mar 29, 2025 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - pin, dørg og vertikalfiskeri
Fiskeriet efter sandart er noget, hvor hele familien kan være med.
Sandarten er en fantastisk sportsfisk. Hugget er ofte stenhårdt – og de mindre-mellemstore sandart er fantastiske spisefisk, hvis man vil have en enkelt eller to med hjem. Her får du opskriften på, hvordan du lettest fisker sandart med teknikker, hvor alle kan være med.
AF KRISTIAN KRINTEL
– Nu viser jeg lige, siger jeg og kaster, siger jeg. Klokken er lidt over fem en kølig morgen i juli, og som så mange gange før er vi ved at starte fiskeriet efter sandart. Familien som er ombord på min båd for at blive guidet til et par sandart, har fisket lidt før, men er ikke hardcore.
– Jiggen lander med et lille plup 20-30 meter fra båden, og jeg slår med det samme bøjlen over, så den lille paddletail kan arbejde hele vejen ned gennem vandsøjlen – til den med et let bump lander på bunden fem meter nede. Jeg fortsætter demonstrationen: – Lav en langsom, men bestemt indspinning. Et par omdrejninger på hjulet, og så lader vi den falde til bunden igen.
Jeg bliver dog afbrudt og besvarer et stenhårdt slag i stangtoppen med et kontant modhug og afleverer stangen til familiens far, der ikke skal overtales længe til at fighte sandarten på det lette grej. Fisken er en typisk sydsvensk ”spisestørrelse” sandart på omkring to kg. Vi sætter den ud igen. Der skal nok komme flere.
Vi lagde fra broen kl. 5. Jeg var på søen dagen før, og der går ikke længe, før vi ved hjælp af ekkoloddets sidescan og Livescope, har fundet en flok med 15-25 sandarter parkeret 1-2 meter over bunden lige i nærheden af en skrænt, hvor dybden falder fra 2 til 7 meter. Tættere på bunden ses spredte byttefisk og mindre sandart.
Nu har vi den første fisk i båden, og alle har set, at det kan lade sig gøre. Efter en lille gennemgang af, hvordan man kaster med en fiskestang, er alle hurtigt i gang med fiskeriet. Der går ikke mange minutter, før et ”HOV!!” afslører, at nogen har haft kontakt. Fisken er dog væk igen. Modhugget er vigtigt. Det skal være hårdt og hurtigt, og det kræver lidt føling.
En time senere har vi fået tre fisk mere i båden. En til farmand og to til datteren på 12, mens en meget motiveret lillebror ikke rigtigt kan få det til at fungere. Men det lykkes dog, og både han og hans mor kommer på tavlen, da der kommer lidt mere styr på teknikken.
I løbet af formiddagen dør fiskeriet ud, og huggene bliver færre. Da vi siger farvel ved havnen først på eftermiddagen, har vi landet 11 sandarter, en gedde og 5-10 aborrer. Lillebror landede sågar turens største sandart, der nappede en wobler på trolling. To sandarter endte på grillen, mens resten svømmede videre.
Nils Master Invincible monteret med stay-lock-lås på 0,80 mm FC-forfang, kuglelejesvirvel og en perle for at undgå, at en evt. paravane glider ned på fisken under fight. Hovedlinen her er 0,40 mm FC – spunden line fungerer dog lige så fint.
Sådan fisker du sandart på kunstagn
Sandart på kunstagn er ikke så svært, som mange tror. Jeg oplever ofte, at kunder opfatter sandart som en fisk, der er meget svær at få i tale – en fisk, der nærmest har en mytisk status. Det skyldes antageligvis, at der er færre sandartbestande i Danmark end i Sverige, og så er sandartens habitatvalg noget anderledes end gedders. Af den årsag fanges de nok i mindre grad fra bredden, hvor størstedelen trods alt fisker fra. Jeg guider på sandart i Sydsverige, og vi lander i omegnen af 300 sandarter per år, så sværere er det altså heller ikke.
Hvor i søen skal sandarten fiskes?
