apr 14, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Spar Lystfiskeri sejler lige nu med det gode skib Øby fra Lautrupkaj i København – og lige uden for hovedstaden er der pt et fremragende fiskeri efter både rødspætter, skrubber og isinger:
– Fiskeriet er faktisk rigtig godt med rigtig mange fine fisk. Og over den sidste uge har vi fået flere rødspætter over kiloet, fortæller skipper Martin Hubert. – Det tegner faktisk til endnu en fin fladfiskesæson, hvor det kun kan blive bedre og bedre, fordi de fisk, der lige nu er til den tynde side, kun bliver tykkere og tykkere som sæsonen skrider frem.
Du kan selv komme med på Spar Lystfiskeris fladfisketure ved at booke her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra kutter i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Filetering af fladfisken kan du se, hvordan man gør lettest her.
jan 24, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Så er Hvidovre Sport klar med et super spændende årsprogram for deres mange hyggelige havfisketure på Øresund med Spar Lystfiskeri og de gode skibe Øby, Arresø, Fyrholm og Havstrygeren.
Butikken lægger ud med aftenture efter fladfisk den 28 april, og så går det ellers slag i med en masse fladfisketure, en enkelt efter hornfisk, artsture, chum-makrelture og selvfølgelig et par ture efter julesildene. Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis Hvidovre Sports fladfiskekonkurrence, der løber af stablen den 18 oktober, men det kommer du til at høre meget mere om her på fiskogfri.dk, når vi når tættere på.
Tjek alle de fede havfisketure med Hvidovre Sport på hvidovresport.dk her.
nov 12, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Som du har kunnet læse på fiskogfri.dk, har det gode skib Fyrholm med Martin Hubert ved roret sejlet fra Spodsbjerg siden midten af oktober for udforske fladfiskeriet i Langelandsbæltet.
– Allerede på den første tur fangede vi masser af fisk, og i takt med at vi har brugt mange gode fisketimer hernede, har vi fundet en del rigtig fine pladser, der har sendt snitstørrelsen godt i vejret. Vi fanger således rigtig fint med fisk over mindstemålet, og en stor del af dem er i rigtig godt huld med en fin tykkelse, der passer perfekt til nogle velsmagende og saftige fileter.
– Det milde vejr har kun været godt for fiskeriet, og som det ser ud nu, kan fiskeriet efter Langelandsbæltets fladfisk sikkert fortsætte stabilt et godt stykke ind i vinteren, fortsætter han. Vi fisker typisk på 7-10 meters dybde, hvor der er moderate strømforhold, så det er behageligt at fiske med relativt let grej – eksempelvis takler med 60-100 grams pirke. Sidste weekend fangede vi masser af skrubber, isinger og rødspætter, og langt de fleste kunne ende med at hjemtage 10-15 flotte fladfisk til aftensmaden.
Husk, at man selv skal medbringe alle agn til fisketurene, slutter Martin. Fladfisketurene kan bookes via Spar Lystfiskeris hjemmeside her.
Se hvordan du fisker efter fladfisk fra turbåd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
- og lær at flå og filetere fladfiskene i denne video.
aug 30, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Video
Makrelfiskeri er super sjovt – og det at komme hjem fra fisketur med en så velsmagende fisk, er noget helt specielt. En af de mest effektive metoder er chum-fiskeriet, hvor man lokker store stimer af makreller til båden ved kontinuerligt at smide små maste fiskestykker i vandet, der afgiver et lokkende duftspor, som fiskene ikke kan modstå.
I denne video er vi taget med på en af Hvidovre Sports hyggelige makrelture på det gode skib Arresø fra Spar Lystfiskeri. Undervejs forklarer Carsten Faber fra butikken alt om fiskeriet – lige fra chumteknik og gennemgang af det bedste grej – til hvordan man fisker henholdsvis med agn- og makreltakel. Glæd dig til en fed dag på Øresund med masser af flex på klingerne og makreller i kurvene.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.
feb 17, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Lige nu er der godt gang i fiskeriet efter fladfisk på Øresund, og i forhold til samme tidspunkt sidste år er fiskeriet faktisk bedre end i senvinteren 2024, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. – Der er godt med både rødspætter, skrubber og isinger med mange fine madfisk.
