– Fiskeriet efter de flade har været forrygende det sidste stykke tid, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der har bådene Fyrholm, Øby, Skipper, Arresø, Sværd og Havstrygeren. – Faktisk er fiskeriet så godt lige nu, at jeg vil sige, at jeg sjældent har set mage meget længe. Vi fanger virkelig mange fisk – og det er både fra vores ture med afgang fra København og Helsingør. Fladfiskene har god størrelse, og som eksempel havde vi på en tur med Arresø forleden hele 60 flade over 35 cm med fisk op til næsten 50 cm. Og det var både store skrubber og rødspætter.
Vi har lige nu både fladfisketure og kombiture, hvor der noget af tiden fiskes flade – og noget af tiden hornfisk. Sidstnævnte er der masser af lige nu – og vi har haft folk, der har fået op til 50 hornfisk på en tur, hvor der kun blev fisket målrettet efter horn en del af tiden, slutter han.
Du kan booke ture med Spar Lystfiskeri her.
Hvidovre Sport afholder også en del hyggelige havture med Spar Lystfiskeri, som du kan se her.
Få tips til fladfisketuren i denne video