Sandarter vandrer en del hen over året. Men groft skåret opholder de sig over hård søbund og helst i nærheden af skrænter. I lavvandede søer er det relativt let at lede. Er der et område med lidt blid strøm og lidt hårdere bund, vil du specielt tidligt på året finde dem her i nærheden, fordi de på denne årstid venter på, at vandet bliver varmt nok til at gyde i gruset. I større, dybere søer er det faktisk ikke markant anderledes, men her er vandringen ofte lidt længere, og man kan typisk lede efter dem på skrænter, der leder op til gydeområder. Som tommelfingerregel gælder: Jo koldere, deso dybere skal der fiskes efter sandarten.
Når varmen kommer i juni efter gydningen, er vandet ofte allerede for varmt i lavere søer, og jeg indstiller gerne fiskeriet her frem til oktober. Men de større, dybere søer kan nu byde på et særdeles underholdende fiskeri efter sultne sandarter, som har smidt rognen og nu begynder at æde sig op igen. Dette fiskeri fortsætter faktisk helt frem til oktober, hvor vandtemperaturen igen daler, og de mindre sandarter begynder at blive mere træge. Derimod er det her, de store individer begynder at røre på sig, men det er en helt anden snak og et anderledes fiskeri.
Hvordan skal jeg fiske efter sandart mede kunstagn?
Lad os et øjeblik bort fra kæmpefisk samt sightfiskeri med hjælp fra dyre ekkoloder – og lad os starte med det mere almindelige fiskeri med kunstagn. Det letteste at komme i gang med er nok trolling med wobler eller kastefiskeri med jigs. Og der kan absolut fanges store sandarter på det mere traditionelle fiskeri, som jeg beskriver her.
Sikre woblere til sandart: Rapala Original, Rapala Husky, Nils Master Invincible, Bomber Long 16A, Westin Platypus, Rapala Taildancer.
Trolling efter sandart – sådan gør du
Er du blevet hooked på vampyrer efter en lang vinter med YouTube, så bør dit førstevalg her i foråret være at finde en relativt lavvandet sø med sandart. Her ville jeg låne en båd, og så ville jeg trolle med woblere i de områder, der ser hotte ud på kortet. Prøv at holde en hastighed på mellem 1,3 og 1,6 knob, enten med motor eller ved at ro. Hvis ikke du har et ekkolod med GPS, så brug telefonen til at få tjek på hastigheden. Jeg har roet utallige kilometer på både Furesøen og Bagsværd for år tilbage, så trolling for årer kan sagtens lade sig gøre, så længe vinden ikke driller for meget. Så behøver du heller ikke gå til styrketræning…
Der findes et væld af glimrende woblere til trolling på 2-4 meters dybde. Mine favoritter er Nils Master Invincible, Rapala Original og Bomber 16A. Skal jeg fiske dybere end 4 meter, bruger jeg gerne Rapala Taildancer eller monterer et pærebly på 15-30 g med en elastik i springringen til forfanget. Specielt Rapala Original har fungeret godt for mig her.
Husk, at sandart er en glubsk rovfisk på lige fod med gedder, og man skal ikke gå for langt ned i agnstørrelse. Woblere på 14-18 cm er fine til sandart, og jeg har overraskende ofte fanget store fisk på dem.
Farvevalget afhænger af vejret, hvilket du kan læse om i denne artikel om farvevalg til sandart, som jeg har skrevet til fiskogfri.dk for noget tid siden.
Med orange, gul eller rød/hvid går du aldrig helt forkert. Husk at holde dine kroge sylespidse, for sandartens mund er stenhård, og det er ikke let for en krog at få fat. Nu er brugen af paravaner jo af uransagelige årsager ulovliggjort i Danmark. Det er ærgerligt, for udover deres evne til at sprede linerne lidt ud undgås kludder lettere, og de kan derudover bruges til at begrænse dybgangen på dine woblere, så du fx kan fiske med Invincible, selv om der kun er 2,5 m dybt.
Et udvalg af de jigs, der leverede flest fisk i 2024: Westin RingTeez, ShadTeez, Lunker City Fin-s-fish, Lunker City Shaker, Fladen Shad, Lieblingsköder, Renzstein Renz Shad samt nogle orm, som jeg må erkende, at jeg ikke aner, hvad hedder. Notér den simple stinger, som kan bindes på sekunder.
Sådan fisker du med jig efter sandart
Jig – eller softbaitfiskeri efter sandart kan være enormt spændende, og rammer man en stak aktive sandarter, kan det være utroligt effektivt. Men selvom det egentlig er relativt enkelt, så er der nogle ”do’s and don’ts”.
