, at det kun er formiddag, varmer solen godt, og vadejakken får lov at blive i tasken.

Her nede er birkene lidt højere, og der er god fart i elven. På begge sider af hovedstrømmen er der flere blankpartier med fine dybe huller under, og mindre stenpartier giver interessante sidestrømme. Strækket ender i en fin fosnakke. – Sådan skal et rigtigt stallingvand se ud, tænker jeg for mig selv. Der går ikke længe før festen er i gang. Stallingerne er i hugget og tager lige villigt på og under overfladen. Finder man én fisk, får man ofte to eller tre mere på samme plads, for de står tæt pakket. Det særlige ved fiskene i strømmen er, at nogle af individerne har små prikker på hovedet og gællelågene. Ved første øjekast kan man tro, at det er hybrider mellem stalling og ørred. Stallingens interessante udseende bliver et af samtaleemnerne på dagen – ingen har set dette fænomen før.

Mæt af det vildeste fiskeri

 Alle i gruppen får stillet fiskesulten. Sören, en af gruppens flittigste tørfluefiskere, kan fremvise en superpuppe, der ser ud som om, den har været et par ture under en kampvogn. Der er næsten ingen dubbing tilbage, og hacklet ligner et vissent græsstrå. – På den her flue har jeg fanget 15 stallinger og den virker stadig, smiler han. Udover Sörens sønderbidte superpuppe har forskellige versioner af guldhovednymfer og lyse Klinkhammer fungeret bedst. Mængden af fisk har været overvældende, og der har også været nogle fisk oppe omkring kiloet. Kalle fortæller, at de store stallinger plejer at stå på de dybe kanter til hovedstrømmen, i dybe huller eller i bagvande. – De bedste standpladser er der, hvor fisken får mest føde for færrest anstrengelser – og det er de store fisk, som tager de bedste pladser, fastslår Kalle.

 

Selv om fisken kun viser sig som en lille ring på overfladen, er det ikke det samme, som at det er små fisk – især ikke når de fouragerer på pupper.

Selv om fisken kun viser sig som en lille ring på overfladen, er det ikke det samme, som at det er små fisk – især ikke når de fouragerer på pupper.

 

Ud på eftermiddagen rykker vi os til en anden fosnakke længere opstrøms. Her er elven bredere og slet ikke lige så hurtig. I strømkanten til elvens hovedstrøm har der samlet sig et lille »transportbånd« med insekter, som stallingerne mæsker sig i. Tørfluefiskeriet er mageløst. Alle får masser af fine stallinger, og her er rigeligt med fisk op mod halvmeteren.Timerne flyver af sted. Folk begynder at kaste mere og mere ivrigt i takt med, at lyden fra helikopteren tiltager. Hele holdet er gået i »sidste kast-mode« – for alle vil vride det sidste ud af rejsen og ingen vil tilbage til civilisationens hårde virkelighed.

Dejlige fiskeminder fra fjeldet

Tilbage på lodgen i Kiruna sidder Daniel og jeg og snakker om dagene på fjeldet. – Den der storørred jeg mistede deroppe har sat sine spor, siger Daniel. – Jeg vil tilbage og prøve igen med grovere grej og fokusere på natfiskeriet. Jeg nikker istemmende og tænker for mig selv; hvem ville ikke tilbage og fange sådan en ørred. Hvem ville ikke lave en Lapland Grand Slam?

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

Friluftsland

 

Guldhovednymfer, sorte streamers og fyldige Klinkhammere kommer man langt med.

Guldhovednymfer, sorte streamers og fyldige Klinkhammere kommer man langt med.

 

 

Fiskeguiden Kalle Bergdahl har guidet adskillige sæsoner på fjeldet – hvilket er til stor hjælp for gæsterne på turen.

                              Fiskeguiden Kalle Bergdahl har guidet adskillige sæsoner på fjeldet – hvilket er til stor hjælp for gæsterne på turen.

EN NAT BLIR´DET SOMMER IGEN

– Egentlig er det efterår, for ifølge kalenderen er vi i midten af september, men i aften er det sommer. Sådan lyder det fra fluefiskeren Per Kofoed. – Vi sidder ude og spiser lidt sen aftensmad – frisk Slethvar stegt i smør. Men det snurrer lidt i kroppen, og da klokken er lidt over syv rejser jeg mig hurtigt og siger til familien, at jeg lige snupper en time ved åen.