– Fladfiskene i Øresund gyder i december-februar på 30-40 meter vand, og det er derfor fifty-fifty med fisk, som i god kondition med perfekte tykke fileter, samt fisk der er lidt tynde i sulet. De gyder typisk løbende og i hold, så det er helt normalt af fange fiske i blandet kondition, hvor man så bare nøjes med at hjemtage dem, der er gode som spisefisk.
– Det er altid dejligt at kommer på vandet og få noget frisk luft samt noget fiskeaction – så det er bare med at komme op af sofaen og ud på Sundet. Der fiskes lige nu på relativt lavt 8-10 meter vand, hvilket ikke gør fiskeriet mindre sjovt, fordi man kan bruge lidt lettere grej, hvor der er fin føling med, hvad der foregår dernede ved bunden.
Du kan booke til fladfisketure med Spar Lystfiskeri her.
Hvis du har hang til hyggeligt havfiskeri, så husk at tilmelde dig Fladfiskefestival 2025, som afholdes den 14. juni af Spar Lystfiskeri, med blandt andet Garmin Danmark, Hvidovre Sport, Sport Dres, Fiskerikajen, Den Levende Havn, Østdanmarks Fladfiskeforening samt Fisk & Fri som sponsorer.
Du kan se hvordan man fisker fladfisk på Øresund i flere videoer på Fisk & Fris Youtube:
Fladfisk på Øresund – på ture med Hvidovre Sport
Tips til Fladfisketuren
Sådan flår og filettere du en fladfisk
Sådan fanger du rødspætter
okt 1, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
I weekenden den 2-3 november afholder Spar Lystfiskeri hele to fladfiskekonkurrencer i den samme weekend – nemlig Grand Slam konkurrencen om lørdagen og Fladfiskecup om søndagen.
– Der sejles fra Helsingør Kulturhavn, og begge dage er sejltiden kl. 8-15, fortæller Martin Hubert. – Der er lodtrækning om pladser kl. 7.30, og prisen pr. konkurrence/dag er 500,-, som man deltager i individuelt. Tilmelding foregår på tlf. 26 18 47 59.
– I Grand Slam konkurrencen den første dag, er det den deltager med længst samlede længde på én rødspætte, én skrubbe og én ising, som bliver den samlede vinder. I Fladfiskecuppen, er det den deltager med det højst samlede antal point der bliver vinder. En rødspætte giver 3 point, en skrubbe 2 point og en ising 1 point. Der kan fiskes catch and realese med løbende indmåling/registrering af fisk, og fisk der skal beholdes efter registrering, skal straks have klippet halen af. Der er ingen mindstemål på tilmeldte fisk.
– Der må fiskes med max tre kroge og med en stang ad gangen, men øvrige stænger må være rigget til. Agn er ikke inkluderet i prisen, men er valgfri både i type og mængde.
Til begge konkurrencer vil der være følgende præmier:
- 3.000,- kontant
- 1.500,- kontant
- 1.000,- kontant
- Grejpræmie
- Grejpræmie
Læs mere om Spar Lystfiskeri eller book andre havture på Øresund her.
sep 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Over den sidste uge er der spottet langt færre fisk, end tidligere på tunsæsonen, lyder det fra flere sider – blandt andet Jens Jeppesen, der er akvariechef på Øresundsakvariet. – For nogle uger siden var det helt vildt – blandt andet med rekord sightings på op til 700 springende fisk på få timer, fortsætter han. – Aldrig har jeg set så mange fisk.
– I den sidste uge er det gået ned af bakke, med markant færre spottede fisk. Der har således været flere ture med 0 observationer, en del med 2-5 tun – og så en enkelt aften her forleden, hvor vi så 30 fisk springe på vores tunsafari. Hvorvidt det skyldes færre hornfisk i overfladen, som bare gør det sværere at se de jagende tun, er ikke godt at vide. På ekkoloddet har vi set en del sild og makrel ved bunden, som mange af tunene måske går efter lige nu. Og så ser man dem naturligvis ikke så ofte i overfladen.