Det første er – foretag Ingen pludselige bevægelser! Hvad enten sandarterne er i hugget eller noget mere træge i det, så er de altid skeptiske over for pludselige bevægelser. Således bruger jeg ofte lidt tid på at pille smarte lokkebevægelser ud af håndleddene på mine kunder. Små nøk og ryk i jiggen skræmmer meget mere, end det lokker.
Observerer man sandartens reaktionsmønster i LiveScopets klare lys, er det tydeligt, hvordan en sandart, der ellers nysgerrigt følger en jig, vender snuden den anden vej, når den spændende lille sag pludselig hopper aggressivt. Det skal med andre ord være kedeligt. Kast ud og lad jiggen synke på stram line til den ønskede dybde – oftest bunden. S start indspinning med jævn bevægelse, og tag en eller to omdrejninger på hjulet. Lad herefter jiggen dale igen, gerne til bunden, og lad jiggens hale lave arbejdet for dig. Der er rigeligt med bevægelse i den alene.
Fortsæt sådan hele vejen til båden, og husk at øge længden af dine spinstop, jo tættere du kommer på båden. Det sidste spinstop skal ende med en lodret line. De fleste hug kommer nemlig lige præcis i spinstoppene.
Når sandarten hugger
Sandarthugget er ofte benhårdt. Men det er også hurtigt overstået. Man mærker et stød i stangtoppen, når sandartens kæber klapper til omkring jiggen, men lige så hurtigt er jiggen spyttet ud igen. Derfor skal modhugget være hårdt og kontant, så sørg for altid at stå med stangtoppen lavt og i en vinkel, så der er plads til at hive stangen op i et hurtigt modhug.
For at give den bedste krogning skal den lille stingerkrog kun lige akkurat have krogspidsen i jiggen, og linen til stingerkrogen skal være helt stram.
Fisketeknik til jigfiskeri efter sandart
Jigfiskeri er generelt lettest på 3-7 meters dybde. Dybere skal man i princippet ikke fiske sandart, da de på grund af deres lukkede svømmeblære ikke kan genudsættes, og på lavere vand kan det være svært at fiske langsomt nok.
Et typisk scenarie er, som beskrevet ovenfor, en tidlig sommermorgen, og her leder jeg gerne efter skrænter, som fiskes mest effektivt ved at lægge båden over det dybeste og kaste ind på lavere vand. På den måde kan man med ovenstående teknik få jiggen til at glide hele vejen ned ad skrænten, en meters penge over bunden, og 9 ud af 10 dage er det monstereffektivt til mellemstore individer.
Så er der de dage, hvor fiskene står og trykker – ofte ved lavtryk. Her er metoden faktisk stadig effektiv, men hvor man ellers kørte et par omdrejninger inden spinstoppet, så er det tit mere effektivt at nøjes med en halv omdrejning. På den måde holder man jiggen i strikezonen ved bunden i længere tid. Til denne type fiskeri bruger jeg typisk jigs, der er mellem 8 og 12 cm lange, på jighoveder, der vejer 7 til 20 gram. Jo lavere vægt, destro bedre – men vind og vejr kan nogle gange tvinge en op i vægt for at holde føling med jiggen.
De bedste kroge, forfang og softabaits til sandart
Krogstørrelsen skal passe til jiggens form, og oftest er det størrelse 2/0 til 4/0. Derudover har jeg altid en stinger af 0,30 mm spunden line med en størrelse 8-10 sylespids trekrog monteret. Det er nemlig tit, at sandarten kun lige napper jiggens hale, og uden stinger har man absolut ingen chance for at kroge sådanne hug.
Jigs kan have forskellig udformning. Jeg fisker nok oftest med paddletails som fx ShadTeez, Renzshad, Ringteez, FladenShad osv. Men nogle dage er selv en langsom paddletail ikke kedelig nok, og her kan man med fordel skifte til de lidt mere subtile splittails som Twinteez eller Fin-s-fish. Farvevalget kan give grå hår, for den rigtige farve kan faktisk gøre forskellen på at fange 0 eller 10 sandarter på en dag. Jeg som saftr tidligere skrevet en længere artikel om dette. Orker man ikke at læse den, så er den meget korte version, at røde nuancer ses bedst, mens blå ses dårligt. Fisk derfor med rød, orange og gul tidligt om morgenen eller i gråvejr, og skift i retning af grønt og blåt, jo mere lys der er på himlen.
