– Fiskefeberen havde forleden kaldt på mig, så det var tid til en tur i put & take´en, fortæller Rasmus Jespersen. – Stangen var rigget op med et triple-tail softbait i kobberfarve uden belastning.

– Det blev til mange runder rundt om søen, før jeg fandt en fisk med noget størrelse på. Fisken stod meget stille lige ude for en lille busk, men et kast skulle den have selvom den så meget passiv ud. Triple tail’en røg ud 20-30 centimeter fra fisken og dalede meget langsom ned i vandsøjlen. Og da gummidyret ramte fiskens blik, kom der fart i haleroret, og fisken tog gummidyret uden at tøve. Efter 4-5 minutters fight kom fisken i nettet, og det var en flot en af slagsen, som du kan se på billedet, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

 

Forshaga Akademin

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This