– Vejrforholdene har også været afvigende i forhold til det perfekte tunspotte vejr, hvilket også kan være en del af forklaringen på de færre observationer over den sidste uges tid. Generelt tror jeg ikke der har været færre tun i år i Øresund – for der her som nævnt spottet masser af fisk tidligere, slutter Jens, der i øvrigt var den første til at spotte både spækhuggeren og den pukkelhval, der blev set forrige uge. Ja faktisk har vi haft underretninger om, at der blev set tre pukkelhvaler samtidigt.
– På lørdag den 21. september starter DTU Aquas tunmærkning igen med udgangshavn i Helsingør, så det bliver spændende at se, hvad der bliver fanget, mærket og genudsat. Ved første heat af mærkningsprojektet ved Skagen blev der fanget færre fisk end normalt – nok især på grund af svære vejrforhold. Dette bliver nok ikke et problem i Øresund, hvor der er meget mere læ og derfor også mulighed for at komme ud under langt de fleste vindforhold.
Fisheco.se er i øvrigt lige kommet med en super fin video om tunenes genkomst i Skandinavien, som du kan se her.
Du kan læse mere om resultaterne fra DTU Aquas tunmærkningsprojekt her og samt om den socioøkonomiske værdi af tunfiskeriet her.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes via
Øresundsakvariet
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
FOTO: BETTINA PEDERSEN

Se den nye film om tunens tilbagekomst på Fisheco´s YouTube.

I Fishecos film er der blandt andet klip fra SLU´s svenske tunmærkning.
aug 9, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Så er det nu, hvis du skal ud og se de store tun springe i Øresund. – Tunene er som sædvanlig ankommet nærmest præcist på den dato, som Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet forudså, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. – De har nu været her i hobetal et par dage, og i går blev der set flere hundrede springende tun på blot en times tid, fortsætter han. – Det er et helt fantastisk syn at se de kæmpestore fisk på flere hundrede kilo jagte hornfisk i overfladen, så de springer for deres liv i vild panik.
– Erfaringen fra de sidste par år viser, at hvis man for alvor skal se mange springende tun er det lige nu – og indtil cirka en måned frem. Vi sejler dagligt fem ture fra Helsingør Kulturhavn med vores to både Arresø og Havstrygeren – og afgangstiderne er klokken 10, 12, 14, 16 og 18. Tunsafarierne koster 250 kroner for voksne og 150 kroner for børn. Tunene er tæt nok på til, at du kan se dem med det blotte øje, men det er altid en god ide at have kikkert med. Vis ses på det nordlige øresund, slutter Martin. Du kan booke tunturene her.
Se tunene springe i denne video på tur med Spar Lystfiskeri fra sidste år.
Oplev udsigten over Øresund til de bedste tunpladser Livestreamet her.
maj 3, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Fiskeriet efter de flade har været forrygende det sidste stykke tid, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der har bådene Fyrholm, Øby, Skipper, Arresø, Sværd og Havstrygeren. – Faktisk er fiskeriet så godt lige nu, at jeg vil sige, at jeg sjældent har set mage meget længe. Vi fanger virkelig mange fisk – og det er både fra vores ture med afgang fra København og Helsingør. Fladfiskene har god størrelse, og som eksempel havde vi på en tur med Arresø forleden hele 60 flade over 35 cm med fisk op til næsten 50 cm. Og det var både store skrubber og rødspætter.
Vi har lige nu både fladfisketure og kombiture, hvor der noget af tiden fiskes flade – og noget af tiden hornfisk. Sidstnævnte er der masser af lige nu – og vi har haft folk, der har fået op til 50 hornfisk på en tur, hvor der kun blev fisket målrettet efter horn en del af tiden, slutter han.
Du kan booke ture med Spar Lystfiskeri her.
Hvidovre Sport afholder også en del hyggelige havture med Spar Lystfiskeri, som du kan se her.
Få tips til fladfisketuren i denne video

Lige nu er der masser af flotte fladfisk at fange på turene med Spar Lystfiskeri i Øresund – og det er både flotte skrubber og rødspætter. Her er det Carsten Faber med to flotte fisk fra en af butikkens ture, som du kan læse mere om på ovenstående link.