Et FC-forfang på 0,50 mm er svært at se under vand og beskytter mod skarpe tænder. Læg mærke til quick-change-låsen, der gør, at du kan skifte jig på et splitsekund.
Duft på jiggen forbedrer ofte chancen for hug
Noget, som aldrig er en dårlig idé, er at smøre lidt lugt som for eksempel Gulp eller SCENT på jiggen. Nogle dage er fiskene i stødet, og lugt eller ingen lugt er hip som hap, mens det andre dage øger huggene og sørger for, at jiggen lige holdes det længere i fiskens mund, der gør det muligt at kroge den. Jeg bruger selvfølgelig SCENT, eftersom jeg har udviklet den og den sidder bedre fast.
Hugperioder og den bedste tid på dagen til sandartfiskeri
Som med gedder og aborrer er fiskeriet efter sandart præget af perioder med hug afløst af timer uden aktivitet. Men hvor det i geddefiskeriet ikke er ualmindeligt at have flere timer med action, er sandarternes hugperioder ofte kortere og påvirkes af så mange faktorer som lys, lufttryk, vind, temperatur og sågar månefaser, at det praktisk talt er umuligt at forudse dem.
Og dog – min erfaring viser, at fra juni til september er otte ud af ti fisk fanget fra en time inden til to timer efter solopgang. Med andre ord er der for det meste en god hugperiode tidligt om morgenen. Så sørg gerne for at være på vandet kl. 4-5 stykker om sommeren.
Om sommeren starter en anden typisk hugperiode sådan cirka halvanden time inden solnedgang og slutter gerne en times tid efter mørkets frembrud. Her jager sandarten som regel højt i vandet, da den følger sine byttefisk, der igen følger plankton, som stiger i vandsøjlen i så store mængder, at det ses tydeligt på selv billige ekkolodder. I den periode kan trolling være helt uforligneligt.
Er du på en dyb sø, så prøv at køre over plateauer med 3-4 meter vand. Dette er specielt effektivt efter lange, varme sommerdage med højtryk. Ligeledes oplever man på sådanne aftener, at vandet nærmest kan koge af liv på toppe i nærheden af dybt vand, og man kan med fordel spinnefiske med woblere, spinnere og helt almindelige blink, hvis man ikke er til trolling.
Herudover oplever man tit pludselige hugperioder midt på dagen året rundt. Disse er umulige at forudse, og det er her, tålmodighed belønnes. Bliv ved med at fiske, hvis du ved, at der er fisk, for lige pludselig hugger de. Så skal du ud og fiske sandart for første gang, så brug god tid på at studere dit søkort og vejrudsigten inden fiskeriet, og bestem dig for to til tre områder, som du så skifter mellem.
Hvilket grej skal bruges til fiskeri efter sandart
Grejet til kastefiskeri efter sandart behøver ikke at være specielt fancy. Dog skal stangen have en vis rygrad, så modhugget kan sættes ordentligt ind. En 7-8’ fods spinnestang med en kastevægt på 35-40 g er rimelig passende med et hjul i størrelse 1500-2000 fyldt med 0,10-0,15 mm spunden line.
Et forfang er nødvendigt – dels fordi sandarten har sylespidse tænder, der kan raspe linen, men også fordi man risikerer hug fra gedder. Jeg plejer at lave et kompromis med 0,50 mm fluorocarbon, som ikke virker for klodset til selv små jigs, og som stadig kan håndtere selv store gedder. Mine kunder og jeg har landet mange gedder i 7-10 kilos klassen under sandartfiskeri uden problemer. Til trolling kører jeg ofte med tykkere forfang på 0,80-0,90 mm, da det ikke rigtig generer woblerens gang.
Hvis du vil teste sandartfiskeri I Sydsverige to timers kørsel fra Øresundsbroen så kan du kontakte mig via min hjemmeside swedfishing.com – Du kan også finde mig på Facebook eller Instagram.
feb 18, 2024 | Nyheder
Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.
Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.
Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.
I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.
I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene.
Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.
Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.
Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte – støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?
Læs det fulde studie her.
