– Under weekendens bækørredfiskeri valgte denne flotte stalling, som du ser ovenfor, at afbryde dens gyde-hanky-panky, og hugge hårdt til min lille grønne 4-grams Effzett-spinner. Den smukke fisk gav en fed fight på 5,3’eren, hvor den fik vendt det store rygsejl godt op i strømmen.

– Fisken blev selvfølgelig håndteret med nænsom hånd og den var i øvrigt min favoritfisk blandt de 72 arter UL-pindene har tumlet. Jeg kunne altså ikke lade være med lige at nuppe et kvikt selvudløser-skud af den mørkegrå herre.

– I et sving kunne jeg sætte mig ned og på nærmeste hold observere gydende stallinger over en sandbanke. Det var en vild oplevelse som jeg ikke har prøvet før, – og jeg fiskede naturligvis ikke på dem. – Livets vigtigste – og sjoveste ting – vil vi vel alle gerne have ro til…

Du kan læse mere samt følge Jørns oplevelser med UL-grejet her.

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This