– Åen er Storåen bare fem minutter fra hjemadressen. En lodsejer, jeg kender, har et stræk langt oppe i åen, tæt ved Sunds hvor jeg bor. Her er den store å lille bitte, men med dybe huller og brændenælder i mandshøjde langs brinkerne, så jeg lister mig frem nede i åen, og mine hænder svier allerede rigeligt.

– Der er en ret god klækning af store klodsede insekter, der gir´den sidste dans, inden livet er forbi. Jeg sætter håbefuldt en stor klodset tørflue på, som jeg bandt en aften, hvor lyset var svagt og brillerne ligeså. Den første fisk, der tager fat er en flot skalle, som grådigt snupper den store flue i sin lille mund.

– Jeg går længere opstrøms og laver en del blindkast, da der ikke er noget der ringer, men reaktionen udebliver. Jeg kommer rundt om et hjørne, ja det er nærmere et hjørne end et sving, for åen er desværre stadig reguleret her. Den savner sine naturlige fine sving, som jeg håber den en dag får igen. Rundt hjørnet er der et roligt dybt parti lige efter et lille stræk med masser af store sten, der ilter vandet godt. Jeg laver et blindkast og et par meter inden topøjet, er der en lille reaktion på fluen, nærmest bare et ”jeg checker den lige ud”.

Det var denne tørflue, der lokkede Per Kofoeds fine stalling til overfladen.

Det var denne tørflue, der lokkede Per Kofoeds fine stalling til overfladen.

 

– Med det samme lægger jeg den ud igen og samme sted kommer reaktionen prompte: En meget grådig fisk vender i overfladen, og i et stort slurp snupper den fluen. Jeg kan straks mærke, at det er en god fisk. Efter lidt tovtrækkeri på alt for lidt plads kommer den i nettet, og mine øjne spærrer sig lidt op i det tiltagende mørke. Det er en super fin stalling, som jeg måler på min vadestav. Herefter snupper jeg et par hurtige billeder og guider den stille tilbage i vandet og lader den svømme, da den får pusten igen. Det her er helt sikkert den fineste stalling jeg har fået på strækket, hvor jeg nu efterhånden har fisket i over 10 år. Fisken var 39 cm. YES, det er måske den positive effekt af genudsætning af fangsterne igennem årene.

– Flagermusene og halvmånen er kommet frem, og det er blevet for mørkt til mere fiskeri, men det her var også rigeligt for i aften – og måske for i år. Sæsonen er ved at klinge af, og der er ingen garanti for flere ture med tørfluen. Jeg tar´godt fat i planterne og brænder mine hænder endnu en gang, da jeg trækker mig op på brinken, men lige nu er det lige meget, for oplevelsen ligger på kameraet og nethinden. Snart har mørket og kulden taget over, og så sidder jeg igen og binder mine håbløse fluer ved bordet i værkstedet. Stadig med svage briller og for lidt lys. Men i nat vil jeg drømme om, at det en dag bliver forår og sommer, hvor insekterne klækker, og jeg binder en håbløs tørflue for enden af forfanget, Stallingen tilgiver mig og vender sig i overfladen med åben mund.

 

Grejxperten

 

Det var her Per fik sin stalling i det tiltagende mørke ved øvre Stor Å.

Det var her Per fik sin stalling i det tiltagende mørke ved øvre Stor Å.

 

SPINNERFALD GIVER STALLINGBONANZA

– Under majfluefiskeriet i år havde jeg “kun” rendt ind i bækørreder, beretter Danni Kikkenborg. – Og – med de seneste “rygter” om svigtende fangster fra mange andre lystfiskere trods Massive mængder af majfluer i år, så indikerede dette desværre endnu et kollaps af bækørred- og stallingbestanden, præcis som tilbage i 2009-2010, pga skarvens hærgen rundt omkring i landets vandløb. 

– Jeg var jo med gode grunde begyndt at blive en lille smule nervøs, for at dette også var sket ved mit vand, pga stallingens fravær under majflue sæsonen i år. Heldigvis kender jeg mit vandløb rigtig godt, og jeg vidste hvor jeg skulle lede, da det ikke er alle stræk af vandløbet, som holder på stallinger, men kun enkle hotspots, som jeg har brugt meget tid på at finde. Stallingpladserne er som regel ikke de samme pladser, som jeg ville fiske bækørrederne ved. De typiske bækørredstandpladser holder dog som oftest også på de allerstørste Blåmænd, som næsten altid står alene og er enspændere. Men det er en helt anden histore.

– Kort fortalt, så fiskede jeg et par af disse hotspots, som plejer at holde på mange, men mindre fisk under et rigtig fint spinnerfald af mindre døgnfluer. Her hev jeg den ene stalling op efter den anden. Efter en god lang dag kunne jeg konstatere ikke mindre en 11 fine stallinger i hånden, som nænsomt og forsigtigt blev genudsat, og så mistede jeg også 3 stk.  Jeg så ikke skyggen af nogen bedre fisk denne aften, men heldigvis gav det ro til sjælen, at der var mange mindre fisk, da stallingerne jo vokser rigtigt hurtig i forhold til laks og ørreder. Alt i alt en rigtig god aften med tørfluestangen.

 

Jans Lystfiskershop

 

STALLINGBONUS PÅ SPINNER

– Under weekendens bækørredfiskeri valgte denne flotte stalling, som du ser ovenfor, at afbryde dens gyde-hanky-panky, og hugge hårdt til min lille grønne 4-grams Effzett-spinner. Den smukke fisk gav en fed fight på 5,3’eren, hvor den fik vendt det store rygsejl godt op i strømmen.

– Fisken blev selvfølgelig håndteret med nænsom hånd og den var i øvrigt min favoritfisk blandt de 72 arter UL-pindene har tumlet. Jeg kunne altså ikke lade være med lige at nuppe et kvikt selvudløser-skud af den mørkegrå herre.

– I et sving kunne jeg sætte mig ned og på nærmeste hold observere gydende stallinger over en sandbanke. Det var en vild oplevelse som jeg ikke har prøvet før, – og jeg fiskede naturligvis ikke på dem. – Livets vigtigste – og sjoveste ting – vil vi vel alle gerne have ro til…

Du kan læse mere samt følge Jørns oplevelser med UL-grejet her.

 

Jans Lystfiskershop

Champagnefiskeri efter danske stallinger

– Efter en lille periode væk fra åen skulle jeg simpelthen ud og se, om der stadig var gang i de stallinger, fortæller Danni Kikkenborg. Og gang i dem, det var der i hvertfald. Jeg startede ud med nymfe, og der gik ikke længe, før jeg hev den ene stalling op efter den anden.

– Hen imod skumringen begyndte der også for alvor at komme aktivitet i overfladen, da der både var et stort spinnerfald af Large Dark Olives samt diverse vårfluer i forskellige størrelser. Dette resulterede i et helt vildt sjovt og fantastisk tørfluefiskeri, hvor stallingerne virkelig gik amok i det store ædegilde. Men på et tidspunkt i det sidste lys, begyndte de at blive meget selektive. De tog ikke spent spinners mere, men de ringede stadig konstant. Heldigvis havde jeg oplevet dette før på et tidligere tidspunkt i år og havde min ide om, hvad det var de spiste, så det var bare på med en lille caddispupa i str .16 og Wupti – Fish On igen og igen. 

– Efter en god lang dag, kunne jeg konstatere ikke mindre end 23 fine stallinger landet samt nogle stykker mistet med den største på 600 gram og 41 cm.. CRAZY tur ved åen og NY PR antalsmæssigt i stalling på én dag, slutter Danni.

Har du selv været ude at svinge fluekæppen hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Til BWO ædegilde med stallingerne

– Endelig kom der en dag med lidt bedre vejr, som forhåbentlig ville sætte gang i klækningerne, fortæller Danni Klikkenborg. – Efter en rask gåtur kom jeg til et stræk af åen, som efter min erfaring plejer at holde på en del fisk. Denne dag var der også massive mængder af flyvemyrer i luften og på vandet, som virkelig fik fiskene på finnerne. Aktiviteten fortsatte så til sent aften med et stort BWO spinnerfald. BWO er betegnelsen for den lille døgnflue Blue Winged Olive, som er meget talrig i juli, august og september.

– Dette resulterede i et helt fantastisk tørfluefiskeri, da fiskene simpelthen gik helt AMOK i det store ædegilde. Da dagen var omme, kunne jeg konstatere, at jeg havde haft intet mindre end 16 fine stallinger i hånden op til 42 cm og 700 gram. Og så mistede jeg et par store i dagens sidste lys, slutter han.

Har du selv været ved åen for at svinge fluekæppen, hører vi meget gerne fra dig på jb@bursell.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Jans Lystfiskershop